| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Afværgekatalog - tidlig indsats overfor indeklimapåvirkning

6 Afværgekatalog

Kapitel 6 indeholder indledningsvis en skematisk oversigt over de teknikker, det vurderes relevant at anvende som tidlig indsatsteknikker (jf. tabel 6.1).

Tabel 6.1
Oversigt - afværgeprincipper og teknikker

Kapitel 6 indledes med en overordnet beskrivelse af hver af de enkelte teknikker - opstillet i skematisk form (forudsætninger, økonomi, effekt mv.). For hver teknik er der i skemaet henvist til en efterfølgende uddybende beskrivelse (bilag DF).

Dernæst følger i kapitel 6.2 en kort introduktion i anvendelse af de tekniske datablade, der er vedlagt i bilag E. Hver enkelt teknik er teoretisk og teknisk beskrevet på hvert sit særskilte datablad og kan læses uafhængigt af hinanden. Udvalgte teknikker præsenteres endvidere ved eksempler, ligeledes på databladsform i bilag E.

Databladene er for nogle teknikker og eksempler, i bilag F, vedlagt supplerende materiale fra tidligere projekter. Eksempelvis kan der være vedlagt kopi af relevante tegninger fra detailprojekt (situationsplan for dræn, teknisk detalje osv.), procesdiagram, eventuelle komponentspecifikationer, produktblade mv.

I kapitel 6.3 ses en beskrivelse og en kommentering af de måle- og analysemetoder, der typisk anvendes i forbindelse med dokumentation i afværge- og driftsfasen.

Sidst i kapitel 6.4 følger en overordnet miljø- og bæredygtighedsvurdering for tidlig indsatsteknikkerne. Kapitlet indeholder primært beskrivelser vedrørende negative effekter, hvor den samlede miljøprofil er præsenteret på de enkelte datablade.

6.1 Overordnet beskrivelse - nøgledata

Generelt er nøglebeskrivelsen udformet således, at den alene omtaler udvalgte emner af relevante forhold. Det er således vigtigt at anføre, at beskrivelsen derved alene er tænkt som en indledende orientering om relevante problemstillinger, tekniske forhold, økonomi osv.

Tabel 6.2
Overordnet beskrivelse - nøgledata (uddrag af bilag D)

Se her!

Beskrivelsen indeholder indledningsvis en beskrivelse af, hvilke grundlæggende forudsætninger der skal være opfyldt for at kunne gennemføre den enkelte teknik (ses af bilag D). Eksempelvis er det en grundlæggende forudsætning, at der ikke er problemer med indtrængning af grundvand/jordfugt i vægge og gulve, når der ønskes foretaget maling af kældergulve og -vægge.

For hver enkelt teknik er der endvidere foretaget en vurdering af teknikkens robusthed. Der sonderes imellem "stor", "moderat" og "mindre" robusthed. En "mindre robusthed" antyder, at der for den pågældende teknik vil være en del særlige forudsætninger, der skal være opfyldt for at opnå en god effekt. Omvendt betyder "stor robusthed" at kun et relativt mindre antal særlige forudsætninger skal være opfyldt, for at projektet vil kunne gennemføres med succes. Denne type projekter er ligeledes behæftet med mindre uforudsigelighed.

Erfaringstal for opnåede effekter er ligeledes anført i den overordnede beskrivelse.

Den samlede beskrivelse i bilag D indeholder endvidere oplysninger om hvilken målemetode, der for den enkelte teknik typisk anvendes som dokumentation under drift samt med hvilken hyppighed denne udføres det første driftsår. Det samlede antal målinger omfatter alt fra målinger før opstart (1 runde), indkøring (typisk 2 runder) og målinger under drift (typisk ingen eller evt. 1 runde).

For hver teknik er anført en række økonomiske nøgletal for omkostninger til henholdsvis etablering og drifts- og monitering i det første driftsår. Udgifterne til monitering vil for de eventuelle efterfølgende driftsår typisk kunne reduceres væsentligt. De samlede udgifter er specificeret for tiltag etableret i en almindelig bolig standardstørrelse ca. 100-120 m² (ét plans hus) og 40-70 m² (2-3 plan). Det bør bemærkes, at for afværgeprincipperne "luftrensning" og "kraftig terrænnær ventilation" er indeholdt relativt store udgifter til indkøb af "udstyr" (luftrenseenhed og mobilt ekstraktionsanlæg). Hovedparten af disse udgifter kan imidlertid afskrives over flere lokaliteter, da "udstyret" nemt og uden tilpasning senere kan genanvendes på andre lokaliteter. Endvidere skal det bemærkes, at teknikker hvor afværgeprincippet "rumventilation" anvendes vil give anledning til et ekstra varmetab. Denne udgift er ikke indeholdt i tabellen og bilaget, men er nærmere omtalt i de enkelte datablade. I bilag D ses endvidere et overslag over det forventede tidsforbrug til etablering.

Afslutningsvis er anført hvilke særlige forhold, der gør sig gældende for den enkelte teknik ("særlige opmærksomhedspunkter"). Eksempelvis skal man være opmærksom på, at opstilling af luftrensere direkte i de beboede lokaler kan give væsentlige støjgener eller eksempelvis, at effekten af en passiv ventilation i det kapillarbrydende lag varierer markant, afhængig af hvor meget det blæser, osv. I bilag D er alene anført et udvalg af de emner, for hvilke der skal udvises særlig opmærksomhed, hvorimod der på hvert enkelte datablad er opført samtlige relevante opmærksomhedspunkter.

6.2 Datablade

De enkelte tekniker listet i tabel 6.1 er beskrevet på særskilte tekniske datablade (vedlagt i bilag E), og kan læses uafhængigt af de øvrige datablade.

Hvis der er dokumentation for afprøvning af teknikken, er der supplerende præsenteret et eller to eksempler. Databladene er overordnet nummereret fra DB1 til DB15, og således at eventuelle eksempler/cases er nummereret med en efterfølgende undernummerering (DB1.1 osv.). I nedenstående tabel 6.3 ses en samlet skematisk præsentation, hvor teknikkerne er grupperet efter afværgeprincip.

Tabel 6.3
Oversigt - datablade

1): G(granskning), F (feltafprøvning), V (vurdering).
FA Fyns Amt, SA Sønderjyllands RA Ribe Amt, VA Viborg Amt, FR Forskningscenter Risø
DB-11 er henvisning til relevant datablad, her teknisk beskrivelse af teknik nr. 11
DB-11.1 er henvisning til relevant datablad, her en case vedrørende teknik nr. 11

Af tabellen ses det endvidere, hvorvidt de enkelte datablade er udarbejdet på baggrund en granskning blandt tidligere gennemførte afværgeprojekter (G), en feltafprøvning (F) eller er baseret på erfaringsmæssige og teoretiske vurderinger (V) uden specifik dokumentation.

Både de tekniske datablade og de eventuelle cases er opdelt i 9 punkter og er struktureret ens for alle de beskrevne teknikker.

På databladene henvises nederst til relevante bilag, der er vedlagt i bilag F (detailmateriale). Bilagene er opdelt teknikvis, og er for hver teknik vedlagt nogenlunde ensartet materiale (fotos, tegningsmateriale, evt. udbudsmateriale, evt. produktbeskrivelse mv.). De vedlagte fotos viser f.eks., hvilken type bygning tiltaget er anvendt i (ældre bygning, nyere parcelhus osv.). Det vedlagte tegningsmateriale er f.eks. en detaljeret situationsplan til illustration af, hvad der kan være behov for i udbudsfasen), et procesdiagram for ekstraktionsanlægget, en detailtegning af et prøvetagningssted osv. Det vedlagte tegningsmateriale indebærer i visse tilfælde supplerende oplysninger om de enkelte eksempler. Materialet er dog primært tiltænkt i forbindelse med "kommende udbud" og indeholder eksempler på tidligere anvendte detaljeringsgrader af f.eks. tegningsmaterialet. Endvidere indeholder materialet tekniske detaljer også af relevans for "kommende udbud". Produktblade præsenterer typisk detaljer vedrørende valgte ventilatorer, vakuumpumper, vindhætter, membraner mv. Dette bilag indeholder derved vigtige oplysninger i forbindelse med f.eks. "projektering" og etablering. Eksempelvis i forbindelse med etablering af en ventilation i en kælder er det relevant at kende specifikationerne (ventilationskapacitet, strømforbrug, størrelse, støjniveau mv.) fra tidligere anvendte ventilatorer. Ofte kan samme type anvendes i andre projekter, hvorved projekteringen på dette punkt kan begrænses til "et genvalg" af samme komponenttype. I etableringsfasen er det ligeledes af betydning at kende de nøjagtige mål, f.eks. på en ventilator, der skal monteres i en kældervæg eller et kældervindue. Endvidere er det nødvendigt at kende detaljer vedrørende strømforsyning osv. De vedlagte produktspecifikationer (produktblade) er medtaget som eksempler på materialer/produkter, der kan anvendes i forbindelse med etablering af den enkelte afværgeløsning. Det skal dog bemærkes, at der i de fleste tilfælde findes andre alternative produkter på markedet, der opfylder de samme kravspecifikationer (ydelser, tilbageholdelsesevne osv.).

Alle priser anført på databladene er ekskl. moms, prisniveau 2002. Monitering indeholder udgifter til analyser.

De enkelte datablade ses af bilag E og er indsat i den rækkefølge, de er anført i, se tabel 6.3.

6.3 Dokumentation (drift)

6.3.1 Formål

Overordnet set har monitering i driftsfasen til formål at belyse, om der opnås den ønskede effekt ved det iværksatte tiltag. Endvidere har moniteringen til formål at tydeliggøre, om afværgen teknisk set fungerer efter hensigten.

Det er dog vigtigt, som for undersøgelsesfasen, at delformål med moniteringen formuleres klart og entydigt.

Generelt vil det være kendetegnende for den tidlige indsats, at der alene gennemføres en sparsom overvågning og monitering. Et overdimensioneret moniteringsprogram vil hurtigt få stor økonomisk vægt i det samlede regnskab og kan derved nemt forvrænge billedet således, at foranstaltningen ikke længere, som ønsket, er omkostningslav.

Omvendt er det påkrævet nøje at overveje, hvad der som minimum skal til for at dokumentere, at tiltaget har den ønskede effekt. Moniteringsprogrammet sammensættes ofte med en mere "intens" overvågning - eksempelvis det første halve til hele år, hvorefter der foretages en minimal overvågning, planlagt således, at der kan foretages udvidelser i flere tempi afhængig af "driftssignalet" fra de igangværende aktiviteter.

Hvis eksempelvis resultater fra en prøvetagning på afkastet fra en passiv ventilation pludselig ændrer karakter (stigende indhold/faldende indhold), kan der i første omgang suppleres med en flowmåling i afkastrøret for at dokumentere, at der fortsat er det ønskede flow og dermed den ønskede luftudskiftning under gulvet. Hvis forholdene her er stabile, kan det stigende indhold være et udtryk for, at indholdet under gulvet af ukendte årsager er forhøjet i forhold til indkøringsperioden, hvilket for eksempel kan skyldes grundvandsspejlets variationer og dermed ændrede forhold for frigivelse af forureningskomponenterne til gasfasen. Teknikken vurderes derved at fungere som forventet. Moniteringen udvides efterfølgende til at omfatte indeklimamålinger for at undersøge, om den igangværende foranstaltning har en tilstrækkelig afværgende effekt under de ændrede forureningsforhold.

Af bilag G ses for hver af de enkelte teknikker et eksempel på, hvordan driftsog moniteringsprogrammet typisk vil se ud. Beskrivelsen er præsenteret skematisk og opdelt således, at først beskrives de aktiviteter, der typisk vil indgå i indkøringsfasen (første halve til hele år) og dernæst de typiske aktiviteter for den efterfølgende periode. For hver periode beskrives aktiviteter, delformål og moniteringsfrekvens.

Generelt forudsættes det for alle teknikker, at der foreligger dokumenterende målinger før opstart, der kan anvendes som en del af vurderingsgrundlaget i driftsfasen (referenceværdier).

Generelt gælder endvidere, at der i indkøringsfasen dels foretages en kontrol af, om tiltaget har den ønskede effekt, hvorved forureningsniveauet nedbringes til et tåleligt niveau og dels som en kontrol af den tekniske funktion. Det skal bemærkes, at det ikke altid er et mål i sig selv for den tidlige indsats at opnå et niveau under det gældende acceptkriterium, da disse projekter ofte iværksættes for at "tage toppen" , mens undersøgelses- og projekteringsarbejdet færdiggøres for et endeligt og mere omfattende indgreb.

Af nedenstående tabel 6.4 ses ved eksemplet "luftrensning i kælderetage" et uddrag af de beskrevne aktiviteter i bilag G.

Tabel 6.4
Tilsyns- og moniteringsstrategi - luftrensning

1) Måling kan evt. undlades og kun medtages senere, hvis der viser sig at være behov for understøttende målinger

Da tilsyns- og moniteringsaktiviteter, udover indkøringsperioden, har et meget begrænset omfang (typisk ét årligt tilsyn) kan det være en stor fordel, i det omfang det er muligt, at grundejere og/eller brugere, i et vist omfang, er aktive deltagere i den efterfølgende proces. For at skabe et seriøst grundlag for dette, er det en forudsætning, at ejere/brugere af de enkelte ejendomme forinden er velorienterede og i et vist omfang har været inddraget i den forudgående periode/proces. Derved kan der skabes grundlag for at ejere/brugere får en interesse for projektet og føler ansvarlighed for at orientere, hvis der foretages væsentlige ændringer i ejendommens brugsmønster, byggetekniske ændringer og/eller, hvis der observeres driftsstop af f.eks. vindhætte/ventilator eller lign.

6.3.2 Konceptuel model

Som for undersøgelsesfasen er det vigtigt nøje at tilrettelægge den monitering, der skal udføres i driftssituationen.

Den konceptuelle model fra undersøgelsesfasen bør overvejes videreført og tilpasses til driftsfasen. For projekter anvendt som led i en tidlig indsats, og dermed ofte som simple midlertidige tiltag, vil den konceptuelle model ofte være simpel og kan eventuelt undlades. Det skal dog bemærkes, at enkelte af de tiltag, der kan anvendes i en tidlig indsats, faktisk har en oprensende effekt, hvorved forureningsbilledet over tid ændres.

6.3.3 Metoder - anvendelighed og sårbarhed

Som nævnt i kapitel 4.4 er det vigtigt, at såvel undersøgelses- som moniteringsresultater under drift fremstår som troværdige og robuste resultater.

Feltundersøgelser af forureninger med flygtige chlorerede opløsningsmidler kan være forbundet med væsentlige metodiske usikkerheder. Stoffernes særegne karakteristika vanskeliggør udtagning af repræsentativt prøvemateriale og stiller en række særlige krav til prøveudtagningsproceduren, prøveopbevaring og efterfølgende håndtering under analysearbejde. Endvidere kan selve prøvetagningstidspunktet spille en meget væsentlig rolle.

For en nærmere beskrivelse af relevante problemstillinger mv. henvises til kapitel 4.4.2.

I bilag H ses en samlet oversigt over de i bilag G nævnte moniteringsaktiviteter. For hver moniteringsaktivitet følger en kortfattet metodebeskrivelse omfattende oplysninger som: generel information om metoden (eksempelvis hvor monteres sorbtionsmaterialet), sorbentspecifikationer, analysemetoder, detektionsgrænser, eventuel udstyrsspecifikation mv. For hver metode er endvidere tilknyttet relevante kommentarer, der omhandler metodens anvendelighed, sårbarhed, reproducerbarhed og øvrige forhold.

Der vil i hvert enkelt tilfælde være flere verifikationsmuligheder for bekræftelse af de påviste indhold ved indeklimamåling, traditionel poreluftmåling under gulv, passiv opsamling i afkastluft fra ventilationsdræn osv., og det er vigtigt i tvivlstilfælde, eller når der planlægges radikale ændringer, at foretage en granskning af, hvorvidt en verifikation ved inddragelse af alternative metoder er relevant.

På de enkelte datablade i bilag E ses både for den generelle beskrivelse og de eventuelle eksempler en uddybende beskrivelse af de specifikke tilsyns- og moniteringsaktiviteter.

6.4 Miljøvurdering

6.4.1 Generelt

I forbindelse med udarbejdelsen af afværgekataloget er der foretaget overordnede miljøvurderinger for afværgeløsningerne.

Ved en overordnet miljøvurdering indgår vurderinger af de belastninger og gevinster, som gennemførelsen af et afværgeprojekt medfører. I valg af afværgemetode og stopkriterium bør der overordnet set være en proportionalitet mellem miljøbelastningerne og den forventede miljøgevinst.

Miljøbelastningerne omfatter påvirkninger fra anlægsaktiviteter og materialeforbrug, der indgår i henholdsvis etablerings-, drift- og demonteringsfasen. Påvirkningerne herfra kan umiddelbart beskrives kvalitativt som et forbrug af energi- og materialeråstoffer, emissioner til luft og vand samt påvirkninger af arbejdsmiljø og naboer.

Såfremt der ønskes en højere dateringsgrad (detaljeret miljøvurdering), kan der foretages en viderebearbejdning, hvor kvantificerbare belastninger inddateres i et LCA værktøj (Livscyklus analyse værktøj som f.eks. Life 2000), (Banestyrelsen 2000). I dette projekt er dog alene foretaget en overordnet miljøvurdering, da belastningerne fra starten er vurderet som værende relativt små. Omfanget af miljøvurderingen vil naturligvis altid skulle tilpasses de iværksatte specifikke tiltag.

Under de enkelte datablade i bilag E ses en samlet miljøprofil, hvor såvel kvantitative som kvalitative miljøbelastninger er medtaget. I miljøprofilen er medtaget udvalgte parametre, repræsenterende de relativt største miljøbelastninger. Hvorvidt de også i det enkelte tilfælde er de væsentligste, skal vurderes fra sag til sag, f.eks. i lyset af lokalitetens/områdets følsomhed overfor emission fra f.eks. støj og forurenet afkastluft.

6.4.2 Belastninger

For at give et indtryk af ensartetheden af miljøpåvirkningerne for afværgeteknikkerne er nedenfor skitseret eksempler på den totale kvantitative miljøbelastning fra de to teknikker, der vurderes at have henholdsvis den største og mindste samlede negative miljøeffekt.

Kraftig terrænnær ventilation af dræn under gulve - aktiv (DB14)

Ved denne løsning er det væsentligste forbrug i etableringsfasen forbrug af diesel til maskiner og transport. Endvidere er der et forbrug af stål til bl.a. pumper, reguleringsventiler og flowmålere. I driftsfasen forbruges elektricitet til drift af vakuumpumpen, mens der i forbindelse med luftrensningen forbruges aktivt kul.

Ovennævnte forbrug bidrager alle til udledninger af bl.a. forbrændingsgasser fra elproduktion og transport (NOx, CO2 og CO) samt til en støjpåvirkning af beboelsen. De afledte miljøeffekter af afværgeløsningen er bl.a. forbrug af stenkul og bidrag til drivhuseffekten fra elproduktionen samt forbrug af nikkel fra produktionen af rustfrie stålrør.

Ventilation af det kapillarbrydende lag - passiv (DB10)

Ved denne løsning anvendes til sammenligning udelukkende vindenergi i driftsfasen og stort set ingen stål og kul. De kvantitative miljøbelastninger er her således væsentligt mindre end ved aktiv ventilation. En skematisk præsentation af den overordnede miljøvurdering (belastninger) for de to teknikker ses i bilag I1 og I2.

Generelt indebærer de beskrevne afværgeforanstaltninger kun et mindre materialeforbrug og en begrænset anlægsteknisk aktivitet, hvorfor de affødte belastninger i reglen er relativt begrænsede. Afværgeforanstaltninger, der indebærer en aktiv drift af anlæg eller tilknyttede aktiviteter, eksempelvis ved drift af ventilator eller omfattende kørselsaktivitet til tilsyn, vil i reglen give anledning til de relativt største miljøpåvirkninger som følge af energiforbruget.

Den samlede belastning må dog generelt siges at indebære en begrænset negativ effekt på miljøet set i et større perspektiv.

6.4.3 Gevinster

De miljømæssige gevinster ved de beskrevne teknikker er meget sammenlignelige. For alle teknikker forbedres indeklimaet ved reduktion af forurening spåvirkninger. Der er dog forskel på, dels hvor stor effekt de enkelte tiltag på forhånd vurderes at have, og dels hvilken sikkerhed for god effekt, der er forbundet med de enkelte løsninger. Nogle teknikker forbedrer endvidere det generelle indeklima (bedre luftskifte), og ved andre igen foretages endvidere en lokal oprensning således, at foranstaltningen ikke er varig. Belastningerne i driftsfasen er dermed heller ikke varige, hvilket ligeledes betragtes som en positiv effekt.

Afværgeteknikkerne vurderes samlet set alle at være miljømæssigt hensigtsmæssige, når både kvantitative og kvalitative, henholdsvis negative og positive miljøeffekter sammenlignes. Mål og kriterier vurderes således at kunne opfyldes med begrænsede økonomiske midler, uden et væsentligt forbrug af mineraler og brændstof og med relativt små emissioner til luft og vand. Endelig indebærer teknikkerne alle en begrænset påvirkning af beboernes sociale og psykiske miljø.