| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Massestrømsanalyse af glykolethere

2 Anvendelse i Danmark

2.1 Råvarer og halvfabrikata

2.1.1 Råvarer

Denne kortlægning af forbruget af glycolethere i Danmark tog udgangspunkt i de forbrugsdata, der findes i Danmarks Statistik (2000/2001/2002a/2002b). Bilag F (tabel F.1) angiver forsyningen af de rene glycolethere i Danmark. Der er ingen større produktion af glycolethere i Danmark (Danmarks Statistik 2000, 2001, 2002a, 2002b).

Ifølge tallene fra Danmarks Statistik er den samlede forsyning af "rene" glycolethere i Danmark faldet fra ca. 5.600 tons i 1999 til 4.800 tons i 2000 og 3.500 tons i 2001.

Forbruget af monomethylethere af ethylenglycol eller diethylenglycol er faldet kraftigt med tiden fra ca. 110 tons i 1996 til 6 tons i 2000 og 1 ton i 2001.

Forbruget af monobutylethere af ethylen- og diethylenglycol er ligeledes faldende fra ca. 1.089 tons i 1996, til 937 tons i 2000 (14% fald i forhold til 1996) og 796 tons i 2001 (27% fald i forhold til 1996). Ud fra disse tal kan det dog ikke vurderes, om forbruget af både butylethere baseret på ethylenglycol og diethylenglycol er faldet, eller om forbruget af f.eks. monobutylether baseret på diethylenglycol er vokset, medens forbruget af monobutylether baseret på ethylenglycol samtidigt er faldet.

Helt tilsvarende for forbruget af ethylen- og diethylenglycolbaserede ethere er forbruget af øvrige glycolethere tilsyneladende også faldende fra ca. 3.611 tons i 1996 til 3.083 tons i 2000 (15% fald i forhold til 1996) og 2.517 tons i 2001 (30% fald i forhold til 1996).

2.1.2 Glycolethere som forureninger i andre produkter

Glycolethere vil typisk indeholde mindre forureninger bestående af sekundære reaktionsprodukter fra produktionen, vand samt andre glycolethere. Renheden af glycolethere angives typisk som værende over 99%. Derfor vil der blive importeret/eksporteret små mængder glycolethere som forureninger i varer med glycolethere. Mængdemæssigt forventes de dog at være forsvindende.

2.2 Anvendelsesområder

Glycolethere er meget lidt flygtige i vand og er i stigende omfang blevet brugt til at erstatte de mere flygtige, fedtopløselige, organiske opløsningsmidler i mange typer af produkter. Generelt på verdensplan udgør anvendelsen af glycolethere som opløsningsmiddel over 50% af forbruget, hvor glycolethere kombinerer opløselighedsegenskaberne for både ethere og alkoholer (eller estre). Glycolethere anvendes bl.a. som opløsningsmiddel/fortynder i f.eks. maling, detergenter og andre rengøringsmidler samt i olie, fedt, acryler, cellulose, plastic, blæk, lak, harpiks, maling og voksprodukter. Derudover anvendes glycolethere som stabilisatorer i olier og vinylpolymerer, som antifrostvæske i brændstof, som afisningsmiddel og som middel til at forsinke fordampningen i f.eks. lakprodukter. Desuden indgår glycolethere i fremstillingsprocesserne af bl.a. gummi- og chlorerede produkter og blødgørere, samt farver til tekstiler og finishbehandling af skind. Glycolethere anvendes endvidere i lime, foto- og offsetkemikalier, i bremsevæsker og syntetiske køle-smøremidler (Fokus nr. 36 1996, New Jersey Department of Health and Senior Services 1996a – 2001b, Produktregisteret 2000, European Commission, Joint Research Centre 2000).

Tabel 2.1 viser de 20 mest anvendte glycolethere i Danmark, hvor tallene er baseret på udtrækket fra Produktregisteret. Bilag F viser en samlet oversigt over anvendelsen af de forskellige glycolethere i Danmark baseret på tallene fra Produktregisteret. Til sammenligning af forbruget i Danmark med forbruget i EU viser tabellen også fordelingen af forbruget af de enkelte glycolethere i Danmark og EU. Det fremgår, at forbruget af propylenglycolmethylether både i Danmark og samlet i EU tegner sig for en stor andel (60% i Danmark og 48% i EU). Det fremgår endvidere, at det relative forbrug af ethylenglycolbaserede glycolethere er væsentligt lavere i Danmark sammenlignet med EU (ca. 7% i Danmark og 50% i EU). Dette indikerer, at i Danmark er substitutionsprocessen med at gå mod de mindre sundhedsskadelige propylenglycolethere længere fremme end i EU generelt.

Tabel 2.2 angiver en oversigt over fordelingen af forbruget af glycolethere (baseret på tallene fra Produktregisteret). Det samlede forbrug af glycolethere er således på ca. 13.500-15.000 tons/år ifølge Produktregisterets tal. Dette tal er sandsynligvis for højt, idet det samme produkt i visse tilfælde kan indmeldes under flere produkttyper og branchekoder. Det fremgår endvidere, at forbruget af ethylenglycolbaserede glycolethere i Danmark kun er på ca. 7% af det samlede forbrug. Den største andel af forbruget udgøres af glycolethere baseret på propylenglycol (50%) samt di- og triethylenglycol (henholdsvis 22% og 13%).

Figur 2.1 viser de produktkategorier, hvor de 20 mest anvendte glycolethere indgår. Glycoletherne er her sorteret efter anvendt mængde, hvor 2PG1MEA ((2-methoxy-1-methylethyl)acetat) således er den glycolether, der anvendes i størst mængde. De produktkategorier, som oprindeligt indgik i Produktregisterets tal, er her aggregeret i nogle færre kategorier. De anvendte aggregeringsprincipper fremgår af bilag J.

Tabel 2.1
Forbrug af glycolethere i Danmark og sammenligning med forbruget i EU (BP 2002).

Tabel 2.2
Oversigt over forbruget af typer af glycolethere (Produktregisteret 2000).

Tabel 2.3 angiver forbruget af glycolethere sorteret efter forbrugt mængde både på branche- og stofniveau. De her angivne stofmængder blev beregnet fra tallene i Produktregisteret ved henholdvis at gange min- og max-koncentrationen af stofferne i de aktive produkter med produktmængden. Branchesummen blev beregnet ved at summere samtlige importør-, producent- og eksportørbidrag for hver branche, hvor eksportørbidragene er regnet som negative. Kun data for stoffer, hvortil der var knyttet mængdeoplysninger, blev medtaget. Stofmængderne (udtrykt i tons pr. år) kan give et indtryk af brugsfordelingen af stoffet i forhold til de enkelte brancher, men der kan ikke summeres over brancherne, da det samme produkt godt kan have mere end én branchekode tilknyttet. I samme tabel er det angivet, hvorvidt glycoletheren primært indarbejdes i færdige produkter (P) eller om glycoletherne primært anvendes og forbruges i branchen (A).

Dataene for hovedproduktgrupperne blev samlet således, at fremstillingen af en vare efterfølges af de brancher, hvor varen forventes forbrugt. Det samlede forbrug af varen er beregnet og sammenlignet med nettoproduktionen. Endvidere er det procentuelle forbrug af de enkelte glycolethere ved forbrug af varen angivet. Denne gennemsnitlige andel af forbruget burde i princippet passe med det procentuelle forbrug af glycoletherne ved fremstillingen. Det fremgår imidlertid af tabellen, at dette ikke er tilfældet. Dette kan skyldes nogle af de ovennævnte begrænsninger: det samme produkt kan godt have mere end én branchekode tilknyttet, kun data for stoffer, hvortil der er knyttet mængdeoplysninger, er medtaget, samt at ikke alle forbrug af varen er indrapporteret til Produktregisteret.

De væsentligste anvendelsesområder gennemgås i de følgende afsnit.

Se her!

Figur 2.1
Produktkategorier indeholdende de 20 mest anvendte glycolethere. (Produktregisteret 2000).
 

Tabel 2.3
Oversigt over nettoforbrug af glycolethere fordelt på brancher (Produktregisteret 2000). Tallene under de forskellige glycolethere angiver den procentvise andel i det samlede forbrug inden for hver branche. (P): Glycoletherne forventes primært indarbejdet i færdige produkter. (A): Glycoletherne forventes primært anvendt og dermed forbrugt i branchen.

Se her!

2.2.1 Maling, trykfarver og lakker

Glycolethere anvendes bl.a. i vandfortyndbare malinger, hvor bindemidlet optræder som en dispersion i vand. Glycolethere er tilsat bl.a. for at få dispersionen til at flyde sammen, når vandet fordamper. Fremstillingen af malinger og trykfarver sker batchvis i 4 trin (forblanding, rivning, færdigblanding og tapning). Efter hver batch er en rengøring af procesudstyret nødvendig.

I samarbejde med Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri (FDLF) blev der udsendt en forespørgsel til FDLF’s medlemmer omkring forbruget af glycolethere i trykfarver, malinger og lakker. Svarprocenten var ikke så høj, at tilbagemeldingerne kunne bruges til estimering af det samlede forbrug af glycolethere i de nævnte produkter. Derfor blev tilbagemeldingerne suppleret med oplysninger fra Danmarks Statistik og Produktregisteret.

Ifølge tallene fra Produktregisteret udgjorde nettoforbruget af glycolethere til fremstilling af malinger, trykfarver og lakker ca. 6,6 ktons svarende til ca. 55% af det samlede nettoforbrug af glycolethere i fremstillingsindustrien. Ifølge figur 2.1 anvendes flere forskellige glycolethere til fremstilling af malinger, trykfarver og lakker, hvor 2PG1MEA (2-methoxy-1-methylethylacetat) dog tegner sig for ca. 31% af forbruget, DEG (2,2'-oxydiethanol) for ca. 32% af forbruget og 2PG1ME (1-methoxy-2-propanol) for ca. 16% (tabel 2.3). Det skal bemærkes, at i den grafiske branche har 2PG1EE (1-ethoxy-2-propanol) nu i vidt omfang erstattet 2PG1ME (1-methoxy-2-propanol) af arbejdsmiljømæssige grunde (information via e-mail fra Anders Fogh 2002). Da dette forhold ikke fremgår af tallene fra Produktregisteret, kan det tyde på, at dataene i Produktregisteret ikke er helt opdaterede.

Et af de største forbrug af glycolethere inden for lak, maling og trykfarver er fremstilling, reparation og vedligeholdelse af biler. Her formodes især autolakker at bidrage til det høje glycoletherforbrug.

Den grafiske industri tegner sig også for et stort forbrug af glycolethere inden for gruppen. Inden for den grafiske industri tegner serigrafiske trykkerier sig for ca. 70% af forbruget og øvrige trykkerier for mindst 22%. Kemikalieforbruget i den grafiske industri er tidligere blevet undersøgt af Larsen et al. (1995). Ifølge tallene i Larsen et al. (1995) bidrog flexofarver anvendt på plastfilm (ca. 29%), papir- og plastfarver i serigrafi (ca. 22%) samt farvefjerner i serigrafi (ca. 29%) til det samlede glycoletherforbrug i den grafiske branche i 1994. De forskellige produktionsprocesser er detaljeret beskrevet i Larsen (1995) og vil ikke blive beskrevet yderligere i denne rapport.

Forbruget af glycolethere ved anvendelse af malinger, trykfarver og lakker udgør ifølge tallene fra Produktregisteret således ca. 5.600 tons, hvilket er mindre end nettoproduktionen på 6.600 tons. Forskellene kan bl.a. skyldes, at forbrug af malinger og lakker i private hjem og i virksomheder i forbindelse med fast ejendom, samt mindre forbrug ikke registreres i Produktregisteret. Ifølge Hansen (1990) var forbruget af malinger og lakker i hjemmene ca. 22.000 tons om året i 1985/1986. Tallene kan have ændret sig siden 1985/1986, men hvis disse tal anvendes samtidigt med, at det antages, at det gennemsnitlige indhold af glycolethere i malinger og lakker anvendt i hjemmene, er 5%, beregnes et forbrug af glycolethere i hjemmene på 1.100 tons. Dette giver et overestimeret forbrug af glycolethere på ca. 200 tons.

Tabel 2.4 viser import, eksport og produktion af forskellige typer malinger og lakker. Tallene er hentet fra Danmarks Statistik (2002a, 2002b, 2001, 2000). Produktionen er i nærværende sat lig med salget af egne varer, som er opgjort af Danmarks Statistik. Kun vandfortyndbare malinger blev medtaget. Ved en antagelse om et gennemsnitligt indhold af glycolether på 5% i de vandfortyndbare malinger og lakker, beregnedes en nettoeksport af glycolethere på 800 tons glycolether i 2001, 1.500 tons i 2000 og 900 tons i 1999. Forsyningen af glycolethere via malinger og lakker på det danske marked beregnedes endvidere til 5.700 tons i 2001, 5.100 tons i 2000 og 5.100 tons i 1999.

Tabel 2.4
Import, eksport, produktion og forbrug af malinger og lakker (tons/år). (Danmarks statistik 2002a, 2002b, 2001, 2000).

Tabel 2.5 viser import, eksport og produktion af forskellige typer trykfarver (Danmarks Statistik 2002a, 2002b, 2001, 2000). Ud fra oplysningerne givet i Produktregisteret blev et gennemsnitligt indhold af glycolethere i trykfarver på ca. 5% skønnet. Ud fra dette gennemsnitlige indhold og kendskab til importen og eksporten af trykfarver, blev import, eksport, produktion og forsyning af glycolethere for trykfarver beregnet. En nettoeksport af glycolethere med trykfarver beregnedes til: -10 tons i 2001, -220 tons i 2000 og -130 tons i 1999, svarende til at Danmark importerer glycolethere via trykfarver. Forsyningen af glycolethere via trykfarver på det danske marked beregnedes endvidere til 700 tons i 2001, 860 tons i 2000 og 800 tons i 1999.

Den samlede forsyning af glycolethere via malinger, lakker og trykfarver beregnedes herved til 6.400 tons i 2001, 5.960 tons i 2000 og 5.900 tons i 1999. For at tage højde for tilfældige variationer anvendtes gennemsnittet af forsyningen i 1999-2001, som er på 6.087 tons. Denne forsyning bør i princippet være identisk med det forsyningstallet for området "Fremstilling af maling, lak, trykfarver mv.", som er på 6.600 tons (se tabel 2.3), dvs. 8% lavere. Forskellene kan skyldes usikkerhed på beregning af massestrømmen af glycolethere via tal fra Danmarks Statistik samt de tidligere omtalte unøjagtigheder og mangler, der er knyttet til Produktregisterets tal. Tallene må dog siges at være ganske tæt på hinanden. I de videre beregninger af emissioner af glycolethere mv. blev alle tallene fra Produktregisteret på området "Malinger, lakker og trykfarver" justeret ned med 8%.

Tabel 2.5
Import, eksport, produktion og forbrug af trykfarver og glycolethere i trykfarver (tons/år) (Danmarks Statistik 2002a, 2002b, 2001, 2000). Trykfarverne antaget i gennemsnit at indeholde 5 vægtprocent.

2.2.2 Rengøringsmidler og kosmetik

Som det fremgår af figur 2.1 under "detergenter o.l. " anvendes flere forskellige glycolethere i rengøringsmidler og kosmetik, primært som opløsningsmiddel. Mange typer af rengøringsmidler eksisterer, f.eks.; universalrengøringsmidler, vindues- og glasrengøringsmidler, rengøringsmidler til badeværelser og rengøringsmidler til køkken. Glycolethere indgår i kosmetikprodukter som hårshampoo, håndcreme, hårplejemidler, hudplejemidler og deoderanter.

Heraf tegner 2PG1ME (1-methoxy-2-propanol) sig for 70% af forbruget, DPGME (dipropylenglycolmonoethylether) for 18% og DEGBE (butyldiglycol) for 5% af forbruget (tabel 2.3).

Indholdet af glycolethere i universalrengøringsmidler er typisk 3-6%, i vindues- og glasrengøringsmidler ca. 4-12%, 3-4% i rengøringsmidler til badeværelser og ca. 4-5% i køkkenrengøringsmidler.

Ifølge Produktregisterets tal anvendtes ca. 3.400 tons glycolethere (netto) til fremstilling af rengøringsmidler i 2000. Dette svarer til 27% af det samlede nettoforbrug af glycolethere i fremstillingsindustrien.

Det tilsvarende forbrug af glycolethere til rengøring i Danmark (bortset fra forbruget i den private husholdning) er ifølge Produktregisterets tal ca. 1.700 tons, altså en difference mellem produktion og forbrug på 1.700 tons (se tabel 2.3). Adskillige rengøringsmidler er ikke anmeldelsespligtige, hvorfor anvendelse af disse produkter ikke vil indgå i Produktregisterets tal. Endvidere kan privatforbrug af rengøringsmidler forklare noget af differencen. Det danske forbrug i 1997 af følgende husholdningsmidler: universalrengøringsmidler, toiletrens og håndsæbe var på henholdsvis 5.100 tons, 2.300 tons og 6.000 tons (Madsen 2001). Ved en antagelse om et indhold af glycolethere i de tre produkttyper på henholdsvis 5%, 4% og 3%, beregnedes et forbrug af glycolethere på 500 tons, hvilket dog ikke helt kan forklare differencen på 1.700 tons mellem produktion og forbrug.

Der blev rettet henvendelse til 2 af de største producenter af rengøringsmidler i Danmark, som gav oplysninger om deres årlige forbrug af glycolethere ved fremstilling af rengøringsmidler. Tilsammen dækkede de et forbrug af glycolethere på ca. 1.000 tons. Ifølge deres oplysninger anvendes primært DPGME (dipropylenglycolmonomethylether), PGBE (propylenglycol n-butylether), DEGBE (diethylenglycolmonobutylether), mens 2PG1ME (1-methoxy-2-propanol) kun anvendes i mindre målestok. De tal, som er opgivet af producenterne, er således ikke helt i overensstemmelse med oplysningerne fra Produktregisteret, hvoraf det fremgår, at 2PG1ME anvendes i størst omfang. Det blev endvidere blevet oplyst fra en af rengøringsmiddelfabrikanterne, at de er i gang med en generel udfasning af glycolethere, hvorved deres forbrug ultimo 2001 forventes at være reduceret med 65% i forhold til de tidligere år.

De såkaldte Rynex-rensevæsker er fra 2001 begyndt at blive anvendt i renserier i forbindelse med substitution af de klorerede kulbrinter med mindre skadelige stoffer. Rynex-rensevæskerne indeholder bl.a. en blanding af to propylenglycolethere: 2PG1tBE (propylenglycol-tertbutylether) og DPGBE (dipropylenglycolbutylether) og eventuelt også ifølge Glensvig (2002) DPGPE (dipropylenglycolpropylether). P.t. er der 15-17 renserier i Danmark, der anvender Rynex-rensevæskerne, og dette antal forventes at være stigende. Der kan derfor inden for renseribranchen forventes et øget forbrug af glycolethere i forhold til de mængder, der blev anvendt i 2000.

Ifølge tallene fra Danmarks Statistik er nettoeksporten af rengøringsmidler på ca. 70.000 tons/år i årene 1999-2001 (tabel 2.6), hvoraf en del af produkterne vil indeholde glycolethere. Ved en antagelse om et gennemsnitsindhold på mellem 0 og 5% i rengøringsmidlerne, beregnedes nettoeksporten af glycolethere fra Danmark med rengøringsmidler til 600 tons i 2001, 700 tons i 2000 og 200 tons i 1999.

Forsyningen af glycolethere på det danske marked via rengøringsmidler beregnedes således til 5.700 tons i 2001, 5.700 i 2000 og 5.300 i 1999.

For at tage højde for tilfældige variationer anvendtes gennemsnittet af forsyningen i 1999-2001, som er på 5.500 tons. Forsyningen på 5.500 tons glycolethere bør i princippet være identisk med det forsyningstal, som er givet i Produktregisteret for området "Fremstilling af rengøringsmidler". Dette tal er dog kun på 3.400 tons, dvs. 64% lavere. Forskellene kan skyldes usikkerhed på beregning af massestrømmen af glycolethere via tallene fra Danmarks Statistik samt de tidligere omtalte unøjagtigheder og mangler, der er knyttet til Produktregisterets tal. Der er en del mindre firmaer, der fremstiller rengøringsmidler, og der er en del rengøringsmidler, der ikke er anmeldelsespligtige til Produktregisteret. Det er derfor ikke overraskende, at der beregnes en større forsyning af glycolethere ved anvendelse af tallene fra Danmarks Statistik end ved anvendelse af tallene fra Produktregisteret. I de videre beregninger af bl.a. emissioner af glycolethere mv. blev alle tallene fra Produktregisteret på området "Rengøringsmidler" justeret op med 64%.

Tabel 2.6
Import, eksport, produktion og forsyning af rengøringsmidler i Danmark (tons/år). Import, eksport og produktionstallene er fra Danmarks Statistik (2002a, 2002b, 2001, 2000 ).

2.2.3 Lime

Ifølge tallene fra Produktregisteret udgjorde nettoforbruget af glycolethere til fremstilling af lime ca. 200 tons svarende til ca. 2% af det samlede nettoforbrug af glycolethere i fremstillingsindustrien. Ifølge figur 2.1 anvendes flere forskellige glycolethere til fremstilling af lime, hvor en enkelt glycolether 2PG1MEA (2-methoxy-1-methylethyl)acetat) dog tegner sig for ca. 93% af forbruget (tabel 2.3).

Ifølge Produktregisteret kan dispersionslime (bindemidlet dispergeret i produktet), opløsningsmiddelbaserede lime, smeltelime, resiner til 1- og 2-komp. hærdelime, limhærdere og tætningsmidler indeholde glycolethere.

Lime anvendes i en lang række sammenhænge, f.eks. liming af spånplader og krydsfiner, limning af trækonstruktioner, opsætning af tapet og væv, opsætning af fliser, limning af gulvbelægninger og montering af vægpaneler.

Tabel 2.7 viser import, eksport og produktion af forskellige typer lime og klister. Tallene blev hentet fra Danmarks Statistik (2002a, 2002b, 2001, 2000). Ved en antagelse om et gennemsnitsindhold af glycolether på 5% i limene (beregnet på basis af oplysningerne i Produktregisteret og mængdemæssigt betydende lime fra Kragh Hansen et al. (2000), beregnedes en nettoeksport af glycolethere i lime på 0 tons glycolether i 2001, 200 tons i 2000 og -100 tons i 1999.

Forsyningen af glycolethere på det danske marked via lime blev således beregnet til 900 tons i 2001, 700 tons i 2000 og 900 tons i 1999. For at tage højde for tilfældige variationer anvendtes gennemsnittet af forsyningen i 1999-2001, som er på 800 tons. Forsyningen på 800 tons glycolethere i 2000 er en faktor 2,89 (289%) højere end forsyningstallet givet i Produktregistret på 214 tons. I denne sammenhæng bør det nævnes, at der tidligere er foretaget en sammenligning af det forbrug af lime, som kan findes af tallene i Produktregisteret, med det forbrug, som kan oplyses af Brancheforeningen for Lim- og Fugemassers (BLF) salgstal (Kragh Hansen et al. 2000). Her fandt man tilsvarende, at tallene fra Produktregisteret var en faktor 2,2 lavere end tallene fra BLF. Alt i alt vurderedes tallene fra Danmarks Statistik at være mest korrekte, så alle tallene fra Produktregisteret på området "Lime" blev justeret op med en faktor 2,9 i de efterfølgende beregninger.

Tabel 2.7
Import, eksport, produktion og forbrug af lime o.l. (tons/år). Import-, eksport- og salgstallene er fra Danmarks Statistik (2002a, 2002b, 2001, 2000).

2.2.4 Jern og metalindustri: affedtningsmidler og lakker

Jern- og metalindustrien havde ifølge oplysningerne i Produktregisteret et forbrug på ca. 1.200 tons/år i 2000 (tabel 2.3). Den største enkeltbidragsyder inden for jern og metal er overfladebehandling af metal, som udgør 27% af forbruget i metalindustrien. Herunder hører anvendelsen af glycoletherholdige lakker og affedtningsmidler. De øvrige glycoletherholdige produkter, der anvendes i jern- og metalindustrien er primært hærdere, rustbeskyttelsesmidler, poler- og plejemidler, køle- og smøremidler samt imprægneringsmidler.

2.2.5 Pesticider

Ifølge Produktregisteret anvendtes glycolethere som opløsningsmiddel i forskellige formulerede pesticidprodukter (både insekticider, herbicider og svampemidler) og i træbeskyttelsesmidler og midler mod slimproducerende organismer i træmasse. Anvendelsen af glycolethere i 2000 udgjorde imidlertid kun en lille del af nettoforbruget af glycolethere i fremstillingsindustrien (<2%). Der anvendes ifølge figur 2.1 flere forskellige glycolethere i pesticidformuleringerne, men langt det største forbrug af glycolethere i pesticidformuleringer udgøres af 2,2'-oxydiethanol (90%) og butyldiglycol (9%).

Ved en forespørgsel til pesticidfabrikanterne i Danmark blev det oplyst, at glycolethere anvendes i enkelte produkter, men langt fra i alle. Indholdet af glycolethere i de pesticidprodukter, hvori glycolether(e) indgår, varierer, men indholdet er typisk på ca. 25%.

2.2.6 Farmaceutiske råvarer

Ifølge Produktregisteret (2000) og European Commission, Joint Research Centre (2000) anvendes glycolethere i medicinalindustrien. Anvendelsen af glycolethere i medicinalindustrien udgør imidlertid kun en lille del af nettoforbruget af glycolethere i fremstillingsindustrien i Danmark (<2%). Det er primært 2PG1MEA ((2-methoxy-1-methylethyl)acetat), som anvendes i medicinalindustrien (99%) ifølge oplysningerne fra Produktregisteret.

2.2.7 Elektronikindustrien

Ifølge Produktregisteret og European Commission, Joint Research Centre (2000) anvendes glycolethere i elektronikindustrien. Anvendelsen af glycolethere i elektronikindustrien udgør imidlertid kun en lille del af nettoforbruget af glycolethere i fremstillingsindustrien (<2%). Det er primært (2-methoxy-1-methylethyl)acetat (2PG1MEA) (43%) og 1-methoxy-2-propanol (2PG1ME) (16%), der anvendes i elektronikindustrien. Glycolethere indgår bl.a. ved fremstilling af diverse elektriske og elektromekaniske komponenter, elektriske ledere, isolationsmaterialer og elektriske kontaktmidler og i forskellige loddemidler.

2.2.8 Gummi- og plastindustrien

Ifølge Produktregisteret og European Commission, Joint Research Centre (2000) anvendes glycolethere i gummi- og plastindustrien, primært som blødgøringsmiddel i plast (Produktregisteret angiver et forbrug på ca. 190 tons/år). Glycolethere kan derfor importeres/eksporteres som følgestof i f.eks. plast.

Anvendelsen af glycolethere udgør imidlertid kun en lille del af nettoforbruget af glycolethere i fremstillingsindustrien (<2%). Forbruget af glycolethere er delt ud på flere glycolethere, hvor de vigtigste er: 2PG1ME (1-methoxy-2-propanol) (18%), butyldiglycol (18%), DEG (2,2'-oxydiethanol) (11%), 2PG1EE (1-ethoxy-2-propanol) (10%) og 2PG1EEA (2-methoxy-1-methylethyl)acetat (3%).

2.2.9 El-, gas- og varmeforsyning

Det oplyste forbrug på 1.900 tons i el-, gas- og varmeforsyningen er primært baseret på ét tal for gasforsyningen. DHI rettede henvendelse til HNG med henblik på at få dette store forbrug nærmere analyseret. HNG havde ikke umiddelbart en forklaring på dette. De plasticrør, der anvendes til gasrør, er lavet af polyethylen, og der indgår ikke glycolethere i denne produktion. Ved henvendelse informerede DONG, at der kun anvendes triethylenglycol til afvanding af gassen, og at den anvendte mængde i 1998 var på 54 tons (oplyst af DONG v. Tine Lindgren 2001). Denne mængde er væsentligt lavere end tallene fra Produktregisteret. Der var således indikationer på, at det indmeldte tal til Produktregisteret var fejlbehæftet, hvorfor dette tal ikke blev benyttet i det videre arbejde. I stedet for anvendtes en mængde på 54 tons, som oplyst af DONG.

2.2.10 Offshore

Forbruget af glycolether i olie- og gasudvinding er ca. 300 tons om året. I forbindelse med tidligere arbejde udført for Mærsk A/S, blev en lang række forskellige offshore-produkter vurderet (DHI 1998 og 1999). På basis af dette arbejde blev det fundet, at glycolethere kan findes i en række forskellige offshore-produkttyper, f.eks. korrosionsinhibitorer, vandbaseret boremudder, stimulerings- og cementeringsprodukter. En del af de anvendte proceskemikalier og dermed glycolethere vil blive ledt ud i havet sammen med produktionsvandet, og en del vil blive transporteret sammen med olien ind til modtagestationen. Herfra vil en del af glycoletherne blive ført til renseanlæg sammen med det vand, der separeres fra olien, og den resterende del vil forblive i råolien.

Der pågår dog udviklingsarbejde af nye offshore-produkter, hvori glycolethere indgår (John Stuhr-Madsen, mundtlig information). Derfor kan forbruget af glycolethere i offshore-industrien muligvist blive øget kraftigt i fremtiden. Eftersom en del af offshore-kemikalierne udledes til vandmiljøet, bør de miljømæssige effekter af et meget stort glycoletherforbrug vurderes nærmere til den tid.

2.2.11 Afisning af flyvemaskiner og antifrostmiddel i flybenzin og andre drivmidler

Ifølge IUCLID (European Commission, Joint Research Centre 2000) anvendes glycolethere typisk som antifrostmiddel i flybenzin og ved afisning, før flyene letter. I luftfarten i Danmark anvendtes der ifølge Produktregisterets oplysninger under 8 tons glycolethere pr. år i 2000. Disse oplysninger blev bekræftet af følgende henvendelser til lufthavne og flyvestationer (Ryhdam 2002, Rasmussen 2002, Johnsen 2002, Billund Lufthavn 2002, Larsen 2002), hvoraf det fremgik, at der primært anvendes propylenglycol og delvist ethylenglycol, som ikke er glycolethere i sig selv, til afisning af fly. Lufthavnen i Kastrup anvender ikke antifrostvæske i flybenzin (Ryhdam 2002), og Flyvestation Karup anvender omkring 1 ton/år DEGME (diethylenglycolmonomethylether) som antifrostvæske i flybrændstof (Johnsen 2002).

2.2.12 Andre anvendelser

Glycolethere anvendes endvidere i mineralolieindustrien (ca. 78 tons/år ifølge Produktregisteret), samt til finishbehandling af skind (ca. 32 tons ifølge Produktregisteret) og i fotokemikalier (14 tons/år ifølge Produktregisteret). Glycolethere anvendes endvidere i offsetkemikalier, i bremsevæsker og syntetiske køle-smøremidler.

2.3 Forbrug via småforureninger i produkter

Glycolethere som småforureninger vil primært forefindes i glycolholdige produkter. Det kan f.eks. nævnes, at DEGME (2-(2-methoxyethoxy)ethanol) indeholder ca. 0-0,4% EGME (2-methoxyethanol), 0-0,2% TEGME (2-(2-(2-methoxyethoxy)ethoxy)ethanol) (European Commission, Joint Research Centre 2000). Derfor forventes forbrug af glycolethere som småforureninger i produkter at være forsvindende i forhold til det samlede forbrug og omsætning af glycolethere i Danmark.

2.4 Sammenfatning

Fordelingen af forbruget af glycolethere blev herefter opgjort. Resultaterne af denne opgørelse er givet i tabel 2.8. Forbruget er opgjort for to af faserne i et kemikalies livscyklus, nemlig produktions- og anvendelsesfasen.

Det samlede nettoforbrug af glycolethere i produktionsfasen blev opgjort til 14,8-15,4 ktons. Glycolethere importeres og eksporteres med varer, råvarer og halvfabrikata. Nettoimporten af glycolethere som rene glycolethere i 2000 blev opgjort til 4,8 ktons (se afsnit 2.1.1), dvs. omkring 10,0-10,6 ktons glycolethere må være importeret via andre råvarer indeholdende glycolethere. Nettoforbruget af glycolethere i forbrugsfasen blev opgjort til 9,8-12,7 ktons, hvilket er ca. 2,7-5,0 ktons mindre end nettoforbruget i produktionen. Denne forskel skyldes bl.a. emissionen af glycolethere til miljøet i produktionsfasen, som konservativt blev opgjort til 4,4-6,4 tons (se næste kapitel). Forskellen skyldes endvidere også ikke registerede forbrug i f.eks. hjemmene.

Tabel 2.8
Forbrug af glycolethere i Danmark (2000) (tons).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |