| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Revurdering af emissioner fra kommercielle køleanlæg, transportkøl og mobile A/C

4 Revurdering af emissioner fra transportkøl

4.1 Transportkøleanlæg i Danmark

I relation til transportkøl er der ingen danske virksomheder, der leverer eller servicerer transportkøleanlæg til tog eller skibsfart. Der er således ikke er noget marked for disse former for transportkøl i Danmark, hvorfor der i denne undersøgelse alene fokuseres på transportkøl relateret til lastbiler.

Transportkøleanlæg er fastmonteret kølecontainerne på lastbiler og anhængere, på togvogne eller skibe, f.eks. fiskekuttere. Anlæg, der sælges i Danmark, bygges alle i Danmark og tilpasses den enkelte kundes krav og behov. Dog er enkelte bilproducenter begyndt at introducere færdige fabriksmonterede køleanlæg på deres varevogne /8/.

Efter montering af køleanlægget påfyldes kølemiddel. Der anvendes primært HFC 404 eller HFC-134a (eller regenereret HCFC-22) som kølemiddel og et anlæg indeholder mellem 4 og 12 kg kølemiddel afhængig af anlægstype (singletemp eller multitemp). Hovedparten af anlæggene er singletemp-anlæg, hvor der kun er et kølesystem monteret. Det skønnes af branchen, at singletemp-anlæg udgør ca. 90 % af markedet for transportkøl /8,9/. Multitemp-anlæg, der har to (eller flere) kølesystemer har typisk en fyldning på 2 kg mere end singletemp anlæg. Fordelen ved multitemp-anlæg er, at køleanlægget både kan køre med frost og køl.

En stor del af køleanlæggene anvendes til transport af eksportvarer udenfor landets grænser, men kun en ubetydelig del af køleanlæggene sælges til kunder udenfor Danmarks grænse.

Ved tab af kølemiddel fra mobile transportkøleanlæg repareres og efterfyldes anlægget enten i Danmark eller uden for landets grænser afhængig af hvor anlægget befinder sig, når lækagen konstateres. Reparationen udføres hvis den udføres i Danmark, oftest af den pågældende producent af anlægget.

Der betales ikke afgift på kølemiddel, der anvendes i køleanlæg til transport køl på lastbiler.

4.2 IPCC emissionsfaktorer for transportkøleanlæg

IPCC's vejledende emissionsfaktorer for kategorien "Other stationary Refrigeration and Air Conditioning Equipment" omfatter alle former for stationære køleanlæg og klimaanlæg bortset fra husholdningskøle- og fryseskabe /3/.

Kategorien omfatter derfor også transportkøl i lastbiler, tog og skibe, idet det sidestilles med andre former for stationære køleanlæg.

De gældende emissionsfaktorer fra IPCC for mobile køleanlæg (transportkøl) er vist i nedenstående tabel.

Tabel 5.
IPCC emissionsfaktorer for mobile køleanlæg (transportkøl)/3/.

IPCC's defaultværdier for den gennemsnitlige kølemiddelfyldning i transportkøl er 8 kg.

4.3 Resultat af interviewundersøgelsen

Hovedparten af de transportkøleanlæg, der bygges i Danmark bygges af to virksomheder, Knud Hansen Køleanlæg (Thermo King) og Carrier Transicold Scandinavia. De vurderes tilsammen at udgøre min. 90 % af det samlede marked for transportkøl med Knud Hansen Køleanlæg som den største leverandør /7,9/. Begge virksomheder er omfattet af interview undersøgelsen relateret til transportkøl. Desuden omfatter undersøgelsen interviews med et køleservice værksted med speciale i transportkøleanlæg og A/C anlæg.

Transportkøleanlæggene serviceres i højere grad af de virksomheder, der oprindeligt har bygget anlæggene. Knud Hansen Køleanlæg vurderer, at omkring 90 % af de solgte anlæg efterfølgende serviceres af virksomheden. I forbindelse med service føres der en tæt kunderegistrering og de enkelte anlæg kan følges med hensyn til påfyldning og aftapninger. Disse registreringer giver mulighed for at lave et samlet udtræk på udvalgte repræsentative anlæg.

4.3.1 Drift

Der er blevet gennemført en sammentælling af den påfyldte og aftappede mængde for i alt 100 anlæg, som fordeler sig repræsentativt på alder (nye/gamle), og anlægstype (store/små, singletemp, multitemp). Ud fra denne sammentælling er det gennemsnitlige årlige tab opgjort til 1,2 kg/år pr. anlæg. Den totale fyldning for de 100 anlæg er skønnet til 6,5-8 kg pr. anlæg i gennemsnit. Dette gennemsnit er i overensstemmelse med IPCC's værdi for gennemsnitsfyldning i transportkøl (8 kg). Resultatet af den gennemførte opgørelse giver en gennemsnitlig lækagerate på 15 % pr. år ved en fyldning på 8 kg. Såfremt gennemsnitsfyldningen reelt er mindre øges den procentvise lækagerate. Da den samlede fyldning er skønnet og ikke kvantificeret regnes der med en usikkerhed på gennemsnitsfyldningen og det vurderes, at den er mellem 6,5-8 kg. Det giver et interval i lækageraten ved drift på 15-18,5 % og er således tæt på IPCC's lækagerate for transportkøl - "Other Stationary Refrigeration and Air Conditioning Equipment" /3/.

4.3.2 Bortskaffelse og destruktion

Transportkøleanlæg vurderes at have en levetid på 6 - 8 år før de skrottes. En stor del af kølevognene sælges til udenlandske købere, før denne alder opnås og disse anlæg skrottes derfor udenfor Danmark. Anlæg der skrottes i Danmark tømmes for al kølevæske ved skrotningen og der vurderes kun at være minimalt udslip, med mindre der sker fejlbetjening af aftapningsudstyret.

4.3.3 Uheld

For begge anlægstyper vurderes uheld at være årsag til det største relative udslip. Det er typisk ved påkørsler eller totalskader af køretøjer. Det er ofte hele fyldningen, der tabes ved uheld eller havari, hvor f.eks. kondensatoren beskadiges.

4.3.4 Sammenfatning

I nedenstående tabel er resultatet af interview undersøgelsen sammenfattet.

Tabel 6.
Resultat af interview undersøgelse af transportkøleanlæg (virksomhederne er anonymiseret)

For de mobile A/C anlæg og transportkøleanlæg vil der altid være en større risiko for lækage ved uheld end for de stationære, da anlæggene ikke kan sikres blot ved en mere hensigtsmæssig placering eller lignende. Nedsættelse af emissioner fra den almindelige drift kan kun ske ved anvendelse af højere kvalitetskomponenter i anlæggene. Det er fabrikanterne af eks. kompressorerne, der specificerer tolerancer og tæthedskrav til pakdåser og lignende.

Tendensen i nye klimaanlæg er, at komponenterne - og især kondensatoren - er ringere end tidligere kvaliteter. Det hænger sammen med en generel omkostningsstrategi hos flere bilproducenter. Udviklingen medfører, at lækageraten fra mobile A/C anlæg forventes at stige fremover, da holdbarheden på anlæggene generelt bliver reduceret.

4.4 Revurdering af emissionsfaktorer

Ved beregning af emissioner fra industrielle drivhusgasser bør der sondres mellem forbrug af kølemiddel, som er relateret til transportkøl og forbrug af kølemiddel, som er relateret til refyldning af andre kommercielle køleanlæg. Det forudsætter dog, at disse oplysninger kan fremskaffes. Dette har ikke tidligere været praktiseret i de danske emissionsberegninger, men det er muligt at praktisere fremover idet forbruget til transportkøl kan angives rimelig præcist. Dels kan forbrugsoplysninger indhentes fra de væsentlige brugere i Danmark og dels har KMO medlemsdata om påfyldte mængder, som kan estimeres.

I følgende tabel fremgår de revurderede værdier for transportkøl.

Tabel 7.
Revurderede emissionsfaktorer for mobile køleanlæg (transportkøl).

Som det fremgår af tabellen, er de primære ændringer i forhold IPCC's værdier at der ikke forventes noget tab ved destruktion samt at tab fra påfyldning af kølemiddel er mindre. Tab i forbindelse med drift ligger tæt på IPCC's værdi på 17 %, hvorfor den fastholdes.

4.5 Beregning af den totale fyldning (stock) for transportkøl

Det er anslået, at der findes ca. 5.500-6.000 transportkøleanlæg i Danmark /7,8,9/. Disse anlæg har en gennemsnitsfyldning på ca. 8 kg svarende til 44 - 49 tons kølemiddel, som enten kan være HFC-134a eller HFC-404a eller HCFC-22. Derudover bruges der også HFC-401a, HFC-403b, HFC-407c, HFC-409a som erstatning for bl.a. CFC-12 men i meget beskedne mængder.

Det skønnes, at 1/3 af anlæggene er HCFC-22 baseret og for HFC-anlæggene gælder det, at hovedparten af HFC-stock -75 % er HFC-404a og de resterende 25 % er HFC-134a anlæg. Stock for transportkøl er opgjort ud fra de registrerede forbrug af kølemiddel siden 1995 og ud fra ovenstående forudsætninger om fordeling af kølemiddel giver beregningen af den samlede stock følgende resultat /23/:

Stock for transportkøl med HFC-404a = 22-24,5 (23,2 tons)

Stock for transportkøl med HFC-134a = 7,3-8,1 tons (7,7 tons)

Stock for transportkøl med HCFC-22 = 14,6-16,3 (15,5 tons).

Da det ikke længere er tilladt at opføre nye HCFC-22 baserede køleanlæg må det forventes, at den eksisterende stock for HCFC-22 gradvist substitueres til HFC-er i de kommende år. Set i forhold til transportkøleanlægs levetid vil denne substitution være fuldstændig gennemført 1/1 2007. Det vil sige der kan forventes en stigning I HFC-stock til ca. 50 tons med samme forbrug som det nuværende (dvs. steady state scenarie, hvor det antages at behovet for transportkøl er det samme som stock/forbrug I 2001).

Ud fra indberetninger til KMO-ordningen om påfyldte mængder fra de medlemmer der er klassificeret som tilhørende autobranchen, har der kunne konstateres et fald I den påfyldte mængde kølemiddel fra 1996 til 2001. Den samlede påfyldte mængde pr. år er faldet fra 15,5 tons i 1997 til 7,4 tons i 2001. Udfasningen af regenereret CFC-12 har medført en stigning I påfyldningen af især HFC-404a men ikke en tilsvarende stigning. Derfor er en nærliggende vurdering, at der de seneste 5 år er sket en udvikling I retning af mere tætte transportkøleanlæg /24/. Da de registrerede påfyldninger kun omfatter påfyldninger større end 1 kg. vurderes data fra KMO kun at omfatte større påfyldninger og efterfyldninger på transportkøleanlæg og ikke påfyldninger på klimaanlæg samt mindre efterfyldninger på transportkøleanlæg.

4.6 Betydning for eksisterende emissionsberegninger

I de eksisterende beregninger af danske emissioner er der hidtil anvendt en samlet kategori for mobile A/C anlæg og mobile køleanlæg og IPCC's default værdier for mobile A/C anlæg er anvendt for både mobile A/C og transportkøl.

Reelt betyder det, at kølemiddel HFC-134a anvendt til transportkøl hidtil har været krediteret for en større lækagerate end den reelle situation for disse køleanlæg, idet transportkøl har været sammenlagt med mobile A/C.

Da det er muligt at opdele HFC-forbruget på henholdsvis mobile A/C og transportkøl ud fra de eksisterende oplysninger fra importører og brugervirksomheder, kan der tilføjes en ny beregningskategori "transportkøl". I forhold til de danske emissionsberegninger vurderes det muligt at foretage en sådan opdeling, idet data for transportkøl kan trækkes fra KMO-ordningens indrapporteringer samt kontrolleres med indrapporteringer fra de væsentlige danske transportkølevirksomheder.

Fra og med opgørelsen af det danske forbrug og emissioner 2001 bør den nye reviderede emissionsfaktor for mobile A/C anlæg og transportkøleanlæg anvendes.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |