| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Ressourcebesparelser ved affaldsbehandlingen i Danmark

7 Asfalt

7.1 Lovgivning

Der er en ændring af Affaldsbekendtgørelsen på vej omhandlende asfalt, hvor de to primære ændringer i forhold til praksis i dag er at asfalt fremover ved udlægning ikke må støve (dvs. det skal holdes fugtigt), samt at asfalten skal komprimeres eller stampes (Miljøstyrelsen, 2002x).

7.2 Potentiale

Produktionen af asfalt opgøres i (Eriksen, 1998) for perioden 1992-1996 og er vist i Tabel 7.1.

Tabel 7.1:
Potentialet af asfalt for perioden 1992-1996 (Eriksen, 1998). Der er ikke fundet oplysninger om potentialet for 2000.

Der er ikke fundet oplysninger for potentialet i år 2000. Potentialet har været ret stabilt i perioden 1992-1996, og det forventes at potentialet for 2000 er i samme størrelsesorden.

7.3 Genanvendelsespotentiale

Genanvendelse foregår enten på stationære anlæg eller ved direkte genanvendeslse på vejen (mobile/semimobile anlæg), som her defineres som genbrug. Stationær genanvendelse er den mest anvendte form, og på disse anlæg nedknuses gammel opbrudt asfalt, som efterfølgende transporteres til udlægning enten som bærelag på vej eller som erstatning for stabilgrus. Mobile anlæg betegnes også som ”kørende anlæg”, hvor asfalten affræses, nedknuses og udlægges direkte som nyt bære- eller slidlag. Semimobile anlæg er mindre enheder, der relativt nemt kan transporteres til nye vejprojekter, hvor de i princippet fungerer som stationære anlæg (Eriksen, 1998). Den mobile genanvendelse er mest udbredt på større vejprojekter, f.eks. hoved- og motorveje, men mindre anlæg anvendes også ved småreparationer, ledningsarbejde og lignende (Miljøstyrelsen, 1992a).

Den mængde asfalt der behandles på de mobile kørende anlæg, opfattes ifølge (Miljøstyrelsen, 1993b) ikke som affald og indgår derfor ikke i de registrerede mængder asfalt i ISAG. Det er denne mængde som her defineres som genbrug. De registrerede mængder i ISAG udgøres derfor kun af genanvendte mængder på stationære asfaltfabrikker samt semistationære anlæg.

(Eriksen, 1998) opgør mængden af genanvendt asfalt fra både stationære, semistationære og mobile anlæg i årene 1993-1996. I samme periode har andelen af asfalt behandlet på mobile, kørende anlæg været ret stabil med et gennemsnit på 37% af de totale genanvendte mængder.

Der er i ISAG registreret 550.000 tons asfalt til genanvendelse, men dette omfatter kun stationære og semimobile anlæg. Under den antagelse at 37% behandles på mobile kørende anlæg (som for perioden 1993-1996), behandles i alt 318.000 tons ved genbrug, og i alt genanvendes og genbruges derfor 550.000 tons i år 2000.

Tabel 7.2:
Oversigt over genanvendte og genbrugte mængder asfalt (Eriksen, 1998)

Som nævnt i afsnit 7.2 er der ikke fundet oplysninger om potentialet for 2000, men det forventes at potentialet er i samme størrelsesorden som for perioden 1992-1996, hvor potentialet har været ret stabilt. Hvis denne antagelse er korrekt, ses der ved at sammenholde med Tabel 7.2, at der i 2000 blev genanvendt en meget større andel af asfalten end i perioden 1992-1996.

Gammel asfalt kan genanvendes næsten fuldt ud og indgår i produktionen af ny asfalt på lige fod med nye råvarer (Miljøstyrelsen, 1992a). Det har ikke været muligt at fastsætte den mængde, som hverken genanvendes eller genbruges, og det antages i nærværende rapport, at det drejer sig om 2% af den mængde som genanvendes, svarende til 17.367 tons.

7.4 Sammenfatning

Tabel 7.3 viser affaldsmængderne fra 2000 for asfalt, samt det realistiske potentiale for asfalt.

Tabel 7.3:
Affaldsmængder af asfalt.

Det ses af tabellen at affaldshåndteringen af asfalt i 2000 stort set svarede
til det realistiske potentiale. Udgangspunktet for beregningen af det realistiske potentiale er at asfalt genbruges i mobile anlæg og genanvendes, når det transporteres til stationære anlæg for forarbejdning af asfalt. Genbrug udgør 36% af den samlede affaldsmængde, og resten går som udgangspunkt til genanvendelse. En mindre mængde af asfalten er dog forurenet og må derfor deponeres. Denne mængde svarer for asfalt til 2% af den samlede affaldsmængde, og det er dermed 62% der udgør det realistiske genanvendelsespotentiale, hvilket svarer til 550.000 tons/år. På grund af de høje deponeringsafgifter forventes det teoretiske genanvendelsespotentiale at være lig det realistiske genanvendelsespotentiale. Det realistiske genanvendelsespotentiale svarer til mængden der blev genanvendt i 2000 og det er dermed kun for deponi og genbrug at der er en mindre variation imellem det realistiske potentiale og affaldsmængden for 2000.

Det skal slutteligt nævnes at den anvendte skelnen imellem genbrug og genanvendelse er marginal for asfalt, idet genbrug er hvis asfalten genanvendes direkte, mens genanvendelse er hvis asfalten afhentes fra et centralt depot til ny anvendelse. Den reelle forskel imellem de to termer er således at der for genanvendelse er ekstra transport forbundet med brugen af den brugte asfalt.