Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage
7 Biologisk vækst
| 7.1 | Indledning |
| 7.2 | Væksttyper |
| 7.2.1 | Bakterier |
| 7.2.2 | Alger |
| 7.2.3 | Svampe |
| 7.2.4 | Laver |
| 7.2.5 | Mosser |
| 7.2.6 | Højere planter |
7.1 Indledning
Biologisk vækst anvendt som generel betegnelse omfatter i denne rapport udelukkende de organismer, der kan vokse på de i foregående afsnit beskrevne materialer.
I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de forskellige organismegrupper, der er knyttet til det miljø, og de materialer som projektet handler om. Organismerne hører til følgende grupper:
 | bakterier |
| alger |
| svampe |
| laver |
| mosser |
| (andre sporeplanter og højere planter) |
Formålet med gennemgangen er at give en overordnet forståelse for hvilke organismer man ønsker at fjerne eller forebygge med de i rapporten beskrevne midler og metoder.
I projektfasen "Undersøgelser af forekomster" vil der blive givet en nærmere karakteristik af arter og materialer samt af virkningen på materialerne.
7.2 Væksttyper
Bakterier omfatter ca. 1700 arter fordelt på godt 100 slægter. De optræder overalt: i jord, vand og luft samt i og på mennesker, dyr og planter. På grund af deres ringe størrelse spredes de let gennem luften. Ofte findes de i store mængder – en frugtbar jord kan indeholde ca. 1 milliard celler pr. g jord, heraf er dog max 10% af bakterierne levende. Bakterierne kan leve enkeltvis eller samle sig i kolonier eller danne film henover en overflade. Ifølge litteraturen kan der vokse bakterier på tag og murflader, som muligvis kan danne næring for andre organismer.
Ordet alger anvendes om en række forskellige organismer, der er meget forskellige i udseende og levevis. De fleste kender alger som tang, der driver ind på stranden eller "vandblomster" på søerne. Det kan være store flercellede organismer eller encellede organismer beslægtet med bakterier, andre har fællestræk med svampe og atter andre må formodes at være stamform til højere planter. Algerne udfører fotosyntese ved hjælp af chlorofyl.
Vi kender alger som knyttet til vandmiljøet, men nogle mikroskopiske alger optræder i og på jord, mens andre lever som luftalger, f.eks. på fugtige klipper og træstammer. Det er disse luftalger, der kan etablere sig på tage og facader under særlige forhold. Algerne omfatter 25.000 arter fordelt på 2000 forskellige slægter.
Nogle alger kan tåle ekstreme forhold og variation i temperatur, fugtighed osv.
Svampe udgør så mangfoldig en gruppe af organismer, at det kan være svært at beskrive fælles. I modsætning til algerne har de ikke klorofyl, men kan optage næring i deres celler ved diffusion.
Det er ikke mange svampe vi ser på tage og murværk. Vi kender champignon og kantarel og de seje svampe, som vi anvender til juledekorationer, som i virkeligheden er trænedbrydende svampe fra skoven. Vi kender også mug og skimmelsvampe fra rugbrød, syltetøj og skimmelost, og vi kender bagegær, som er en hel koloni af encellede svampe.
Nogle svampe kan overleve ekstreme kår over lang tid og spire, så snart forholdene dvs. fugt og temperatur er passende.
Laver er betegnelsen for en symbiose (eller samliv) mellem en svamp og en alge, hvor algen laver fotosyntese, og svampen opsuger vand og næring fra substratet. Laver kan være skorpeformede, bladformede eller buskformede. Bladlaverne sidder fast på underlaget med en slags hæftetråde (rhiziner) og er vanskelige at fjerne. Laverne opsuger vand og næring med hele sin overflade, og svampen bringer disse stoffer videre til algen for videre bearbejdning. Mange laver kan klare sig med at leve af luften alene. Den regn og det støv, som kommer til laverne via luften er tilstrækkeligt til at de kan trives. Til gengæld er de stærkt følsomme overfor forurening og kan bruges som artsindikatorer for graden af luftforurening i et givent område. Laverne kan tåle udtørring gennem lange perioder. En udtørret lav befinder sig i en dvaletilstand. Laverne vokser uhyre langsomt, men kan til gengæld leve meget længe. Blad- og skorpelaver vokser radiært ud men ofte ikke mere end 0,5-2 mm pr år. Laverne udskiller organiske syrer og andre stoffer.
Mosser hører ligesom alger, svampe og laver til de sporedannende planter. De har nok stængel og blade men ingen rødder, kun nogle tråde (rhizoider) som tjener til fasthæftning og opsugning af vand og næringsstoffer. Mosser kender vi normalt fra meget fugtige områder, bl.a. de såkaldte tørvemosser, men nogle arter blandt bladmosserne kan tåle at være fuldstændigt udtørrede i langt tid og leve op igen, når de får fugt. Mosser er små, grønne planter med klorofyl og de udnytter altså sollyset.
Foruden mosser kan nævnes ulvefodsplanter, padderokker og bregner, som også er sporeplanter. Men disse forekommer så sjældent på almindelig murværk og tage, at de ikke vil blive behandlet yderligere i projektet. På historiske bygningsmonumenter ses dog bevoksning af f.eks. bregnen Engelsød.
Dette projekt omhandler ikke højere planter, og derfor skal det blot nævnes her som et kuriosum, at højere planter kan etablere sig hvor som helst, hvor der er næring, fugt og tilstrækkeligt lys - også på tage og murværk. Således kan der gro birketræer, mælkebøtter o.lign. ud af revner og sprækker på bygninger, hvis forholdene er hertil og væksterne ikke bliver fjernet. Rødderne vil da søge ind i alle sprækker og revner og udvide disse.