| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Massestrømsanalyse for bly 2000

3 Omsætning af bly med affaldsprodukter

3.1 Genanvendelse af metallisk bly

Der foreligger ingen samlede opgørelser af mængden af bly, der indsamles med skrot i Danmark.

På grundlag af Danmarks Statistiks opgørelser af import og eksport af blyholdigt skrot og en vurdering af blyindholdet i det registrerede skrot vurderes det, at der i 2000 var en nettoeksport af bly med skrot på 10.900-12.400 tons (se tabel 3.1).

Brugte blyakkumulatorer, som eksporteres til genvinding i udlandet, udgør langt den største del af den eksporterede mængde. Sammenlignet med 1994, hvor nettoeksporten blev estimeret til 9.900-11.500 tons bly, er der ikke sket væsentlige ændringer.

Tabel 3.1
Registreret import og eksport af bly med skrot, 2000.

Herudover foregik der en eksport af bly med slagge og aske fra støbeprocesser og med filterstøv fra Stålvalseværket til genvinding i udlandet, som vil blive omtalt i det følgende. I de seneste år er der desuden sket en markant stigning i mængderne af glas fra billedrør, som eksporteres med henblik på genvinding til produktion af nye billedrør.

En samlet opgørelse af typer og mængder af blyholdige produkter, som indsamles med henblik på genvinding her i landet eller i udlandet, fremgår af tabel 3.2. Omsætningen af enkelte af affaldsprodukterne er nærmere omtalt i det følgende.

Tabel 3.2
Indsamling af bly og blyholdigt affald til genvinding, 2000.

Kabelskrot

Blyholdige kabler bliver indsamlet via skrothandlere. Blyholdige kabler bliver oparbejdet ved to anlæg i Danmark, men der sker også en eksport af kabler. Den ene virksomhed, der oparbejder langt hovedparten, har specialiseret sig i kontrolleret afbrænding af "våde" kabler af olie-papirtypen, hvor kabelkappen ud over bly er gjort vandtæt med tjæreindsmurt papir. Kabler uden oliepapir, såkaldt "tørre" kabler, oparbejdes ved fragmentering på den anden virksomhed.

Der oparbejdes såvel kabler indsamlet i Danmark som importerede kabler. I år 2000 blev der samlet oparbejdet omkring 4000 tons kabler, hvoraf over halvdelen kom fra Danmark. Ud over kabeloparbejdningen foregår der også i mindre målestok en omsmeltning af mindre stykker bly, eksempelvis afskrællede blykapper fra "tørre" kabler. Ved oparbejdningen blev der i alt produceret 970-1.200 tons bly. 80-90% af det producerede bly bliver eksporteret.

Den samlede emission til luft fra processerne var i størrelsesordenen 0,1 kg Pb/år. Ved smelteprocesserne dannes en række restprodukter: Ovnaske, filterstøv, slagge, m.m. Restprodukterne har et relativt stort indhold af bly, og det samlede blyindhold i omkring 200 tons restprodukter var ca. 150 tons. Restprodukterne eksporteres og genvindes til produktion af loddetin.

Akkumulatorer

Akkumulatorer indsamles i Danmark og eksporteres via registrerede indsamlere og skrothandlere. Organisationen "Foreningen til indsamling af blyakkumulatorer i Danmark", ReturBat® står for registrering af indsamlere, udbetaling af tilskud til indsamlerne efter bestemmelserne i Miljøstyrelsens bekendtgørelser og administration af ordningen i øvrigt. Den registrerede indsamling i 2000 var på 15.920 tons, hvilket er lidt mindre end Danmarks Statistiks registrerede nettoeksport af akkumulatorer på ca. 17.800 tons. Det skal dog bemærkes, at den registrerede nettoeksport i 1999 kun var på ca. 15.200 tons, så forskellene kan til en vis grad skyldes lagerforskydninger hos skrothandlerne. Akkumulatorerne eksporteres til genvinding i udlandet.

Tab ved opbevaring og håndtering af skrot

Tab af bly fra opbevaring af skrot vil kunne ske fra opbevaring og håndtering af både egentligt blyskrot og skrot af sammensatte produkter, hvor bly indgår med en mindre mængde.

Der kunne tidligere være et ganske betydeligt tab af bly til jord fra skrotpladser. I dag vil større skrotpladser typisk være befæstede. Der vil så være en vis fraførsel af bly med regnbetingede afledninger fra de befæstede arealer.

I massestrømsanalysen fra 1996 er angivet ældre analyser af afløbsvand fra to anlæg med gennemsnit på henholdsvis 2,6 og 3,6 mg Pb/l. Målinger fra 1999/2000 af afløbsvand fra fire anlæg til recipient viser gennemsnit på henholdsvis 0,01, 0,09, 0,10, og 0,29 mg Pb/l (baseret på anlæggenes miljøredegørelser). Fra hvert anlæg foreligger der en række målinger. Koncentrationerne er i størrelsesordenen 100 gange større end den gennemsnitlige koncentration i indløbsvand til renseanlæg (afs. 3.5.1). Den laveste værdi repræsenterer udledning til recipient fra et anlæg, hvor der ud over olieudskiller er etableret renseanlæg på skrotpladsen, hvilket ikke er typisk for danske skrotpladser. Koncentrationen i det afledte vand synes således i dag at være markant lavere end tidligere målt, hvilket især kan skyldes forbedret håndtering af akkumulatorer på skrotpladserne. Det skal på det foreliggende grundlag groft skønnes, at det udledte vand i gennemsnit indeholder 0,1-0,3 mg Pb/l.

Det fremgår ikke af målingerne, hvorvidt der på arealerne, hvor målingerne er foretaget, specifikt har været opbevaring af blyholdigt skrot, men målingerne repræsenterer den samlede udledning fra skrotpladserne.

Der foreligger ingen oplysninger om, hvor store mængder vand der afledes i alt. En størrelsesorden på afledningen kan fås ved at tage udgangspunkt i data for én af de største skrotpladser, som udleder ca. 13 mio. liter spildevand/år. Det skal på den baggrund groft antages, at den samlede udledning er på 250- 640 mio. liter. Med et blyindhold på 0,1-0,3 mg Pb/l fås en samlet udledning på 0,03-0,19 tons Pb/år. Da skrotpladserne overvejende ligger ved vandet, bliver afløbsvandet i flere tilfælde ledt direkte til marinerecipienter og vil være omfattet af de samlede udledninger fra industrielle kilder omtalt i afs. 3.5.1.

En væsentlig del af det bly, som korroderer eller ryster af det blyholdige skrot, må forventes enten at ende på jorden på ubefæstede arealer eller blive fejet op. Opfej vil blive bortskaffet til deponi sammen med rystejord, og bly i opfej indgår således i de opgjorte mængder for rystejord i det følgende.

I den første danske massestrømsanalyse for bly fra 1985 (Hansen & Busch 1989) blev tabet af bly til jord fra skrotpladser estimeret til 400-3.600 tons/år. Den primære kilde var akkumulatorer. Det var på daværende tidspunkt almindelig praksis at knuse akkumulatorerne for at få det rene bly. Tabet til jord og spildevand i 1994 blev skønnet til 8-30 tons, heraf 5-20 tons fra akkumulatorer (Lassen & Hansen 1996). På dette tidspunkt var praksis omkring akkumulatorerne ændret.

Målingerne af bly i afledningsvand indikerer, at der i dag kun tabes meget begrænsede mængder af vandopløseligt bly. Det skal her groft antages, at det samlede tab til jord fra håndtering af skrot bortset fra akkumulatorer vil være i størrelsesordenen 1-10 tons Pb/år.

For at forhindre tab af bly med udsivende syre og blyslam bliver akkumulatorer i dag eksporteret med syre i syrefaste containere. Ved en undersøgelse af skrotakkumulatorer på en oplagsplads i 1995 (refereret i Miljøstyrelsen og Returbat 1995) kunne det konstateres, at 2-3% af akkumulatorerne på grund af brud ikke længere indeholdt elektrolyt, som derfor må antages at være tabt til jord. Med en samlet bortskaffelse på 16.000 tons akkumulatorer, hvoraf ca. 30% er elektrolyt, vil der være tale om, at der tabes i størrelsesordenen 50-100 tons elektrolyt (vægten af elektrolytten vil være afhængig af, hvorvidt akkumulatoren er opladet, så der er her tale om et groft estimat). Upublicerede målinger indikerer, at der i elektrolytten vil være i størrelsesordenen 1-2% bly. Bly vil forekomme i bundslam i elektrolytten i ældre akkumulatorer, men slammet er normalt så fast, at det ikke vil blive opslemmet og tabt sammen med elektrolytten. Ved kraftige brud må det påregnes, at såvel dele af bundslammet som dele af akkumulatorpladerne kan blive tabt. På den baggrund skal det forsigtigt antages, at der ved brud på akkumulatorer tabes i størrelsesordenen 5- 20 tons bly. Det er ikke undersøgt, om antallet at brudte akkumulatorer som konsekvens af bedre opbevaring er mindre i dag.

Det må formodes, at en del af tabet er sket i forbindelse med bilulykker, opbevaring hos bilmekanikere og private, på genbrugsstationer osv. Da akkumulatorerne hos skrothandlerne hovedsageligt opbevares i lukkede containere, vil det være begrænset, hvor meget der tabes her. Det skal her anslås, at der i forbindelse med håndtering af gamle akkumulatorer vil ske et tab til jord i størrelsesordenen 5-20 tons bly, men at denne mængde vil skulle fordeles mellem mange led i kæden.

3.2 Omsætning af bly med andet skrot

Ud over den direkte indsamling og genvinding af bly fra skrot, vil bly findes i en række skrotfraktioner, hvor det forekommer i en form, hvor direkte genvinding ikke er umiddelbart rentabel under de nuværende forhold.

Affald fra håndtering af skrot

Køretøjer, der indsamles og fragmenteres med henblik på genvinding, vil indeholde bly i mange former. I tabel 3.3 er opgjort alle identificerede anvendelser af bly i biler. Anvendelserne er nærmere omtalt i de respektive afsnit i kapitel 2.

Herudover kan bly forekomme i andre produkter, som fragmenteres i form af:

	Bly i zinkbelægning på varmgalvaniserede dele
	Blymønje og maling indeholdende blychromater på gamle jern- og stålkonstruktioner
	Bly på gear- og bremsekabler til cykler
	Bly-tin lodninger i elektriske og elektroniske dele af andre produkter

Der er i dag krav om, at akkumulatorer og afbalanceringsklodser fjernes fra bilerne inden fragmentering, men de vil formentlig i sjældne tilfælde ikke være fjernet. En mindre del af blyet i disse produkter vil ende i blandede metalfraktioner, der eksporteres til oparbejdning i udlandet.

I henhold til et EU-direktiv er det forbudt fra 1. juli 2003 at sælge nye biler, der indeholder visse tungmetaller, herunder bly. En række komponenter oplistet i Annex II til direktivet (Europaparlamentet 2000) er dog undtaget fra forbudet. For blys vedkommende drejer det sig om bly i visse legeringer (f.eks. stål, kobber og aluminiumlegeringer) samt bly i visse produkter (f.eks. blycoating af benzintanke, vulkaniseringsmiddel i gummi samt stabilisatorer i maling).

Shredderanlæg

Mængderne af shredderaffald har indtil dato ikke være registreret i Miljøstyrelsens database for affald og genanvendelse (ISAG). Den årligt producerede mængde shredderaffald udgjorde i 1997 95.000 tons (Affald 21), og der skal her regnes med en tilsvarende mængde i 2000. Af de 95.000 tons i 1997 blev 5.000 tons bortskaffet til forbrænding i forbindelse med forsøg, mens resten blev deponeret. Der vil her regnes med, at alt blev deponeret i 2000.

Affaldet består af jord iblandet plast, træ, gummi, lette metaldele etc. Der er hovedsageligt tale om cyklonaffald (affald fra vindsigter), mens slam fra vådskrubbere kun udgør få tons årligt.

I forbindelse med en række forsøg med efterbehandling af cyklonaffaldet med henblik på at kunne bortskaffe en større del til forbrænding blev der udtaget en række prøver af affaldet. Seks prøver af usigtet cyklonaffald fra tre forskellige anlæg varierede fra 950 til 5.300 mg Pb/kg med et gennemsnit på 3.700 mg Pb/kg (Uniscrap & Hansen 1997). I undersøgelsen indgår der undersøgelse af forskellige fraktioner efter sigtning med henholdsvis 5 og 12 mm sold. Der er en tendens til lavere blyindhold i de større fraktioner med et gennemsnit på 2.100 mg Pb/kg for fraktioner over 12 mm.

Ifølge oplysninger fra en førende aktør ligger blyindholdet i affaldet typisk højere, på 5.000-6.000 mg Pb/kg. Der er ikke set nogen tendens til faldende koncentrationer de seneste år. På det foreliggende grundlag vurderes det, at det gennemsnitlige blyindhold i affaldet vil være på 4.000-7.000 mg Pb/kg, resulterende i et samlet indhold i affaldet på 380-670 tons bly.

Tabel 3.3
Bly i biler (primært baseret på Sander et al. 2000; Lohse et al. 2001 samt dispensationsansøgninger til Miljøstyrelsen).

Sakseanlæg

Emner med sværere godstykkelse bliver fragmenteret med hydrauliske sakse. Der foreligger ikke nyere data vedrørende de dannede mængder rystesoldaffald og blyindholdet i dette. Det skal derfor i lighed med den tidligere massestrømsanalyse fra 1996 groft vurderes, at der dannes 2.000-5.000 tons rystesoldsaffald. De tilgængelige målinger fra tre anlæg varierer fra 1.669 mg Pb/kg til 8.200 mg Pb/kg. I de grønne regnskaber for Uniscraps anlæg anvendes 1.669 mg/Pb/kg som en typisk værdi (Uniscrap 2001). Det skal på den baggrund groft anslås, at dette affald totalt indeholder 3-30 tons Pb/år.

Bly vil ved oparbejdningen ud over at ende i affaldsfraktioner dels følge jern og stålskrot, dels ende i en fraktion med tunge metaller (hovedsageligt zink og kobber), som eksporteres til videre oparbejdning i udlandet. Hvor meget bly, der ender i denne fraktion, vides ikke, men det vil bl.a. kunne dreje sig om bildele af legeringer indeholdende bly samt bly i vibrationsdæmpere, balanceklodser og akkumulatorer. Mængden skal groft skønnes til 5-50 tons Pb/år.

Jern- og stålskrot

Bly anvendt som overfladebelægning på jern og stål vil typisk følge med skrottet til omsmeltning. Jern- og stålskrot omsmeltes i Danmark på Det Danske Stålvalseværk og en række jernstøberier.

Det Danske Stålvalseværk blev i 2000 tilført 920.000 tons skrot. Heraf blev der produceret 700.000 tons stålprodukter. På grundlag af tilsendt materiale opstilles der i tabel 3.4 en massebalance for bly på Stålvalseværket. Sammenlignet med 1994-situationen (Lassen & Hansen 1996) er den samlede omsætning af bly med stål på Stålvalseværket stort set uændret, men emissionen til luft er formindsket til 25% af emissionen i 1994, som var på ca. 2 tons.

Tabel 3.4
Massebalance for bly på Det Danske Stålvalseværk 2000.

På de øvrige danske jernstøberier blev der i 2000 anvendt 30.000-40.000 tons jernskrot. Under antagelse af at dette skrot ikke adskiller sig væsentligt fra det, som Stålvalseværket anvender, hvad angår indholdet af bly, vil skrottet indeholde 12-17 tons bly. Fraførselsmængderne, som altså også vil være 12-17 tons bly, antages groft at fordele sig, som det er tilfældet for Stålvalseværket (jf.).

3.3 Omsætning i øvrigt med fast affald

Den samlede affaldsproduktion i Danmark i 2000 var 13 mio. tons (tabel 3.5). Affaldsmængden har været stigende med en samlet stigning på 17% i perioden 1994 - 2000.

Tabel 3.5
Affaldsproduktion i Danmark i 2000, opgjort på kilde og behandlingsform (Miljøstyrelsen 2001a).

Kilder til bly i affald

Der foreligger ingen nyere undersøgelser af indholdet af bly i dagrenovation og storskrald. Kilder til bly i affald er derfor estimeret på grundlag af kendskabet til omsætningen af bly med forskellige produkter jf. kapitel 3.

I tabel 2.6 er kilder til bly i affald der bortskaffes direkte til affaldsforbrænding eller deponi opregnet. Tabellen omfatter ikke restprodukter fra affaldsbehandling omtalt andetsteds i dette kapitel: shredderaffald, affald fra genvinding af jern og stål, samt affald fra kabeloparbejdning og spildevandsrensning.

I forhold til de tidligere massestrømsanalyse fra 1994 er den mest markante forskel, at billedrør vurderes at udgøre en langt mindre mængde, hvilket hænger sammen med den udbredte indsamling af billedrør til genvinding.

Tabel 3.6
Kilder til bly i affald.

3.3.1 Affaldsforbrænding

Forbrændingsanlæggene tilførtes i 2000 jf. tabel 3.5 godt 3,1 mio. tons affald, heraf 1,4 mio. tons fra dagrenovation (80% af dagrenovationen) og 0,4 mio. tons fra storskrald (48% af storskrald).

Der foreligger ingen undersøgelser af blyindhold i dagrenovation eller storskrald, men den samlede mængde, der bortskaffes ved forbrænding, kan estimeres ud fra et kendskab til blyindholdet i restprodukterne fra forbrændingsprocessen.

Som faste restprodukter fra affaldsforbrænding skelnes her mellem:

	Slagge
	Flyveaske
	Røggasrensningsprodukter.

Slagge

Slagge er det faste restprodukt, der udtages i bunden af forbrændingskammeret. Som slagge medregnes her også ristegennemfald og kedelaske, som typisk vil blive blandet op i den egentlige slagge. Slaggen indeholder jern og metal i varierende omfang og evt. små mængder uforbrændt materiale. Såfremt slaggen ønskes afsat til genvinding, vil den blive oparbejdet ved sigtning (evt. efter knusning) og magnetisk separation og opdeles herved i tre fraktioner:

	Harpet slagge (slagge, der er sigtet og magnetsepareret)
	Jernskrot
	Rest, dvs. skrot-slagge (slagge, som er smeltet sammen til større klumper og større uforbrændte dele).

Flyveaske

Flyveasken er den faste forbrændingsrest, der kan tilbageholdes fra røggassen, uden at den har undergået nogen form for kemisk reaktion. Separat udskillelse af flyveaske sker traditionelt ved elektrofilter.

Røggasrensningsprodukter

Røggasrensningsprodukter opstår ved rensning af røggassen for sure gasser. Metoderne til røggasrensning opdeles normalt i "tør", "semitør" og "våd" røggasrensning. Ved tør og semitør røggasrensning, hvor der blæses kalk ind i røggassen, blandes røggasrensningsprodukterne med flyveaske. Ved våd røggasrensning ledes røggassen gennem en kalkopslemning. Det dannede slamprodukt håndteres ofte separat fra flyveasken.

Ud over den del af bly, der følger restprodukterne, vil en mindre del følge med røggassen ud gennem skorstenen. Røggassen er affaldsforbrændingsanlæggets luftformige emission.

Bly i slagge

Der er i forbindelse med dette projekt indhentet måledata fra 8 forbrændingsanlæg, som forbrænder mere end halvdelen af den samlede mængde affald der forbrændes i Danmark. Det gennemsnitlige indhold af bly i slagge fra de enkelte anlæg varierer mellem 710 og 1.600 mg Pb/kg. Hver værdi repræsenterer et gennemsnit af en række målinger af slagge fra det pågældende anlæg. Der er således betydelig variation i koncentrationen af bly. Vægtet gennemsnit for alle de anlæg, der har kunnet oplyse om bly i slagge - som dækker omkring halvdelen af affaldsforbrændingen i Danmark - er 1.050 mg Pb/kg. Til sammenligning blev det gennemsnitlige indhold af bly i slagge i 1994 angivet til 960 mg Pb/kg (Lassen & Hansen 1996). Under hensyntagen til variationen på målingerne og antallet af målinger skal gennemsnittet i 2000 vurderes at ligge inden for intervallet 860-1.300 mg Pb/kg.

Vandindholdet i slaggen er fra de enkelte anlæg angivet til mellem 13% og 28% med et vægtet gennemsnit på 19%.

Bly i røggasrensningsprodukter

Da kun en meget lille del af blyet emitteres til luft, er der ingen grund til at antage, at mængder, der tilbageholdes i anlægget, vil afhænge af den anvendte røggasrensningsteknologi. Hvorledes bly fordeler sig mellem slagge og røggasrensningsprodukter må derimod formodes at afhænge at den anvendte forbrændingsteknologi. De variationer, der ses i blyindholdet i slagge og røggasrensningsprodukter, kan være en konsekvens af, at blyet fordeler sig forskelligt i forskellige anlæg, men dette forhold er ikke undersøgt nærmere.

Der blev i år 2000 fraført 68.000 tons røggasrensningsprodukter fra forbrændingsanlæggene. Langt hovedparten eksporteres til deponering i Norge eller Tyskland. I 2000 blev der således eksporteret 85.700 tons til udlandet (Miljøstyrelsen 2001a). Forskellen mellem de fraførte og eksporterede mængder skyldes lagerforskydninger. Eksporten varetages af to firmaer Dansk Restprodukt Håndtering og Special Waste Systems.

Der er indhentet oplysninger om tungmetalindhold i restprodukterne fra de to firmaer, som står for eksport af restprodukterne, samt direkte fra forbrændingsanlæggene. Det er konstateret, at der er meget store forskelle i de koncentrationer, der angives af anlæggene, og de målinger, som er foretaget af modtagerne af restprodukterne fra samme anlæg. Den gennemsnitlige koncentration i restprodukterne estimeres at ligge inden for intervallet 3.000- 5.000 mg Pb/kg. Baggrunden for estimatet fremgår af noterne til tabel 3.7.

Vandindholdet i røggasrensningsprodukterne vil afhænge af den aktuelle håndtering af restprodukterne, og om hvorvidt restprodukterne har mulighed for at opsuge vand, inden de fraføres. Eksempelvis oplyses, at røggasrensningsprodukter, som eksporteres til Norge i "big bags", indeholder mellem 1 og 25% vand med et gennemsnit på 9%, mens produkter, der eksporteres i bulk, tvangsbefugtes og i gennemsnit indeholder 23% vand. Restprodukter fra tør og semitør proces eksporteret til Tyskland er opgivet at indeholde <1% vand. Vægtet gennemsnit for 55.000 tons restprodukter repræsenterende alle typer restprodukter kan beregnes til 15%. Som gennemsnit skal der her regnes med, at restprodukterne indeholder 13-17% vand.

Samlet anslås det, baseret på den eksisterende viden om indholdet af bly i restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg, at restprodukterne fra forbrændingsanlæg i år 2000 indeholdt 630-980 tons bly.

Det samlede indhold i restprodukterne produceret i 1992 er tidligere blevet estimeret til 828 tons uden angivelse af usikkerhed (Lassen og Hansen 1996).

Det er endnu uklart, i hvilken grad de forskelle, der ses i de målte koncentrationer, skyldes forskellige ekstraktionsmetoder i tilknytning til analyserne. Oplukningsmetoden er ofte ikke angivet. Der synes ved analyserne primært at benyttes oplukning med HNO₃, men totaloplukning med kongevand og flussyre anvendes også. Oplukning med HNO₃ giver et mål for det umiddelbare potentiale for udvaskning af tungmetaller, men er ikke i stand til at oplukke bly bundet i f.eks. glas og glasurer. I Ludvigsen & Hjelmar (1992) er der foretaget en sammenligning mellem resultater opnået med oplukning med HNO₃ og totaloplukning med kongevand og flussyre. I gennemsnit gav totaloplukning værdier, som var 1,6 gange højere end opnået med HNO₃-oplukning. Der har ikke kunnet findes sammenligninger af målinger på de øvrige restprodukter. Det må dog forventes, at bly er mindre fast bundet i røggasrensningsprodukterne, således at en større del af den tilstedeværende bly vil kunne oplukkes med HNO₃.

Tabel 3.7
bly fraført med restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg i Danmark i 2000.

På grund af det uens datamateriale har det ikke været muligt at estimere konfidensintervaller med standard statistiske metoder. Usikkerheden på den angivne middelkoncentration er derfor skønnet.

Emission af bly med røggas

Der er til dette projekt indsamlet data fra 10 anlæg med henholdsvis tør, semitør og våd røggasrensning. Hver type har været repræsenteret med 3-4 anlæg. Anlæggene har typisk foretaget en til to målinger i 2000 og er ved databehandlingen repræsenteret med en gennemsnitsværdi. Der er inden for alle anlægstyper målt meget varierende koncentrationer af bly i røggassen, og totalt set er der så stor variation, at der ikke er grundlag for at vurdere, om der er forskelle i emissionen afhængigt af anlægstype. Laveste og højeste gennemsnitsværdi for alle anlæggene var henholdsvis 0,024 til 0,39 mg Pb/Nm³. Den beregnede røggasemission pr. ton indfyret affald varierede tilsvarende fra 0,1 til 2,3 g Pb/tons affald.

På baggrund af det samlede datasæt fra anlæg med henholdsvis tør, semitør og våd røggasrensning anslås det gennemsnitlige blyindhold i røggas fra forbrændingsanlæg at være 0,06-0,19 mg Pb/Nm³ (90% konfidensinterval).

Under forudsætning af at der udvikles en røggasmængde på 6.496 Nm³ pr. ton affald, kan den samlede røggasmængde i 2000 beregnes til 18.900 mio. Nm³/år. På denne baggrund anslås den samlede udledning af bly fra røggas fra danske affaldsforbrændingsanlæg til 1,1-3,6 tons Pb/år. Udledningen i 1989 og 1994 blev anslået at være henholdsvis 25-50 og 2,2-3,6 tons Pb (Hansen 1989; Lassen & Hansen 1996). Mens der sås et markant fald i emissionerne fra 1989 til 1994, ses kun et mindre fald i den samlede emission siden 1994. På det anvendte datagrundlag kan faldet endda ikke siges at være signifikant.

3.3.2 Deponeringsaktiviteter

Der blev i år 2000 samlet deponeret ca. 1,5 mio. tons affald. Der findes ingen samlet opgørelse af indholdet af bly i affald, som deponeres. Det samlede indhold af bly i affald, der deponeres, kan jf. tabel 3.6 opgøres til 220-480 tons.

Mængderne er eksklusive restprodukter fra energifremstilling eller affaldsbehandling behandlet andetsteds. Hvis restprodukterne medregnes var den samlede mængde, der deponeredes 1.300-2.300 tons bly.

Perkolat fra deponier

Der er stor variation i indholdet af bly i perkolat fra deponeringsanlæg afhængigt af typen af affald, der er deponeret. Tabel 3.8 giver et overblik over variationen i blyindholdet med de laveste værdier i perkolat fra deponeret byggeaffald og de højeste i perkolat fra røggasrensningsprodukter. Der foreligger ikke nogen oplysninger om de samlede udledninger af perkolat opdelt på affaldstyper.

Tabel 3.8
Perkolat fra forskellige typer danske deponier (Christensen. 1998).

Mængden af bly i perkolat fra deponeringsanlæg (lossepladser) blev i den tidligere massestrømsanalyse for bly skønnet til 0,1-0,5 tons pr. år, idet der blev regnet med 5 mio. m³ perkolat pr. år med et blyindhold på 0,2-1 mg Pb/l.

For at få et indtryk af størrelsesordenen for afledningerne med perkolat er detaljerede oplysninger om bly i perkolat indhentet fra deponeringsanlægget AV-miljø. Anlægget modtager årligt ca. 65.000 tons affald fra et opland med omkring 1,2 mio. mennesker. Alt perkolat fra anlægget opsamles og ledes til Avedøre renseanlæg.

Der findes på anlægget celler med forskellige typer af affald. Der findes på anlægget i alt 6 deponeringsceller med røggasrensningsprodukter, hvoraf perkolatet fra de tre celler ledes til intern rensning. Spildevandsstrømmen fra disse tre celler er ca. 3.000 m³/år (1999), og blyindholdet var i 2001 på gennemsnitligt 0,3 mg Pb/l, svarende til et samlet blyindhold i perkolat på 0,0009 tons Pb/år. Efter intern rensning er blyindholdet reduceret til 0,020 mg/l (2001). De øvrige tre celler med røggasrensningsprodukter har en perkolatmængde på ca. 13.000 m³/år (1999) med et blyindhold på 0,015 mg Pb/l, svarende til 0,0002 tons Pb/år. Udledning fra den interne rensning ledes sammen med perkolatet fra de øvrige celler til det kommunale renseanlæg.

De øvrige celler indeholder affaldstyper som for eksempel asbest, skrotaffald, forurenet jord, forurenede sten og brokker, PVC samt trykimprægneret træ. Der findes ikke målinger af blyindholdet i perkolatet herfra, men perkolatmængden udgør ca. 60.000 m³/år (1999).

Der findes dog målinger af den samlede perkolatmængde, som ledes til Avedøre renseanlæg, hvilket gør det muligt at beregne mængden af bly fra disse øvrige celler. Det vurderes således, at blyindholdet i perkolat fra de øvrige celler er ca. 0,026 mg Pb/l svarende til, at der fra disse celler udledes ca. 0,0015 tons Pb/år. I alt ledes der via perkolat fra AV-miljøs anlæg ca. 0,002 tons Pb/år til Avedøre renseanlæg.

Den samlede afledning fra danske deponeringsanlæg skal groft anslås på denne baggrund. Hvis der regnes med, at der årligt afledes 1-5 mio. tons perkolat fra deponeringsanlæg, og at koncentrationerne i perkolatet fra AV-miljø er repræsentative, fås en samlet udledning med perkolat på 0,01-0,18 tons Pb/år, som ledes til renseanlæg. En tilsvarende størrelsesorden fås, hvis den samlede mængde anslås ud fra forholdet mellem den samlede affaldsmængder, der deponeres i Danmark, og affaldsmængderne deponeret på AVmiljø.

Udsivningen til omgivende jord fra gamle affaldsdepoter uden kemikalieaffald er i (Miljøstyrelsen 1987) anslået til ca. 1,2 mio. m³/år med et gennemsnitsindhold på 0,09 g Pb/m³. I (Lassen & Hansen 1996) er bidraget fra denne type deponi opgjort til 0,1-0,2 tons Pb/år, og det skønnes, at bidraget er i samme størrelsesorden i dag.

3.3.3 Biologisk affaldsbehandling

Der produceres i år 2000 i alt ca. 0,4 mio. tons kompost, hvoraf ca. 75% bestod af rent have- og parkaffald, 16% af have-parkaffald blandet med organisk affald, og 9% bestod af dagrenovationsaffald, herunder kompost fra 5 biogasanlæg (Petersen 2001). Statistikken er baseret på indberetninger fra 134 kompostanlæg samt 5 biogasanlæg. Kun biogasanlæg, der behandler organisk dagrenovation, er medtaget. Anlæg, der modtager og flishugger have- og parkaffald uden at kompostere dette, indgår ikke i de totale mængder kompost (Petersen 2001). Ud over komposten blev der fraført ca. 19.000 tons sigterester og ca. 10.000 tons gødningsvæske. Det skal bemærkes, at biologiske affaldsprodukter fra landbruget (naturgødning) ikke indgår her, men er dækket af afsnittet om bly i foderstoffer.

Det gennemsnitlige blyindhold i kompost baseret på dagrenovation er målt til 41 mg/kg TS (4 målinger), mens der i kompost af rent have- og parkaffald og have-parkaffald blandet med organisk affald blev målt gennemsnit på henholdsvis 23 (8 målinger) og 28 mg Pb/kg TS (1 måling).

På baggrund af de foreliggende oplysninger anslås det - under hensyn til usikkerheden på dataene - at omsætningen af bly med kompost var i størrelsesordenen 5,5-8,3 tons Pb/år, hvoraf hovedparten omsattes med komposten fra have- parkaffald.

Ved fremstilling af kompost fremkommer der en sigterest, som hovedsageligt består af grove grene, der ikke lader sig neddele. Der foreligger ingen målinger af sigteresten. Da sigteresten overvejende består af grene, vil det gennemsnitlige indhold af bly formentlig ligge lavere end i komposten, men højere end koncentrationen i ved, som er på ca. 1-2 g Pb/ton TS. Der skal her groft regnes med et gennemsnit på 3-12 mg Pb/kg. Den samlede omsætning med sigteresten skønnes således at være 0,04-0,16 tons Pb/år.

Ved behandling i biogasanlæg fremkommer der omkring 0,2 mio. m³ gødningsvæske med et tørstofindhold på 3,5-5%. Der har ikke kunnet fremskaffes nogen målinger af bly i gødningsvæsken. Under den antagelse at blyet primært er knyttet til tørstoffet, og at tørstoffet har en koncentration svarende til den, man finder i tørstoffet fra kompost, anslås det samlede indhold af bly i gødningsvæsken at være i størrelsen 0,2-0,6 tons Pb/år. Gødningsvæsken anvendes til jordbrugsformål.

Samlet anslås det, at der omsættes 5,7-9,1 tons Pb/år med restprodukter fra biologisk affaldsbehandling, som tilføres jord.

3.4 Omsætning med olie- og kemikalieaffald

Blyholdigt kemikalieaffald vil i hovedsagen blive bortskaffet til Kommunekemi, mens spildolie i vid udstrækning efter forudgående rensning bliver afbrændt i fjernvarmeværker eller genanvendt.

Kommunekemi

Der foreligger ikke en samlet opgørelse af blyindholdet i forskellige affaldskategorier hos Kommunekemi, men sammensætningen af de restprodukter, som deponeres fra Kommunekemi efter behandling, giver en indikation af blyindholdet i modtagne affaldskategorier (jf.).

Det samlede indhold af bly i aske fra forbrænding og filterkager, der bortskaffes til deponering, kan for år 2000 opgøres til ca. 37 tons Pb (tabel 3.9).

Tabel 3.9
Blyindhold i affald, som deponeres fra Kommunekemi i 2000 (Naamansen 2002).

Ud over de angivne mængder, som i høj grad beror på anvendelser af kemiske blyforbindelser, modtog Kommunekemi forskellige produkter indeholdende metallisk bly. I affaldsgruppe Z14.4, som omfatter blybatterier og andet blyholdigt affald til genanvendelse, blev der i 2000 samlet modtaget 10 tons affald. For mere end 80% af affaldet indgår ordene "batteri" eller "akkumulator" i beskrivelsen af affaldet. Den resterende del udgøres dels af batterier, hvor det ikke er nævnt i beskrivelsen, dels af blymåtter, blyplomber, blybånd, blyforklæder, m.m. Hovedparten af affaldet i denne affaldskategori blev eksporteret til oparbejdning i udlandet. Der blev således samlet eksporteret 9,4 tons blyholdigt affald fra Kommunekemi.

Udviklingstendenser

I 1985 blev der fra Kommunekemi deponeret omkring 290 tons bly med restprodukter, heraf 210 tons med filterkager. Indholdet i filterkager var i 1993 reduceret til kun 10 tons, og i 2000 er der sket en yderligere reduktion til 9 tons. For det organiske affald, der resulterer i slagger er der set et fald fra 86 tons i 1985 til 28 tons i 2000. Kilder til bly i det organiske affald kan være spildolie samt fremstilling, afrensning og anvendelse af maling. På malingsområdet er det vanskeligt at sammenligne mængden, der bortskaffedes i 2000 med det aktuelle forbrug. De blyholdige pigmenter bruges især til industrielle formål, hvor der anvendes sprøjtemaling, og hvor det må forventes at en meget stor del af forbruget vil ende i kemikalieaffald. Slibestøv, f.eks. fra afslibning af køretøjer, vil typisk afspejle forbruget for 10-15 år siden, hvor blyholdige pigmenter i vid udstrækning blev brugt til køretøjer.

Emissioner fra Kommunekemi

Emissioner til luft og vand fra Kommunekemis behandling af olie- og kemikalieaffald opgøres til:

	Ca. 56 kg Pb/år med røggas til luften
	Ca. 2 kg Pb/år med spildevand
	5 kg Pb/år med regnvand/kølevand.

Spildolie

Der indsamles en lang række spildoliefraktioner til behandling i Danmark. Ifølge affaldsstatistik 2000 (Miljøstyrelsen 2001a) blev der i 2000 indsamlet ca. 19.500 tons genanvendelsesegnet olie, som består af motorolie, gear- og hydraulikolie, smøreolie, m.m. Af disse blev ca. 12.500 bortskaffet til forbrænding, mens 6.912 tons gik til genvinding.

Herudover indsamledes der omkring 14.000 tons andre olieholdige produkter, herunder "olie- og benzinudskillere", olieemulsion og "andre olieholdige produkter" (Miljøstyrelsen 2001a). Disse produkter har generelt et højt vandindhold, så der er tale om en væsentligt mindre mængde ren olie.

Baseret på oplysninger fra aktører anslås spildolien at have et gennemsnitligt blyindhold på 40-70 mg Pb/kg, og det samlede indhold af bly i spildolien kan anslås til 0,9-2,1 tons.

I 1999 var der en registreret tilførsel af spildolie til fjernvarmeværker på 14.528 tons (Miljøstyrelsen 2001a). Mængden, der blev afbrændt i 2000, fremgår ikke af statistikken, men antages at være af samme størrelse. Af de registrerede 14.500 tons stammer de 12.500 tons som nævnt ovenfor fra de genanvendelsesegnede spildolier, og resten fra oprensning af andre oliefraktioner. På baggrund af oplysninger fra aktører skønnes det, at omkring 12.000- 13.000 af de 14.500 tons gennemgik en forudgående raffinering inden afbrænding, mens 2.000-3.000 tons blev afbrændt uden forudgående oprensning. Blyindholdet i den destillerede olie er målt til mellem 0,2 og 0,5 mg Pb/kg, mens den uraffinerede olie anslås at indeholde bly i samme mængde som det ovenfor nævnte gennemsnit i spildolie. Fra anlæg, der afbrænder raffineret spildolie med et samlet indhold af bly på 0,001-0,0035 tons Pb/år, skal der i mangel af konkrete målinger groft regnes med, at halvdelen af oliens samlede indhold af bly emitteres til luft.

Uraffineret olie og flokkulerede partikler, der fremkommer i forbindelse med afvanding af spildolier, afbrændes på enkelte fjernvarmeværker. Det anslås, at der samlet afbrændes omkring 2000-3000 tons uraffineret spildolie med et samlet blyindhold på 0,06-0,18 tons Pb/år. Fra et enkelt anlæg udstyret med posefilter er der målt røggasemissioner på gennemsnitligt 0,34 mg Pb/Nm³ (3 målinger). Anlægget fyrer også med halm, og fyringsforholdet er 60% halm og 40% spildolie. Under antagelse af at der dannes 10.000 Nm³/ton spildolie anslås det, at emissionen fra afbrænding af uraffineret spildolie vil være 0,004- 0,015 tons Pb/år. Resten af oliens indhold af bly må forventes at blive bortskaffet med slagger og røggasrensningsprodukter til deponi.

Samlet anslås der således at blive emitteret 0,005-0,019 tons bly til luft fra afbrænding af spildolier på fjernvarmeværker.

Behandlingsresten fra oprensningen af spildolie, som indeholder 100-200 mg Pb/kg, samt affald indeholdende fuelolie og afvandede skære/kølemidler anvendes til cementfremstilling og indgår således i massebalancen for cement i afsnit 1.3.

Anslået 4.000 tons spildolie bortskaffes til Kommunekemi og indgår i balancen for Kommunekemi.

Ved genvinding raffineres olien til ny baseolie. Denne proces foregår ikke her i landet, men spildolien eksporteres til Tyskland, hvor der sker en raffinering og genvinding af olien som baseolie. Det antages derfor, at den registrerede genvinding af genanvendelsesegnet spildolie på 6.900 tons eksporteres. Under den antagelse at eksporteret spildolie også indeholder 40-70 mg Pb/kg, eksporteres der samlet 0,2-0,4 tons Pb/år med spildolie.

3.5 Omsætning med spildevand og spildevandsslam

3.5.1 Spildevand

Bly vil sammen med spildevand udledes fra følgende punktkilder:

	Renseanlæg
	Regnvandsbetingede udløb fra overløbsbygværker og separatkloakerede områder
	Industri med særskilte udledninger
	Spredt bebyggelse

Den totale spildevandsmængde udledt via kommunale renseanlæg i Danmark udgjorde ca. 768 mio. m³/år for år 2000, mens regnvandsbetingede udløb afledt uden om renseanlæg androg ca. 200 mio. m³/år (Miljøstyrelsen 2001b).

Målinger af miljøfremmede stoffer i spildevand foretages i forbindelse med det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet, NOVA 2003 og er senest rapporteret i publikationen "Punktkilder 2000" (Miljøstyrelsen 2001b).

Renseanlæg

Målinger af miljøfremmede stoffer og tungmetaller foregår på udvalgte renseanlæg, som Miljøstyrelsen finder tilnærmelsesvist repræsentative for håndteringen og sammensætningen af spildevand i Danmark (Miljøstyrelsen 2001b).

Der er aktuelt data for 35 anlæg for perioden fra 1998 til 2000. Spildevandet fra disse anlæg repræsenterede ca. 45% af den samlede spildevandsmængde. Industribelastningen i tilløbet til de 19 anlæg, hvor der er målt miljøfremmede stoffer og tungmetaller, var gennemsnitligt omkring 35%, hvilket er lidt mindre end landsgennemsnittet. I alt 31 anlæg ud af de 35 anlæg, hvor der er målt miljøfremmede stoffer og tungmetaller, er dimensioneret til kvælstof- og fosforfjernelse og renser generelt spildevandet bedre end de stillede krav. Fire ud af de 35 anlæg er mindre anlæg med mekanisk og mekanisk-biologisk rensning. Miljøstyrelsen finder disse anlæg tilnærmelsesvis repræsentative for håndteringen og sammensætningen af spildevand i Danmark (Miljøstyrelsen. 2001b).

De målte middelværdier samt 5% og 95% fraktiler for indløb og udløb er vist i tabel 3.10. Det ses, at der er en betydelig variation i de målte værdier.

Tabel 3.10
Middelværdier og fraktiler for tungmetaller i indløb og udløb, 1998-2000.

I rapporten beregnes den samlede udledning ved at sammenholde disse data med data fra målerunden i 1998 samt med data fra"Vandmiljø-94", og på denne baggrund er de samlede udledte mængder estimeret. Den samlede udledning bliver på denne baggrund estimeret til 1,8 tons Pb/år.

Hvis man i stedet vælger at gange den gennemsnitlige udløbskoncentration på 2,3 µg Pb/l med de 768 mio. m³ spildevand, der tilledes renseanlæggene, fås ligeledes 1,8 tons Pb/år. Beregnet på lignende måde på grundlag af den gennemsnitlige indløbskoncentration på 18 µg Pb/l fås, at renseanlæggene totalt skulle tilføres ca. 14 tons bly. Hvis ca. 2 tons af disse udledes til recipienter, skulle omkring 12 tons ende i slammet. Denne mængde er i overensstemmelse med den beregnede mængde i spildevandsslam fra kommunale renseanlæg, som omtales senere i dette afsnit. På grundlag af et meget stort antal analyser i slam estimeres det, at slammet totalt set indeholder ca. 12,7 tons Pb. På grund af det store antal prøver af slam må den samlede mængde bly i slammet antages at være bestemt med ret stor sikkerhed. I gennemsnit bliver 83% af spildevandets indhold af bly tilbageholdt i slammet.

Usikkerheden på de samlede udledninger fra renseanlæggene er ikke estimeret i "Punktkilder 2000", men de samlede udledninger skal her skønnes at være inden for intervallet 1-2,5 tons Pb/år.

Regnbetingede udløb

De regnbetingede udløb kan opdeles i separate udledninger af overfladevand og overløb fra fælleskloakerede områder, der udgør en blanding af overfladevand og spildevand. Aflastninger fra fælleskloakerede områder indeholder ikke kun overfladevand, men er en blanding af kommunalt spildevand, resuspenderet kloaksediment og biofilm samt overfladeafstrømning. Afløb fra separatkloakerede områder indeholder primært overfladevand fra befæstede arealer (tage, veje m.m.) samt resuspenderet materiale fra rørledningerne. Selve processen at måle volumen og stofindhold af et regnbetinget udløb kræver avanceret måleudstyr, og da udløbene kun sker ved kraftig nedbør, kan det være vanskeligt at planlægge måleprogrammer. De angivne volumener er baserede på modelberegninger, og der er en betragtelig usikkerhed forbundet med opgørelserne af udledninger under regn, hvilket ses, når disse opgørelser sammenlignes med konkrete målinger (Miljøstyrelsen 1997).

Der udledtes i 2000 164 mio. m³ vand som separate regnvandsafløb og 38 mio. m³ via overløbsbygværker.

Der er i "Punktkilder 2000" ikke angivet måleværdier for bly i regnbetingede afløb, og der findes generelt meget få målinger af blyindholdet i disse udledninger.

I "Vandmiljø 94", der havde særligt fokus på tungmetaller, blev det på grundlag af relativt få målinger antaget, at regnbetingede afløb fra separatkloakerede områder i 1994 indeholdt 15-30 mg Pb/m³. De væsentligste kilder til bly i regnvandet var atmosfærisk deposition, korrosion af blyinddækninger og støv fra bremsebelægninger. Den atmosfæriske deposition af bly er i perioden fra 1989 til 1999 faldet med en faktor 3 (Hovmand & Kemp 2000), mens de andre kilder ikke kan forventes at være faldet væsentligt. Det skal på den baggrund groft antages, at regnbetinget afstrømning fra separatkloakerede områder i gennemsnit indeholdt 8-18 µg Pb/l, således at den samlede udledning i 2000 beløb sig til 0,3-0,7 tons Pb.

Ved overløb fra bygværker vil der ske en opblanding mellem spildevand og regnvand. I Vandmiljø 94 er der regnet med et blandingsforhold på 1 del spildevand til 5 dele afstrømningsvand. På det grundlag skal udledninger via overløbsbygværker i 2000 anslås til 0,3-0,7 tons bly.

Det skal dog bemærkes, at en del bly evt. vil blive tilbageholdt i bassiner og fjernet i forbindelse med rensning af bassinerne. Der ses en tydelig tendens til, at flere arealer udleder via bassin både for fælles- og separatkloakerede arealer. Inden for fælleskloakerede områder er der således i perioden 1991-2000 sket en stigning på 58% i det befæstede areal, hvorfra der udledes via bassiner, og tilsvarende er arealet faldet med 19% for områder, hvorfra der udledes uden bassiner (Miljøstyrelsen. 2001b). Der foreligger ingen undersøgelser af, hvor store mængder tungmetaller der tilbageholdes i bassinerne.

Industri med direkte udledning

Der er i (Miljøstyrelsen. 2001b) indsamlet oplysninger om 82 virksomheder, der udleder spildevand med indhold af tungmetaller og miljøfarlige stoffer. Den samlede spildevandsmængde er opgjort til 74 mio. m³/år, og der er målt en stor variation i indholdet af bly. Middelkoncentrationen af 137 målinger er angivet til 17 mg Pb/m³ med et maksimum på 100 mg Pb/m³. Det er ikke angivet, hvor repræsentative målingerne er for de samlede udledninger, men målingerne må repræsentere relativt få udledere med høje koncentrationer. Den samlede udledning er angivet til 0,049 tons Pb som bedste bud med 0,095 tons Pb som maksimumværdi. Det svarer til en gennemsnits-koncentration på 0,7 mg Pb/m³, hvilket er lidt mindre end koncentrationen i udledninger fra kommunale renseanlæg.

Spredt bebyggelse

Ejendomme beliggende i spredt bebyggelse, landsbyer eller sommerhusområder er ofte ikke tilsluttet fælleskloakering, men kan have en spildevandsrensning med for eksempel septiktank med udledning til jord eller markdræn. Spildevandsafledningen for samtlige kommuner anvendes i (Miljøstyrelsen. 2001b) til at estimere vandforbruget og den samlede udledning af bly. Den potentielle belastning beregnes til 1,4 tons Pb/år, som efter mekanisk rensning og tilbageholdelse af bly i markdræn reduceres til skønsmæssigt 0,6 tons Pb/år, som her skal regnes med at være behæftet med en usikkerhed på ±50%. Den mængde, der tilbageholdes ved mekanisk rensning, vil efter oprensning blive tilledt renseanlæg, mens i størrelsesordenen 0,1-0,5 tons Pb/år tilledes jord enten direkte eller ved oprensning af dræn.

De samlede udledninger af bly fra punktkilder til vandmiljøet er sammenfattet i tabel 3.11.

Tabel 3.11
Udledninger af bly fra punktkilder til vandmiljøet (Miljøstyrelsen 2001b).

3.5.2 Spildevandsslam

Efter endt behandling på et renseanlæg skal slammet bortskaffes. Der fandtes indtil 1995/96 i princippet tre hovedmuligheder for den endelige bortskaffelse af spildevandsslam, nemlig anbringelse på landbrugsjord, forbrænding i eksternt eller internt anlæg eller anbringelse på kontrolleret deponi.

Udviklingen omkring bortskaffelsen af spildevandsslam har bevirket, at der de seneste år er anvendt andre muligheder for disponering af spildevandsslam, som ikke kan indpasses i hovedområderne for slamdisponering.

Antallet af slammineraliseringsanlæg er steget markant i de seneste år. Slammineralisering betragtes i kommunerne som en alternativ mulighed for slambortskaffelsen. Der regnes med, at slammet kan opbevares i op til 10 år i mineraliseringsanlæg, før der skal tages stilling til, hvorvidt slammet kan spredes på landbrugsjord, forbrændes eller anbringes på kontrolleret deponeringsanlæg (Miljøstyrelsen 2001c).

Desuden har en række private firmaer i løbet af 1997/98 arbejdet på at etablere alternative metoder til bortskaffelse af slam efter forbrænding, hvor den uorganiske del (asken) indbygges og dermed genanvendes i produkter som cement og sandblæsningsmidler.

I 1999 blev ca. 94,5% af tørstofmængden af slam undersøgt for indhold af bly og andre tungmetaller (Miljøstyrelsen 2001c). Det vægtede gennemsnit for bly var på 94,5 mg Pb/kg, og under den antagelse at det undersøgte slam er repræsentativt for de samlede mængder slam, kan de samlede mængder estimeres at indeholde omkring 12,7 tons bly. Fordelingen af dette på de forskellige disponeringsformer er angivet i tabel 3.12.

Sammenlignet med 1994, hvor omsætningen af bly med slam blev estimeret til ca. 21 tons i 170.000 tons TS, ses, at den samlede omsætning af bly er faldet med omkring 40%, mens mængderne af tørstof stort set er uændrede. Forklaringen skal delvist søges i det faktum, at den atmosfæriske deposition af bly er faldet markant.

Samlet blev landbrugsjord, skove og gartnerier tilført 3,7-4,6 tons bly med slam. En mindre del af dette slam var inden spredning på jorden behandlet i biogasanlæg eller komposteringsanlæg.

Tabel 3.12
Bly i spildevandsslam fordelt på slutdisponering, 1999 (Baseret på Miljøstyrelsen 2001c).

En del af spildevandsslammet bortskaffes ved forbrænding - enten internt på de enkelte renseanlæg eller eksternt. Forbrændingsanlæggene er udstyrede med fuldt udbygget røggasrensningsudstyr. Emissionsfaktoren for bly på danske forbrændingsanlæg ligger i størrelsesordenen 0,5%, og det skal her groft antages, at emissionsfaktoren for bly fra forbrænding af slam vil ligge i intervallet 0,5-2%. Den samlede emission kan på den baggrund estimeres til 0,02- 0,09 tons Pb/år, mens slammets øvrige indhold af bly bliver deponeret sammen med restprodukter.

Kilder til bly i spildevand

Potentielle kilder til bly i spildevand er opgjort i tabel 3.13. Den dominerende kilde synes helt klart at være korrosion fra tagbelægninger og inddækningsbly. Det skal understreges, at der er betydelig usikkerhed omkring såvel korrosionsrater som det samlede tagareal dækket med blyplader/inddækninger.

Opgørelsen indikerer, at korrosion af bly samt tilførsler til spildevand kan være større end de målte tilførsler af bly til renseanlæg, hvilket kan skyldes, at opløst bly fra inddækninger vil udfælde på tagsten, eller at bly udfældes i dele af spildevandsafløbet. Det er især korrosionen fra tage og inddækninger, som giver en stor usikkerhed på opgørelsen af kilder, og det er muligt, at det dækkede areal eller de faktiske korrosionsrater skal findes i den lave ende af de anslåede intervaller.

Korrosion fra zinkgalvaniserede overflader, der indeholder omkring 0,5% bly, har i de tidligere massestrømsanalyser ikke været med under kilder til bly i spildevand. Som det fremgår af tabel 3.13, er denne korrosion en signifikant kilde til bly i spildevand.

Tabel 3.13
Kilder til bly i spildevand i 2000

3.6 Sammenfatning

Den foreliggende viden om tab af bly i forbindelse med omsætning af affaldsprodukter er sammenfattet i tabel 3.14.

Tabel 3.14
Tab og bortskaffelse af bly ved omsætning af affaldsprodukter i 2000.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |