Gruppen indkredsede ovennævnte barrierer til følgende:
"Hvor skal der gøres en indsats for at øge virksomhedernes integration af
energi- og miljøledelse (generelt integrerede systemer) og hvordan optimeres
virksomhedernes udbytte heraf ?
Dette var essensen af mange forskellige kort, der viste nogenlunde det samme men med
forskellige vinkler. Der var generelt enighed om at det ikke er standarderne, der er et
problem, - men det er viden og forståelsen hos konsulenter og virksomhedspersonerne, der
er det reelle problem. Nogen virksomhedsledere kan have behov for at få sat fokus på
fordele ved integrerede systemer og dermed dialogen på tværs i organisationen
nogen kan det allerede.
Det første kursus: Der udformes et kursus, der opgraderer såvel konsulenter som
virksomhedspersoner og myndighedsrepræsentanter i integration af energi- og miljøledelse
(14001/DS2403) Kurset kan evt. modulopbygges med et basismodul og supplerende moduler for
de enkelte grupper (konsulenter, myndigheder, virksomhedspersoner). Kurset skal afsluttes
med eksamen/certifikat. Virksomhederne kan så vælge at kræve at personer der rådgiver
dem i integreret energi og miljøledelse skal have dette certifikat eller at den person de
evt. ansætter skal have bestået/bestå ovennævnte kursus for at blive ansat.
Ressourcer ?
Det andet kursus: Der udformes et kursus, der opgraderer konsulenter,
myndighedspersoner og virskomheds miljøchefer f.eks. til også at kunne tale økonomens
sprog. Kurset opbygges som den ovenstående
Der er behov for endnu engang at sætte fokus på topledelsens evne og fokus på
integrerede systemer. Dette kan gøres via et seminar men KUN hvis topledelsen
overhovedet kan se nytten af at komme til det pågældende seminar. Og det kan de kun hvis
der virkelig er noget nyt at fortælle eller at de rigtige kapaciteter af foredragsholdere
er tilstede.
Der udbydes et projekt for afprøvning af metode til at kunne opgøre miljøindsatsen i
kr. Der findes allerede en metode, men den anvendes ikke p.t. i DK og det er denne
metode der ønskes afprøvet. Metoden blev omtalt af Charlotte Thy, Miljøstyrelsen.
Der etableres et (eller flere) demoprojekter og resultaterne fra projektet(erne)
Formidles via "Topledelse gå hjem møde"
Ressourcer inkl. et demoprojekt 500.000 kr.
Der kan evt. være behov for at synliggøre at eksisterende værktøjer på et centralt
sted, herunder en samling af BAT-teknologier, som miljøforbedringsværktøjer. Dette var
der dog ikke enighed om i gruppen , da de virksomheder, der i dag bruger ressourcer på at
være på forkant (og opnår fordele herved) således ikke fortsat vil have denne
mulighed.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|