| Forside | | Indhold | | Næste |

Fuldskalaforsøg i Hovedstadsområdet

1. Undersøgelse blandt brugere

1.1. Metode vedrørende brugerundersøgelsen

I denne rapport præsenteres resultaterne af brugerundersøgelsen, som er gennemført i forbindelse med Fuldskalaforsøg med indsamling og bioforgasning af organisk dagrenovation fra Hovedstadsområdet – herefter kaldt fuldskalaforsøget. Undersøgelsen er foretaget af PLS RAMBØLL Management i samarbejde RAMBØLL i foråret 2002.

Undersøgelsen er gennemført via en kombineret internet- og telefoninterviewbaseret spørgeskemaundersøgelse med udvalgte borgere/brugere i de involverede kommunen og via telefoninterview med en række øvrige aktører, som har haft indflydelse på den praktiske gennemførelse af projektet. Nærværende kapitel 1 omhandler spørgeskemaundersøgelsen, mens kapitel 2 har fokus på telefoninterviewene med øvrige aktører. I bilag findes bl.a. resultater fra spørgeskemaundersøgelsens enkelte spørgsmål.

1.1.1. Undersøgelsens baggrund og formål

For at kunne foretage den omfattende evaluering af Fuldskalaforsøget, er det nødvendigt også at høre de aktører, som har været i direkte berøring med indsamlingen af bioaffaldet. F.eks. vil anbefalingerne i evalueringen være præget af de tilbagemeldinger, der kommer fra de forskellige aktører. Der er på denne baggrund gennemført følgende undersøgelser:

	Telefoninterview med mulighed for internetbesvarelse blandt de ca. 1.000 husstande, som er udtaget til sorteringsanalysen.
	Kvalitative telefoninterview blandt hhv. viceværter, renovationsmedarbejdere og kontaktpersoner i de omfattede kommuner.

Undersøgelserne har som overordnet mål at beskrive, hvad der får folk til at sortere i hhv. bioaffald og restaffald, og hvad der har betydning for, at de ikke får det gjort. Det er således et mål at styrke erfaringsgrundlaget i forhold til formidling af information om og indsamling af bioaffald.

1.1.2. Undersøgelsens målgruppe

Undersøgelsens målgruppe er knapt 1.000 af de husstande i Hovedstadsområdet, som har deltaget i fuldskalaforsøget med sortering af bioaffald, og som tidligere er blevet udvalgt af kommunerne som værende repræsentative i forhold til at sikre deltagelse af forskellige befolknings- og boligtyper. På denne baggrund er områderne udvalgt til at deltage i den sorteringseffektivitetsanalyse, som er blevet gennemført i forbindelse med fuldskalaforsøget.

Der findes ikke p.t. en samlet liste over beboere i de omfattede husstande, idet materiale i løbet af fuldskalaforsøget er udsendt gennem de enkelte kommuner. Personoplysninger fra enkelte af de 18 områder er blevet opdateret centralt hos kommunen. For de øvrige områder gælder det, at oplysninger om navne og telefonnumre på beboere er søgt gennem KRAK og Tele Danmark.

Svarpersonen i husstanden er, såfremt det er muligt, den person i husstanden, som hovedsageligt står for madlavningen. De udvalgte husstandes/brugeres fordeling på område ses i tabellen herunder.

*Pileparken 3 indgår i den første sorteringsanalyse, men er skiftet ud med Pileparken 4 i sorteringsanalysen fra foråret 2002, da sortering ikke var mulig i Pileparken 3.

1.1.3. Det anvendte spørgeskema

Spørgeskemaet, som blev anvendt i undersøgelsen, er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem PLS RAMBØLL Management og RAMBØLL. Fuldskalaforsøgets arbejdsgruppe for faglig sparring har haft mulighed for at kommenteret spørgeskemaet og har bl.a. bidraget i forhold til uddybning af emneområder i spørgeskemaet.

1.1.4. Dataindsamlingens forløb

Data er blevet indsamlet via en metode, der kombinerer dataindsamling over Internettet med almindelige telefoninterview. Denne kombination er medvirkende til at sikre en høj svarprocent, ligesom begge metoder bidrager til sikring af en høj kvalitet af de indsamlede data.

Den indledende kontakt med husstandene

De udvalgte husstande har fået tilsendt et varslingsbrev fra PLS RAMBØLL (husstande i Hillerød modtog et brev fra deres egen kommune), som ud over en generel beskrivelse af undersøgelsen angav, hvordan det var muligt for husstanden at deltage i undersøgelsen via Internettet. Det fremgik desuden, at - hvis husstanden ikke inden for et vist tidsrum besvarede spørgeskemaet på Internettet - ville blive kontaktet telefonisk for et interview.

Slutteligt blev det i brevet nævnt, at deltagende husstande ville deltage i lodtrækningen om 4 gavekort af 500,- til indkøb af dagligvarer.

Gennemførsel af interview

Dataindsamlingen er gennemført i perioden 1. - 15. februar 2002. Den enkelte husstand har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen såvel via Internettet som gennem et telefoninterview. Rent praktisk kunne den enkelte husstand få adgang til spørgeskemaet via Internettet med en unik identifikationskode - ca. 50 husstande valgte denne løsning. De resterende husstande blev efterfølgende kontaktet telefonisk med henblik på at gennemføre et kort telefoninterview eller aftale et tidspunkt for et sådant. Hver husstand er kontaktet minimum 5 gange og nogle husstande kontaktet op til 8 gange gennem dataindsamlingsperioden.

Det har været muligt at gennemføre telefoninterviewet på følgende sprog: dansk, engelsk, urdu, arabisk, tyrkisk og serbokroatisk. Omkring 10 husstande har valgt at tage imod tilbuddet om at gennemføre interviewet på et andet sprog end dansk, heraf flest på arabisk og tyrkisk.

1.1.5. Samlet deltagelse i undersøgelsen

Som det fremgår af tabellen herunder, blev der i alt indsamlet svar fra 487 husstande, mens lidt flere husstande - nemlig 509 - af den ene eller anden årsag ikke deltog i undersøgelsen. Overordnet har svarprocenten således været 49%. I tabellen herunder ses fordelingen på deltagelsen i de 18 områder.

Som det fremgår, har brugerne taget meget godt imod undersøgelsen og har set det som en god opfølgning på fuldskalaforsøget. Når svarprocenterne i nogle områder er markant lavere end andre, er det ikke nødvendigvis et udtryk for manglende opbakning. En årsag kan være, at der for en række husstande var så utilstrækkelige personinformationer, at det ikke var muligt at træffe beboerne telefonisk, dette har i enkelte områder givet er betydeligt frafald.

I tabellen herunder findes årsager til frafald i den samlede gruppe af husstande i undersøgelsen. For frafald på områdeniveau henvises til resultatafsnittene opdelt efter område.

1.1.6. Rapportens videre disponering

Rapporten er disponeret i 2 kapitler. Afsnit 1.2, som følger umiddelbart herefter, indeholder resultaterne af den kvantitative spørgeskemaundersøgelse - samlet set. I det efterfølgende afsnit 1.3 gennemgås resultaterne for de 18 områder, som indgår i sorteringsanalysen. Derefter følger resultaterne fra de kvalitative telefoninterview. Indledningsvist gennemgås metoden bag interviewene i afsnit 2.1 og efterfølgende redegøres for resultaterne, opdelt efter emne, i afsnit 2.2.

I bilag findes resultaterne af det samlede datamateriale spørgsmål for spørgsmål - opdelt bl.a. på område. I bilag findes også supplerende specialkryds samt udskrift af kvalitative kommentarer.

Som bilag til rapporten findes yderligere spørgeskema og spørgeguide til de to undersøgelser samt materiale udsendt til de ca. 1.000 husstande.

1.2. Resultater fra den kvantitative undersøgelse

I afsnit 1.2 ses på brugerundersøgelsens overordnede resultat. Det skal indledende bemærkes, at ikke alle spørgsmål er stillet til samtlige adspurgte. Således er de indledende spørgsmål vedr. sortering stillet til alle, spørgsmål vedr. årsager til manglende deltagelse og faktorer, der kunne påvirke husstande til at deltage i en permanent ordning udelukkende er stillet til husstande, som ikke på nuværende tidspunkt deltager i forsøget. Spørgsmål vedr. materiellet, indsamlingsforløbet er kun stillet til de husstande, der stadig er med i forsøget.

Undersøgelsens samlede gruppe af brugere udgør 64% kvinder og 36% mænd. Det gælder altså for respondenterne samlet set, som for langt de fleste af de 18 områder, at det hovedsageligt er kvinder, som står for madlavningen i husstanden - det vil således hovedsageligt være kvinderne, man skal vælge at målrette kommunikation om affaldssortering mod.

Brugernes fordeling på alder
     

Brugernes fordeling på køn

Aldersmæssigt er gruppen af borgere meget bredt sammensat med en ligelig fordeling af unge, midaldrende og ældre brugere. 68% af husstandene består af 1 eller 2 personer.

1.2.1. Holdning og aktivitet

Lidt over halvdelen af brugerne (nemlig 56%) angiver, at affald fra husholdningen i meget høj grad eller i høj grad er et væsentligt miljøproblem. 50% af brugerne finder, at et fuldskalaforsøg som dette giver såvel kommunen som brugerne mulighed for at påvirke beslutningerne forud for en eventuel permanent ordning med sortering af bioaffald.

Det fremgår ligeledes, at brugerne generelt er bedre til at sortere affald i forhold til glas og flasker end i forhold til papir og pap, idet 89% i høj grad eller i meget høj grad frasortere glas og flasker, mens det tilsvarende tal for papir og pap kun er 78%.

Se her!

Generel holdning til affald og miljø (474 besvarelser)

Langt størstedelen af brugerne (80%) støttede op om fuldskalaforsøget og sorterede, da fuldskalaforsøget startede i februar 2001. Lidt færre, nemlig 75%, sorterer stadig deres affald i bioaffald og restaffald nu, et år efter fuldskalaforsøgets start.

Sortering af affald i hustanden (481 besvarelser)

Det er i højere grad i husstande, hvor en kvinde hovedsageligt står for madlavningen, at man stadig er med i fuldskalaforsøget på nuværende tidspunkt. Samtidig viser resultaterne, at det i højere grad er de ældre brugere, der stadig er med i fuldskalaforsøget et år efter fuldskalaforsøgets start.

Sortering af affald i hustanden (483 besvarelser)

Ikke overraskende finder en relativt større andel af de brugere, der sorterer på nuværende tidspunkt, at affald fra husholdningerne er et væsentligt miljøproblem. Ligeledes sorterer nuværende deltagere i fuldskalaforsøget i højere grad deres affald i forhold til hhv. papir og pap samt glas/flasker.

Hvis man ser på deltagelsen i de enkelte områder, er det meget forskelligt, hvor stor opbakningen er. Særlig stor synes deltagelsen i Herlev og Brøndby, hvor hhv. 90% og 83% af brugerne stadig sorterer deres affald i hhv. bioaffald og restaffald.

Kun et fåtal af brugerne (9%) angiver, at de selv har valgt at deltage i fuldskalaforsøget. En stor andel (42%) af brugerne angiver i stedet, at boligforeningen har tilmeldt husstanden og andre 34% angiver, at kommunen har besluttet, at man skulle være omfattet af fuldskalaforsøget.

Opdelt på hvorvidt husstanden har fælles eller separat spand til opsamling af hhv. bioaffald og restaffald viser undersøgelsens resultater, at husstande med separat spand i langt højere grad deltog i forsøget, da det startede, ligesom de i højere grad end husstande med fælles spand deltager i forsøget i februar 2001.

Sortering af affald i hustanden (476 besvarelser)

Langt størstedelen af brugerne sortere de fleste typer af bioaffald fra, når affaldet sorteres. Markant færre brugere sorterer dog køkkenrulle og servietter fra og en række brugere har uddybet, at man ikke er opmærksom på, at denne type affald reelt er bioaffald. Når kun få frasorterer "dyre-ekskrementer", skal det noteres, at resultaterne i figuren ikke er renset for, hvorvidt typen er relevant for husstanden - i dette tilfælde altså, om man har dyr.

Hvilke typer affald sorteres normalt fra som bioaffald (360 besvarelser)

Af tabellen herunder fremgår årsager til, hvorfor brugerne vælger ikke at frasortere nogle typer af bioaffald. Lugtgener og papirposernes kvalitet i forhold til anvendelsen, er det hyppigst angivne årsager. Af andre årsager nævner en række husstande, at man ikke er opmærksom på, at køkkenrulle er bioaffald, andre er også i tvivl om, hvorvidt kaffe og te betegnes som bioaffald.

Hvad er årsagen til, at du ikke sorterer følgende produkter fra som bioaffald?

Størstedelen af brugerne (60%) vurderer, at de frasorterer mellem 1 og 4 kg bioaffald pr. uge, mens 18% vurdere, at de frasorterer 4 kg bioaffald eller derover.

Hvor meget bioaffald vurderer du, at din husstand ca. sorterer pr. uge? (362 besvarelser)

Hvis man ser på fordelingen af vurderet mængde sorteret bioaffald pr. uge på husstande med separat hhv. fælles spand, viser det sig, at husstande med separat spand generelt vurderer, at de sorterer en større mængde bioaffald end husstande i etagebebyggelse (fælles spand). Dette skal dog sammenholdes med, at husstande med separat spand generelt er større.

Hvor meget bioaffald vurderer du, at din husstand ca. sorterer pr. uge? (Husstande med fælles spand - 249 besvarelser)

Som det fremgår af tabellen herunder, er naturligt nok netop sammenhæng mellem husstandens størrelse og mængden af bioaffald, som husstanden vurderer at sortere pr. uge.