|
Ressourcebesparelser ved affaldsbehandlingen i Danmark 11 Planglas
Planglas findes primært som vinduesruder i byggeriet. Derudover findes en mindre mængde planglas i form af hærdet og farvet glas, lamineret glas, bagruder med varmetråde og trådglas i øvrigt. Planglas kan opdeles i nedenstående kategorier (Jensen, 2002):
Floatglas. Almindeligt vinduesglas som vi kender det i dag, kaldes for floatglas. Navnet kommer af produktionsmetoden, som blev opfundet i 1950'erne. Alt vinduesglas som bliver solgt i Danmark er importeret fra glasværker i f.eks. Sverige, Tyskland og Frankrig. Spejle består af almindeligt floatglas, som har en flerlagsbelægning på bagsiden; sølv i bunden for at skabe et højreflekterende lag og derover et eller flere dæklag for at beskytte den fugtsarte sølvbelægning. Energiglas giver god varmebalance, økonomi og rumkomfort. Energiglas lader som almindeligt glas solens lys og energi passere igennem ruden ind i rummet. Samtidig kaster lavemissionsglasset den langbølgede rumvarme tilbage i rummet. På den måde udnyttes solens energi, samtidig med at varmetabet fra rummet reduceres. Energiglas er coatede med en ganske tynd metalhinde. Belægningen er næsten usynlig, men glasset kan også fås med forskellige farvenuancer. Sikkerhedsglas (hærdet glas) er en type sikkerhedsglas med meget høj brudstyrke. F.eks. har hærdet glas i 5 mm tykkelse samme brudstyrke som 12 mm tykt uhærdet glas. Knuses hærdet glas, er splinterne små og uden skarpe kanter. Dette er en stor fordel, når det f.eks. drejer sig om personsikkerhed. Lamineret glas består af 2 lag glas, som enten er varmet eller støbt sammen med andre materialer, som f.eks. folielaminat eller støbelaminat i en sandwichkonstruktion. Knuses en rude med lamineret glas, bliver skårene hængende i ruden. Derfor er det ikke mindst i tagflader vigtigt at vælge ruder med lamineret glas som det indvendige glas. Også ved indbrudssikring kan det være en god ide at anvende lamineret glas, idet selve indbrudstiden forlænges. Glassets lyddæmpende egenskaber øges ved laminering, fordi de forskellige materialetyper bryder lydbølgerne, som derved ikke forplantes så kraftigt. Hærdet glas kan også anvendes til fremstilling af lamineret glas. Trådglas fremkommer ved at lægge et svejset ståltrådsnet mellem to lag opvarmede, bløde glas, som herefter valses sammen. I tilfælde af brand fastholder trådnettet splinterne og forhindrer flammer i at brede sig. Sikkerhedstrådglas med et stærkere trådnet kan ud over at være et flammestoppende glas også opfylde kravene til personsikkerhed. 11.1 LovgrundlagetIndsamling af planglas til genanvendelse er ikke omfattet af lovgivningen. I ”Cirkulære om kommunale regulativer om sortering af bygge- og anlægsaffald” (Miljøstyrelsen, 1995a) er der angivet krav om sortering af minimum syv forskellige affaldsfraktioner, men heri indgår ikke planglas. Det er op til de enkelte kommuner at anvise affald af planglas på containerpladserne. I mange kommuner er der etableret specielle afsætningssteder for planglas, hvor rammen spændes fast, og selve glasset slås ud og bliver til skår. 11.2 Potentialet af planglasDer findes ingen opgørelser, der viser potentialet for planglas år 2000. I 1996/1997 blev der iværksat en større undersøgelse af planglas med henblik på at analysere potentialet for planglas samt mulighederne for genanvendelse (Miljøstyrelsen, 1997f). I rapporten skønnes potentialet ud fra oplysninger om produktionen af ruder og vinduer, og det fremgår at der i 1996 produceres 2.480.000 m2 ruder til det danske marked. Denne mængde omregnes ud fra en forudsætning om at en standardrude fylder 1 m2 og vejer 20,8 kg pr. 2-lags rude, hvoraf potentialet af nyt glas bliver 51.584 tons i 1996. Tendensen var i 1996 at produktionen af vinduer var steget med ca. 20% over en femårs periode. Der er i en længere årrække bygget og renoveret stadigt flere og større glaspartier i byggeriet som følge af udviklingen af glaskonstruktioner med større isoleringsevne samt ændringer i bygningsreglementet. Det forventes således at potentialet af planglas er steget frem til i dag i forhold til potentialet i 1996. For år 2000 er der i nærværende rapport lavet en analyse af de varenumre i Danmarks Statistiks Udenrigshandel (Danmarks Statistik, 2000a), som alle omhandler import og eksport af planglas. Da der ikke fremstilles planglas i Danmark, udtrykker nettoimporten det danske forbrug. Tabel 11.1 viser oversigten over de importerede og eksporterede mængder. Tabel 11.1:
11.3 Teoretisk genanvendelsespotentialeAffald af planglas opstår næsten udelukkende ved produktionen af ruder og vinduer samt inden for byggesektoren ved nedrivning, renovering og nybygning. Afsætningsmulighederne er generelt gode for planglasaffald, og i branchen skønnes at man i Danmark er kommet langt med henblik på at indsamle og genanvende planglas. I Tyskland genanvendes relativt mere end i Danmark, hvilket tilskrives højere afgifter på at komme af med planglasaffaldet (Schønwald, 2002). Mængden af planglasaffald i Danmark for perioden 1996-2000 fremgår af Tabel 11.2. Planglasaffald udgør i år 2000 ca. 36.300 tons (Krogh, 2002). Tabel 11.2:
Planglasaffald bortskaffes efter brug ved knusning (Krogh, 2002). I Danmark deponeres kantkonstruktioner med glas, mens affald af brugte ruder genanvendes til produktionen af glasflasker og glasuld (Krogh, 2002). Disse produktioner kan ikke fremover aftage mere glasaffald, hvorfor en del må deponeres eller eksporteres som glasaffald (Krogh, 2002). I dag deponeres planglasaffald mest på grund af manglende renhed (Krogh, 2002). I teorien kan alle typer glas genbruges eller genanvendes. Dog vil nogle typer være sværere at genanvende, hvilket f.eks. gælder for spejle, der er coatede med et sølvlag. I praksis afhænger de indsamlede mængder af både afgifter samt effektiviteten og muligheden for indsamling. En oversigt over sortering af glasholdigt bygge- og anlægsaffald viser følgende (Eriksen et al., 2000):
Generelt tilbydes inden for glasbranchen at glas tages retur f.eks. ved byggeprojekter (Schønwald, 2002). Der tages et gebyr for at tilbagetage glasset, hvilket skal ses i forhold til de gebyrer der ellers skal betales for at komme af med glasaffaldet til affaldsselskaber. Fraktionen af det tilbagetagne glasaffald kaldes inden for branchen for "glasmix". Glasmix tilbagetages af rudeproducenter og videresælges til glashandlere. Glasmix er typisk forurenet med lister, fugemasse, papir eller andet, og der kræves derfor manuel demontering af glasmaterialet, før det kan oparbejdes til genanvendelse. Oplysninger indhentet til nærværende rapport tyder på, at det er for dyrt at bruge dette glas til direkte genbrug, fordi det er et stort arbejde at frigøre glasset fra lister, fugemasser m.m. I stedet grovsorteres glasmix og glasset sendes til omsmeltning og oparbejdes til isoleringsprodukter, emballageglas eller eventuelt til planglasproducenter, hvis glasset ikke indeholder for store mængder forureningskomponenter. Erfaringer fra et nedrivningsprojekt i 1999 viste hvordan byggeaffald, herunder affald af glas, håndteres (Eriksen et al., 2000). Nedrivningsprojektet bestod af en boligblok fra 1960'erne. Projektet viste at kun rent glas leveres til genanvendelse, mens isoleringsmaterialer (glasuld) leveres til deponi. I den udstrækning, det ikke er muligt at finde afsætning for hele vinduer, har Saint-Gobain Isover A/S etableret en ordning for modtagelse af skår. Skåraffaldet modtages med henblik på at anvende materialet som erstatning for sand i forbindelse med produktionen af glasuld. I henhold til renhedskravene til levering af planglas til Isover A/S, omfatter planglas vinduesruder og bilruder, men ikke hærdet glas, lamineret glas, bagruder med varmetråde og trådglas i øvrigt (Miljøstyrelsen, 1997f). Der findes ingen oplysninger om indsamlede affaldsmængder af planglas for år 2000. I indregistreringen til ISAG skelnes ikke mellem forskellige typer glas. De registrerede mængder flasker og glas til genanvendelse i ISAG udgør i alt ca. 108.000 tons (Miljøstyrelsen, 2002h), men består af alle former for glas - både glasemballager, planglas og andet. Et af de største problemer ved genanvendelse af planglas er tilstedeværelsen af forureningskomponenter. Forureningskomponenter i glasaffald består typisk af (Miljøstyrelsen, 1997f):
Planglasaffald genanvendes blandt andet i produktionen af glasuld, hvor en meget lille del (kan groft antages at være i størrelsen <5%) af de modtagne glasmængder stammer fra byggesektoren, og resten stammer fra konverteringsindustrien (Lauritsen, 2002). Dette planglas består af rene fraktioner, primært i form af afklip fra produktionen af ruder og vinduer. I 2000 blev der genanvendt ca. 26.000 tons planglasaffald i produktionen af glasuld, hvoraf ca. 13.600 tons planglasaffald stammer fra Danmark og resten importeres fra Sverige og Finland (Lauritsen, 2002). Heri antages at være inkluderet den mængde affald som stammer fra afklip m.m. fra konverteringsindustrien. Desuden anvendes planglasaffald på Holmegaard til produktionen af glasemballage. Der er ifølge (Miljøstyrelsen, 2002l) indleveret 1.730 tons skår til Rexam Holmegaard, der antages at bestå af 100% planglasaffald, selvom kategorien omfatter "planglas, glødelamper mv.". I alt vil således omkring 15.400 tons/år gå til genanvendelse. Ca. 20% af alle udtagne vinduer bliver solgt til direkte genbrug (Miljøstyrelsen, 1997f). Der udskiftedes i 1996 2.340 tons planglas med ruder pr. år. Hvis denne mængde antages også at gælde for år 2000, vil således omkring 470 tons planglas sælges til direkte genbrug. Der vil være en rest af planglas tilbage i de rammer fra ruder som leveres til containerpladser, og disse vil gå til forbrænding. Det antages at denne mængde udgør 5% af det teoretiske genanvendelsespotentiale, svarende til 1.800 tons. Den resterende mængde planglasaffald antages for år 2000 at blive deponeret, og denne udgør 18.700 tons. Det antages at det teoretiske genanvendelsespotentiale udgør den mængde som genanvendes i år 2000 (15.400 tons) plus 80% af den mængde som i 2000 går til deponi og forbrænding. Under disse antagelser vil det teoretiske genanvendelsespotentiale være 31.700 tons. Tilbage er der en restmængde på ca. 4.100 tons, som antages at gå til henholdvis forbrænding (5%) og deponi. 11.4 SammenfatningI tabel 11.3 ses affaldsmængderne for planglas samt det realistiske potentiale. Tabel 11.3:
Dette betyder at genanvendelsespotentialet for planglas er 72%, svarende til cirka 25.000 tons pr. år, hvor der i år 2000 blev genanvendt en mængde på 15.700 tons. Der er således i forhold til 2000 et potentiale for at genanvende cirka 10.000 tons, som på daværende tidspunkt blev deponeret.
|
