Indledningsvist er opstillet en "bruttoliste" over emner og oplysninger, som
er indeholdt i datamodellens område. Med afsæt i denne bruttoliste er der foretaget en
tematisk afgrænsning af modelområdet jf. afsnit 2.1, og der er formuleret databærende
entiteter for modellens genstandsfelt. Entiteten er den informationsbærende enhed af
blivende interesse og omfatter her eksempelvis en forurening eller en jordtransport.
Entitetens dataindhold formuleres som dataelementer, og for hvert dataelement er
udarbejdet en definition (beskrivelse af indhold) datatype, enhed samt eventuelt
datainterval og valgliste. Modelleringsprocessen er illustreret på figur 4.1

Figur 4.1:
Struktur bestående af temaer, entiteter, dataelementer og
dataelementbeskrivelser /6/
I forbindelse med datamodellering viser det sig ofte, at enkelte entiteter kan deles op
i forskellige forekomster. Eksempelvis er entiteten Projekt blevet delt op i
subentiteterne Afvarge, Felt_Under og Historisk_Under, som bærer informationer om
afværgeprojekter, feltundersøgelser og historiske undersøgelser respektive. Projekt er
superentitet til subentiteterne. I lighed med objektorienteret teori, så nedarver en
subentitet dens superentitets definitioner, regler mv. Princippet er illustreret i figur
4.2.
Se her!
Figur 4.2:
Dataindhold og regler nedarves fra superentitet til dens subentiteter
Entiteternes indbyrdes afhængigheder beskrives herefter i form af relationer af
blivende interesse entiteterne imellem. Relationerne kan i visse tilfælde være
databærende. I forbindelse hermed er der udarbejdet en egentlig datamodelbeskrivelse
bestående af entitets-/relations-diagrammer (E/R-diagrammer1) og skabeloner. Skabelonerne redegør for entiteterne,
subentiteter og relationerne som helhed med navn, definition og beskrivelse mv. På samme
måde er der udarbejdet skabeloner for dataelementer med angivelse af definitioner,
datatyper, enheder, dataintervaller og valglister. Overgangen fra E/R-diagram til
skabeloner er illustreret i figur 4.3. Ved opstilling af E/R-diagrammet er anvendt
Chen-notation /15/.

Figur 4.3:
Entitet/relations-diagram (E/R-diagram) og skabeloner
Et simplificeret E/R-diagram for datamodellen fremgår af bilag A. Skabeloner
indeholdende beskrivelser af entiteter, subentiteter, relationer og dataelementer fremgår
af bilagene C til F i den tilhørende bilagsrapport.
I design- og rapporteringsfasen er datamodellen på logisk form implementeret som
databasetabeller. Indledningsvist er foretaget en såkaldt "klokkeren
implementering", hvor entiteter, subentiteter og relationer er omdannet direkte til
tabeller. Der er herefter foretaget en vurdering af den herved fremkomne tabelstruktur i
det særlige behov for hensigtsmæssige opslag er vurderet, jf. f.eks. diskussionen om
tabellerne "Organisation" og "Privatperson" i afsnit 3.2.
Relationer omdannes kun til tabeller, når der er tale om "mange til mange"
relationer. Omdannelse fra E/R-diagram til databasetabeller er illustreret på figur 4.4.
I design- og rapporteringsfasen er tillige undersøgt, hvilke brugerkrav der kan
forventes til datamodellen. Her tænkes på udtræk, statistiske nøgletal og
indrapportering til Miljøstyrelsen jf. cirkulære herom /13,
14/. En detaljeret svartidsanalyse kan dog ikke udføres
uden en "virkelig" database, hvorfor typiske forespørgsler er simuleret
"på skrivebordet".

Figur 4.4:
Omdannelse af entiteter og relationer til tabeller
Datamodellen er designet uden brug af autogenerede primærnøgler. Der er i stedet
udpeget databærende unikke indeks, hvor det er tilstræbt, at de som nøgler anvendte
dataelementer er entydige, varige og unikke på landsplan. Anvendelse af databærende
nøgler forudsætter dels, at disse altid udfyldes ved brug af datamodellen og dels, at
den ved implementeringen anvendte platform kan håndtere kaskadeopdatering ved ændring af
databærende nøglefelters indhold.
Databasediagram fremgår af bilag B i den tilhørende bilagsrapport.
Datamodellens logiske struktur er kvalitetssikret ved kontrol af følgende: