| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Aktørseminar om integreret miljø- og energiledelse

1 State-of-the-art

1.1 Miljøledelse

ISO 14001 har formelt været til rådighed for industrien og andre organisationer siden 1996. ISO 14001 er kort sagt den internationale industris svar på Brundtland betænkningen og Rio konferencen i 1992. ISO 14001 standarden har et globalt udgangspunkt med fokus på et markedstræk.

ISO 14001 er allerede under revision. I bedste fald vil være denne være tilendebragt ved udgangen af 2004.

Myndighedstrækket inden for EU på miljøledelse er kommet så at sige i halen på markedstrækket og er reelt kulmineret ved at 14001 kravspecifikationerne er indarbejdet i EMAS II, som trådte i kraft i 2001.

Myndighedsinteressen i Danmark kan dateres tilbage til revisionen af miljøbeskyttelsesloven omkring 1994, hvor miljøstyring blev introduceret som et brugbart virkemiddel i forbindelse med det decentrale godkendelses- og tilsynssystem. Ligesom man ved beslutning om indførelse af grønne regnskaber gav virksomheder, der ønskede at indføre miljøledelse, udsættelse med indlevering. Tilsvarende er EMAS-virksomheder fortsat fritaget for at aflevere grønne regnskaber idet redegørelsen træder i stedet.

Senere har der været en række initiativer, der bl.a. har haft til formål at fremme at danske virksomheder indførte miljøledelse, hvor det væsentligste initiativ var tilskudsordningen "Miljøstyring og miljørevision i virksomheder" som blev gennemført af Erhvervsfremme Styrelsen og Miljøstyrelsen i fællesskab. Miljøkompetenceordningen og tidligere tilbud til virksomheder om tilskud til systematisk miljøarbejde er i en vis udstrækning en opfølgning på Miljøstyrings- og revisionspakken, idet virksomheder kan få tilskud til at opbygge miljøledelseskompetence i virksomheden.

Den grundlæggende filosofi bag tilskuddet til systematisk miljøarbejde, og herunder indførelse af miljøledelse, er den veldokumenterede betydning af dette værktøj for virksomhedernes engagement i og kvalitet af både det proces- og produktorienteret miljøarbejde. Produktorienteringen af miljøpolitikken har også lagt grunden til videreudviklinger af miljøledelsessystemer. I programmet for renere produkter for 2002 siges der:

Kilde: Program for renere produkter m.v. 2002

Der siger endvidere at:

Kilde: Program for renere produkter m.v. 2002

Med ændringen af ISO 9000-stadarderne til den nye ISO 9000:2000 er endvidere lagt grunden til en stærkt øget systemintegration, idet den nye kvalitetsstandard på de fleste områder knytter sig til principperne i ISO 14001.

Kombinationen af markedstrækket - nu tæt på 40.000 ISO 14001 certificeringer på verdensplan - kombineret med en mere national og international produktorientering har efterhånden haft sin virkning i produktkæderne. Toneangivende virksomheder world-wide især inden for automobil- og elektroniksektoren stiller nu systematisk miljøledelseskrav til underleverandører. På begge områder er udviklingen stærkt præget af kravene om tilbagetagning af udtjente produkter. Denne virkning vil uden tvivl forstærkes efterhånden som EUs integrerede produktpolitik (IPP) bliver realiseret, herunder forslag til et øget produktansvar. Desuden vil den nye kemikaliestrategi også få stigende betydning i takt med den øgede fokus på forbrugerbeskyttelse og sundhed.

Fremtiden vil derfor i en verden med stadig mere handel over grænserne og mere IT byde på større krav til integreret proces- og produktstyring af alle faserne i livscyklus i alle led i produktkæderne, men ikke mindst krav til større dokumentation af miljøpræstationerne. Rammerne vil være ISO 14000 familiens standarder, der som ISO 14001 vil være under fortløbende udvikling og sandsynligvis vil udvikle sig hen mod at inddrage flere ledelsesmæssige forhold, der giver et bud på hvordan man gennem bevidst miljøledelse bevæger sig i en bæredygtig retning. ISO 14000 komiteen er fx allerede i gang med at drøfte hvordan man kommunikerer eksternt og drøfte i hvilket omfang, man kan gå ind i udviklingen af virksomhedens sociale ansvar etc.

1.1.1 Hovedaktører

1.1.1.1 Miljøstyrelsen og det politiske niveau

Miljøstyrelsen har via sin rolle som nationalt organ for EMAS en praktisk interesse i udbredelsen af ISO 14001, da kravspecifikationen så at sige er integreret i forordningen. Se mere herom på

Miljøledelse og EMAS ( http://www.mst.dk/produkt/04000000.htm)

Danmark har i sin bæredygtighedsstrategi gjort antallet af certificerede virksomheder, til en målestok for evnen til at agere bæredygtigt ikke bare i industrien men i samfundet bredt. I den miljøbevidste indkøbspolitik i den offentlige sektor spiller miljøledelse en central rolle som målestok for leverandørens miljøarbejde. Tilsvarende er der til udøvelsen af en række aktiviteter på affaldsområdet knyttet et krav om dokumenteret miljøledelse.

Markedstrækket via leverandørkæder vil alene, ved at man nu er på over 40 000 ISO 14001 certificeringer på globalt plan, i sig selv sætte industrien i en hovedrolle. ISO 14001 er i dag et must på visse markedssegmenter, hvis man ønsker at være med på vedkommende marked. Udviklingen forstærkes af, at ISO 14000 familiens andre standarder vedr. miljøpræstationer (ISO 14031) og produktstandarderne for alvor begynder at slå igennem, hvad enten det drejer sig om miljømærkning eller miljøvaredeklarationer.

1.1.1.3 EU – IPP

EU kommissionens forslag til hvilke tiltag, man vil fremme de kommende år er beskrevet i den Integrerede Produkt Politik (IPP) – heri indgår brug af 14001 til at fremme renere produkter.

I EU’s miljømærkeforordning tillægges miljøledelse også en særlig vægt, idet man opfordrer til at der tages hensyn hertil ved kontrol af overholdelsen af mærkekrav.

Kilde. IPP http://europa.eu.int/eur-lex/da/com/gpr/2001/com2001_0068da01.pdf

1.1.2 ISO 14001 og EMAS i Danmark

Danske virksomheder, der er ISO 14001 certificeret og/eller EMAS registreret, er nævnt på hjemmesiden http://www.isoqa.com/index.html som opdateres af den private virksomhed "European Quality & Environment". På hjemmesiden er der p.t. 700 danske virksomheder med ISO 14001 certifikat og 140 virksomheder med EMAS. (Virksomheder med flere adresser er nævnt flere gange).

På hjemmesiden http://www.iso.ch/iso/en/ISOOnline.frontpage kan man følge med i de elektroniske publikationer inden for ISO regi. Publikationen "The ISO Survey of ISO 9000 and ISO 14000 Certificates - Eleventh cycle" indeholder bl.a. en lang række tabeller med udviklingen i antallet af ISO 14001 certifikater rundt om i verden.

Se her!

Antal 14001 certifikater i Danmark

1.1.3 Overblik over værktøjer

Miljøstyrelsen har med Miljønyt nr. 59 udgivet "Miljøledelse – katalog over 66 projekter". Det findes elektronisk på adressen

http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/2001/87-7944-362-1/html/

1.1.3.1 Andre værktøjer til fremme af mindre miljøbelastende adfærd

Parallelt har der været arbejdet med 2 andre vigtige værktøjer til at reducere miljøbelastningen: Miljømærkning og indkøbsvejledninger. Disse er nævnt her, fordi de har parallelle koncepter på energisiden.

For begge koncepter gælder, at miljøledelse spiller en ikke ubetydelig rolle, enten fordi et fremgår som en anbefaling eller fordi miljøledelse er et vigtigt middel i at dokumentere opfyldelse af kravene i henholdsvis mærkning og indkøbsvejledninger. For begge virkemidler gælder, at de især har fundet anvendelse inden for forbrugerprodukter og mere generelle professionelle produkter. Mens de ikke anvendes ved mere komplicerede tekniske leverancer. Miljøvaredeklarationen er tiltænkt en rolle her, men er endnu i sin vorden især i Danmark.

For alle de tre nævnte virkemidler gælder, at energi spiller en central rolle, og at man, hvor der fx findes energimærkning, som regel benytter sig af kravene her som et delelement.

Det centrale myndighedsværktøj rettet mod den mest miljøbelastende produktion er miljøgodkendelsesordningen. Et lovkrav er, at virksomhederne anvender renere teknologiløsninger og BAT- Best available technology- i sine bestræbelser for løbende reduktion af miljøbelastningerne. Her spiller energi en vigtig rolle i mange brancher.

1.1.4 Anbefalinger om miljøledelse fra slutevaluering

En evaluering af Miljøstyrelsens og Erhvervsfremme Styrelsens tilskudsordning "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder" (1995-1999) findes publiceret i Miljønyt nr. 62/2001.

Anbefalingerne fra rapporten er (her anført i korte træk):

1. Der bør arbejdes med udviklingsprojekter i de brancher eller produktområder, hvor der synes at være et miljømæssigt potentiale. Værktøjerne bør i højere grad være differentierede med henblik på at tage højde for de forskellige behov i virksomhederne.
     
2. Der bør i højere grad satses på at indplacere miljøledelse i en produktorienteret tankegang, så miljøledelse udgør ét blandt flere virkemidler til at nedbringe miljøbelastningen i produktets (eller serviceydelsens) samlede livscyklus.
     
3. Der er behov for værktøjer, der specifikt er rettet mod virksomheder, der ikke ønsker at arbejde med formaliseret miljøledelse.
     
4. Der er behov for at udbrede et kendskab til standarderne, herunder særligt EMAS-forordningen.
     
5. Det anbefales at analysere mulighederne for i højere grad at arbejde med miljøledelse i værdikæden, således at miljøledelse ikke fremstår som isolerede initiativer for enkelte virksomheder, men at det bliver praksis at stille krav til leverandører såvel opad som nedad i værdikæden.
     
6. Der er behov for at stimulere efterspørgelsen efter renere produkter og ydelser, herunder produkter produceret af virksomheder, der arbejder systematisk med miljøledelse.
     
7. Grønne virksomheders muligheder for at synliggøre og dokumentere deres miljøindsats over for kunder og leverandører bør forbedres.
     
8. Det anbefales at arbejde mere strategisk på, at udnytte mulighederne for integreret miljøledelse, idet det er vurderingen, at miljøledelse kan vinde endnu større udbredelse, hvis virksomhederne oplever at det er muligt at koble miljøledelse til andre ledelsessystemer.
     
9. Det bør overvejes at mobilisere den finansielle sektor, idet de kan påvirke virksomheder i en mere grøn retning i låne- og investeringssituationer.

1.2 Energiledelse

1.2.1 Energiledelse som begreb

Udvikling af begrebet energiledelse i den form, vi kender det i dag, har fundet sted gennem de seneste 5-7 år, om end det nært beslægtede begreb energistyring har været under udvikling de seneste 25-30 år. Kulminationen af processen var, da Energistyrelsens koncept for energiledelse blev udviklet til en dansk standard, DS 2403 i sommeren 2001. Hele udviklingen har været støttet fra Energistyrelsens side gennem CO₂-tilskudsordningen, både hvad angår udvikling af koncepter, værktøjer, uddannelser, konsulenthjælp og ikke mindst gennem støtte til virksomhedernes aktiviteter som følge af energiledelse.

En del af Energistyrelsens indsats har været at støtte demonstration, erfaringsudveksling, information og udvikling af værktøjer gennem Projekt Værktøjskassen. Da Projekt Værktøjskassen (PV) blev nedlagt i foråret 2002 var der 27 værktøjer, vejledninger og informationshæfter som blev tilbudt som hjælp til virksomhederne. Disse er stadig til rådighed gennem EnergiOplysningen (www.energioplysningen.dk) . Det forventes, at der kommer yderligere et par reviderede indkøbspjecer i dette efterår

Derudover er en del af PV´s hjemmeside blevet overført til Energistyrelsens hjemmeside, men stadig under den gamle adresse www.energiledelse.com. Navnet Projekt Værktøjskassen er dog slettet fra alle sider, i og med den er nedlagt.

1.2.2 Energiaftaler

Siden 1995 har Energistyrelsen sideløbende med kraftige økonomiske incitamenter (tilskud til betaling af CO₂-afgifter) opfordret de mest energitunge virksomheder til at indføre energiledelse i forskellige varianter (energiaftaler). Denne ordning består endnu og i dag forlanges ved nye aftaler eller forlængelse af tidligere aftaler bl.a. at virksomheden skal certificeres efter DS 2403. Der er i alt indgået ca. 330 aftaler. Heraf er ca. 100 individuelle aftaler og ca. 230 virksomheder der er med i brancheaftaler inden for gartnerier, mælkekondenseringsfabrikker, kartoffelmelsfabrikker og teglværker.

1.2.3 Markedstrækket

Siden december 2001, hvor alle Energistyrelsens øvrige tilskudsordninger stoppede, er det kun virksomheder, der nåede at få tilsagn før det tidspunkt, der stadig indfører energiledelse med tilskud. Det vurderes, at der er en række af de virksomheder (udover aftalevirksomhederne) der i slutningen af 1990’erne indførte energiledelse, som stadig praktiserer energiledelse i forskellige former, netop fordi det er direkte økonomisk attraktivt og markedsskabende. Hvilket viser at det er økonomisk fordelagtigt at arbejde med energiledelse, selvom der ikke ydes økonomisk tilskud. Sammenlagt blev det vurderet i slutningen af 2001, at mere end 400 virksomheder praktiserede energiledelse i en eller anden form.

Derudover er der efter tilblivelsen af DS 2403 måske nogle enkelte virksomheder, som ikke tidligere har fundet det interessant nok, der nu finder energiledelse attraktivt, fordi de kan få et DS 2403 certifikat. Der er endnu i dag kun enkelte virksomheder, som er certificerede efter DS 2403, og der er kun tale om aftalevirksomheder.

1.2.4 Hovedaktørerne

1.2.4.1 Energistyrelsen

Selvom tilskudsordningen er bortfaldet, er det stadig Energistyrelsens opgave at udbrede og støtte anvendelse af energiledelse. Derudover koncentrerer Energistyrelsen sig nu især om indgåelse og fornyelse af aftaler. Således regner Energistyrelsen med at indgå mellem 10 og 30 rumvarmeaftaler, efter at virksomheder efter 1. juli 2002 har fået mulighed for at få tilskud til rumvarmeafgift. Desuden er der et par projekter om medarbejderdeltagelse i energiledelse, der stadig afventer afrapportering her i efteråret. ELO-ordningen (for ejendomme større end 1500 m²) bliver nu ændret, så der er mulighed for at anvende DS 2403 som grundlag for ELO-mærkningen. Endelig har Energistyrelsen visse muligheder for at påvirke anvendelsen af PSO-midlerne (Public Service Obligations) i retning af energiledelse.

1.2.4.2 Dansk Industri (DI) og Landbrugsrådet (LR)

DI og LR opfordrer fortsat sine medlemsvirksomheder til at etablere og praktisere energiledelse, fordi det ofte er økonomisk attraktivt. Særligt aktiviteterne omkring energibevidst indkøb og projektering opmuntres, fordi det har vist sig at være særligt økonomisk attraktivt for virksomhederne. Begge parter er engagerede i den integrerede tilgang.

1.2.4.3 Netselskaberne

Netselskabernes energirådgivere vil fortsat inden for rammerne af den vederlagsfrie rådgivning yde bistand til virksomheder med ydelser, der er relateret til energiledelse, og derfor vil energirådgiverne, fortsat opmuntre virksomhederne til at indføre energiledelse og dermed viderebringe erfaringerne fra Projekt Værktøjskassen.

1.3 Hvorfor virksomheder vælger hhv. miljøledelse og energiledelse

På aktørseminaret oplyste Hanne Eriksen fra Miljøstyrelsen, at der er udarbejdet flere sammenligninger af motiver og barrierer for hhv. systematisk miljø- og energiarbejde.

Sammenligning af motiver ved fortsat indsats med systematisk miljøarbejde og systematisk energiarbejde:

Data oplyst fra Hanne Eriksen, MST. Baseret på oplysninger fra kilde vedr. energi: "Energiledelse i dansk industri - kendskab og praksis. En evaluering af Projekt Værktøjskassen", AKF Forlaget, sep. 2001, samt kilde vedr. miljø: 150 selvevalueringer for afsluttede projekter under Miljøkompetenceordningen

Barrierer for energiledelse og miljøledelse (begrundelser for ikke at have indført et ledelsessystem)

Kilde: AKF sept. 2001 samt for miljøområdet slutevalueringen af tilskudsordningen "Miljøstyring og miljørevision i virksomheder".