|
Ressourcebesparelser ved affaldsbehandlingen i Danmark 3 Træ
3.1 LovgivningTræaffald er omfattet af Bekendtgørelse om affald (Miljøministeriet, 2000b), hvoraf det fremgår at ren træflis og andet rent træaffald fra træforarbejdningsvirksomheder er fritaget for affaldsafgift. Træ er ligeledes omfattet af Bekendtgørelsen om biomasseaffald (Miljøministeriet, 1997b), der fastsætter regler for håndtering af træaffald. Der er ikke i lovgivningen nogen krav om frasortering af træ (ud over imprægneret træ), men de enkelte kommuner kan fastsætte egne regulativer om frasortering. Der er i dag flere kommuner som sorterer træ fra til genanvendelse, heriblandt Vejle og Jelling kommuner (Lübben, 2002). Det skønnes at det ud over de regulativfastsatte sorteringskrav ofte vil være økonomisk attraktivt at udsortere spildtræ, der kan genanvendes eller nyttiggøres som brændsel (Vestforbrænding, 1999). 3.2 ForbrugDet har ikke været muligt at fastsætte forbruget for træ i det danske samfund for andet end emballager af træ. Dette skyldes blandt andet omfanget af den anvendelse der sker af træ, både i byggeriet og som forskellige produkter, møbler mv. Den samlede forsyning af træemballage var i år 2000 på ca. 151.000 tons og bestod hovedsageligt af paller og kasser (Miljøstyrelsen, 2002i). 3.3 GenanvendelsespotentialeDer findes ingen litteratur der omhandler de genererede mængder af rent træaffald i Danmark. I det følgende redegøres derfor for de to forskellige opgørelser fra henholdsvis ISAG og Danmarks Statistik, som udelukkende beskriver de registrerede mængder. Det samlede affaldspotentiale estimeres ud fra oplysninger fra Vejle og Jelling Kommuner, der opskaleres til landsplan ud fra en række antagelser, som beskrives nedenfor. Disse kommuner har gennem en årrække modtaget nogenlunde konstante mængder træaffald. Indberetninger til ISAG omfatter affaldsfraktionen ”træ”, som består af træ fra erhverv- og bygge- og anlægsvirksomhed indsamlet med henblik på oparbejdning (Miljøministeriet, 2000b). Træemballage hører også til fraktionen. Der er for år 2000 registreret 80.630 tons træ til ISAG (Miljøstyrelsen, 2002h). Ikke alle kommuner frasorterer rent træ (Lübben, 2002) og det kan antages at de indberettede mængder derfor er ufuldstændige. Fraktionen kan indeholde imprægneret træ, selvom dette frasorteres separat (Lübben, 2002). I Danmarks Statistiks Udenrigs- og Varestatistikker eksisterer der en fraktion ”affald og skrot af træ”, som indeholder oplysninger om de registrerede mængder træaffald (Danmarks Statistik, 2000a), (Danmarks Statistik, 2000b). I (Miljøstyrelsen, 1997e) vurderes det at denne fraktion kun indeholder relativt begrænsede mængder imprægneret træ. Der findes danske virksomheder, der har specialiseret sig i at indhente træspåner og andet træaffald fra træforarbejdende virksomheder, og dette affald sælges blandt andet som strøelse til kyllingefarme samt genanvendes i produktionen af nye spånplader (Henriksen, 2002). Ifølge statistikkerne blev der i 2000 genereret i alt ca. 6.000 tons træaffald i Danmark, mens den importerede mængde udgjorde 123.000 tons. Det vurderes ikke som realistisk at der kun er genereret 6.000 tons træaffald. I nedbrydningsbranchen har man traditionelt genbrugt døre, vinduer, tømmer, gulvbrædder og andet af træ (Lauritzen, 1996), men der findes ingen opgørelser over mængderne. Hidtil har genbrug været afhængig af afsætning til private selvbyggere, og dette træ afsættes i reglen direkte fra byggeprojekterne, hvilket er en af årsagerne til den manglende registrering af affaldstræ. Genanvendelsesindsatsen har derimod været koncentreret om at organisere og industrialisere processen, så der kan foregå en mere professionel og rationel genanvendelse af træ fra bygge- og anlægssektoren. Genanvendelse af træ sker primært i form af:
Gammelt tømmer vil ofte have en højere brudstyrke end nyt træ, da det som regel har haft en længere vækstperiode, hvilket derfor i visse tilfælde vil gøre genanvendelse af træ mere egnet end brug af nyt træ. En bedre genanvendelsesindsats over for træ omfatter generelle undersøgelser som mængder, strømme, anvendelsesmuligheder og miljøforhold (Lauritzen, 1996). For Vejle og Jelling kommuner har de indsamlede mængder træ været stabile over en årrække (Lübben, 2002). I disse to kommuner genanvendes mere end 50% af træaffaldet, hvor det neddeles og bruges som strukturmateriale ved slamkompostering, resten forbrændes, mens en meget lille del henlægges med henblik på senere genanvendelse (Lübben, 2002). De indsamlede mængder er ikke udtryk for det samlede affaldspotentiale, som givetvis vil være højere end de mængder, som rent faktisk indsamles (Lübben, 2002). Mængderne er derimod udtryk for det realistiske potentiale. Oplysningerne fra disse to kommuner anvendes i Figur 3.1 til at lave et estimat over de samlede mængder træaffald i Danmark. Estimatet er meget usikkert og baserer sig på følgende antagelser:
Figur 3.1:
Under de forudsætninger som er nævnt over figuren, kan der indsamles omkring 87 kg affaldstræ pr. person, svarende til omkring 460.000 tons/år. De genanvendte mængder i ISAG udgør ca. 81.000 tons, hvilket indikerer at omkring 20% af de samlede mængder affaldstræ blev indsamlet til genanvendelse i 2000. Det bemærkes igen at det estimerede affaldspotentiale er meget usikkert, og en yderligere indsats bør foretages for at verificere estimatet. De største affaldsmængder af træ forventes fra byggeri og anlæg samt træ- og møbelfabrikker, snedkerier og savværker (Henriksen, 2002). Meget træ genanvendes eller genbruges direkte uden nogensinde at blive indleveret til containerpladser eller oparbejdningsvirksomheder, f.eks. ved selvbyggeropgaver eller andre bygge- og anlægsprojekter. Ligeledes bliver meget træ forbrændt i halmfyr hos virksomheder eller private. Told & Skat i Holstebro gennemførte en kontrol på 6 virksomheder i år 2000, der afslørede at der på alle 6 virksomheder foregik en ulovlig transport af træaffald til halmfyring i landbruget (Affaldsinfo, 2001). De seks virksomheder, der både var produktionsvirksomheder og såkaldte professionelle aftagere af affald, fik tilsammen en ekstraregning på 8 mio. kr. fra Told & Skat for manglende betalinger af affaldsafgift. Der kan være tale om betydelige "besparelser" for en virksomhed ved at sende træaffald direkte til landbruget til afbrænding i halmfyr fremfor at sende affaldet til et registreret affaldsforbrændingsanlæg (Affaldsinfo, 2001). Ligeledes har Told & Skat konstateret at virksomheder selv afbrænder træaffald i eget fyr uden at opgive dette til Told & Skat, således at virksomhederne undgår at betale affaldsafgift. Hvor stort omfanget er af den ulovlige transport af affald fra træindustri til landbruget vides ikke. Stikprøven fra Holstebro tyder på at der er tale om en betydelig "affaldstrafik" (Affaldsinfo, 2001). Det er ikke muligt ud fra de givne oplysninger at estimere hvor store mængder af det ikke-indsamlede affaldspotentiale på ca. 380.000 tons (460.000 ÷ 81.000 tons) der fordeler sig på forbrænding eller genanvendelse hos virksomheder og private. Det antages at ret store mængder træaffald sorteres sammen med småt/stort brændbart affald på containerpladserne i de kommuner der ikke særskilt frasorterer træaffald. 3.4 SammenfatningTabel 3.1 viser de samlede affaldsmængder for træ samt det realistiske potentiale, som for træ kun er tilknyttet affaldsforbrænding. Tabel 3.1:
Det realistiske genanvendelsespotentiale er for træ sat til 0, da affaldstræ i praksis anvendes til fyring på mindre fjernvarmeværker. Derudover anvendes træflis enkelte steder til andre formål, men dette er ikke vurderet som egentlig genanvendelse. Det antages at det ikke er nødvendigt at deponere affaldstræ på grund af forurening, og at træ således forbrændes 100% ved den optimerede behandling.
|
