| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage

9 Områdeundersøgelse

9.1 Baggrund

Baggrunden for at iværksætte en mindre områdeundersøgelse var et ønske om at muliggøre en sammenligning af forskellige materialer udsat for en ensartet påvirkning fra omgivelserne/eksponering. For projektets øvrige gennemførte besigtigelser gælder det at der er tale om konstruktioner beliggende spredt over landet, nogle nær by andre nær skov og strand, med stor forskel i alder, geografisk orientering mv.

Derfor er der mange variable parametre der kan vanskeliggøre en direkte sammenligning af materialerne.

I indeværende områdeundersøgelse er parametre som alder, geografisk beliggenhed, geografisk orientering stort set fastholdte.

Desværre har det kun været muligt at udtage få materialeprøver fra området og de få de kunne udtages var primært tagsten som ikke har været lagt op på taget. Derfor er undersøgelsens konklusioner primært baseret på observationer gjort på stedet.

9.2 Formål

Formålet med områdeundersøgelsen er at identificere

	Forskel på væksttyper på beton og tegl
	Evt. forskelle i placering og udbredelse af vækst på hhv. beton og tegl
	Langtidsvirkning af højtryksrensning

9.3 Beskrivelse

Det udvalgte område er i et lokalt parcelhuskvarter syd for Århus i nærheden af Teknologisk Institut, Murværk.

Undersøgelserne omfattede 7 parcelhuse, hvoraf 4 har betontag og 3 har tegltag. Samtlige huses ydermur er blankt teglstensmurværk.

Husene er placeret geografisk i forhold til hinanden som angivet på nedenstående figur 9.1:

Figur 9.1

Husene er opført indenfor en kort årrække, således at husene er fra 16-20 år gamle.

9.4 Registreringer

Skemaer over registreringer fra områdeundersøgelser findes i bilag 1. Registreringerne er udført delvis af Teknologisk Institut, delvis af husejerne. Kun fra 1 tag har det været muligt at udtage en tagstensprøve. Dennes vækst er identificeret i lab. De øvrige tages vækst er identificeret udfra skrab af vækst, sammenligning med udtagne prøve og brug af farvekataloget.

9.5 Observationer

9.5.1 Betontage/tegltage

Der ses generelt væsentligt mere vækst på betontagene. Særligt er der mere lavvækst, hvor især den orange lav Xanthoria parietina er iøjnefaldende på betontagene.

På betontagene er det lav og mosvækst der dominerer. Tegltagene i det undersøgte område er generelt ikke kraftigt bevokset. I projektforløbet er der andre steder set tegltage med væsentlige mere vækst.

Figur 9.2:
Betontagsten bevokset med forskellige arter af lav
       

Figur 9.3:
Brun betontasten med lavvækst på overfladesiden og mospuder på endefladerne
      

Figur 9.4:
Rødt tegltag med enkelte mospuder der hæfter i overlap mellem tagsten og svag algevækst

På tegltagene ses primært en tynd algefilm, lidt mos i overlap og enkelte steder spredte lavpuder som vurderes at være Physcia caesia (sølvgrå lav).

Figur 9.5:
Rødt tegltag med enkelte plamager med lavvækst.

9.5.2 Murværk

Samtlige huse har et tagudhæng, og generelt er der ikke væsentlig vækst på det lodrette murværk. Enkelte steder er der lidt mosvækst i fuger. Typisk på områder hvor der har været lavere buskbevoksning nær op af muren.

Flere steder ses der lav og algevækst på sålbænke. Men generelt synes tagudhænget at forebygge væsentlig vækst på murværket.

Figur 9.6:
Typisk tagudhæng for de besigtigede huse
      

Figur 9.7:
Mosvækst i fuger
   

Figur 9.8:
Biologisk vækst på sålbænke

9.5.3 Lavvækst

For laverne ses der ingen tendens til at skyggefulde tagflader foretrækkes. Tværtimod er de orange laver ofte meget dominerende på rygningssten.

Der ses en tendens til mest lavvækst der hvor høje træer afleverer blade, blomster mv. til tagene.

Figur 9.9:
Betontagsten med biologisk vækst
        

Figur 9.10:
Vækst på rygningssten, betontag

9.5.4 Mos

For mos gælder det, at der enkelte steder er konstateret vedhæftning i selve betonoverfladen, hvor det for teglstenene gælder at der kun er vedhæftning i overlap mellem sten og på endeflader, hvor der er større ruhed.

Mosvækst ses mest kraftigt på nord/vest tagflader men ses også på sydøst-sider, da dog mest på endeflade og ved overlap af sten hvor stenene giver skygge og hvor der er særligt gode muligheder for vedhæftning pga. øget ruhed i overfladen.

Hvis man forsigtigt fjerner større mospuder ses at der er fugtigt bag mosset, i hvert fald i det yderste lag af stenen. Hvis man på tilsvarende vis forsigtigt fjerner en større plamage lav ses ingen synlige tegn på fugtophobning.

Figur 9.11:
Betontag med kraftig vækst

9.5.5 Alger

Algevækst er kun konstateret som den dominerende væksttype på det manganholdige tegltag. Her gælder det, at algerne foretrækker den nordøst-vendte tagflade. Der er også mindre algevækst på nr. 100’s røde tegltag, men væksten fremstår nærmest som en let tilsmudsning/patinering af stenene og er ikke det dominerende synsindtryk.

Figur 9.12:
Algevækst på brunt tegltag

9.5.6 Betydning af tidligere afrensning

2 af tagfladerne er tidligere renset med højtryksrenser. Husejerne oplyste, at tagene havde været relativt rene i ca. 3 år. Tagfladerne er atter relativt kraftigt bevokset. Dog er de enkelte lavpuders omkreds ikke så store, hvilket nok blot viser at laverne ikke er så gamle som på de uafrensede tage. På rygningsstenene ses dog større puder af især den orange lav Xanthoria parietina. Der er mange mindre laver. Dette kan indikere, at afrensning evt. kan medføre spredning af lavernes spredningsenheder og ved øget ruhed i overfladen på stenene give basis for øget ny vækst.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |