Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage
10 Konstruktionsforholds betydning for vækst
10.1 Indledning
Andre faktorer end selve materialeparametrene vil også kunne påvirke floraen. Frost, forurening, lys, temperatur mv. er også vigtige. Nogle af disse parametre vil kunne påvirkes ved valg af forskellige konstruktionstyper.
Materialets orientering mod verdenshjørnerne, hældning, materialets farve, termiske egenskaber, varmeoptagelse, mm. vil alt sammen påvirke lys og temperaturforhold og dermed have en mulig effekt på floraen.
I forbindelse med de udførte besigtigelser af konstruktioner med vækst er oplysninger vedrørende geografisk orientering, taghældning, materialefarve, mv. derfor registreret.
I de følgende afsnit er disse parametres betydning vurderet.
10.2 Geografisk placering og orientering
Geografisk placering af konstruktionen kan have en betydning for forekomst af vækst. Påvirkninger fra vinderosion, aflejringer af industristøv, luftens indhold af skadesstoffer og næringsstoffer mv. afhænger af konstruktionens omgivelser (nærliggende landbrug, industri mv.) [22].
Overfladeruheden vil ændres med tiden særligt for cement og kalkholdige materialer bl.a. pga. påvirkning fra sur regn.
I projektet er der udført enkelte orienterende målinger af pH i regnvand. Der er lavet 3 opsamlinger i Østjylland:
- Parcelhusområde i Gedved, pH målt til 7,0
- Parcelhusområde i Viby (Århus-forstad), pH målt til 7,4
- Beboelse nær stærkt trafikeret motorvej, pH målt til 6,6
Det har dog ikke været muligt ud fra projektets registreringer af drage nogen entydige konklusioner vedr. geografisk placering af konstruktion.
Geografisk orientering af konstruktionen er afgørende for hvor meget lys og varme konstruktionen udsættes for i løbet af døgnet (under forudsætning af at der ikke er skyggegivende bygninger eller træer som slører denne effekt).
På baggrund af projektets registreringer synes alger at foretrække skyggefulde nord eller østvendte facader men kan også sagtens optræde på syd og vestvendte facader.
Laver er mere hårdføre overfor opvarmning og sollys, og nogle arter synes at trives bedst på sydvendte facader. Laver ses ofte at være meget dominerende på rygningssten, som er en udsat position mht. blæst, regn, sol mv.
10.3 Tagudhæng
På baggrund af registreringerne fra besigtigelser er der ingen tvivl om at et tagudhæng der reducerer vandpåvirkningen på murværket mindsker mulighederne for vækst.
10.4 Taghældning
Det har i projektforløbet ikke været muligt til fulde at afklare betydningen af taghældning. Der er set vækst både på tage med meget stejl og meget lille taghældning. Alligevel vurderes taghældningen at have betydning for væksten. En række observationer indikerer at tilgangen af næring fra omgivelserne kan have afgørende betydning for hvor meget og hvilken vækst der kommer på materialerne. Alt andet lige vil en mindre taghældning give større chance for at aflejret biologisk materiale bliver liggende og ikke vaskes af. Derudover vurderes det generelt at større taghældning giver mindre ligevægtsfugtindhold i stenene.
10.5 Undertag/tagventilation
10.5.1 Ventilationsforhold
Ventilationsforholdene i tagkonstruktionen har afgørende betydning for om der dannes kondensation. Tidligere blev tegltage ofte understrøget eller overstrøget. Oplægning af tegltage sker i dag normalt på et tæt undertag. En undtagelse er K21 falstagsten, der kan oplægges med skumnylonstrimler i falsene uden undertag og understrygning.
Betontage oplægges også ofte med undertag men der eksisterer også betontagsten med en systemfuge der muliggør oplægning uden undertag eller understrygning.
For betontagsten er ventilationen ikke afgørende for stenenes holdbarhed, da stenene er frostsikre uden denne ventilation.
Der er ikke ved Teknologisk Instituts konsultationer konstateret en sammenhæng mellem kondensation på undersiden af betontagsten og omfang af begroning på oversiden.
Når der bruges afstandslister på betontage er det ofte for at undgå at der opsamles skidt og snavs mellem undertaget og stenene, som ved ophobning kan medføre misfarvning af sten. Skidt og snavs kan også give anledning til lokal opfugtning med risiko for begroning.
Projektets registreringer viser at der er konstateret kraftig vækst på tage både med og uden undertage. Ventilationsforholdene i loftsrum er ikke nærmere undersøgt. Dog er der i forbindelse med områdeundersøgelsen blevet spurgt, om der har været problemer med fugt i tagkonstruktionen. Alle besvarelserne herpå var negative.
Kilde [23] oplyser, at dårlig ventilation af tagkonstruktioner skulle spille en væsentlig rolle for øget vækst på tagmaterialer. Dette har vore undersøgelser hverken kunne be- eller afkræfte. I en række henvendelser til Teknologisk Institut, hvor der er tale om hurtig dannelse af grønalger, oplyses det, at tagene er meget fugtige. Ofte tolkes dette som et bevis på at væksten holder på fugten. Indeværende projekts undersøgelser af fordampningshastighed har dog vist, at dette ikke er tilfældet. Derfor synes påstanden om dårlig beluftning af tagkonstruktionen umiddelbart at være meget rimelig og bør i fremtidige projekter undersøges nærmere ved deciderede fugtmålinger.
For tegltage med falstagsten af typen K21 med nylonskumstrimler mellem tagstenene og intet undertag er det hyppigt konstateret, at mos vokser godt. Mossets vedhæftning sker til skumplaststrimlerne som tilsyneladende giver særlige gode muligheder for vedhæftning. Måske giver strimlernes vandindhold også særlige fordelagtige forhold for mosset. Et eksempel på et tag af denne type med kraftig vækst er givet i følgende billede.
Figur 10.1:
Tegltag K21 tagsten - med mosvækst i overlap
Mos kan på tilsvarende vis hæfte til evt. understrygnings- eller overstrygningsmørtel.
10.6 Fugtspærring/opsprøjt
Øget fugt i den nederste del at murværket er ofte set give anledning til øget vækst på denne del af murværket. Opstigende grundfugt fører ofte salte med op i konstruktionen. Dvs. udover øget fugt resulterer den manglende fugtspærring også ofte i et øget indhold af næringsstoffer. Sprøjt på de nederste dele af konstruktionen kan give samme effekt. Et par eksempler herpå er givet i følgende fotos:
Figur 10.2:
Øget algevækst på kalket kirke forårsaget af opstigende grundfugt.
Figur 10.3:
Øget algevækst nederst på en fritstående teglstensmur sandsynligvis forårsaget af
en kombination af opstigende grundfugt og opsprøjt.
10.7 Defekter
Defekte nedløbsrør eller udhæng er ofte årsag til lokal øget fugtpåvirkning med øget vækst som resultat. Som eksempel ses på følgende foto kraftig algevækst i et område:
Figur 10.4:
Vækst forårsaget af utæt løskant
10.8 Fugeudformning
Ofte ses den biologiske vækst i fugerne at starte i revner mellem sten og mørtel. Revner giver tilsyneladende mulighed for bedre vedhæftning og det kan heller ikke udelukkes, at der ofte kan stå en lille vandhinde i en sådan revne som kan give særlige fordelagtige livsbetingelser for væksten.
Sådanne revner i liggefugens overkant opstår naturligt i forbindelse med murerarbejdet, idet mørtlen under lægning af murstenen presses nedad og udad i samme bevægelse. Normalt udbedres disse revner under færdiggørelsen, dvs. udkradsning og efterfugning eller trykning af fugerne. I de senere år har trykning af fugerne været mest anvendt og revnerne kan også udmærket lukkes på denne måde, hvis trykningen sker, mens mørtlen endnu er plastisk. Sker dette ikke, bliver fugerne revet op under trykningen, og revnerne efterlades åbne.
Figur 10.5:
Mørtel på nederste sten, øverste sten ikke anbragt endnu
Figur 10.6:
Ved lægning af mursten presses mørtlen udad
Figur 10.7:
Overskydende mørtel er fjernet i forsiden. Revne mellem øverste sten og
mørtel skal udbedres ved udkradsning og efterfugning eller ved trykning af fugerne.
Det vurderes således sandsynligt, at sådanne revner mellem fuge og sten kan give anledning til, at der kommer vækst hurtigere og måske kraftigere end der ville være kommet, hvis revnerne havde været udbedret korrekt.
Væksten vil typisk brede sig fra disse revner ud over hele mørtelfugens overflade.
10.9 Mørtelkvalitet
Mørtel skal leve op til en række kvalitetskrav:
 | Den skal have den nødvendige styrke af hensyn til konstruktionens statiske krav mv. |
| Den skal kunne modstå vejrliget inkl. frost i det aktuelle miljø (aggressivt, moderat, passivt). |
| Den skal have det ønskede udseende (farve, struktur, fugeudformning). |
Dette sikres ved valg af blandingsforhold (bindemiddelindhold i forhold til tilslag) kornstørrelsesfordeling af tilslag, råmaterialernes farver mv.
Mørtlens egenskaber vil endvidere blive påvirket af en evt. afsyring, der bl.a. kan fjerne bindemiddel og give øget saltindhold.
Der er i projektperioden registreret vækst i fuger hvor mørtlen er vurderet for svag pga.
| kraftig afsyring |
| meget finkornet tilslag. |
Derudover er det kendt, at fugen kan tage skade hvis den udsættes for frost, mens mørtlen endnu er uhærdet og indeholder en høj vandmængde. Afskalninger pga. frost vil give øget ruhed i fugen og bedre muligheder for vedhæftning af vækst.
Figur 10.8:
Rødt teglstensmurværk med mosvækst i fugerne.
Vækst af lav og mos udgår ofte fra mørtelfugerne, hvorfra de breder sig ud over murstenene. Et enkelt eksempel herpå er givet i følgende foto:
Figur 10.9:
Gult teglstensmurværk med lavvækst i fuger der spreder sig ud over
murstenene.
10.10 Mikroanalyse af tyndslib af mursten og fuge
En mursten med mørtel med liggefuge, hvor der ses mos i fugen er undersøgt vha. mikroanalyse.
Figur 10.10:
Udsnit af rød teglmursten med mosvækst over hele fugen. Nederst på
billedet ses undersiden af teglstenen med muremørtel.
Der ses generelt god vedhæftning mellem opmuringsmørtel og sten, men dårlig vedhæftning mellem fuge og sten og mellem fuge og opmuringsmørtel. Fugen er i det væsentlige sammensat som opmuringsmørtlen. Overfladen af fugen er ru med fritlagte tilslagskorn. Der ses biologisk vækst mellem sandkornene i de øverste 4 mm fra den eksisterende overflade. Den eksisterende overflade befinder sig 1,5 mm under stenens overflade. Der ses generelt ikke biologisk vækst i bruddet mellem sten og fuge.
Figur 10.11:
Mikrofoto af tyndslib af mursten, oversigtsbillede. Der ses mursten (MS),
opmuringsmørtel (M) og fuge (F). Der er dårlig vedhæftning mellem sten og fuge (1) og
mellem fuge og opmuringsmørtel (2) og god vedhæftning mellem sten og opmuringsmørtel
(3). I fugen ses sand (Sa), bindemiddel (B) og luftporer (Po). Fugen har fritlagte
sandkorn i overfladen. Billedfelt ca. 15 mm x 7 mm.
Resultatet af undersøgelsen bekræfter påstandene fra afsnit 10.8 og 10.9 vedr. fugeudformningens og mørtelkvalitetens betydning.