| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Ressourcebesparelser ved affaldsbehandlingen i Danmark

2 Papir og pap

2.1 Lovgrundlaget

Målet med Affald 21, som er regeringens affaldsplan for 1998-2004, er at der indsamles mindst 60% af pap- og papiraffaldet fra private husstande og mindst 75% fra virksomheder inden 2004 (Miljøstyrelsen, 1999a). Målet skal blandt andet nås ved at benytte mere effektive indsamlingssystemer og ved at indsamle flere typer papir. I 1996 var indsamlingseffektiviteten ca. 32% for papir og pap fra husholdninger og 63% fra virksomheder og institutioner. (Miljøstyrelsen, 1999a).

Genanvendelse af papir og pap er omfattet af Affaldsbekendtgørelsen.

2.2 Papir- og pappotentialet

Papirmasse er sammensat af sulfatmasse (rene cellulosefibre), mekanisk papirmasse (træfibre), filler (uorganisk fyldstof, f.eks. kaolin) samt en række hjælpestoffer i mindre mængder. Sulfatmassen giver styrken i papiret, træmassen er en billigere papirmasse, mens filler, som navnet siger, er fyld. Filler er billigere end fibre. Såvel træmasse som filler og coating (belægning med kaolin eller pigment) har stor betydning for papirets øvrige karakteristika, herunder modtagelighed for trykfarve (Miljøstyrelsen, 1996a).

Forbruget af nyt papir giver et indtryk af de mængder papir og pap, der omsættes i Danmark. Ud fra oplysninger fra Danmarks Statistiks udenrigshandel og indberetninger fra de returpapirforbrugende fabrikker angiver Miljøstyrelsen det danske papirforbrug til ca. 1.332.000 tons (Miljøstyrelsen, 2002q), som i denne rapport benævnes det officielle danske papirforbrug. Den opgjorte mængde i (Miljøstyrelsen, 2002q) er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik og særskilte indberetninger fra papirindustrien. Forbruget er sammensat af papir og pap i hel- og halvfabrikata. Statistikken tager ikke forhold for forskydninger i lagerbeholdningen. Papirforbruget for 1998-2000 er angivet i Tabel 2.1.

Tabel 2.1:
Papirforbruget (nyt papir) i Danmark 1998-2000 (tons). (Miljøstyrelsen, 2002q)

2.3 Forbrug

Hovedgrupperne af det danske papirforbrug (nyt papir) for år 2000 kan ifølge den europæiske papirindustri opgøres med en procentfordeling som angivet i Tabel 2.2 (CEPI, 2001). CEPI når i opgørelsen frem til et dansk papirforbrug på 1.444.000 tons. I Tabel 2.2 det valgt at bruge den officielle opgørelse for det danske papirforbrug på 1.332.464 tons, som er opgjort i (Miljøstyrelsen, 2002q). Forskellen på de to tal skyldes at der anvendes forskellige varenumre for de to opgørelser, og desuden er CEPI's opgørelse over den danske produktion estimeret. De angivne mængder i Tabel 2.2 er fremkommet ved at gange totalmængden af papir fra (Miljøstyrelsen, 2002q) på CEPI's procentfordeling.

Tabel 2.2:
Det danske papirforbrug i år 2000 fordelt på kvaliteter (nyt papir). Fordelingen i procent baseres på (CEPI, 2001), mens den samlede mængde nyt papir baseres på (Miljøstyrelsen, 2002q).

Det teoretiske genanvendelsespotentiale er noget mindre end forbruget angivet i Tabel 2.2 idet visse kvaliteter er svære eller umulige at genanvende. Det gælder for eksempel toiletpapir, køkkenruller og servietter som enten bortskaffes til spildevandsrenseanlæg eller med dagrenovationens brændbare affald. Visse kvaliteter kan desuden være stærkt forurenede eller indgå i sammensatte produkter, hvilket besværliggør indsamling med henblik på genanvendelse, det gælder for eksempel tjærepapir, tapeter, beklædte gipsplader.

I 1998 var forbruget i Danmark 1.304.000 tons fordelt som 520.000 tons hos husstande og 780.000 tons hos virksomheder (Miljøstyrelsen, 2002s). Heraf skønnes de 700.000 tons fra virksomhederne at være egnet til genanvendelse (Miljøstyrelsen, 2002s). Der er ikke lavet et tilsvarende skøn over genanvendelsespotentialet fra husholdninger.

2.4 Nyt papir fordelt på affaldsstrømme

For at vurdere hvorledes ovenstående kvaliteter af nyt papir vil ende som returpapir, beskrives de enkelte kvaliteter (nyt papir) samt deres typiske anvendelser nedenfor. Beskrivelserne af de forskellige kvaliteter baseres på (CEPI, 2001) og (Silverberg, 1995). Udgangspunktet for nyt papir er træmaterialer, der forarbejdes til enten mekanisk eller kemisk papirmasse.
Nedenfor listes forskellige papirkvaliteter med angivelse af deres anvendelse samt den efterfølgende anvendelse som returpapir.

Mekanisk papirmasse produceres ved at formale træ til relativt korte fibre enten fysisk eller ved en termisk formaling, hvor træet blødgøres med damp og efterfølgende behandles under tryk. Mekanisk papirmasse anvendes primært til aviser og andre træholdige papirprodukter. Returpapirmasse kan anvendes i produktionen som substitut for mekanisk masse (Miljøstyrelsen, 1996a).

Kemisk papirmasse produceres ved at koge træmaterialet i en trykkedel med kraftige kemikalier, hvorved bindingerne mellem fibrene svækkes og lignin opløses og fjernes. Herefter defibreres materialet i en refiner. Udbyttet er ca. 50% og kemisk papirmasse er derfor et væsentligt dyrere produkt end mekanisk papirmasse. Kemisk papirmasse er en bedre kvalitet end mekanisk papirmasse og er et stærkere og hvidere materiale, der ikke gulner med tiden.

2.4.1 Avispapir

Papirkvaliteten bliver hovedsageligt brugt til trykning af aviser. Størstedelen laves af mekanisk papirmasse og/eller genbrugspapir med eller uden et lille indhold af fyldstoffer. Aviser kan være svagt glittet.

Glitning er en glatning af papir, som foregår ved en efterbehandling kaldet kalandrering. Efterbehandling af papir foregår som regel ved enten glitning eller bestrygning. Kalanderen er en maskine hvor den færdige papirbane ledes gennem et antal valser, der skiftevis er hårde metalvalser og mere bløde valser af papir eller særlige, glatte tekstilmaterialer. Formålet er at give papiret en bearbejdning som bevirker at trykningen bliver bedre, idet der opnås bedre kontakt til trykformen. Hvis papiret inden kalandreringen er bestrøget, kan der opnås en meget glat og blank overflade. Kalandreret papir anvendes til eksempelvis farvestrålende ugeblade og kataloger trykt i dybtryk. Når det gælder flottere tryksager i offset, er glittet papir normalt ikke tilstrækkeligt godt, så hertil kræves der bestrøget papir.

Som returpapir anvendes aviser til produktion af nye aviser, æggebakker og visse former for hylsterpap med en vis volumen samt karton.

2.4.2 Bestrøget papir

Bestrøget papir egner sig til kvalitetstrykning eller andre grafiske formål og er bestrøget (belagt eller coated) på en eller begge sider med mineraler, f.eks. kaolin, calciumkarbonat etc. Belægningen kan påføres ved adskillige metoder, og der findes både letbestrøgne og superbestrøgne kvaliteter. Formålet med bestrygningen er at gøre papiret bedre egnet til trykning ved at give det en mere ensartet overflade samt forbedre glansen og give et bedre samspil med trykfarverne. For rigtigt gode kvaliteter kan der suppleres med glitning. De letbestrøgne kvaliteter laves i dag tillige som miljøkvaliteter med 50-100% genbrugsfibre. Anvendelsen af bestrøget papir er steget støt de sidste 50 år og blev tidligere anvendt til meget specielle og fornemme formål. I dag er bestrøget papir en ganske almindelig type papir til næsten alle former for civiltryksager. Bestrøgne papirkvaliteter anvendes til kulørte ugeblade (trykt i offset) og andre magasiner, brochurer, årsberetninger, sider med farveillustrationer i bøger (leksika, kogebøger, fotobøger), plakater og indpakningspapir (gavepapir). Bestrøget papir er uegnet til større mængder tekst på grund af den høje glans (genskær) og er desuden uegnet til at skrive på.

Det antages at kvaliteten bestrøget træfrit anvendes til de fornemmeste tryksager, mens kvaliteten bestrøget mekanisk anvendes til de mere almindelige tryksager som eksempelvis ugeblade. Dette bestyrkes af (Miljøstyrelsen, 1996a) som finder at det papir der anvendes af Aller Press (udgiver af Billedbladet, Se og Hør, Ude og Hjemme mv.), er sammensat af en papirmasse der indeholder træfibre. Som returpapir indgår de nævnte kvaliteter til skrive-/trykpapir og som råpapir til bølgepap.

2.4.3 Ubestrøget papir

Tidligere bestod ubestrøget papir hovedsageligt af stærkt træholdige og billige kvaliteter og blev anvendt til forskellige opgaver i bogtryk og var oftest kun trykt med sort farve. I dag er der stort set kun tale om anvendelse til billigbøger og tegneseriehæfter, billige skrivehæfter, tegnehæfter, konvolutter og lignende. I CEPI's opgørelse skelnes der mellem ubestrøget mekanisk og ubestrøget træfrit papir, og her er den træfri kvalitet den bedste af de to som følge af det lavere indhold af træmateriale:

Ubestrøget mekanisk egner sig til kopi og print eller andre grafiske formål, hvor mindre end 90% af fibermaterialet består af fibre fra kemisk papirmasse. Kvaliteten benævnes også basispapir eller træholdigt papir.

Ubestrøget træfrit egner sig til kopi og print eller andre grafiske formål, hvor mindst 90% af fibermaterialet består af fibre fra kemisk papirmasse. Kvaliteten ubestrøget træfrit er derfor en bedre kvalitet end kvaliteten ubestrøget mekanisk. Kvaliteten kan laves med varierende mængder af mineralske fyldstoffer og overfladebehandlinger som eksempelvis glitning og vandmærker. Kvaliteten inkluderer de fleste typer kontorpapir, som eksempelvis formularpapir, kopi- og printerpapir og bogpapir. Pigmenteret papir samt papir der er svagt bestrøget (< 5 g pr. side) dækkes også ind under denne kvalitet.

Som returpapir indgår de nævnte kvaliteter (ligesom bestrøget papir) til produktionen af skrive-/trykpapir og som råpapir til bølgepap.

2.4.4 Aftørringspapir

Papirkvaliteten dækker et bredt udvalg af aftørringspapir og andet papir, der anvendes i husholdninger eller til kommercielle og industrielle formål. Eksempler er toiletpapir, ansigtspapir, køkkenrulle, lommetørklæder, håndtørringspapir, industrielt aftørringspapir. En del aftørringspapir indgår også i produkter som bleer og bind m.m. Den overordnede papirmasse der anvendes til aftørringspapir, laves af jomfruelig papirmasse, genbrugsfibre eller blandinger af disse. Aftørringspapir genanvendes ikke som returpapir.

2.4.5 Papir til bølgepap

Papirkvaliteten bruges hovedsageligt til fremstilling af bølgepap og fremstilles fra en kombination af jomfruelige fibre og genbrugsfibre. Som returpapir kan kvaliteten genanvendes til produktion af skrive-/trykpapir og som råpapir til bølgepap.

2.4.6 Æskekarton og andet karton

Papirkvaliteten består af forskellige typer karton. Karton laves fra jomfruelige fibre og/eller genbrugsfibre, har gode foldeegenskaber, stivhed samt ensartede kvaliteter. Karton bruges ofte til kartonnager til forbrugerprodukter som eksempelvis frosne madvarer og væskebeholdere (for eksempel juice- og mælkekartoner). Som returpapir kan kvaliteten bruges ligesom bølgepap til produktion af skrive-/trykpapir og som råpapir til bølgepap, mens coatet karton (mælke-, juicekartoner o.lign.) ikke egner sig til genanvendelse.

2.4.7 Indpakningspapir

Papirkvaliteten bruges primært til indpaknings- og emballageformål og fremstilles ved en kombination af jomfruelige fibre fra kemisk papirmasse og genbrugsfibre. Eksempler er forskellige typer emballagepap, papirsække samt fedtafvisende papir (madpapir og bagepapir). Indpakningspapir egner sig ikke til genanvendelse.

2.4.8 Andet papir

Papirkvaliteten dækker andre typer papir til industrielle og specielle formål. Eksempler er cigaretpapir, filterpapir, samt specielle typer papir til voksbehandling, tagpap, asfalt, papiruld til isolering m.m. Kvaliteten egner sig ikke til genanvendelse.

2.5 Returpapir og -pap

I alt blev der i 2000 indsamlet 681.934 tons returpapir og -pap (Miljøstyrelsen, 2002q). Den indsamlede mængde returpapir og -pap er ifølge indberetninger til ISAG 701.574 tons (Miljøstyrelsen, 2002h). I denne rapport regnes med 681.934 tons fra (Miljøstyrelsen, 2002q) som den danske indsamlede mængde returpapir og -pap, idet det vurderes at tallene herfra er bedre dokumenterede. Omtrent 30% af de indsamlede mængder stammer fra private husholdninger, mens erhvervs- og industrivirksomheder bidrager med de øvrige 70% (Miljøstyrelsen, 2002q).

Bølgepap indsamles fra bl.a. supermarkeder og handelsvirksomheder og indeholder for eksempel bølgepapkasser og -ark. Bølgepap indsamles derudover fra emballageindustrien og indeholder her for eksempel konverteringsafskær. Bølgepap anvendes som råvare til fremstilling af bølgepapråpapir og massivpap.

Blandet papir og pap indsamles fra bl.a. grafisk industri, kontorer og forretninger og indeholder usorteret papir, for eksempel aviser, skrivepapir, pap og karton fra kontorer og forretninger samt afskær fra den grafiske industri. Kvaliteten anvendes som råvare til fremstilling af for eksempel bølgepapråpapir, massivpap og skrivepapir. Kvaliteten indeholder mindre end 40% avispapir og reklamer (Miljøstyrelsen, 2002q).

Bedre kvaliteter indsamles fra mellemstore og store grafiske virksomheder m.fl. og indeholder rene fraktioner af skrivepapir, edb-lister samt afskær fra den grafiske industri. Kvaliteten anvendes som råvare til fremstilling af for eksempel edb-lister og skrivepapir. Fiberkvaliteten er så god og ensartet at den ofte kan substituere cellulose.

Tabel 2.3 viser fordelingen af de indsamlede mængder returpapir og -pap fordelt på kilder.

Tabel 2.3:
Indsamlede mængder returpapir fordelt på kilder (Miljøstyrelsen, 2002q) 1).

Se her!

For husholdninger indgår returpapir i henholdsvis dagrenovation og storskrald. Udtræk fra indberetninger til ISAG viser at fordelingen af indsamlet returpapir i dagrenovation og storskrald er henholdsvis 77% og 23% (Miljøstyrelsen, 2002h).

Figur 2.1:
Diagram over returpapir i Danmark.

De kommunale ordninger, de frivillige indsamlere og industrirenovatører der har indsamlet returpapir, sælger det til returpapirhandlere, der kan eftersortere de forskellige kvaliteter til en råvare, der herefter indgår i produktionen af nye pap- og papirprodukter.

2.6 Genanvendelsespotentiale

Det vurderes i (Miljøstyrelsen, 2002q) at indsamlingspotentialet af papir og pap udgør 76-81% af forbruget, svarende til omkring 1.010.000-1.080.000 tons for år 2000.

Forbrænding vil ske for visse papirtyper, for eksempel med husholdningernes dagrenovationsaffald. Igen baseres fordelingerne i høj grad på beskrivelserne i afsnit 2.4.

Spildevand vil modtage papir i form af eksempelvis toiletpapir.

Eksport af papir og pap er der i princippet korrigeret for i opgørelserne over forbruget i Tabel 2.2. Der vil dog være nogle mængder, som ikke optræder i statistikkerne. For nyt papir og pap drejer det sig om produkter der importeres til Danmark indpakket i emballager af pap og papir, og som derfor ikke fremgår af Tabel 2.2, idet Tabel 2.2 kun omfatter im-/eksport af rene varegrupper af papir. En del af denne mængde vil på et tidspunkt genfindes i affaldet som returpapir. Der vil tilsvarende være en mængde papir og pap (i form af emballage mv.), der eksporteres med danske produkter. Der er ikke fastsat nogen mængder for import og eksport af dette papir og pap. Det antages at de mængder som importeres med produkter modsvares af de mængder der eksporteres med danske produkter, og der ses derfor bort fra denne mængde.

Deponering af papir og pap sker formentlig kun i meget begrænset omfang. Der findes ingen undersøgelser, der belyser hvorvidt der deponeres papir og pap. Det skønnes at det drejer sig om meget små mængder, og at det primært vil dreje sig om papir og pap fra byggeri og nedrivningsaffald. I Figur 2.1 er der ikke angivet nogle pile for fordelingen af nyt papir til deponi, men i den endelige opgørelse antages at ca. 2% af det teoretiske potentiale, svarende til 26.649 tons, vil blive deponeret (se evt. note 1 under Figur 2.2). Papir deponeres bl.a. med tagpap og beklædte gipsplader.

På baggrund af ovenstående beskrivelser er der i Figur 2.2 lavet en fordeling af det nye papir på de fire returpapirkvaliteter samt forbrænding, spildevand og deponi. I Tabel 2.4 angives mængderne.

Figur 2.2:
De forskellige papir- og papkvaliteter på det danske marked for år 2000, fordelt henholdsvis som nyt papir og returpapir samt bortskaffelsesformerne spildevand, forbrænding og deponi. Forbruget af nyt papir er opgjort som ni kvaliteter og returpapir som fire kvaliteter. Pilene markerer fordelingen af nyt papir i procent. Hvor intet er angivet er der tale om 100%.

Avispapir, ubestrøget mekanisk og bestrøget mekanisk antages at gå 100% til returpapirkvaliteten "aviser og blade". Ubestrøget mekanisk papir tilhører en relativ dårlig kvalitet og anvendes til forskellige hæfter og sandsynligvis også til ugeblade/reklamer. Bestrøget mekanisk anvendes til ugeblade/reklamer.

Ubestrøget træfrit er en bedre kvalitet end det mekaniske produkt, men dog tilhører selve kvaliteten ubestrøget en relativt dårlig papirkvalitet. Kvaliteten inkluderer de fleste typer kontorpapir (formularpapir, kopi- og printerpapir, bogpapir), og det antages at 100% ender i returpapirkvaliteten "blandet papir og pap".

Bestrøget træfrit er som følge af sin behandling mere modtagelig for trykfarver og bruges da også til kvalitetstryk og andre grafiske formål. Kvaliteten antages 100% at ende i returpapirkvaliteten "bedre kvaliteter".

Aftørringspapir består af toiletpapir, køkkenrulle, servietter og lignende. Det antages at 60% ender i spildevandssystemet (toiletpapir) og 40% til forbrændingsanlæggene (køkkenrulle, servietter mv.).

Andet papir som består af papir til industrielle og specielle formål antages 100% at blive forbrændt.

Indpakningspapir består af emballagepap, papirsække samt fedtafvisende papir, hvor kun emballagepap egner sig til genanvendelse. Det antages at 20% går til genanvendelse med returpapirkvaliteten "blandet papir og pap" og 80% til forbrænding.

Papir til bølgepap bruges kun til bølgepap. Det antages at mængden primært vil genfindes i returpapirkvaliteten "bølgepap", mens en mindre del bliver forbrændt, f.eks. i form af pizzabakker, der er forurenet med mad og derfor ikke kan genanvendes. Det antages at 10% forbrændes, mens 90% genfindes i returpapirkvaliteten "bølgepap".

Æskekarton og andet karton bruges til kartonnager til forbrugerprodukter, eksempelvis madvarer og væskebeholdere. Det antages at fordelingen er 60% til returpapirkvaliteten "blandet papir og pap" og 40% til forbrændingsanlæg.

Det teoretiske genanvendelsespotentiale beregnes som det samlede papir- og pappotentiale i Danmark fratrukket de mængder, der ikke ender i returpapirsystemet. Tabel 2.4 angiver det teoretiske genanvendelsespotentiale.

Tabel 2.4:
Forudsætninger for beregning af det teoretiske potentiale, der består af det samlede papirforbrug fratrukket de papir- og papmængder, der forudsættes også fremover at skulle bortskaffes på anden vis. Der regnes med bortskaffelse til henholdsvis spildevandsrensning (slam) og forbrænding (primært fra dagrenovation).

1) Se note 1 til Figur 2.2.

Det teoretiske genanvendelsespotentiale fordelt på de fire returpapirkvaliteter sammenlignes med de faktisk indsamlede mængder for år 2000 i Tabel 2.5. Differencen mellem de indsamlede mængder og det teoretiske genanvendelsespotentiale giver det ikke-udnyttede potentiale.

Tabel 2.5:
Teoretisk genanvendelsespotentiale fordelt på returpapirkvalitet.

Det teoretiske ikke-udnyttede potentiale giver en idé om hvilke returpapirkvaliteter, der bør satses på for at opnå højere indsamlingsmængder. Det bemærkes at fordelingen af ny papir til returpapir i Figur 2.2 er af stor betydning for det teoretiske potentiale for de fire returpapirkvaliteter.

For at kontrollere om de fordelte mængder papir og pap i de teoretiske potentialer stemmer overens med mængderne af nyt papir og pap, laves en kontrolberegning for aviser i returpapirkvaliteten "aviser og blade". De indsamlede mængder "aviser og blade" udgøres for år 2000 ca. af 60-65% aviser (Miljøstyrelsen, 2002q). Hvis denne procentfordeling ganges på det teoretiske genanvendelsespotentiale for "aviser og blade" (375.000 tons) fås et indhold af aviser i fraktionen på 225.000-244.000 tons. Dette stemmer godt overens med mængden af nyt avispapir, der i Tabel 2.2 er angivet til 246.000 tons. Det har ikke været muligt at lave tilsvarende kontrolberegninger for de øvrige returpapirkvaliteter.

Såfremt hele det teoretiske genanvendelsespotentiale på 1.045.043 tons indsamles til genanvendelse, vil der opnås en indsamlingsprocent på 78% i forhold til potentialet på 1.333.000 tons. Reelt blev der indsamlet 682.000 tons i år 2000 (Miljøstyrelsen, 2002q) svarende til 51% af potentialet.

2.7 Sammenfatning

I tabel 2.6 ses de samlede affaldsmængder for papir og pap fra 2000, samt den mængde papir og pap som det realistisk vil være muligt at genanvende.

Tabel 2.6:
Affaldsmængder af papir og pap.

Mængderne i tabel 2.6 er fremkommet ud fra at der generelt for papir og pap er en teoretisk genanvendelsesprocent på 77% af forbruget af papir og pap. Denne procent svarer til det samlede papirforbrug fraregnet tissue-papir og snavset emballagepapir, som ikke vil blive genanvendt.

Ud af den teoretiske genanvendelsesprocent på 77% af forbruget vil det kun være praktisk muligt at indsamle cirka 80%. Det er disse mængder, der ses i tabel 2.6 som "Realistisk potentiale" (opnås ved at gange de to procentsatser med affaldsmængden).

De 77% (teoretiske genanvendelsesprocent) og 80% (indsamlingseffektivitet) der ligger til grund for tallene i tabel 2.6, dækker generelt for alle genanvendelige typer af papir og pap tilsammen, selvom der formentlig findes mindre forskelle på, hvor meget det er muligt at indsamle.

Tabel 2.6 viser at der i 2000 var cirka 140.000 tons papir og pap, som blev energiudnyttet i stedet for at blive genanvendt. Den realistiske indsamlingsprocent opnås dog allerede i flere kommuner [Sørensen, 2002].