| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Sammenhæng mellem sortering, forbehandling og kvalitet af biomasse

2 Kildesortering af organisk dagrenovation

I de 5 områder indsamles organisk dagrenovation fra i alt 54.604 husstande fordelt på 22.775 boliger med individuelle skraldespande og 31.829 boliger med fælles skraldespand.

Tabel 3
Antal husstande der deltager i forsøget med kildesortering

2.1 Information til borgerne

Informationsniveauet er forskelligt i de forskellige områder, det strækker sig fra udelukkende introduktion til løbende kampagner.

Tabel 4
Informationsstrategier i de forskellige områder

I Grindsted og Vejle informeres løbende om kildesorteringen, mens Aalborg og Kolding blot informerer ved opstart og ved ændringer. Dog er der sorteringsvejledning under låget på nogle containere.

I Hovedstadsområdet og Grindsted benytter vognmændene sedler til påmindelse ved husstande, der håndterer affaldet forkert. I Hovedstadsområdet blev informationen suppleret med 4 nyhedsbreve i forsøgsperioden samt løbende opdateret information på projektets hjemmeside.

2.2 Sorteringskriterier

Kommunerne definerer sorteringskriterierne dels ved hjælp af eksempler på affald, der kan bortskaffes som organisk dagrenovation og dels ved hjælp af eksempler på restaffald, der ikke må blandes med den organiske fraktion. Sorteringskriterierne for hvert enkelt område er beskrevet i /1/.

Udgangspunktet har i Hovedstadsområdet været at opnå tilstrækkelig højt indhold af tørstof og at minimere rejektandelen. I Aalborg har man lagt vægt på det enkle signal, at det er madaffald fra køkkenet, der skal udsorteres.

Tabel 5
Sorteringskriterier, som de er defineret i kommunernes informationsmateriale, de mest markante forskelle er fremhævet med fed skrift.

Der er naturligvis forskel på hvilke eksempler kommunerne har valgt. De mest markante forskel er:

	at Vejle indsamler engangsbleer og vådt papir i modsætning til de andre kommuner.
	kødben og knogler er restaffald i Hovedstadsområdet men organisk dagrenovation i Grindsted, Aalborg og Vejle.
	kattegrus er organisk dagrenovation i Kolding og Vejle men restaffald i Hovedstaden og Aalborg.
	dyreekskrementer er kun nævnt som organisk dagrenovation i Hovedstadsområdet og i Vejle.

2.3 Indsamlingsmetode

Alle kommuner leverer poser til den organiske fraktion, desuden udleverer nogle køkkenstativer eller poser til restaffald.

Tabel 6
Udleveret udstyr til køkkenet

Papirposer har givet nogle indkøringsproblemer med gennemvædning og opløsning af bund eller lim. Problemerne er dog løst i Grindsted og delvist i Hovedstadsområdet /2/.

Tilsvarende har plastposer i Aalborg i en periode haft dårlige svejsninger /3/.

I Grindsted og Kolding anvendes alene papirsække. I Hovedstadsområdet anvendes flere forskellige systemer, mens Aalborg har valgt containere til det organiske affald og sække til restaffald.

Vejle benytter plastcontainere til opsamling af de to typer affald.

Tabel 7
Beholdere til individuelle skraldespande

Til fælles skraldespande i etageområder o.lign. benyttes containere.

Tabel 8
Indsamlingsfrekvens individuelle skraldespande

Tabel 9
Indsamlingsfrekvens for fælles skraldespande

Vejle er speciel ved at køkkenposerne indsamles fælles og sorteres efterfølgende ved optisk sortering. De øvrige områder har separat indsamling af organisk dagrenovation.

I parcelhusområder samler Vejle og Hovedstadsområdet organisk dagrenovation hver uge, mens de øvrige områder samler hver 14. dag.

I etageområder indsamler Grindsted og Kolding hver 14. dag, i Hovedstadsområdet findes primært 7 og 14 dages indsamling og i enkelte områder oftere mens Aalborg og Vejle samler hver uge.

Tabel 10
Indsamlingsbil

Kolding og Aalborg har anskaffet særlige biler til den delte indsamling. De øvrige områder anvender eksisterende udstyr.

I Kolding har man valgt en bil med automatisk sækkeisætning, mens Aalborg har anskaffet en bil specielt beregnet på organisk dagrenovation. Bilen har tromlekomprimator, skylleanlæg til containere, biologisk lugtbekæmpelse samt vejeceller.

2.4 Mængde og sammensætning af affald

Tabel 11
Indsamlet organisk dagrenovation pr. bolig pr. uge

I etageområder (fælles) indsamles mellem 1 og 3 kg pr. uge, Kolding indsamler mere end dobbelt så meget som de øvrige.

Fra villaområderne (individuelle skraldespande) indsamles omkring 3 kg pr. uge dog indsamles næsten dobbelt så meget i Aalborg.

Fejlsorteringerne gøres op på forskellige metoder.

I Grindsted er der ved en undersøgelse af affald fra to boligforeninger med etageboliger fundet 1,6 – 1,9% fejlsorteringer (nedenfor angivet som 1,8%). I affald fra en boligforening og et villakvarter var der 0,2% fejlsorteringer (nedenfor angivet under individuelle).

I Hovedstadsområdet er den gennemsnitlige indsamlede mængde restaffald i den organiske fraktion opgjort til 95,5% for etageboliger svarende til, at fejlsorteringer udgør 4,5%. I boliger med separate skraldespande udgjorde organisk dagrenovation 98,7% af den organiske fraktion og fejlsorteringer 1,3%.

I Aalborg er fejlsorteringer undersøgt i fælles skraldespande i 2000 til 1,3% og i 2001 til 2,1% (angivet nedenfor som 2,1% under fælles). I individuelle sække er fundet 0,8% fejlsorteringer.

Tabel 12
Fejlsortering % af indsamlet affald

Mængden af fejlsorteringer er ubetydelig i Aalborg, Grindsted og i individuelle skraldespande i Hovedstadsområdet. I fælles skraldespande er der en noget større vægtprocent af fejlsorteringer.

I Kolding Kommunes forsøgsområde blev der i april 2002 gennemført en sorteringsundersøgelse af blandt andet sorteringskorrektheden i den organiske fraktion. Resultaterne fra denne undersøgelse viste blandt andet at :

	65 % af de undersøgte sække var sorteret korrekt
	19 % af de undersøgte sække delvist fejlsorteret (10 - 20 volumenprocent fejlsorteret materiale)
	16 % af de undersøgte sække var groft fejlsorteret (30 - 60 volumenprocent fejlsorteret materiale)

Til sammenligning kan anføres at en identisk undersøgelse gennemført i 1998 ca. 1 år efter opstarten i forsøgsområdet viste at 87 % af de undersøgte sække var sorteret korrekt og kun 13 % var fejlsorterede.

2.5 Økonomi

Økonomien for de undersøgte modeller beskrives for en tilfældig kommune, der ønsker at etablere indsamling og forbehandling af organisk dagrenovation fra boliger. Derfor bygger den økonomiske model på standardpriser for hver enhed, så lokale forskelle udelades.

I bilag B er økonomien beskrevet for indsamling.

Indsamlingspriserne for boliger med individuelle skraldespande er nedenfor beregnet for tre referencemodeller uden kildesortering samt 5 kombinationer med kildesortering:

Tabel 13
Otte undersøgte indsamlingsmodeller for individuelle skraldespande

Figur 1
Overslag over årlige omkostninger til indsamling af individuelle skraldespande

Indsamling uden kildesortering er naturligvis billigere end alle systemer med kildesortering. Det billigste system til kildesortering fra boliger med individuelle skraldespande er indsamling hver 14. dage (skiftevis organisk dagrenovation og restaffald) med container. Det dyreste system er indsamling i sække af restaffald hver uge og organisk dagrenovation hver anden uge (14/7 dage).

Systemet med optisk sortering er billigere end både 14/7 dages indsamlingerne og 14 dages indsamling i sæk.

For etageejendomme mv. med fælles skraldespande er opstillet tre modeller:

Tabel 14
Tre modeller til indsamling fra fælles skraldespande

Figur 2
Overslag over samlede omkostninger ved forskellig antal boliger med fælles skraldespande

For fælles skraldespande ligger økonomien ved optisk sortering og separat indsamling så tæt, at der ikke med sikkerhed kan peges på, hvad der er billigst. Begge løsninger er dog dyrere end indsamling uden kildesortering fordi der ikke er udgifter til ekstra indsamling eller optisk sortering.

2.5.3 Blandet område

I praksis skal normalt samles både individuelle og fælles skraldespande. Derfor skal de økonomiske modeller naturligvis kombineres, så resultatet svarer til det aktuelle område.

Nedenfor er vist et eksempel med 50% boliger med individuelle skraldespande og 50% boliger med fælles skraldespande.

Se her!

Figur 3
Overslag over samlede omkostninger til indsamling ved 50% individuelle og 50% fælles skraldespande

Ingen af kurverne krydser tydeligt hinanden, så rækkefølgen er altså ikke i væsentlig grad afhængig af antal boliger. Nævnes det billigste system først bliver rækkefølgen:

Tabel 15
Beregnet indsamlingspris pr. bolig ved 25.000 individuelle skraldespande og 25.000 boliger med fælles skraldespande.

Resultatet afhænger i høj grad af lokale aftaler om løn og akkord. Hvis f.eks. antal sække pr. mand/uge ændres fra 975 til 1400 (som i Aalborg) bliver sækkeløsningerne billigere end containerløsningerne.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |