|
Samlerapport for projekter om bioforgasning af organisk dagrenovation gennemført 2000-2002 2 Mængder og kvalitet af kildesorteret organisk dagrenovationDatagrundlaget for vurderingen af mængden og kvaliteten af kildesorteret organisk dagrenovation udgøres af undersøgelser i forbindelse med fuld- og storskalaforsøg i en række større byer. Derudover foreligger resultatet af en spørgeskemaundersøgelse til alle de kommuner og affaldsselskaber, der aktuelt indsamler kildesorteret organisk dagrenovation til bioforgasning og kompostering. Endelig kan de indsamlede mængder sammenholdes med potentialet bedømt ud fra indholdet af organisk affald i usorteret dagrenovation i kraft af en nyligt afsluttet undersøgelse af mængde og sammensætning af dagrenovation. 2.1 Resultater fra fuld- og storskalaundersøgelser af indsamling af kildesorteret organisk dagrenovationResultaterne er samlet i rapporten Sammenhæng mellem sortering, forbehandling og kvalitet af biomasse /4/. Den kildesorterede organiske dagrenovation er indsamlet i 5 områder med et bredt spektrum af indsamlingssystemer. Der er benyttet relativt ensartede sorteringsvejledninger, selvom detaljeringsgraden er meget forskellig. Informationsindsatsen i forbindelse med etablering og drift af ordningerne har også været meget forskellig. Følgende områder indgår:
Tabel 2.1 viser sammenstillingen af områdernes indsamlingsordninger og tabel 2.2 og 2.3 sammenhængen mellem indsamlingssystem, mængde og kvalitet af kildesorteret organisk dagrenovation for hvert geografisk område opdelt på områder med fælles og med individuelle skraldespande. Tabel 2.1
Sorteringsvejledningerne har i det store og hele foreskrevet den samme sortering i organisk fraktion og restfraktion selvom der er stor forskel på vejledningernes detaljeringsgrad og på informationsindsatsen ved systemernes etablering og drift. Der er forskel på om kødben og knogler hører til den organiske fraktion. Bleer, kattegrus og potteplanter indgår kun som organisk affald i sorteringsvejledninger, hvor det organiske affald normalt komposteres (Kolding og Vejle) og forventes således ikke at indgå i fremtidige sorteringsordninger, hvor affaldet skal bioforgasses. Tabel 2.2
Der har være nogen variation i frekvensen for indsamling af den organiske fraktion og restaffald i de 5 byområder, således at der er erfaringer med indsamling af hver fraktion både hver uge og hver 14'ende dag. Indsamling sker dog i de fleste tilfælde skiftevis hver anden uge af de to fraktioner. Specielt i Vejle sker indsamlingen dog hver uge af begge fraktioner, da de indsamles samtidig med efterfølgende sortering på et optisk sorteringsanlæg. Mængden af fejlsorteringer er opgjort på forskellig måde i de forskellige områder således at en direkte sammenligning ikke er muligt. Generelt anses det dog for muligt at opnå en god kildesortering med nogle få % fejlsorteringer i den organiske fraktion med den bedste sortering i områder med individuelle skraldespande. Der er stor forskel på informationsindsatsen i forbindelse med introduktion af kildesortering i nye område men der er ikke direkte sammenhæng mellem informationsindsatsen og sorteringskvaliteten. Der er ikke væsentlig forskel på tørstof og glødetab i forbehandlet kildesorteret organisk dagrenovation fra områder med fælles og fra individuelle skraldespande. Affald der er indsamlet i papirsække giver et noget vådere rejekt end affald indsamlet i containere, det skyldes antageligt at papiret, der ender i rejekt, holder på vandet. 2.2 Status år 2000 for danske erfaringer om indsamlede mængder af kildesorteret organisk dagrenovationEn statusopgørelse over danske erfaringer med indsamlede mængder af kildesorteret organisk dagrenovation er præsenteret i /8/. Da der kun få steder sker indsamling af kildesorteret organisk dagrenovation til bioforgasning – nemlig i Grindsted (bioforgasning i renseanlæggets rådnetank), i Herning (bioforgasning på biogasfællesanlægget Studsgård) og i Aalborg (begrænset frivillig ordning til separat bioforgasning på forsøgsanlæg, nu i Vaarst-Fjellerad), blev undersøgelsen udvidet til også at omfatte kommuner/anlæg, som indsamler/har indsamlet organisk dagrenovation med henblik på kompostering. Undersøgelsen blev herefter udformet som en spørgeskemaundersøgelse til følgende kommuner/anlæg:
I alt er 5 kommuner, samt to affaldsselskaber med i alt 15 kommuner medtaget i undersøgelsen. Dette svarer til et befolkningsunderlag i indsamlingsområderne på ca. 335.000 personer (2000). Der er en stor variationsbredde i de indsamlede mængder, fra ca. 35 til ca. 110 kg pr. person og år i de forskellige kommuner. Selv i kommuner, som hører under samme selskab og derfor har ens sorteringsforskifter, var spredningen på en faktor 2. Der kunne ikke konstateres nogen entydig sammenhæng mellem sorteringsforskifter og mængder. Det kunne heller ikke entydigt fastslås, at der indsamles større mængder til kompostering end til bioforgasning, selvom sorteringsvejledningerne her i flere tilfælde tillader flere fraktioner f.eks. kattegrus og bleer i den organiske fraktion. Ud fra de foreliggende data er det vurderet, at det er muligt at indsamle omkring 90 kg organisk affald pr. person og år til bioforgasning i mindre kommuner, hvor der gøres en stor indsats for information og opfølgning. I større områder tyder datamaterialet på, at der til bioforgasning kan indsamles omkring 60 kg organisk affald pr. person og år. 2.3 Status for indsamlingspotentialetPotentialet for indsamling af kildesorteret organisk dagrenovation fundet ved ovennævnte undersøgelse fra ordninger i drift og fra storskalaforsøg kan sammenholdes med det potentiale, der findes ved detailundersøgelser af dagrenovationens sammensætning. En sådan kortlægning dækkende de aktuelle forhold i Danmark er præsenteret i projektet "Evaluering af ordninger for hjemmekompostering samt kortlægning af dagrenovationens sammensætning" /5/. Her er mængde og sammensætning af dagrenovation kortlagt afhængig af boligtype og husstandsstørrelse. Projekt indeholder ud over kortlægningen af dagrenovations sammensætning også en evaluering af ordninger for hjemmekompostering. Effekten af hjemmekompostering på den konstaterede sammensætningen af dagrenovationen vurderes at være begrænset, således at spørgsmålet om hjemmekompostering ikke berøres nærmere her, hvor der alene er tale om at vurdere de indsamlede mængder ved aktuelle undersøgelser med potentialet. Undersøgelsen omfatter indsamling af dagrenovation fra ca. 2.000 husstande i følgende kommuner: Bjerringbro, Brøndby, Frederikshavn, Gladsaxe, Hillerød, København, Odense, Randers, Stubbekøbing, Viborg og Årslev, hvor Årslev dog blev udskudt af den samlede datasammenstilling, da der var langt mindre dagrenovation pr husstand end for de øvrige områder. I undersøgelsen indgår herefter 10 stikprøver omfattende i alt 1.607 husstande i enfamilieboliger og 603 husstande i etageboliger. Hver stikprøve afspejler sammensætningen af boligtyper i det pågældende område og sammensætningen af stikprøver er valgt, så de i videst muligt omfang svarer til fordelingen af husstandsstørrelse og boligtype på landsplan. Fra hver husstand er der udtaget én uges dagrenovation. Affaldet er efterfølgende sorteret i 19 fraktioner, der alle er blevet vejet og registreret. For visse fraktioner er der herudover foretaget yderligere sortering i underfraktioner; men kun for en del af det indsamlede materiale. Den mængde der registreres svarer til sammensætningen af affald efter en uges henstand. Mens affaldet henstår opsuger nogle fraktioner væde fra andre. Denne fugtvandring er der taget højde for i analysen. Usikkerhed på bestemmelse af affaldsmængden for de respektive fraktioner er beregnet. Usikkerheden varierer en del for de forskellige fraktioner. Dette skyldes:
Benyttes resultaterne fra fastlæggelsen af dagrenovationens mængde og sammensætning til at vurdere affaldsmængden i et givet område skal man være opmærksom på, at der kan forekomme store afvigelser i forhold til de fundne middelværdier. Boligtype og husstandsstørrelse er vigtige parametre, når mængde og sammensætning af dagrenovation skal beskrives. Blandt enfamilieboliger er mængde og sammensætning af de 19 fraktioner i projektet fastlagt for hver sin husstandsstørrelse; men til den aktuelle vurdering af indsamlingspotentialet for organisk affald ved kildesortering ses alene på alle enfamiliehuse samlet. Affaldsmængden opgjort for etageboliger hhv. enfamilieboliger fremgår af Tabel 2.4. Ud fra tabellen er det muligt at vurdere potentialet for indsamling ved kildesortering som funktion af sorteringsvejledningen. Der er dog ikke i alle detaljer overensstemmelse mellem ovenstående 19 fraktioner og de sorteringsvejledninger der anvendes i kommuner med kildesortering af den organiske fraktion. Forskellene vedrører især haveaffald, hvor blomster og potteplanter i er inkluderet i haveaffald m.v. medens det i flere sorteringsvejledninger tillades i den organiske fraktion. Herudover tillades også dyreekskrementer i den organiske fraktion flere steder. I /5/ findes yderligere en detailundersøgelse af fraktionen haveaffald, således at det er muligt at beregne disse specielle fraktioners andel af dagrenovationen. Herudover forventes forskelle i sorteringsvejledninger og opsorteringen i fraktioner ikke at give nævneværdige forskelle i beregningen af det potentiale, der er for indsamling af organisk dagrenovation ved kildesortering. Under alle omstændigheder er sådanne forskydninger i vurderingen af potentialerne meget små i forhold til de store variationer der konstateres mellem forskellige geografiske områder. Tabel 2.4
Figur 2.1 Med udgangspunkt i tabellens angivelser og underopdelingen af haveaffald er det muligt at vurdere indsamlingspotentialet ved kildesortering af organisk dagrenovation. Dette er gjort nedenfor svarende til de mest restriktive indsamlingsordninger, der kun omfatter "ikke forarbejdet vegetabilsk affald", "andet vegetabilsk affald" og "animalsk affald" og for de mest lempelige, hvor også "vådt aftørringspapir" og "blomster", "potteplanter" og "dyreekskrementer" inddrages. I tabel 2.5 angives potentialet for indsamlede mængder af organisk dagrenovation i kg pr uge pr husstand og pr person. Tabel 2.5
2.4 Sammenfatning af potentielle og faktisk indsamlede mængder kildesorteret organisk dagrenovationPå baggrund af fuld- og storskalaundersøgelsen, spørgeskemaundersøgelsen til alle kommuner og affaldsselskaber, der indsamler kildesorteret organisk affald og undersøgelsen af sammensætningen af dagrenovation kan potentialet og de realiserede mængder affald opgøres. De tre undersøgelser er vidt forskellig i karakter, omfanget af antallet af husstande der indgår og de kriterier affaldets sammensætning er bedømt efter. Alligevel bidrager de hver på sin måde til bedømmelsen af indsamlingspotentialet for kildesorteret organisk dagrenovation. I potentialeopgørelsen er mængder alene de organiske fraktioner, medens de to andre undersøgelser er baseret på indsamlede mængder, hvor også indsamlingsposer og fejlsorteringer indgår. Massen af indsamlingsposer og fejlsorteringer udgør imidlertid kun nogle få procent af affaldets samlede masse /9/, således at denne forskel i opgørelsesmetode ikke ændrer væsentligt ved sammenligningsgrundlaget. Det skal noteres at i alle undersøgelser er der konstateret meget store forskelle i mængden af indsamlet dagrenovation, som ikke kan forklares ud fra områdets karakter, beboertæthed, boligtype, indsamlingsordning etc. Det må således påregnes at der vil være stor usikkerhed forbundet med at forudse hvor store mængder kildesorteret organisk dagrenovation, der kan indsamles i et givet område. Selv i relativt ens kommuner med samme sorteringsvejledning og indsamling har der i praksis vist sig at kunne være op til en faktor 2 i forskel på den indsamlede mængde. Også opgørelsen af mængde og sammensætning af dagrenovation viser tilsvarende forskelle dog mellem mindre indsamlingsområder. Tabel 2.6
Det fremgår af sammenstillingen at de faktisk indsamlede mængder ved fuld- og storskalaforsøg varierer meget i forhold til potentialet helt ned til ca. 40% af potentialet i områder med mindst indsamling til op imod 100% af potentialet for området med størst indsamling. For statusopgørelsen for 2000 svarer vurderingen af de mængder der skønnes muligt at indsamle - baseret på registrerede mængder fra relativt mange husstande - i det store og hele til 80% af potentialet, og skønnes derfor at være et godt bud på realistisk indsamlede mængder for større områder.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
