Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage
13 Rensemidler/metoder
13.1 Indledning
I kortlægningsrapporten er de midler og metoder, der i dag i praksis anvendes til afrensning af biologisk vækst, beskrevet. Indeværende afsnit beskriver de rensemidler/metoder, der i indeværende projektfase er undersøgt nærmere, eller som projektfasens arbejde har givet mulighed for at uddybe yderligere i forhold til delrapport 1.
13.2 Forsøg med hedvandsrensning
Der er i projektets 3. fase gennemført forsøg med afrensning af vækst ved hedvandsrensning. Forsøgene og resultaterne er detaljeret beskrevet i delrapport 3: Udvikling og afprøvning af testmetoder".
Der blev gennemført forsøg dels med afrensning af kalciumsilikatplader inficeret i laboratorium med alger, dels med afrensning af naturligt inficerede tegltagsten og betontagsten.
På teglstenene blev der derudover udført forsøg med kombination af kemisk middel og hedvandsrensning. Forsøgene viste, at metoden kunne fjerne den synlige vækst, men at der skete synlig skade på materialernes overflade. Disse skader øger mulighederne for ny vækst, og allerede ca. 6 måneder efter afrensning kunne der atter konstateres synlig ny vækst.
13.3 Anden mekanisk afrensning
I forbindelse med mosvækst på tegltage kan "håndplukning" eller børstning med børster, der ikke ridser overfladen, være en miljøvenlig afrensning.
Som beskrevet sidder mospuderne relativt dårligt fast til tegl og har generelt kun hæfte, hvor teglstenene overlapper. Mosset vil ofte have bedre vedhæftning til betonoverflader, og metoden kan derfor ikke nødvendigvis anvendes her.
13.4 Kemiske midler
I forbindelse med kortlægningsrapporten blev det konstateret, at der pt. kun er 1 relevant godkendt aktivstof på markedet (fedtsyre C8-C18, hovedfraktion decansyre).
I projektets fase 3:"Udvikling og afprøvning af testmetoder" afprøves testmetoden bl.a. på dette middel.
Resultater af disse forsøg afrapporteres i delrapport 3: "Udvikling og afprøvning af testmetoder".
Produktet er ligeledes anvendt i forbindelse med ovennævnte forsøg med hedvandsrensning af røde, algebevoksede tegltagsten.
Forsøgene har ikke vist tilfredsstillende effekt på de i projektet undersøgte materialer.
13.5 Damprensning/Microclean afrensning
Der er udviklet en metode til renovering af skimmelsvamp med såkaldt tørdamp. Metoden baserer sig på denaturering og afrensning af skimmelsvampevækst ved hjælp af damp under tryk som påføres den angrebne overflade.
Metoden er patenteret under navnet micro clean®-metoden. Metoden kan derfor kun anvendes gennem firmaet micro clean® A/S og dettes licenstagere. Metoden er nærmere beskrevet i delrapporten: "Undersøgelser af forekomster". Det skal bemærkes, at metoden ikke er afprøvet i denne sammenhæng.
13.6 Alternative muligheder
Som mere alternative bud på afrensningmetoder, der evt. kunne undersøges nærmere, kan nævnes:
 | UV-lys. Metoden anvendes i dag bl.a. til at desinficere vand. |
| Mikrobølgeopvarmning. Metoden anvendes i dag til bekæmpelse af ægte hussvamp. |
For begge metoder gælder det dog, at de ikke er afprøvet på de relevante kombinationer af materialer og konstruktioner, og at metoderne i hvert fald pt. må forventes at være for dyre til at de i praksis kan komme på tale.
13.7 Risici for skader på materialer ved afrensning
Projektets undersøgelser viser, at det er væsentligt ved vurdering af om der skal gennemføres afrensning også at vurdere risici for skade på materialerne ved den påtænkte rensemetode. Dette skal særligt ses i lyset af, at projektets resultater viser, at vækst ofte kun er et æstetisk problem og generelt ikke giver anledning til forkortelse af materialernes konstruktive levetid.
For de enkelte behandlinger skal følgende punkter som et minimum vurderes:
| Giver midlet/metoden anledning til fysisk skade på materialet? |
Følgende forhold bør undersøges:
| om materialets konstruktive egenskaber ødelægges ved anvendelse af middel eller metode |
| om der indtræffer rent æstetiske ændringer efter anvendelse |
Såfremt der opstår ændringer af materialets egenskaber bør det undersøges om disse ændringer har betydning for hvor hurtigt der på ny kommer vækst. Indeværende projekts undersøgelser har vist, at en overflades ruhed har betydning for etablering af vækst. Hvis mekaniske afrensning, f.eks. højtryksrensning efterlader en mere ru overflade, end der oprindeligt var, vil der være øget mulighed for ny vækst. Ved vækst af endolithiske laver, der vokser ned i materialerne, kan det ved mekanisk rensning være umuligt at fjerne al vækst uden at ødelægge materialernes overflade.
Ved mekaniske afrensninger, der kun udføres partielt på f.eks. en murflade, bør det undersøges, om metoden efterlader uønskede forskelle i udseendet af overfladen, og om disse har betydning for materialets/konstruktionens holdbarhed?
For overfladebehandlede flader skal man sikre sig, at overfladebehandlingen kan tåle afrensningen. F.eks. vil en række malinger ikke kunne tåle hedvandsrensning ved høje temperaturer. Ligeledes er der forskel på, om de vil kunne tåle afrensning med syrer og baser.
Som husejer vil man altid være interesseret i lang holdbarhed af materialerne og lang holdbarhed af en given behandling, hvilket er ensbetydende med et langt vedligeholdsinterval. Man kan godt forestille sig, at hyppig gentagen behandling med et middel eller en rensemetode kan accelerere eventuelle skader.
| Giver midlet/metoden anledning til kemiske ændringer af overfladen? |
Det er vigtigt at undersøge, om et kemisk middel indeholder kemiske bestanddele, der kan reagere med byggematerialerne og danne krystalliserende salte med forvitring til følge? Det bør også undersøges, om midlet kan give anledning til uønskede misfarvninger.
| Giver afrensningsmetoden mulighed for spredning af bevoksningerne? |
Ved mekaniske afrensninger kan der være risiko for, at man ved ufuldstændig afrensning snarere spreder organismerne i stedet for at fjerne dem. Umiddelbart vil fladen måske synes ren, men er der aflejret små spredningsenheder overalt i materialets porøsiteter, vil ny vækst hurtigt genopstå.
13.8 Anbefalinger
På baggrund af ovenstående afsnit må det konkluderes, at der ikke i dag er nogen nem universalløsning at anbefale, når det gælder afrensning af biologisk vækst.
Den overordnede anbefaling må være at:
undgå afrensning, ved i videst muligt omfang at forebygge uønsket vækst og i højere grad acceptere at byggematerialer ofte vil blive bevoksede i større eller mindre grad.
I de tilfælde hvor afrensning ønskes gennemført kan følgende anbefalinger gives:
- Indledningsvis bør der foretages en undersøgelse af den aktuelle konstruktion med henblik på at identificere årsagen til vækst. Hvis årsagen identificeres og forholdene ændres kan mulighederne for ny vækst efter afrensning mindskes. Herved kan man reducere hyppigheden af fremtidige afrensninger og dermed reducere skader på materialerne som følge af afrensning .
- Ved kraftige mospuder på tage i overlap mellem sten: Håndplukning eller blid
afbørstning.
- Ved mos i fuger: Udkradsning og omfugning.
- Ved alge- eller lavvækst på tage eller murværk: Spuling med vand ved lavest mulige
tryk.
Der bør altid indledes med et renseforsøg for at fastlægge mest skånsomme afrensning. Man skal være opmærksom på, at væksten sandsynligvis kun kan fjernes delvist og kan blive spredt yderligere ved afrensningen. Hvis afrensningen beskadiger overfladen (hvilket selv relativt lave tryk ofte vil gøre), kan den nye overfladestruktur give større muligheder for ny vækst. Laver sidder væsentligt bedre fast end alger, og særligt ved afrensning af ældre lavbevoksninger vil der ofte kræves så højt tryk, at beskadigelse af overfladen ikke kan undgås. Afrensning kan dermed være starten på en ond cirkel, hvor afrensning medfører mere vækst og dermed hurtigere behov for ny afrensning.
Der kan være f.eks. være tale om defekter der giver anledning til øget fugt. Disse bør identificeres og udbedres. Bevoksning i omgivelser skal vurderes og evt. beskæres, således at skyggetid og aflejring af pollen mv. fremover minimeres. Det bør overvejes, om der skal laves ændringer på konstruktionen for at minimere fremtidig vækst (f.eks. bedre tagudhæng eller lignende.).
Der vurderes at være behov for udvikling af et miljøvenligt kemisk middel, der kan godkendes til bekæmpelse af vækst i de tilfælde hvor:
- murværk skal afrenses inden ny overfladebehandling med kalk, maling eller lignende.
- der er konkrete ønsker til æstetisk udseende, der nødvendiggør afrensning. Ved mekanisk afrensning og især ved afrensning af ældre lavbevoksninger vil der være stor risiko for beskadigelse af overfladen.