Massestrømsanalyse af glykolethere

5 Sammenfattende vurdering

5.1 Forbrug af glycolethere i Danmark
5.1.1 Nettoimport af glycolethere
5.1.2 Forbrug af glycolethere
5.2 Udledning til miljø og deponi i Danmark
5.2.1 Emissioner til luft
5.2.2 Emissioner til vand
5.2.3 Emissioner til jord
5.2.4 Emissioner til affald
5.3 Balance for Danmark

5.1 Forbrug af glycolethere i Danmark

5.1.1 Nettoimport af glycolethere

Glycolethere importeres og eksporteres med varer, råvarer og halvfabrikata. På basis af de indhentede oplysninger om forbrug og de heraf beregnede udslip til omgivelserne blev en grov glycoletherbalance opstillet.

Glycoletherbalancen er behæftet med stor usikkerhed, men kan anvendes som en indikation for massestrømmene af glycolether. Ophobningen er beregnet som summen af import og produktion fratrukket de solgte, forbrændte og deponerede mængder samt emissionen til miljøet. Nettoimporten af glycolethere som råvarer er opgjort til 4.800 tons og med varer blev den beregnet til ca. 10.000-10.600 tons.

5.1.2 Forbrug af glycolethere

Fordelingen af forbruget af glycolethere er angivet i tabel 5.1.

Tabel 5.1
Forbrug (tons) af glycolethere i Danmark (2000).

Område

Produktionsfase (14.800-15.400)

Fremstilling af maling, lak, trykfarver mv. samt tætningsmaterialer

7.000-7.200

Fremstilling af sæbe, rengørings- og rensemidler samt poleremidler, parfume og toiletmidler

5.400-5.700

Limfabrikker

600

Fremstilling af andre kemiske produkter i øvrigt

700

Fremstilling af basiskemikalier

200

Fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter

200

Fremstilling af farmaceutiske råvarer; medicinalvarefabrikker

200

Andre fremstillingsindustrier

500-600

Område

Brugsfase
(9.800-12.700)

Reparation og vedligeholdelse af biler mv.

1.800-2.000

Grafisk industri

1.400-1.900

Virksomhed i forbindelse med fast ejendom

1.400

Jern- og metalindustri

1.000-1.500

Møbelindustri og anden fremstillingsvirksomhed

500-800

Bygge- og anlægsvirksomhed

400-800

Fremstilling af biler, skibe, cykler mv.

300-500

Træindustri

300-500

Sundheds- og velfærdsinstitutioner mv.

300-500

Private husholdninger med ansat medhjælp

200-500

Nærings- og nydelsesmiddelindustri

200

Maskinindustri

100-200

Udvinding af råolie og naturgas mv.

200-300

Elektronikindustri

700

Anden anvendelse

1.000

5.2 Udledning til miljø og deponi i Danmark

De anslåede emissioner til miljø og deponi er givet i tabel 5.2. Emissionerne til de forskellige recipienter er diskuteret i det følgende.

Tabel 5.2
Emissioner til miljø og deponi i Danmark.

Proces

Deponering/udledning af glycolethere (tons/år)

Luft

Vand

Jord

Affald

Destruktion

Industrielle processer

3.300-5.000

400-500

0

500-700

 

Forbrug

1.900-2.100

500-600

100

50-52

 

Affaldsbehandling

Afbrænding

0

0

0

0

600-800

Udledning fra renseanlæg

20-25

800-1.000

0

0

0

Direkte udledning til vand

 

300

 

 

 

Spildevandsslam

0

0

<1

0

0


5.2.1 Emissioner til luft

Den samlede emission til luft er opgjort til 5,3-7,1 ktons. De største bidragsydere er:
reparation og vedligeholdelse af biler mv. (37%)
jern- og metalindustri (19%)
grafisk industri (15%)
møbel-og anden fremstillingsindustri (12%)
bygge- og anlægsvirksomhed (10%)

5.2.2 Emissioner til vand

Den samlede emission til overfladevand er opgjort til 1,1-1,4 ktons. Den væsentligste bidragsyder hertil er anvendelsen af rengøringsmidler i forskellige brancheområder, hvor glycolethere emitteres til miljøet via renseanlæg.

5.2.3 Emissioner til jord

Den samlede emission til jord er opgjort til ca. 0,1 ktons, hvor pesticidanvendelsen er skønnet at være den største bidragsyder.

5.2.4 Emissioner til affald

Den samlede emission til affald er beregnet til 0,6-0,7 ktons. Her er den grafiske industri tilsyneladende den største bidragsyder. Størstedelen af affaldet forventes at blive brændt.

5.3 Balance for Danmark

Figur 5.1 giver en balance for Danmark.

Se her!

Figur 5.1
Massestrømmen af glycolethere i Danmark.