| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Samlerapport for projekter om bioforgasning af organisk dagrenovation gennemført
2000-2002
Datagrundlaget for vurderingen af mængden og kvaliteten af kildesorteret organisk
dagrenovation udgøres af undersøgelser i forbindelse med fuld- og storskalaforsøg i en
række større byer. Derudover foreligger resultatet af en spørgeskemaundersøgelse til
alle de kommuner og affaldsselskaber, der aktuelt indsamler kildesorteret organisk
dagrenovation til bioforgasning og kompostering. Endelig kan de indsamlede mængder
sammenholdes med potentialet bedømt ud fra indholdet af organisk affald i usorteret
dagrenovation i kraft af en nyligt afsluttet undersøgelse af mængde og sammensætning af
dagrenovation.
Resultaterne er samlet i rapporten Sammenhæng mellem sortering, forbehandling og
kvalitet af biomasse /4/. Den kildesorterede organiske
dagrenovation er indsamlet i 5 områder med et bredt spektrum af indsamlingssystemer. Der
er benyttet relativt ensartede sorteringsvejledninger, selvom detaljeringsgraden er meget
forskellig. Informationsindsatsen i forbindelse med etablering og drift af ordningerne har
også været meget forskellig.
Følgende områder indgår:
- Grindsted: Dagrenovation kildesorteres permanent i byområdet. Der anvendes papirpose i
køkkenet og papirsæk til den organiske fraktion udendørs. I alt indsamles organisk
affald fra 8.050 husstande.
- Hovedstadsområdet: Dagrenovation kildesorteres i forsøgsområder. Der anvendes
papirpose i køkkenet og containere eller papirsække udendørs til den organiske
fraktion. I alt indsamles organisk affald fra 16.360 husstande.
- Kolding: Dagrenovation kildesorteres i forsøgsområder i plastpose i køkkenet og
papirsæk udendørs. I alt indsamles organisk affald fra 586 husstande.
- Vejle: Dagrenovation kildesorteres permanent i en organiske fraktion og restaffald. Der
sorteres i to forskelligt farvede plastposer i køkkenet og de samles i en udendørs
plastbeholder. Poserne sorteres i et optisk sorteringsanlæg. I alt indsamles organisk
affald fra 26.339 husstande.
- Aalborg: Dagrenovation kildesorteres i forsøgsområde med frivillig deltagelse. Der
anvendes plastpose i køkkenet og plastbeholder udendørs. I alt indsamles organisk affald
fra 2.294 husstande.
Tabel 2.1 viser sammenstillingen af områdernes indsamlingsordninger og tabel 2.2 og
2.3 sammenhængen mellem indsamlingssystem, mængde og kvalitet af kildesorteret organisk
dagrenovation for hvert geografisk område opdelt på områder med fælles og med
individuelle skraldespande.
Tabel 2.1
Indsamlingssystem i Grindsted, Hovedstadsområdet, Kolding, Vejle og Aalborg
(efter /4/)
Område |
Grindsted |
Hovedstad |
Kolding |
Vejle |
Aalborg |
Indsamling: |
Papirpose og -sæk |
Papirpose |
Plastpose og papirsæk |
Plastpose, optisk |
Plastpose |
Information: |
Løbende plus påmindelser |
Løbende plus påmindelser |
Opstart |
Opstart og nye |
Opstart |
Sortering: |
Mad |
Mad, Dyre- ekskrementer men ikke knogler
og kattegrus |
Mad, Kattegrus |
Mad, Bleer knogler kattegrus |
Mad, Knogler ikke kattegrus |
Ved indsamlingen i de 5 byområder har der været anvendt et bredt spektrum af
indsamlingsmetoder. I køkkenet har det organiske affald været indsamlet i papir eller
plastposer og udendørs er indsamlingen sket i papirsække eller containere. Affald i
Vejle sorteres i forskelligt farvede poser i køkkenet og indsamles samlet til
efterfølgende sortering i et optisk sorteringsanlæg, svarende til det system, der er
under indkøring i Århus.
Sorteringsvejledningerne har i det store og hele foreskrevet den samme sortering i
organisk fraktion og restfraktion selvom der er stor forskel på vejledningernes
detaljeringsgrad og på informationsindsatsen ved systemernes etablering og drift. Der er
forskel på om kødben og knogler hører til den organiske fraktion. Bleer, kattegrus og
potteplanter indgår kun som organisk affald i sorteringsvejledninger, hvor det organiske
affald normalt komposteres (Kolding og Vejle) og forventes således ikke at indgå i
fremtidige sorteringsordninger, hvor affaldet skal bioforgasses.
Tabel 2.2
Fælles skraldespande: Indsamlingsfrekvens, mængde, fejlsortering, tørstof
(TS) i biomasse og rejekt samt glødetab (VS) i % af TS i rejekt (efter /4/)
Fælles skraldespande |
Hovedstad |
Kolding |
Vejle |
Aalborg |
Frekvens (dage) |
7 |
14 |
7 |
7 |
Mængde kg/bolig/uge |
1,17 |
3,1 |
1,76 |
1,4 |
Fejlsortering % |
4,5 |
2 |
3 |
2,1 |
Biomasse |
|
|
|
|
TS% |
29 |
31 |
33 |
25 |
Rejekt |
|
|
|
|
TS% i rejekt |
34 |
44 |
52 |
52 |
VS i rejekt i % af TS |
91 |
85 |
84 |
88 |
Tabel 2.3
Individuelle skraldespande: Indsamlingsfrekvens, mængde, fejlsortering, tørstof (TS)
i biomasse og rejekt samt glødetab (VS) i % af TS i rejekt (efter /4/)
Individuelle skraldespande |
Grindsted |
Hovedstad |
Kolding |
Vejle |
Aalborg |
Frekvens (dage) |
14 |
141 |
14 |
7 |
14 |
Mængde kg/bolig/uge |
2,75 |
3,43 |
3,6 |
2,62 |
5,7 |
Fejlsortering % |
0,2 |
1,3 |
2 |
3 |
0,8 |
Biomasse |
|
|
|
|
|
TS% |
32 |
29 |
29 |
27 |
24 |
Rejekt |
|
|
|
|
|
TS% i rejekt |
- |
36 |
40 |
40 |
45 |
VS i rejekt i % af TS |
- |
91 |
87 |
87 |
86 |
Det ses af tabellerne at der er stor forskel på mængden af organisk affald, der
indsamles fra den enkelte husstand i områder med fælles og med individuelle
skraldespande og store variationer mellem de forskellige byområder. Det skal noteres at
mængderne ikke er opgjort på samme måde, idet der i nogle område er tale om direkte
indvejede mængder, i andre er benyttet opgjorte årsmængder og endelig i nogle er tale
om standardtal. For områder med fælles skraldespande varierer den indsamlede mængde
mellem 1,17 og 3,1 kg/husstand pr uge og tilsvarende varierer den indsamlede mængde
mellem 2,62 og 5,7 kg/husstand pr uge for områder med individuelle skraldespande. Det er
ikke muligt at relatere den indsamlede mængde til sorteringsvejledningerne eller til
indsamlingssystemet. Det er således i overvejende grad det geografiske område og
boligtypen som bestemmer mængden af organisk affald pr husstand. De største mængder på
5,7 kg/husstand pr uge indsamles i Aalborg i et område med individuelle skraldespande,
hvor det er frivilligt om den enkelte husstand deltager.
Der har være nogen variation i frekvensen for indsamling af den organiske fraktion og
restaffald i de 5 byområder, således at der er erfaringer med indsamling af hver
fraktion både hver uge og hver 14'ende dag. Indsamling sker dog i de fleste tilfælde
skiftevis hver anden uge af de to fraktioner. Specielt i Vejle sker indsamlingen dog hver
uge af begge fraktioner, da de indsamles samtidig med efterfølgende sortering på et
optisk sorteringsanlæg.
Mængden af fejlsorteringer er opgjort på forskellig måde i de forskellige områder
således at en direkte sammenligning ikke er muligt. Generelt anses det dog for muligt at
opnå en god kildesortering med nogle få % fejlsorteringer i den organiske fraktion med
den bedste sortering i områder med individuelle skraldespande. Der er stor forskel på
informationsindsatsen i forbindelse med introduktion af kildesortering i nye område men
der er ikke direkte sammenhæng mellem informationsindsatsen og sorteringskvaliteten.
Der er ikke væsentlig forskel på tørstof og glødetab i forbehandlet kildesorteret
organisk dagrenovation fra områder med fælles og fra individuelle skraldespande. Affald
der er indsamlet i papirsække giver et noget vådere rejekt end affald indsamlet i
containere, det skyldes antageligt at papiret, der ender i rejekt, holder på vandet.
En statusopgørelse over danske erfaringer med indsamlede mængder af kildesorteret
organisk dagrenovation er præsenteret i /8/. Da der kun få
steder sker indsamling af kildesorteret organisk dagrenovation til bioforgasning
nemlig i Grindsted (bioforgasning i renseanlæggets rådnetank), i Herning (bioforgasning
på biogasfællesanlægget Studsgård) og i Aalborg (begrænset frivillig ordning til
separat bioforgasning på forsøgsanlæg, nu i Vaarst-Fjellerad), blev undersøgelsen
udvidet til også at omfatte kommuner/anlæg, som indsamler/har indsamlet organisk
dagrenovation med henblik på kompostering.
Undersøgelsen blev herefter udformet som en spørgeskemaundersøgelse til følgende
kommuner/anlæg:
 | AFAV I/S, Frederikssund, for interessentkommunerne (oprindeligt kompost, nu biogas) |
 | Grindsted kommune (biogas) |
 | Herning kommune (biogas) |
 | NOVEREN I/S, Audebo, for interessentkommunerne (oprindeligt kompost, nu biogas) |
 | Vejle kommune (kompost) |
 | Aalborg kommune (biogas) |
 | Århus kommune (kompost, fra medio 2001 biogas) |
I alt er 5 kommuner, samt to affaldsselskaber med i alt 15 kommuner medtaget i
undersøgelsen. Dette svarer til et befolkningsunderlag i indsamlingsområderne på ca.
335.000 personer (2000).
Der er en stor variationsbredde i de indsamlede mængder, fra ca. 35 til ca. 110 kg pr.
person og år i de forskellige kommuner. Selv i kommuner, som hører under samme selskab
og derfor har ens sorteringsforskifter, var spredningen på en faktor 2.
Der kunne ikke konstateres nogen entydig sammenhæng mellem sorteringsforskifter og
mængder. Det kunne heller ikke entydigt fastslås, at der indsamles større mængder til
kompostering end til bioforgasning, selvom sorteringsvejledningerne her i flere tilfælde
tillader flere fraktioner f.eks. kattegrus og bleer i den organiske fraktion.
Ud fra de foreliggende data er det vurderet, at det er muligt at indsamle omkring 90 kg
organisk affald pr. person og år til bioforgasning i mindre kommuner, hvor der gøres en
stor indsats for information og opfølgning. I større områder tyder datamaterialet på,
at der til bioforgasning kan indsamles omkring 60 kg organisk affald pr. person og år.
Potentialet for indsamling af kildesorteret organisk dagrenovation fundet ved
ovennævnte undersøgelse fra ordninger i drift og fra storskalaforsøg kan sammenholdes
med det potentiale, der findes ved detailundersøgelser af dagrenovationens
sammensætning. En sådan kortlægning dækkende de aktuelle forhold i Danmark er
præsenteret i projektet "Evaluering af ordninger for hjemmekompostering samt
kortlægning af dagrenovationens sammensætning" /5/.
Her er mængde og sammensætning af dagrenovation kortlagt afhængig af boligtype og
husstandsstørrelse. Projekt indeholder ud over kortlægningen af dagrenovations
sammensætning også en evaluering af ordninger for hjemmekompostering. Effekten af
hjemmekompostering på den konstaterede sammensætningen af dagrenovationen vurderes at
være begrænset, således at spørgsmålet om hjemmekompostering ikke berøres nærmere
her, hvor der alene er tale om at vurdere de indsamlede mængder ved aktuelle
undersøgelser med potentialet.
Undersøgelsen omfatter indsamling af dagrenovation fra ca. 2.000 husstande i følgende
kommuner: Bjerringbro, Brøndby, Frederikshavn, Gladsaxe, Hillerød, København, Odense,
Randers, Stubbekøbing, Viborg og Årslev, hvor Årslev dog blev udskudt af den samlede
datasammenstilling, da der var langt mindre dagrenovation pr husstand end for de øvrige
områder.
I undersøgelsen indgår herefter 10 stikprøver omfattende i alt 1.607 husstande i
enfamilieboliger og 603 husstande i etageboliger. Hver stikprøve afspejler
sammensætningen af boligtyper i det pågældende område og sammensætningen af
stikprøver er valgt, så de i videst muligt omfang svarer til fordelingen af
husstandsstørrelse og boligtype på landsplan.
Fra hver husstand er der udtaget én uges dagrenovation. Affaldet er efterfølgende
sorteret i 19 fraktioner, der alle er blevet vejet og registreret. For visse fraktioner er
der herudover foretaget yderligere sortering i underfraktioner; men kun for en del af det
indsamlede materiale. Den mængde der registreres svarer til sammensætningen af affald
efter en uges henstand. Mens affaldet henstår opsuger nogle fraktioner væde fra andre.
Denne fugtvandring er der taget højde for i analysen.
Usikkerhed på bestemmelse af affaldsmængden for de respektive fraktioner er beregnet.
Usikkerheden varierer en del for de forskellige fraktioner. Dette skyldes:
 | At stikprøverne er udvalgt i områder med forskellige affaldsordninger. I nogle
områder er der således etableret ordninger for hjemmekompostering, mens der andre steder
findes særlige ordninger for indsamling af genanvendelige materialer. Dette kan påvirke
affaldsmængden i de forskellige stikprøver |
 | At nogle fraktioner forekommer meget uensartet i affaldet fra forskellige husstande |
Benyttes resultaterne fra fastlæggelsen af dagrenovationens mængde og sammensætning
til at vurdere affaldsmængden i et givet område skal man være opmærksom på, at der
kan forekomme store afvigelser i forhold til de fundne middelværdier.
Boligtype og husstandsstørrelse er vigtige parametre, når mængde og sammensætning
af dagrenovation skal beskrives.
Blandt enfamilieboliger er mængde og sammensætning af de 19 fraktioner i projektet
fastlagt for hver sin husstandsstørrelse; men til den aktuelle vurdering af
indsamlingspotentialet for organisk affald ved kildesortering ses alene på alle
enfamiliehuse samlet.
Affaldsmængden opgjort for etageboliger hhv. enfamilieboliger fremgår af Tabel 2.4.
Ud fra tabellen er det muligt at vurdere potentialet for indsamling ved kildesortering
som funktion af sorteringsvejledningen. Der er dog ikke i alle detaljer overensstemmelse
mellem ovenstående 19 fraktioner og de sorteringsvejledninger der anvendes i kommuner med
kildesortering af den organiske fraktion. Forskellene vedrører især haveaffald, hvor
blomster og potteplanter i er inkluderet i haveaffald m.v. medens det i flere
sorteringsvejledninger tillades i den organiske fraktion. Herudover tillades også
dyreekskrementer i den organiske fraktion flere steder.
I /5/ findes yderligere en detailundersøgelse af
fraktionen haveaffald, således at det er muligt at beregne disse specielle fraktioners
andel af dagrenovationen. Herudover forventes forskelle i sorteringsvejledninger og
opsorteringen i fraktioner ikke at give nævneværdige forskelle i beregningen af det
potentiale, der er for indsamling af organisk dagrenovation ved kildesortering. Under alle
omstændigheder er sådanne forskydninger i vurderingen af potentialerne meget små i
forhold til de store variationer der konstateres mellem forskellige geografiske områder.
Tabel 2.4
Dagrenovation mængde og sammensætning fordelt på boligtype. Kg pr.
husstand pr. uge (efter /5/)
|
Gennemsnit på
landsplan |
|
Etageboliger |
Enfamilieboliger |
Husstandsstørrelse |
1,9 |
2,4 |
Fraktion: |
|
|
Ikke forarbejdet vegetabilsk affald |
1,69 |
2,32 |
Andet vegetabilsk affald |
0,65 |
0,93 |
Animalsk affald |
0,77 |
1,00 |
Genanvendeligt papir |
0,96 |
0,98 |
Aftørringspapir |
0,32 |
0,29 |
Andet rent, tørt papir |
0,17 |
0,20 |
Andet snavset papir |
0,45 |
0,76 |
Genanvendeligt plastemballage |
0,19 |
0,23 |
Andet plast |
0,54 |
0,68 |
Haveaffald m.v. |
0,24 |
0,51 |
Bleer m.v. |
0,70 |
0,52 |
Andet brændbart |
0,43 |
0,50 |
Glasemballage |
0,21 |
0,25 |
Andet af glas |
0,03 |
0,029 |
Metalemballage |
0,18 |
0,29 |
Andet af metal |
0,07 |
0,045 |
Andet ej brændbart |
0,33 |
0,36 |
Sammensatte produkter |
0,02 |
0,010 |
Farligt affald |
0,01 |
0,018 |
Affald i alt (kg/h/uge) |
7,96 |
9,94 |
Figur 2.1 viser den gennemsnitlige mængde organisk affald opgjort som summen af
"ikke forarbejdet vegetabilsk affald", "andet vegetabilsk affald" og
"animalsk affald" i prøver fra 7 boligområder med enfamilieboliger fordelt
over hele landet. Det ses at der er store forskelle mellem de forskellige områder og
næsten en faktor 2 i forskel på mængden af organisk affald mellem området med mest
affald (Frederikshavn) og med mindst (Årslev). Undersøgelsen bekræfter således at
meget store forskelle i indsamlede mængder kildesorteret organisk dagrenovation meget let
kan være et resultat af store forskelle i potentialet og ikke nødvendigvis et resultat
af indretning af indsamlingssystemet eller af informationsindsatsen i forbindelse med
indsamlingen.

Figur 2.1
Gennemsnitlige mængde organisk affald pr husstand og uge i 7 forskellige
boligområder med enfamilieboliger (datagrundlag fra /5/)
Med udgangspunkt i tabellens angivelser og underopdelingen af haveaffald er det muligt
at vurdere indsamlingspotentialet ved kildesortering af organisk dagrenovation. Dette er
gjort nedenfor svarende til de mest restriktive indsamlingsordninger, der kun omfatter
"ikke forarbejdet vegetabilsk affald", "andet vegetabilsk affald" og
"animalsk affald" og for de mest lempelige, hvor også "vådt
aftørringspapir" og "blomster", "potteplanter" og
"dyreekskrementer" inddrages. I tabel 2.5 angives potentialet for indsamlede
mængder af organisk dagrenovation i kg pr uge pr husstand og pr person.
Tabel 2.5
Potentialet for kildesorteret organisk dagrenovation ved restriktive og
mindre restriktive kildesorteringsordninger opdelt på boligtype (datagrundlag fra /5/)
Kildesorteringsordning |
Etage boliger
(gennemsnit 1,9 Pe pr bolig) |
Enfamilieboliger
(gennemsnit 2,4 Pe pr bolig) |
Restriktiv kildesortering |
|
|
kg/husstand/uge |
3,11 |
4,25 |
kg/PE/uge |
1,64 |
1,77 |
Mindre restriktiv kildesortering |
|
|
kg/husstand/uge |
4,15 |
5,18 |
kg/PE/uge |
2,18 |
2,16 |
Det ses at den potentielle mængde organisk affald ved kildesortering afhænger mere af
forskellene i antallet af personer i boligen end af boligtypen. Desuden er forskellen
mellem forskellige boligområder langt større end forskellen mellem boligtyperne.
Ovennævnte potentialeopgørelse må derfor opfattes som gennemsnitstal for store
områder, der ikke nødvendigvis vil svare til det der findes ved indsamling i et mindre
område.
På baggrund af fuld- og storskalaundersøgelsen, spørgeskemaundersøgelsen til alle
kommuner og affaldsselskaber, der indsamler kildesorteret organisk affald og
undersøgelsen af sammensætningen af dagrenovation kan potentialet og de realiserede
mængder affald opgøres. De tre undersøgelser er vidt forskellig i karakter, omfanget af
antallet af husstande der indgår og de kriterier affaldets sammensætning er bedømt
efter. Alligevel bidrager de hver på sin måde til bedømmelsen af indsamlingspotentialet
for kildesorteret organisk dagrenovation.
I potentialeopgørelsen er mængder alene de organiske fraktioner, medens de to andre
undersøgelser er baseret på indsamlede mængder, hvor også indsamlingsposer og
fejlsorteringer indgår. Massen af indsamlingsposer og fejlsorteringer udgør imidlertid
kun nogle få procent af affaldets samlede masse /9/, således
at denne forskel i opgørelsesmetode ikke ændrer væsentligt ved
sammenligningsgrundlaget.
Det skal noteres at i alle undersøgelser er der konstateret meget store forskelle i
mængden af indsamlet dagrenovation, som ikke kan forklares ud fra områdets karakter,
beboertæthed, boligtype, indsamlingsordning etc. Det må således påregnes at der vil
være stor usikkerhed forbundet med at forudse hvor store mængder kildesorteret organisk
dagrenovation, der kan indsamles i et givet område. Selv i relativt ens kommuner med
samme sorteringsvejledning og indsamling har der i praksis vist sig at kunne være op til
en faktor 2 i forskel på den indsamlede mængde. Også opgørelsen af mængde og
sammensætning af dagrenovation viser tilsvarende forskelle dog mellem mindre
indsamlingsområder.
Tabel 2.6
Sammenstilling af potentielle og realiserede mængder indsamlet kildesorteret
organisk dagrenovation (datagrundlag fra /4/, /5/ og /8/)
Undersøgelse |
kg/husstand/ uge |
kg/Pe/ uge |
kg/husstand/ år |
kg/Pe/ år |
Potentialeopgørelse |
|
|
|
|
Fælles skraldespande |
3,11-4,15 |
1,64-2,18 |
162-213 |
85-113 |
Individuelle skraldespande |
4,25-5,18 |
1,77-2,16 |
221-269 |
88-112 |
Fuld- og storskala- undersøgelse |
|
|
|
|
Fælles skraldespande |
1,2-3,1 |
0,63-1,63* |
60-161 |
32-85* |
Individuelle skraldespande |
2,6-5,7 |
1,08-2,17* |
136-296 |
57-123* |
Status 2000 |
|
|
|
|
Større områder |
- |
1,2-1,8 |
- |
60-90 |
*Værdierne er beregnet under antagelse af at etageboliger(Fælles skraldespande) i
gennemsnit har 1,9 beboer og enfamilieboliger (Individuelle skraldespande) 2,4
Det
* Værdierne er beregnet under antagelse af at etageboliger (Fælles skraldespande) i
gennemsnit har 1,9 beboer og enfamilieboliger (Individuelle skraldespande) 2,4 |
Det fremgår af sammenstillingen at de faktisk indsamlede mængder ved fuld- og
storskalaforsøg varierer meget i forhold til potentialet helt ned til ca. 40% af
potentialet i områder med mindst indsamling til op imod 100% af potentialet for området
med størst indsamling. For statusopgørelsen for 2000 svarer vurderingen af de mængder
der skønnes muligt at indsamle - baseret på registrerede mængder fra relativt mange
husstande - i det store og hele til 80% af potentialet, og skønnes derfor at være et
godt bud på realistisk indsamlede mængder for større områder.
1 |
Frekvensen variere i forskellige kommuner jfr. beskrivelse i
/4/.
[Tilbage]
|
2 |
Fejlsorteringer er ikke målt i Kolding.
[Tilbage]
|
3 |
Fejlsorteringer er ikke målt i Vejle.
[Tilbage] |
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |
|