Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage

10 Områdeundersøgelse

10.1 Baggrund
10.2 Formål
10.3 Beskrivelse
10.4 Resultat af områdeundersøgelse

10.1 Baggrund

Baggrunden for at iværksætte en mindre områdeundersøgelse var et ønske om at muliggøre en sammenligning af forskellige materialer udsat for en ensartet påvirkning fra omgivelserne/eksponering. For projektets øvrige gennemførte besigtigelser gælder det, at der er tale om konstruktioner beliggende spredt over landet, nogle nær by andre nær skov og strand, med stor forskel i alder, geografisk orientering mv.

Derfor er der mange variable parametre der kan vanskeliggøre en direkte sammenligning af materialerne.

I indeværende områdeundersøgelse er parametre som alder, geografisk beliggenhed, geografisk orientering stort set fastholdte.

Desværre har det kun været muligt at udtage få materialeprøver fra området, og de få, der kunne udtages, var primært tagsten som ikke har været lagt op på taget. Derfor er undersøgelsens konklusioner primært baseret på observationer gjort på stedet.

10.2 Formål

Formålet med områdeundersøgelsen er at identificere
Forskel på væksttyper på beton og tegl
Evt. forskelle i placering og udbredelse af vækst på hhv. beton og tegl
Langtidsvirkning af højtryksrensning

10.3 Beskrivelse

Det udvalgte område er i et lokalt parcelhuskvarter syd for Århus i nærheden af Teknologisk Institut, Murværk.

Undersøgelserne omfattede 7 parcelhuse, hvoraf 4 har betontag og 3 har tegltag. Samtlige huses ydermur er blankt teglstensmurværk.

10.4 Resultat af områdeundersøgelse

Resultaterne af områdeundersøgelsen er detaljeret beskrevet i delrapporten: "Undersøgelser af forekomster". Områdeundersøgelsen har i høj grad medvirket til at give overblik over forekomst af arter på materialerne og placering på forskellige konstruktionsdele. Derudover har områdeundersøgelsen bidraget til overblik over betydningen af konstruktionsudformning. Konklusioner på baggrund af områdeundersøgelsen er indarbejdet i indeværende rapports konklusioner vedr. materialeparametre og konstruktionsforhold.