| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Massestrømsanalyse af glykolethere

4 Human eksponering gennem produktion, anvendelse og bortskaffelse

Mennesker eksponeres ved produktion, anvendelse og bortskaffelse af glycoletherholdige produkter, hvor især eksponering ved anvendelse af produkterne forventes at være høj. Til vurdering af hvilke kombinationer af anvendelser af glycolethere, der umiddelbart giver anledning til den største humane risiko, blev den humane eksponering screenet efter en model, som er udviklet på Dansk Toksikologi Center (DTC). Det bør fremhæves, at modellen endnu ikke er valideret, og at der derfor kan forekomme justeringer af modellen i fremtiden. Det blev imidlertid vurderet, at modellen var velegnet til en indledende screening. Modellen blev oprindeligt udviklet til bl.a. at foretage en indledende screening af den humane risiko i en produktionsproces, og modellen betragter eksponering af mennesker ved optagelse gennem hudoverflade og ved indånding.

I den indledende screening blev der endvidere anvendt målte eksponeringskoncentrationer (kun via indånding). Efterfølgende blev kombinationer med umiddelbart størst risiko for mennesket mere detaljeret vurderet (4.3).

4.1 Indledende screening af den humane risiko

4.1.1 Screeningsmodel

Principperne i eksponeringsmodellen er vist i figur 4.1.

For eksponeringsvejen gennem indånding beregnes ifølge DTC (2002) en eksponeringsscore ud fra følgende parametre:

	temperatur (inddelt i fire grupper: >200°C, 50-200°C, 20-50°C <20°C)
	stoffets flygtighed (inddelt i fire grupper: >200 mm Hg, 10-200 mm Hg, 1-10 mm Hg, 0,1-1 mm Hg
	hvor støvet der er (meget støv, støvet, lidt støv, ingen støv)
	om det er et åbent/delvist lukket eller helt lukket system
	frekvensen af eksponeringen (kontinuerligt, ofte (flere gange om ugen), jævnligt (flere gange om måneden), sporadisk, yderst sjældent)
	varigheden af eksponeringen (hel dag, halv dag, <2 timer, <1 time,<1 minut)

For eksponeringsvejen via hudoverfladen findes ligeledes en eksponeringsscore ud fra følgende parametre:

	håndtering (gennemvædning, aerosol/kondens, sprøjt/stænk/støv/gas/damp, ingen - dvs. fast matrix)
	eksponeret hudareal (hele kroppen, arm/ben/hoved, hånd, ingen)
	om det er et åbent/delvist lukket eller helt lukket system
	frekvensen af eksponeringen (kontinuerligt, ofte (flere gange om ugen), jævnligt (flere gange om måneden), sporadisk, yderst sjældent)
	varigheden af eksponeringen (hel dag, halv dag, <2 timer, <1 time,<1 minut)

Figur 4.1
Eksponeringsscore. Tegnet efter beskrivelser fra DTC (2000).

Eksponeringsscorerne ved eksponering via henholdvis hud og indånding blev skønnet. Det blev generelt antaget, at der i fremstillingsindustrien anvendes værnemidler som udsugning, handsker, beskyttelsesbriller, hvilket fører til en begrænset human eksponering. De beregnede eksponeringsscorer er gengivet i bilag H. Der er tale om grove skøn, idet der inden for de forskellige brancheområder sagtens kan være arbejdsoperationer, der fører til forhøjede eksponeringer. Der blev fundet en pæn korrelation (0,83) mellem eksponeringsscoren for hudkontakt og eksponeringsscoren for indånding (se bilag H), hvorfor eksponeringsscoren (E) i det følgende blev sat lig med eksponeringscoren ved hudkontakt.

En kombineret farligheds- og eksponeringsscore (FE) blev opnået ved at gange eksponeringsscoren med sundhedsscoren, som er beskrevet i bilag E. DTC har i forbindelse med udviklingen af eksponeringsmodellen ændret lidt på de principper for sundhedsscoren, som er beskrevet i bilag E. I den reviderede scoremodel skelnes der mellem eksponering via hud og via indånding. En sundhedsscore baseret på, at stoffet er irriterende for øjne, er således ikke relevant ved eksponering via indånding, ligesom en sundhedsscore baseret på, at stoffet irriterer åndrætsorganet, ikke er relevant for eksponering ved hudkontakt. Imidlertid, da eksponeringsscoren for hudkontakt og eksponeringsscoren for indånding blev samlet til én eksponeringsscore E, blev den kombinerede sundhedsscore, som beskrevet i bilag E, alligevel anvendt i denne screening.

Da der indgår adskillige glycolethere med forskellige sundhedsscorer i de forskellige brancher, blev to metoder til bestemmelse af sundhedsscoren for branchen anvendt:

	en vægtet gennemsnitlig sundhedsscore, hvor vægtningen er foretaget med hensyn til anvendte mængder af de enkelte glycolethere
	den maksimale sundhedsscore af de glycolethere, som anvendes i branchen i mængder større end 1 tons

Resultaterne fra beregningen af den kombinerede farligheds- og sundhedsscore (FE) er gengivet i bilag H.

Endelig er de stofmængder, der anvendes inden for hver branche og fordelt efter stoffernes farlighedsscore givet i bilag H. Områderne er sorteret efter størrelsen på den kombinerede farligheds- og eksponeringsscore (FE).

Ifølge beregningerne findes de højeste FE-scorer i bygge- og anlæg (maling, lakering, gulvlægning), maskin-, jern- og metalindustrien (lakering, affedtning, maling), ved aktiviteter i forbindelse med fast ejendom (rengøring og eventuel maling) samt virksomheder omkring reparationer og vedligeholdelse af biler (lakering).

4.1.2 Målte eksponeringer

Der er foretaget en række søgninger efter egnede data og litteratur til eksponeringsscenarierne i on-line databaser og henvendelser til bl.a. Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) i Danmark (Abildtrup 2002, Clausen 2002 & Schneider 2002) og Statens Arbeidsmiljoinstitutt i Norge, som har udarbejdet en ret omfattende database over eksponeringsmålinger (EXPO) (Woldbæk 2002).

Ved målinger i et renseri, der anvender rensevæsker med glycolethere (Rynex), blev det ved analyser konstateret, at aktivstoffet i Rynex-væsken formodentlig er dipropylenglycol-propylether DPGPE. Ved målinger i en lejlighed beliggende over et renseri, der anvender Rynex-rensevæske, blev der ikke målt koncentrationer af DPGPE over 0,04 mg/m³ (Glensvig 2002). Målinger i selve renseriet viste, at koncentrationen af glycolethere var i intervallet 2,0-3,3 mg/m³. Der blev endvidere påvist et residualindhold i tekstil renset med Rynex-rensevæske på op til knap 0,5 vægt%, hvilket kan føre til DPGPE-koncentrationer i boligen over stoffets foreløbige luftkvaliteteskriterium (Glensvig 2002). Det bemærkes dog, at luftkvalitetskriteriet ikke kan anvendes i forbindelse med vurdering af, hvad der er en acceptabel eller uacceptabel udsættelse i forbindelse med indeklimapåvirkninger som følge af privatpersoners forbrugsmønstre.

Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) råder over en database kaldet BIOBAS, hvor arbejdsmiljømålinger af kemiske stoffer i industrien registreres, men BIOBAS omfatter ikke målinger af glycolethere. Herudover foreligger der målinger i en ældre database kaldet ATABAS, der er Arbejdstilsynets database for arbejdspladsmålinger for perioden januar 1983 til december 1986. ATABAS var kun tilgængelig i rapportform fra bibliotekerne, og informationerne her vurderedes at være forældede i relation til anvendelse i nærværende step II (Abildtrup 2002, Clausen 2002 & Schneider 2002).

Fra EXPO-databasen (Statens Arbeidsmiljoinstitutt i Norge), blev der indhentet tilgængelige måledata fra indeklimamålinger, hvori glycolethere indgår (Woldbæk 2002). Databasen indeholder kun målinger fra arbejdsmiljøet, hvorfor eksponeringskoncentrationer i hjemmene, som følge af rengøring o.l., ikke indgår. I bilag I er der givet en oversigt over de ret omfattende måledata, som er indhentet fra EXPO. Måledataene omfatter målinger foretaget fra 1990 og frem til i dag. Listen er sorteret efter den maksimale koncentration, der er målt inden for de enkelte brancheområder (opdelt efter NACE-koden, som er et internationalt kodesystem til angivelse af brancheområde).

Tabel 4.1 angiver de brancheområder/arbejdsoperationer, hvor de højeste koncentrationer i luften er målt. Tabellen er opdelt i to dele, hvor den første del (tabel 4.1a) angiver de brancheområder/arbejdsoperationer, hvor de højeste eksponeringskoncentrationer er målt over minimum 6 timer, og tabel 4.b angiver de brancheområder/arbejdsoperationer, hvor de højeste eksponeringskoncentrationer er målt over mindre end 6 timer. I tabel 4.1a er de målinger, hvor glycolethernes grænseværdier er overskredet markeret. Grænseværdien angiver normalt den koncentration, som den tidsvægtede gennemsnitskoncentration af stoffet i den luft, der indåndes på arbejdspladsen, for en ottetimers arbejdsdag, ikke må overstige. Endvidere må koncentrationen i en tidsperiode på højst 15 minutter aldrig overskride 2 x grænseværdien, hvorfor det er angivet i tabel 4.1b, hvis den maksimale målte koncentration overskrider grænseværdien med mere end en faktor 2.

Det fremgår af tabel 4.1, at operationer som sprøjtemaling, rengøring/rensning af diverse produktionsudstyr, trykning (primært flexo- og silketrykning), maling og lakering tilsyneladende har givet anledning til de højeste målte eksponeringskoncentrationer i luften. Det fremgår ligeledes, at der er visse operationer (primært rengøring) i forbindelse med produktion af trykfarver og tætningsmidler, der kan give anledning til højere eksponeringskoncentrationer.

Tabel 4.1a
Brancheområder, hvori de højeste målte eksponeringskoncentrationer (mg/m³) af glycolethere er fundet i EXPO. Prøvetagningstider > 6 timer. De markerede felter angiver, hvis stoffets grænseværdi er overskredet.

Tabel 4.1B
Brancheområder, hvori de højeste målte eksponeringskoncentrationer (mg/m³) af glycolethere er fundet i EXPO. Prøvetagningstider < 6 timer. De markerede felter angiver, hvis den målte koncentration er højere end stoffets grænseværdi (mørkegrå: koncentrationen overskrider 2 gange grænseværdien; lysegrå: koncentrationen overskrider grænseværdien).

4.2 Videregående vurdering af den humane risiko

Den indledende screening indikerede, at anvendelsesområder som lakering, maling, affedtning og rengøring muligvis kan udgøre en potentiel risiko for mennesker. Derudover er der diverse operationer i forbindelse med trykning, fremstilling af trykfarver og tætningsmidler, der kan give anledning til forhøjede eksponeringskoncentrationer i luften, hvor stoffernes grænseværdier er overskredet.

Det bør endvidere nævnes, at i risikovurderingerne af DEGBE og DEGME (European Commission 2000a og 2000b) blev det bl.a. fundet, at effekter fra eksponeringer gennem indånding og hudkontakt af DEGBE i arbejdsmiljøet ved sprøjtelakering/-maling ikke kan udelukkes. For DEGME blev det fundet, at eksponeringen af DEGME ved hudkontakt i arbejdsmiljøet ved produktion af DEGME, produktion af produkter indeholdende DEGME, samt manuelle anvendelser af produkter med DEGME burde begrænses.

Der er et stort antal forskellige arbejdsoperationer, hvori produkter med glycolethere indgår. Det var kun muligt inden for dette projekts rammer at vurdere enkelte arbejdsoperationer. I det videre arbejde blev det valgt at vurdere den humane eksponering nærmere i forbindelse med

1. bygge- og anlæg, hvor det blev valgt at vurdere maling af et værelse
2. anvendelse af glycoletherholdige produkter inden for området reparation, fremstilling og vedligeholdelse af biler, cykler o.l.
3. anvendelse af glycoletherholdige produkter inden for området rengøring
4. anvendelse af glycoletherholdige produkter inden for området jern- og metalindustrien samt området fremstilling af trævarer.

Vurderingerne blev baseret på diverse modeller, data indhentet fra EXPO-databasen, samt data fundet i enkelte rapporter.

4.3 Resultater

4.3.1 Maling med vandfortyndbar maling

US EPA har udviklet en model WPEM, som beregner eksponeringen via indånding af et kemikalie i latex- eller alkydmaling, både under maleoperationen og efter maling af rummet (US EPA 2001a). Input til modellen er type af bolig (hus, lejlighed, kontor (lav- eller højloftet)), hvor stor og hvilken flade, der er malet, samt antallet af malinglag.

Fra Bruun Poulsen et al. (2002) angives bl.a. følgende liste af glycolethere, som anvendes i malinger: EGBE, DEGBE, TPGBE, PGME, DEGEE, 2PG1BE, DPG, DPME, EGPh.

WPEM-modellen blev anvendt til beregning af eksponeringskoncentrationen ved indånding af disse stoffer, ved maling af et værelse.

Følgende karakteristika blev anvendt i beregningerne:

Hus: 120 m², højde 2,4 m, hvilket giver et husvolumen på 288 m³.

Det malede værelse: 10 m², højde 2,4 m, bredde 2,5 m, længde 4 m, hvilket giver et forhold mellem areal og volumen på 1,3 m²/m³.

EASE-modellen blev anvendt til beregning af den dermale eksponering. EASE er en relativt enkel model, som er inkorporeret i TGD (European Commission 1996) og i USES (RIVM 1998). Den estimerer eksponeringen gennem støv, indånding af dampe samt gennem hud. Eksponeringen gennem hud beregnes på basis af lettilgængelige data for kemikaliets form (væske, gas, fast stof), brugsmønsteret (lukket system, hvorvidt stoffet er indarbejdet i en matrice, spredt/ikke spredt anvendelse, hvorvidt der er direkte kontakt med kemikaliet, grad af adskillelse mellem menneske og proces) samt hvor ofte der sker en kontakt med kemikaliet ("ingen", ved uheld, uregelmæssigt, ofte). Følgende karakteristika blev anvendt i EASE-beregningen: spredt anvendelse ("Wide dispersive use"), direkte berøring, kontakt med maling ved uheld, kun hænder eksponeret.

Tabel 4.2 angiver de beregnede koncentrationer, hvor både den maksimale koncentration og den gennemsnitlige koncentration over 8 timer er angivet. I samme tabel er de gældende grænseværdier for stofferne angivet.

Tabel 4.2
Beregnede eksponeringskoncentrationer ved maling af et værelse. Beregningerne foretaget ved anvendelse af WPEM-modellen (i luften) og EASE (dermal eksponering).

Tabel 4.3 angiver målte eksponeringsniveauer ved maling med vandfortyndbare malinger. Der er en fornuftig overensstemmelse mellem de målte og beregnede korttidseksponeringsniveauer for DEGBE, hvorimod eksponeringsniveuaet for EGBE underestimeres lidt.

For de stoffer, hvortil der er knyttet en grænseværdi, fremgår det, at hverken de beregnede eller de målte eksponeringsniveauer overstiger grænseværdien.

Effekterne ved den dermale eksponering blev ikke vurderet for stofferne i tabel 4.2. Der blev dog søgt efter men ikke fundet lettilgængelige effektdata ved hudeksponering for PGME og PGMEA. Det kan dog bemærkes, at for DEGME blev det vurderet, at den dermale eksponering ved gentagen påvirkning ikke burde overstige 0,4 mg/kg kropsvægt/dag eller 28 mg/dag for en person på 70 kg for at undgå kroniske effekter og 0,6 mg/kg kropsvægt/dag eller 39 mg/dag for en person på 70 for at undgå reproduktionstoksiske effekter ved hudeksponering (EU Commission 2000b). For DEGBE blev det vurderet, at den dermale eksponering for at undgå lokale hudirritationer ikke burde overstige 0,14 mg/cm² og ikke burde overstige 37 mg/kg kropsvægt/dag eller 2.600 mg/dag for en person på 70 kg for at undgå systemiske effekter ved gentagne påvirkninger (EU Commission 2000a). De skønnede dermale eksponeringer ved anvendelse af malinger med de glycolethere, som er angivet i tabel 4.2, ligger på det niveau for DEGME, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan være effekter, men under det niveau for DEGBE, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan være effekter ved dermal eksponering.

Tabel 4.3
Målte eksponeringsniveauer (mg/m³). Maling med vandfortyndbare malinger med rulle eller pensel (korttidsmålinger).

4.3.2 Behandling af metalflader

Primært PGME, PGMEA og DPGME, samt PGEE (ethoxypropanol) anvendes i autolakker og andre metallakker (Stuhr Madsen 2002).

I EXPO-databasen er der fundet målte eksponeringskoncentrationer for både PGME, PGMEA og ethoxyethylacetat i forskellige metalforarbejdningsindustrier (se tabel 4.4).

De højeste koncentrationer er fundet ved klargøring af skibe og både (PGMEA), rengøring (PGME, 2-ethoxyethylacetat), sprøjtemaling (PGME, PGMEA) og maling (PGME).

Der er ikke fundet eksponeringskoncentrationer af PGMEA og PGME, der overstiger stoffets grænseværdi, hvorimod der er målte koncentrationer af EGEEA (2-ethoxyethylacetat), der overstiger grænseværdien (ved rengøring).

Tabel 4.4
Målte eksponeringskoncentrationer af PGMEA, PGME og EGEEA (mg/m³).

4.3.3 Rengøring af et rum

Primært PGME, PGMEA og DPGME anvendes i rengøringsmidlerne (Stuhr Madsen 2002). Indholdet af glycolethere i universalrengøringsmidler kan være på op til 10% og bliver typisk fortyndet mindst 100 gange, svarende til et indhold på op til 0,1%. Der blev her udført beregninger med koncentrationer af glycolethere på 0,1% og 1%.

Indholdet af glycolethere i rengøringsmidler til badeværelser er typisk på 2-4% og i rengøringsmidler til køkkenrengøring 4-6%.

Tabel 4.5 viser de scenarier, der blev defineret til beregning af eksponeringskoncentrationerne ved rengøring.

Tabel 4.5
Rengøringsscenarier.

Den maksimale koncentration og den gennemsnitlige eksponeringskoncentration i luften gennem hver operation samt den gennemsnitlige eksponeringskoncentration gennem den samlede operation efter 8 timer blev beregnet ved hjælp af den hollandske CONSEXPO-model (van Veen 2001), som er sammensat af forskellige delmodeller. Den dermale eksponering blev beregnet ved brug af EASE-modellen, hvor følgende karakteristika blev anvendt: spredt anvendelse ("Wide dispersive use"), meget stor kontakt med rengøringsmidlet, underarme eksponeret ved gulvvask, og hænder eksponeret ved vask af køkkenbord og gæstetoilet. Resultaterne af disse beregninger fremgår af tabel 4.6.

Tabel 4.6
Beregnede eksponeringskoncentrationer ved rengøring. Koncentrationen i luft er angivet i mg/m³. CONSEXPO-modellen er anvendt til beregning af koncentrationerne i luft, og EASE-modellen er anvendt til hudeksponeringen.

Se her!

Der er kun fundet få målte data for eksponeringskoncentrationer i luft i forbindelse med rengøring. De maksimale koncentrationer ved vask af kumme blev beregnet til mellem 0,1 og 4,1 mg/m³ (4% PGME) og den gennemsnitlige koncentration ved aftørringen på mellem 0,03 og 2,1 mg/m³. Dette er et højere niveau end de målte for DEGBE, men dette kan forklares ved det væsentligt lavere damptryk for DEGBE end for de undersøgte stoffer (PGME, PGMEA, DPM).

Det ses, at stoffernes grænseværdier i luft ikke overskrides ved de beskrevne rengøringsoperationer.

De skønnede dermale eksponeringer ved anvendelse af rengøringsmidler med de glycolethere, som er angivet i tabel 4.6, ligger på det niveau for DEGME, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan være effekter, på det niveau for DEGBE, hvor der kan være lokale irritationseffekter, men under det niveau for DEGBE, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan være systemiske effekter ved gentagen dermal eksponering.

Tabel 4.7
Målte koncentrationer ved anvendelse af rengøringsmidler til Rengøring af hårde overflader. European Commission (2000 a,b).

4.3.4 Autoværksteder

Ifølge oplysningerne fra FDLF (FDLF 2001) bliver bl.a. ethyl 3-ethoxypropionat (763-69-9) og butyldiglycol (123-42-2) anvendt i autolakker. Derudover anvendes PGME og PGMEA (Stuhr Madsen 2002).

I EXPO-databasen er der fundet målte eksponeringskoncentrationer for både PGME og PGMEA i autoværksteder (NACE: 50.200, vedligeholdelse og reparation af motorkøretøjer) (se tabel 4.8). De højeste koncentrationer er fundet ved rengøring efter sprøjtelakering (PGME), reparation (PGMEA), lakering (PGME, PGMEA), blanding/rensning/diverse (PGMEA). Der er ikke fundet eksponeringskoncentrationer af PGMEA og PGME, der overstiger stoffernes grænseværdier.

Tabel 4.8
Målte eksponeringskoncentrationer i autoværksteder (fra EXPO-databasen).

4.3.5 Træværksteder

PGME og PGMEA anvendes i lakker til træ (Stuhr Madsen 2002).

I EXPO-databasen er der fundet adskillige målte eksponeringskoncentrationer for både PGME og PGMEA i forbindelse med produktion af trævarer (NACE-koder: 36.100, 36.120, 20.102, 20.510) (se tabel 4.9).

De højeste koncentrationer er fundet ved "fordring af maskine" (PGME), bejdsning (PGME), sprøjtemaling (PGMEA). De to stoffers grænseværdier er ikke overskredet i målingerne.

Tabel 4.9
Målte eksponeringskoncentrationer i træværksteder.

4.3.6 Sammendrag

Anvendelse af de undersøgte glycolethere i rengøringsmidler og vægmalinger giver tilsyneladende ikke anledning til koncentrationer i luften, der overstiger de pågældende glycoletheres grænseværdier. Disse vurderinger er baseret på modelberegninger.

De højeste eksponeringskoncentrationer for PGME, PGMEA og EGEEA i forskellige metalforarbejdningsindustrier er fundet ved klargøring af skibe og både, rengøring og maling. Der blev ikke fundet eksponeringskoncentrationer af PGMEA og PGME, der overstiger stoffernes grænseværdier, hvorimod der forefindes målte koncentrationer af EGEEA, der overstiger grænseværdien (ved rengøring).

De højeste målte eksponeringskoncentrationer for PGME og PGMEA i autoværksteder blev fundet ved rengøring efter sprøjtelakering, reparation, lakering, blanding/rensning/diverse. Der blev ikke fundet eksponeringskoncentrationer af PGMEA og PGME, der overstiger stoffernes grænseværdier.

De højeste koncentrationer ved anvendelse af glycolethere i træindustrien er fundet ved "fordring af maskine", bejdsning og sprøjtemaling. De to stoffers grænseværdier var ikke overskredet i de fundne koncentrationer i træindustrien

Effekterne ved den dermale eksponering af de undersøgte stoffer blev ikke vurderet for stofferne. Der blev søgt efter men ikke fundet lettilgængelige effektdata ved hudeksponering for PGME og PGMEA. De skønnede dermale eksponeringer af glycoletherne ved anvendelse af malinger med de mest anvendte glycolethere var på det eksponeringsniveau for DEGME, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan være effekter, men under det eksponeringsniveau for DEGBE, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan være effekter ved dermal eksponering. De skønnede dermale eksponeringer ved anvendelse af rengøringsmidler med de mest anvendte glycolethere var på det eksponeringsniveau for DEGME, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan være effekter, på det niveau for DEGBE, hvor der kan være lokale irritationseffekter, men under det eksponeringsniveau, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan være systemiske effekter ved gentagen dermal eksponering med DEGBE.

Det bør endvidere bemærkes, at ved diverse arbejdsoperationer i forbindelse med trykning og fremstilling af trykfarver og tætningsmidler kan der være forhøjede eksponeringskoncentrationer i luften, hvor stoffernes grænseværdier er overskredet.

Det bør endvidere nævnes, at det i risikovurderingerne af DEGBE og DEGME (European Commission 2000a og 2000b) bl.a. blev fundet, at effekter fra eksponeringer gennem indånding og hudkontakt af DEGBE i arbejdsmiljøet ved sprøjtelakering/-maling ikke kan udelukkes. For DEGME blev det fundet, at eksponeringen af DEGME ved hudkontakt i arbejdsmiljøet burde begrænses ved produktion af DEGME, produktion af produkter indeholdende DEGME samt manuelle anvendelser af produkter med DEGME. I forbindelse med disse risikovurderinger er der efterfølgende i EU igangsat men endnu ikke besluttet en regulering af anvendelsen af DEGME i malinger og malingsfjernere og DEGBE i produkter, der sprøjtes på i anvendelsesfasen.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |