| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Massestrømsanalyse for bly 2000

4 Sammenfattende vurdering

4.1 Forbruget af bly i Danmark

De foreliggende oplysninger om forbruget af bly i Danmark i 2000 er sammenfattet i tabel 4.1. I det følgende anvendes for oversigtens skyld procentangivelser uden angivelse af usikkerheder på disse.

Som det fremgår af tabel 4.1, kan forbruget med færdigvarer anslås som følger:

Metallisk bly:	13.700-17.000 tons/år (ca. 91%)
Kemiske forbindelser:	1.200-1.800 tons/år (ca. 9%)
Som følgestof i andre varer:	67-140 tons/år (ca. 0,6%)

Det samlede forbrug af bly med færdigvarer kan således anslås til 14.900- 19.000 tons bly/år.

De væsentligste anvendelser af metallisk bly var:

Akkumulatorer:	ca. 52% af totalforbruget
Inddækningsbly:	ca. 21% af totalforbruget
Skibskøle:	ca. 3% af totalforbruget.

De væsentligste anvendelser af bly som kemisk forbindelse var:

Billedrør:	ca. 3% af totalforbruget
Stabilisatorer i PVC:	ca. 3% af totalforbruget.

Det væsentligste forbrug af bly som følgestof i andre produkter var med kul (ca. 0,3% af totalforbruget).

Udviklingstendenser

Ved at sammenligne med tidligere opgørelser af forbruget af bly i Danmark i midten af 1980'erne og midten af 1990'erne fås et indtryk af, hvilke udviklingstendenser der har været i forbruget de seneste 15 år (tabel 4.2).

For metallisk bly er der i perioden 1994 til 2000 sket en markant reduktion af forbruget af bly med ammunition og kabelkapper og en mindre reduktion i forbruget af bly med fiskeredskaber til erhvervsfiskeri. Sidstnævnte skyldes ændringer i praksis og fiskeflådens størrelse og ikke en egentlig substitution.

For flere af de mindre anvendelsesområder, såsom bly-tinlegeringer og afbalancering, viser tabellen et fald, som vurderes primært at skyldes, at forbruget til disse formål var overvurderede i den foregående opgørelse.

Forbruget af bly med køle er steget i forhold til den foregående opgørelse, men forbruget af både er meget svingende, og forskellen afspejler næppe en vedvarende stigning i forbruget til dette formål.

For bly som kemisk forbindelse ses der et markant fald i brugen af bly med blymønje, som skyldes substitution med andre malinger. Forbruget af bly med benzinadditiver er stort set ophørt, hvilket først og fremmest vil kunne ses på opgørelserne af udslip til luften.

For andre hovedanvendelser er ændringerne i forbruget relativt små i forhold til usikkerheden på estimaterne, således at reelle ændringer let overskygges af ændrede vurderinger i relation til estimaterne på forbruget.

Forbruget af blyholdige pigmenter i glasurer, maling og vejstriber samt blyholdige sikkativer i maling faldt i perioden fra 1985 til 1994 markant, især på grund af arbejdsmiljømæssige problemer med håndtering af de blyholdige produkter. I perioden fra 1994 til 2000 er der sket et yderligere fald i forbruget af pigmenter med plast produceret i Danmark og maling anvendt i Danmark. Forbruget af blypigmenter til produktion er faldet i perioden, men da dette ikke synes at være tilfældet for de importerede produkter, vurderes der kun at være sket et mindre fald i forbruget med færdigvarer. Forbruget med importerede plastvarer kan meget vel have været undervurderet i den foregående analyse.

I den hjemlige produktion af krystalglas er bly substitueret, men dette er ikke tilfældet for hovedparten af de importerede glas. Ligeledes er der sket en substitution af bly med glasurer til produktion i Danmark, men der er ikke belæg for at vurdere, at der skulle være sket en tilsvarende substitution for importerede varer. Langt hovedparten af forbruget af bly med krystalglas og glaserede produkter udgøres af importerede varer.

Forbruget af bly med stabilisatorer til PVC har været stagnerende. Bly er substitueret i blødt PVC til kabler produceret i Danmark, men det var i 2000 ikke tilfældet for hovedparten af kabler produceret i EU-medlemslandene, og det antages heller ikke at være tilfældet for importerede produkter. Forbruget af blystabilisatorer til produktion af hård PVC i Danmark faldt fra 1999 til 2000 på grund af substitution hos en førende producent.

Forbruget af bly som følgestof var i 2000 lidt lavere end forbruget i 1994, hvilket primært skyldes et fald i forbruget af kul.

Samlet ses der et fald i blyforbruget på ca. 26% fra 1985 til 2000. Dette fald skete i perioden fra 1985 til 1994, mens der i perioden 1994 til 2000 ikke synes at være sket et fald.

Tabel 4.1
Forbrug af bly med færdigvarer i Danmark i 2000.

Tabel 4.2
Forbrug af bly med færdigvarer i Danmark i 1985, 1994 og 2000.

4.2 Bortskaffelse og tab af bly til omgivelserne

De foreliggende oplysninger og vurderinger af udledninger af bly til omgivelserne i Danmark er sammenfattet i tabel 4.3. Som det fremgår af tabellen, kan de samlede udledninger af bly i 2000 anslås til:

	3-17 tons bly pr. år til luft
	170-600 tons bly pr. år til vand
	470-2.200 tons bly pr. år til jord.

I størrelsen 1.300-2.300 tons bly pr. år havnede i depoter, herunder slagge/ aske fra kul- og affaldsafbrænding, som anvendtes til opfyldninger, veje, dæmninger og lignende.

I det følgende vil udslip fra de enkelte kilder for oversigtens skyld blive angivet i procent af totaludslip beregnet på basis af middelværdier. Det skal bemærkes, at der kan være ganske betydelige usikkerheder på disse procentangivelser.

Luft

De totale udledninger af bly til luft skønnes til 3-17 tons Pb/år. Udledninger til luft beroede væsentligst på udledninger fra:

Fyrværkeri:	ca. 45% af totaludslip
Affaldsforbrænding:	ca. 24% af totaludslip
Støbeaktiviteter:	ca. 16% af totaludslip
Fremstilling af jern og stål:	ca. 5% af totaludslip

Den største kilde til udledninger til luft var - hvis man ser på middelværdierne i estimaterne - fyrværkeri, men det skal bemærkes, at denne udledning er meget usikkert bestemt. Der er dog ingen tvivl om, at fyrværkeri var en væsentlig kilde til udledning af bly og andre tungmetaller til luft i 2000. Denne udledning har ikke været opgjort i de tidligere analyser, men det skal i den sammenhæng bemærkes, at udledningerne med benzin tidligere var langt større.

Ud over faldet i udledninger af bly med benzin er udledninger fra forbrændingsanlæg, kraftværker og fremstilling af jern og stål faldet som konsekvens af forbedret røggasrensning.

Udledninger fra blystøbning er meget usikkert bestemt, da der ikke findes præcise emissionsfaktorer for en række af aktiviteterne. Især blystøbning under åben himmel vil kunne resultere i væsentlige udledninger, som der ikke findes nogen præcise målinger af.

Vand

Det totale tab af bly til vand skønnes til 170-600 tons Pb/år. Udledninger til vandmiljøet beroede væsentligst på:

Tab af fiskeredskaber (f.eks.. garn, vod, synk, pirke og splithagl):	ca. 53% af totaludslip
Kabler efterladt på havbunden:	ca. 45% af totaludslip
Nedbørsbetingede udløb som ledes uden om kommunale renseanlæg:	ca. 0,5% af totaludslip

Det skal understreges, at skønnet af mængden, der med kabler efterlades på havbunden, er behæftet med meget betydelig usikkerhed. Hvor meget, der efterlades, vil variere fra år til år, da det i gennemsnit drejer sig om mindre end et kabel pr. år. Der vil fremover være krav fra Kystdirektoratet om, at søkabler fjernes, når de tages ud af drift (abandonneres). Søkabler, der tages ud af drift, er registreret i et centralt register og angivet på søkort.

Tab af fiskeredskaber er i lighed med den foregående massestrømsanalyse blandt de største kilder. Der er stor usikkerhed om, hvor meget der tabes i forbindelse med erhvervsfiskeri, men ikke meget tvivl om at hovedparten af det bly, der anvendes til lystfiskeri, havner i vandmiljøet.

I forhold til de to nævnte kilder er udløb fra renseanlæg og fra nedbørsbetingede udløb af meget begrænset størrelse. Der vil endvidere kunne ske tab ved afrensning af maling og blymønje - et tab, der i høj grad er en konsekvens af et forbrug til dette formål for en årrække siden.

Der foreligger ingen tal over tab af bly med ammunition til militære formål afskudt over søterritoriet, og det er ikke forsøgt at foretage et overslag over mængder.

Jord

Det totale tab til jord anslås til 470-2.200 tons Pb/år.

De væsentligste tab til jord beroede på:

Kabler efterladt i jorden:	ca. 90% af totaludslip
Ammunition afskudt over landområder:	ca. 4% af totaludslip
Håndtering af skrot:	ca. 1% af totaludslip.

Det skal understreges, at mængden, der med kabler efterlades i jorden, er bestemt med stor usikkerhed, da der ikke foreligger nogen undersøgelser af omfanget. Der er de seneste år kommet øget fokus på at tage gamle kabler op, når man i øvrigt er i gang med gravearbejder, men det er ikke klart, hvor stor en del af kablerne, der ligger på en måde, så de senere vil blive taget op i forbindelse med andre gravearbejder. Det er derfor fastholdt, at der potentielt kan være tale om et betydeligt tab med kabler, som efterlades i jorden.

Mængden af bly spredt med ammunition er faldet betragteligt i perioden fra 1994 til 2000.

Tabel 4.3
Bortskaffelse og tab af bly til omgivelserne i Danmark i 2000.

Det skal bemærkes, at det er meget forskellige områder af jorden, som de forskellige udledninger påvirker. Den mulige miljøeffekt af et kabel efterladt under en vej i en by kan ikke umiddelbart sammenlignes med eksempelvis effekten af blyhagl spredt i naturen. Dette forhold understreger vigtigheden af at holde for øje, at denne undersøgelse fokuserer på massestrømme og ikke mulige miljøeffekter af disse strømme.

Udviklingstendenser

Udledninger til omgivelserne og tilførsler til deponi i 1994 er angivet i tabel 4.4.

I perioden fra 1985 til 1994 skete der et markant fald i udledningerne af bly til luft og jord som et resultat af reguleringen af anvendelsen af bly i benzin og hagl samt begrænsning af udslip fra punktkilder gennem øget rensning. Faldet fra 1994 til 2000 er mindre markant. Udledningerne til luft er således faldet fra 11-33 tons i 1994 (delvist baseret på 1992-opgørelser) til 3-17 tons. Reduktionen skyldes et markant fald i udledninger med benzinadditiver og et generelt fald i emissionerne fra alle punktkilder som konsekvens af øget røggasrensning.

Det samlede tab til vand er ikke faldet, idet tabene med fiskeredskaber og kabler efterladt på havbunden, som udgør langt hovedparten af det samlede tab, ikke vurderes at være faldet. Som nævnt i det foregående, er der dog kommet krav om, at nye søkabler fremover skal fjernes, når de tages ud af brug. Udledningerne med spildevand er også af samme størrelse i 2000 som i 1994.

Det samlede tab til jord er faldet primært på grund af et fald i brugen af ammunition. I 1994 spredtes der med ammunition 195-270 tons bly, som tilførtes jordmiljøet. Denne mængde var i 2000 faldet til 43-68 tons. Den største kilde til tab til jord er kabler efterladt i jorden. Der er de seneste år kommet øget fokus på, at afkoblede kabler skal tages op, når man senere er i gang med gravearbejder, men der findes ikke noget overblik over, i hvilken grad det faktisk vil finde sted. Det er derfor fastholdt, at kabler efterladt i jorden potentielt udgør en væsentlig kilde.

Tabet af bly til deponier er faldet fra 1994 til 2000. Man skal være opmærksom på, at der er en forskel mellem de to tabeller i opgørelsesmetoden for bly, som ender på deponier, idet visse type restprodukter indgår under "Deponering af fast affald" i tabellen for 1994. Faldet skyldes et mindre fald i mængden af bly i restprodukter fra affaldsforbrænding og - vigtigst - et fald i mængden af bly, der deponeres med fjernsyn og andre elektriske og elektroniske produkter.

Tabel 4.4
Bortskaffelse og tab af bly til omgivelserne i Danmark 1994 (Lassen & Hansen 1996).

4.3 Blybalance for Danmark

Omsætning og udslip af bly i Danmark i 2000 er sammenfattende illustreret i Figur 4.1.

Import/eksport

Til og fra Danmark foregik en betydelig import/eksport af bly med færdigvarer. Denne import/eksport kendes ikke præcist, men ved at sammenholde den foreliggende opgørelse af forbruget af bly i Danmark med oplysninger om produktion af blyholdige varer i Danmark er import og eksport anslået til:

Import med råvarer og færdigvarer:	18.000-22.700 tons bly/år
Eksport med færdigvarer:	3.100-3.900 tons bly/år.

Importen med færdigvarer omfatter hovedsageligt akkumulatorer, ammunition, elektronik (herunder billedrør) og additiver i PVC.

Eksporten omfatter først og fremmest bly med skibskøle, fiskeredskaber, kabler, elektronik, nødstrømsanlæg, stålskorstene, maling, produkter af kobberlegeringer og additiver i PVC. Sammenlignet med den tidligere undersøgelse er der sket et markant fald i eksporten af bly med færdigvarer som resultat af lukningen af den sidste danske akkumulatorfabrik.

Med affaldsprodukter skete der en samlet nettoeksport på 12.400-14.800 tons/år. Akkumulatorer udgør langt den væsentligste del af denne eksport, men der sker også en væsentlig eksport med filterstøv og andre restprodukter fra stålfremstilling og støbeprocesser med blyinddækninger og andre dele af metallisk bly, kobber- og tinlegeringer samt billedrør.

Genvinding i Danmark

Der foregår genvinding af bly i Danmark. Hovedparten af det producerede bly eksporteres. Den interne recirkulation af bly i Danmark i 2000 var af størrelsen 420-840 tons pr. år. Det recirkulerede bly anvendes til støbning af tagplader, fiskeredskaber, kontravægte m.m. I størrelsesordenen 16-38 tons anslås at blive anvendt til hjemmestøbning af lystfiskerredskaber, miniaturer og blybælter til dykkere.

Ophobning med færdigvarer i samfundet

På grund af usikkerhederne på opgørelserne af forbrug, eksport af skrot og affaldsprodukter samt tab til omgivelser og deponi kan det præcist beregnes, om der i 2000 skete et fald eller en stigning i den samlede mængde af bly, der med færdigvarer er ophobet i samfundet. Ophobning af bly med færdigvarer i samfundet er således opgjort til -380-910 tons/år, hvor negative værdier betyder at der sker et fald i ophobning.

De største blylagre i samfundet vurderes at findes i kabler (100.000-200.000 tons bly), tage og inddækninger (80.000-120.000 tons bly, svarende til 30 års forbrug) og akkumulatorer (30.000-40.000 tons, svarende til 4 års forbrug). Hertil kommer i størrelsesordenen 40.000-100.000 tons, som findes i skibskøle, bly til strålingsbeskyttelse, elektronik, kobberlegeringer, PVC, blyglas og andre produkter. Samlet vurderes det således, at der i samfundet er akkumuleret 260.000- 460.000 tons bly med blyholdige produkter.

Atmosfærisk nedfald

Atmosfærisk nedfald af bly over land og hav måles løbende af Danmarks Miljøundersøgelser. Nedfaldet kan opdeles i den såkaldte "bulk deposition", som er den del af nedfaldet, som opsamles i tragt-flaske systemer, og i partikeldeposition, som beregnes ud fra kendskab til indholdet af bly i luftens partikler. I både 2000 og 2001 måltes en gennemsnitlig bulkdeposition over land på 1,1 mg bly pr. m² (Ellermann et al. 2001, Ellermann et al. 2002). På basis af foreløbige modelberegninger udgør partikeldepositionen et nedfald svarende til mellem 5 og 20% af bulk depositionen (Ellermann et al. 2001). Med en samlet deposition på 1,15-1,3 mg bly pr. m² kan nedfaldet på det danske landareal beregnes til 51-57 t Pb/år. Nedfald af bly over de indre danske farvande (31.500 km³) i 2000 og 2001 er på baggrund af målinger på tre stationer beregnet til henholdsvis 37 og 27 tons Pb/år (Ellermann et al. 2001; Ellermann et al. 2002). Usikkerhederne på estimatet for de enkelte tungmetaller er angivet til ca. 30% (Ellermann et al. 2001). Depositionen af bly over de indre danske farvande i 2000 skal på den baggrund her anslås at være 26-48 tons Pb/år. Det atmosfæriske nedfald over både land og vand er omtrent halveret siden 1994. Ændringerne skyldes primært udfasning af brugen af bly i benzin og øget rensning af røg fra industrier og forbrændingsanlæg i såvel Danmark som vore nabolande.

Se her!

Figur 4.1
Blybalance for Danmark i 2000. (Alle tal angiver tons bly pr. år).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |