| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Ressourcebesparelser ved affaldsbehandlingen i Danmark

12 Plast

Der findes et væld af plastmaterialer på markedet, og i nærværende rapport er der udvalgt følgende fem plastmaterialer: PVC, PE, PP, PET og PS/EPS.

Der findes overordnet set to typer plast – termoplast og hærdeplast. (Miljøstyrelsen, 2002n) oplyser at genanvendelsesmulighederne for hærdeplast er meget ringe. Hærdeplast anvendes stort se ikke til emballageformål, ligesom den kemiske struktur af hærdeplastmaterialer vanskeliggør genanvendelse. Ifølge (Miljøstyrelsen, 2002n) udgør termoplast ca. 90% af plastforbruget i EU, mens oplysninger fra den europæiske organisation af plastproducenter viser at termoplast udgør ca. 80%.

Der findes ingen statistikker eller opgørelser, som på detaljeret niveau giver sikre data om mængder for disse plasttyper, hverken i forbindelse med fastsættelse af omsatte potentialer (forbruget) eller i forbindelse med affaldspotentialet.

Tabel 12.1 viser de mest almindelige plasttyper samt deres anvendelser. De materialer som behandles i rapporten består af PE, PET, PP, PS/EPS og PVC og er markeret med fed i tabellen.

Tabel 12.1:
Plasttyper, plastnavne og anvendelser (Miljøstyrelsen, 2002n), (APME, 2002), (Krogh, 1999), (Jensen et al., 2000). De materialer, der er markeret med fed er de materialer, som behandles i denne rapport.

12.1 Lovgrundlaget

Lovgivningen gælder primært for PVC og transportemballager af plast og omfatter Emballagedirektivet, Transportemballageaftalen, Affald 21 samt affaldsbekendtgørelsen. Ligeledes er visse plastmaterialer omfattet af forbrugsafgifter (Skatteministeriet, 1998b), (Skatteministeriet, 2001).

Kommunerne skal ifølge Affaldsbekendtgørelsens §36 stk. 2+7 anvise genanvendeligt transportemballageaffald af plast fra virksomheder til genanvendelse. PVC-affald er omfattet af Affaldsbekendtgørelsens §36 stk. 4-5+8 (erhverv) samt §41 stk. 5-7 (storskrald) og omfatter bl.a. krav om udsortering af PVC-affald til genanvendelse og ikke-genanvendeligt PVC-affald til deponi.

Ved indberetning til ISAG skal der benyttes kombinationslister, som er nærmere defineret i Affaldsbekendtgørelsen. For hver behandlingsform er der således defineret mulige kombinationer af affaldstype og affaldsfraktion (niveau 1). Plast som ren affaldsfraktion må kun registreres som plast til oparbejdning. Indberetningen til Miljøstyrelsen om affaldet skal indeholde opgørelser over mængderne af affald fordelt på erhvervsmæssige kilder, affaldstyper, behandlingsformer og affaldsfraktioner. Affaldsfraktionen "plast" skal ifølge Affaldsbekendtgørelsen ud over indberetning af mængderne for niveau 1 tillige indberettes for niveau 2. Niveau 2 er en opsplitning af niveau 1, og består af plastmaterialerne PVC, LDPE, HDPE, PP, PET, PS samt andet plast. Indberetningerne til niveau 2 skulle være Miljøstyrelsen i hænde senest den 31. januar 2001, og det er derfor ikke muligt til nærværende projekt at drage nytte af disse.

12.1.1 Affald 21

Hidtil har den danske genanvendelse af plastemballage udelukkende drejet sig om transportemballageplast, da det er her man opnår størst renhedsgrad, højest miljøgevinst og laveste indsamlingsomkostninger.

Med den seneste affaldshandlingsplan, Affald 21, vil der blive igangsat undersøgelser omkring muligheden for at indsamle dunke og flasker af plast fra husholdninger (Miljøstyrelsen, 1999a).

12.2 Potentialet

Der findes ingen opgørelser over det samlede danske potentiale af plast, og det er derfor forbundet med væsentlige usikkerheder at bestemme potentialet for plast, især på detaljeret niveau (Miljøstyrelsen, 2002g).

De mest detaljerede danske opgørelser om plast drejer sig udelukkende om emballageplast og omfatter Statistik for plastemballage (Miljøstyrelsen, 2002n) og Emballageforsyningsmængden 2000 (Miljøstyrelsen, 2002i). Plastemballagemængderne baseres på oplysninger fra Danmarks Statistik såvel som fra specielle indberetninger til disse opgørelser fra år 2000. Begge værker omfatter opgørelser over PE, PP, PET og PS, mens PVC ikke er omfattet.

Ud over disse referencer findes der overordnede plaststatistikker fra Organisationen af europæiske plastproducenter (APME), som omhandler hele plastpotentialet og ikke blot plastemballager. APME’s statistikker rummer en vis grad af usikkerhed, men må anses for at være de bedste opgørelser, der p.t. findes for plastpotentialer såvel i Danmark som i EU (Skov, 2002). APME’s statistikker fremkommer ved at organisationen får udarbejdet markedsanalyser af firmaet Taylor Nelson Sofres (efterfølgende anvendes betegnelsen TN-Sofres) (Mayne, 2002). Repræsentanter fra TN-Sofres besøger hvert enkelt medlemsland og kontakter såvel myndigheder som plastindustrien og indsamler data, der behandles statistisk (Skov, 2002). APME laver såvel beregninger af plastforbruget for Danmark, som af de skønnede mængder plast samt plasttyper der ender i affaldssystemet (APME, 2002), (Mayne, 2002). Mængden af plast i affaldssystemet estimeres af TN-Sofres med antagelser for blandt andet produkters levetider, pultekammereffekten etc. (Mayne, 2002). TN-Sofres har desuden estimeret den danske genanvendelsesrate og energigenvindingsrate, der beskriver hvor stor en procentdel af plastpotentialet som henholdsvis genanvendes eller forbrændes med henblik på energiudnyttelse (APME, 2002).

Plastindustrien i Danmark læner sig i høj grad op ad APME’s opgørelser, og har mulighed for at kommentere disse over for APME (Skov, 2002). Blandt andet på denne baggrund vil APME’s oplysninger i nærværende projekt i høj grad anses som ”gældende” for Danmark.

(APME, 2002) oplyser at det totale danske plastforbrug (plastpotentialet) er 604.000 tons for år 2000. Heraf vil nogle produkter af plast blive eksporteret (Mayne, 2002). Generelt er der ikke fundet danske oplysninger, der er lige så detaljerede. Forbruget omfatter ikke plastik som anvendes i ikke-plastiske produkter (f.eks. tekstiler og gummi) eller produkter, hvor plast udgør en minimal andel af det samlede produkt (f.eks. adhæsiver, coatingmaterialer, PE-film i Tetrapak-emballager).

Det fremgår ikke af APME’s oplysninger hvorledes det danske plastforbrug fordeler sig på plasttyper, men hvis det antages at fordelingen er identisk med fordelingen for hele EU, kan denne ses i Tabel 12.2.

Tabel 12.2:
Forbruget af plast i Danmark år 2000 (APME, 2002), (Mayne, 2002).

Da der ikke foreligger konkrete danske statistikker på det samlede plastpotentiale, anvendes i nærværende rapport APMEs opgørelser for det danske plastpotentiale på 604.000 tons (APME, 2002).

12.3 Indsamling af plast

Der er for år 2000 registreret 40.262 tons plast indsamlet til genanvendelse i ISAG-systemet (Miljøstyrelsen, 2002h). Dette omfatter produktionsaffald og emballageaffald, der er indsamlet og behandlet i Danmark. Virksomheder der indsamler plast uden at bearbejde det er ikke indberetningspligtige over for ISAG. Disse virksomheder eksporterer typisk det indsamlede plast til oparbejdning i udlandet, og derfor er de reelle mængder plast der indsamles til genanvendelse højere end angivet i ISAG, men der foreligger dog ingen dokumentation for disse mængder (Miljøstyrelsen, 2002k).

12.3.1 Emballageplast

Forbrugsmængden af emballageplast er i år 2000 157.000 tons (Miljøstyrelsen, 2002t).

Tabel 12.3:
Potentiale og indsamlede mængder af emballageplast for år 2000 (Miljøstyrelsen, 2002i), (Miljøstyrelsen, 2002n).

Det kan antages at den mængde emballageplast, som ikke indsamles til genanvendelse, i stedet vil blive forbrændt med øvrigt affald (Ottosen, 2002). Ifølge denne antagelse vil i størrelsesordnen 138.000 tons emballageplast forbrændes, formentlig primært med dagrenovation fra husholdninger.

12.4 Genanvendelsespotentiale

Det plastaffaldspotentiale i Danmark for år 2000 som er muligt at indsamle, er af TN-Sofres beregnet til 345.000 tons med et maksimalt potentiale på 362.000 tons (Mayne, 2002). Plastaffaldspotentialet for år 2000 er af TN-Sofres estimeret til at 7,2% (25.000 tons) blev indsamlet til oparbejdning, 75,3% (260.000 tons) blev forbrændt, og de resterende 17,5% (60.000 tons) har det ikke været muligt at indsamle. De mængder som ikke kan indsamles, består af kasserede produkter som eksempelvis nedgravede kabler, tv-apparater gemt væk i pulterkamre, udtjente biler etc. der eksporteres ud af Europa, ulovligt deponerede mængder mv. (Mayne, 2002). Plastaffaldspotentialet baseres på antagelser om produkters levetider, pulterkammereffekt etc. Ifølge ISAG blev der i 2000 indsamlet 40.000 tons plast til genanvendelse, hvilket er ca. 15.000 tons mere end estimeret af APME. Forskellen tilskrives at APMEs data er estimerede.

12.4.1 Diskussion af plastaffaldspotentialet

I det følgende diskuteres plastaffaldspotentialet, som er beregnet af TN-Sofres, og dette sammenlignes med danske opgørelser, hvor sådanne eksisterer. Danske undersøgelser findes til rimelighed for affaldsstrømmene af plast med henholdsvis transportemballager og husholdningsaffald. Transportemballager og plast i husholdningsaffald udgør tilsammen de væsentligste bidrag til plastaffaldsmængderne. De øvrige affaldsstrømme udgøres af byggeri og konstruktion, industri, landbrug, elektriske og elektroniske produkter samt biler. Der er ikke fundet danske opgørelser over affaldsstrømmene herfra, og derfor er der heller ikke lavet sammenligninger. De samlede affaldsstrømme er vist i Tabel 12.4.

Transportemballager. Affaldsstrømmen af transportemballage udgør ifølge TN-Sofres 65.000 tons (Mayne, 2002). Den danske transportemballageforsyningsmængde er opgjort til 65.363 tons. De to tal stemmer glimrende overens, men det første udgøres af affaldsmængden og det andet af forbruget. Det er realistisk at antage at hele forbrugsmængden af transportemballage vil ende i affaldet, og at der ikke vil ske en akkumulering i samfundet af plast af denne type. Under forudsætning af denne antagelse stemmer APMEs opgørelse for transportemballage overens med den danske.

Husholdningsaffald. Affaldsstrømmen af plast i husholdningsaffald udgør ifølge TN-Sofres 216.000 tons (Mayne, 2002). For at sammenligne med danske undersøgelser følger en diskussion, hvor især forskellige sorteringsforsøg, som er lavet af affald fra danske husholdninger, bruges til at komme med et realistisk bud på affaldsstrømmen af plast med affald fra husholdninger (dagrenovation samt storskrald), som kan sammenlignes med TN-Sofres’ mængde.

Det kan være vanskeligt at sammenligne APMEs opgørelser med eksisterende sorteringsforsøg, idet sorteringsforsøg baseres på forholdsvis rene fraktioner af et bestemt materiale, mens APMEs opgørelser er estimater af forventede mængder ud fra oplysninger fra konverteringsindustrien, livstidsbetragtninger m.m. Der vil således forekomme produkter ved sorteringsforsøgene, som indeholder plast, men ikke registreres som plast, idet de indeholder andre materialer (f.eks. metal) og derfor sorteres under andre kategorier. Det kan dreje sig om produkter som tekstiler, møbler, maskiner og lignende (Petersen, 2002). Mængderne af plast fra disse typer produkter er vanskelig at estimere, men sorteringsforsøg har f.eks. vist at beklædningstekstiler i storskrald udgør 3 kg/husstand/år, svarende til ca. 7.000 tons/år (Petersen et al., 1999). En større del beklædningstekstiler vil ligeledes bortskaffes med private tøjindsamlinger, ligesom gamle møbler og andre produkter i en vis grad sælges til genbrug på loppemarkeder og lignende. APMEs opgørelser indeholder ikke de mængder af plast som findes i produkter, hvori plast indgår i ikke-plastisk anvendelse (f.eks. tekstiler og gummi) eller i produkter, hvor plast udgør en meget lille del af det samlede produkt (f.eks. adhæsiver, Tetrapak-emballager) (Mayne, 2002).

Plast i husholdninglignende affald udgør ifølge Tabel 12.4 den største enkeltpost af plastaffald. (Miljøstyrelsen, 1994b) finder at plastemballage og andet af plast i dagrenovation fra husholdninger udgør henholdsvis 31 og 14 kg/husstand/år, svarende til i alt ca. 110.000 tons i år 2000. Nye enhedstal for dagrenovationen viser at de samlede mængder plast er stort set uændrede i forhold til undersøgelsen i 1994, på trods af at de totale mængder dagrenovation er faldet (Petersen, 2002).

Det antages således at plast i dagrenovationen for år 2000 var ca. 110.000 tons. Plast i husholdningslignende affald udgør ifølge APME ca. 216.000 tons (se evt. note 4 til Tabel 12.4), og differencen mellem de to opgørelser er ca. 100.000 tons. Det skønnes at denne difference på ca. 100.000 tons primært skal findes i det affald som bortskaffes med storskrald. Plast i storskrald forekommer som eksempelvis plastrør (herunder af PVC), plexiglas, tagplader, plastemballager (spande, kasser, dunke), isoleringsplader, tæpperør samt kasser, plader af polystyren og beklædningstekstiler.

100.000 tons plast i storskraldet svarer til ca. 40 kg plast/husstand/år, og det skønnes af (Petersen, 2002) at denne mængde er for stor til at kunne genfindes i storskraldet. Der er tidligere lavet sorteringsforsøg af storskrald, hvor der er fundet 8 kg plast/husstand/år (Petersen et al., 1999), svarende til ca. 20.000 tons plast for år 2000. Heri indgår ikke produkter som skummadrasser, borde/stole, fjernsyn, maskiner, tekstiler og lignende produkter, hvis disse er skønnet at indeholde større mængder af andet materiale (f.eks. metal og træ) og derfor er sorteret under andre kategorier end plast (Petersen, 2002). Det forventes således at den reelle plastmængde i storskrald er større end 20.000 tons, men det har ikke været muligt at indhente informationer til at bekræfte hvor store mængder plast dette drejer sig om.

På baggrund af ovenstående diskussion antages i nærværende projekt at APMEs opgørelse på 216.000 tons plast pr. år i husholdningslignende affald bør nedjusteres. Dette sker primært på baggrund af to ting: Enhedstallene for plast i dagrenovation i husholdninger vurderes at være ret veldokumenterede, og herfra stammer ca. 110.000 tons plast/år. Den resterende difference på godt 100.000 tons/år fra husholdninger bør kunne genfindes i storskrald, men vurderes af (Petersen, 2002) at være for høj til at kunne genfindes i storskrald. Ifølge (Petersen et al., 1999) bliver indsamlet omkring 20.000 tons/år ”ren” plast fra storskrald, dvs. der ikke indgår alle sammensatte produkter med plast. Det skønnes derfor at de totale mængder plast med storkrald er mere end 20.000 tons/år, og det antages groft at mængden er 40.000 tons/år, svarende til ca. 16 kg/husstand/år. Det påpeges at mængden er ret usikker, men at den vurderes som mere korrekt end mængden angivet i APMEs opgørelse (APMEs opgørelse svarer til ca. 40 kg/husstand/år). Derfor nedjusteres APMEs mængde plast i husholdningsaffald med 60.000 tons fra i alt 216.000 tons/år til 156.000 tons/år. Nedjusteringen på 60.000 tons fremkommer ved at fratrække de her antagede mængder plast i storskrald (40.000 tons) fra de godt 100.000 tons plastaffald, der er differencen mellem APMEs opgørelse (ca. 216.000 tons) og opgørelsen af dagrenovation ud fra sorteringsforsøg (ca. 110.000 tons).

De samlede plastaffaldsstrømme i Danmark antages således at fordele sig som angivet i Tabel 12.4.

Tabel 12.4:
Plastaffaldsstrømmene i Danmark. Den procentuelle fordeling er vist for både Danmark og EU. (Mayne, 2002), (APME, 2002).

I denne rapport antages affaldsmængden på 286.000 tons i år 2000 fra APME (angivet i Tabel 12.4) at udgøre det teoretiske genanvendelsespotentiale, idet det ikke har været muligt at indhente oplysninger om hverken samlede affaldsmængder eller teoretiske genanvendelsespotentialer. Efter al sandsynlighed vil det ”korrekte” teoretiske genanvendelsespotentiale være lavere end 286.000 tons, hvilket skyldes at meget plast vurderes at indgå i sammensatte produkter mv. Ligeledes er genanvendelsesmulighederne forskellige for forskellige plastmaterialer. Det påpeges derfor at det teoretiske genanvendelsespotentiale er meget usikkert.

12.4.2 Fordelingsnøgle

TN-Sofres benytter i egne beregninger en fordelingsnøgle af plastmaterialer for hver enkelt af de kilder, der er angivet i Tabel 12.4. Imidlertid er det kun fordelingsnøglerne for husholdningsaffald (og tilsvarende affald), der betragtes som pålidelige nok til at offentliggøre (Mayne, 2002), og derfor har det ikke været muligt at angive fordelingsnøglerne for de øvrige affaldskilder/sektorer. Ud over fordelingsnøglen for husholdningsaffald, offentliggør TN-Sofres dog en fordelingsnøgle for de samlede mængder plast i affaldssystemet. Det pointeres at begge fordelingsnøgler ikke er specifikke for danske forhold, men er de fordelinger som TN-Sofres anvender generelt for affald i EU. Fordelingsnøglerne er vist i Tabel 12.5.

Tabel 12.5:
TN-Sofres’ fordelingsnøgler for henholdsvis husholdningsaffald og totale mængder plastaffald (Mayne, 2002). Fordelingerne gælder for EU og er derfor ikke specifikt for Danmark.

I nærværende rapport antages fordelingsnøglerne fra TN-Sofres at gælde for danske forhold og sammenholdes med den øvrige danske litteratur. Eventuelt foretages en justering af mængderne, såfremt der er belæg for dette. Fordelingen af plastmaterialer i henholdsvis husholdningsaffald og de samlede affaldsmængder angives i Tabel 12.6. ”Øvrige affaldskilder” omfatter alle andre affaldskilder end husholdningsaffald, og plastmængderne herfor fremkommer ved at anvende fordelingsnøglen for de totale mængder plastaffald.

Tabel 12.6:
Fordelingen af plastaffald i Danmark for år 2000 (Mayne, 2002) 1)

12.4.3 PVC-affaldsmængder

I 1999 blev mængden af PVC-affald opgjort til mindst 34.000 tons. PVC opdeles normalt i blød PVC og hård PVC, som består af henholdsvis PVC med og uden blødgørere (Miljøstyrelsen, 1999d). Blød PVC indeholder 20-50% blødgørere (Miljøstyrelsen, 1999d). Fordelingen af blød og hård PVC i affaldsmængderne kendes ikke, men antages fordelingen at være den samme som for forbruget, er den henholdsvis 45% og 55% (Miljøstyrelsen, 2002p), svarende til ca. 15.000 tons blød PVC (inkl. phthalater) og 19.000 tons hård PVC.

Affaldsmængden fordeler sig på følgende behandlingsformer (Miljøstyrelsen, 1999d):

Genanvendelse sker af produkter som f.eks. rør. vinduer, tagplader og kabler (Miljøstyrelsen, 1999d).

Forbrænding sker af en bred vifte af produkter, f.eks. ledninger, gulve, tagrender, emballage (undtagen fra erhverv), legetøj, tekstiler, persienner, betalingskort, grammofonplader, kontorartikler, hospitalsartikler mv. (Miljøstyrelsen, 1999d).

Deponi sker hovedsageligt af produkter af blød PVC, f.eks. kabler, gulve og presenninger (Miljøstyrelsen, 1999d). Ifølge (Kristensen, 2002) er det i dag fuldt lovligt at deponere PVC-affald.

Størstedelen af PVC-produkter har lange levetider, oftest mere end 10 år, og inden for byggesektoren er levetider på 50-100 år ikke urealistiske (Miljøstyrelsen, 1997b). Som resultat heraf er mængden af brugt PVC, som indgår i affaldsstrømmene stadig relativt lave. Denne situation forventes at ændre sig over de næste 10 år, efter udløbet af et tiltagende antal PVC-produkters levetid, og hermed øges volumenet af PVC i affaldsstrømmene. Det forventes at renovering af bygninger vil bidrage med de første af disse PVC-produkter med lange levetider.

12.5 Genanvendelse

I indberetninger til ISAG fremgår det at der er indsamlet 40.262 tons plast, som alt sammen er registreret under behandlingsformen ”oparbejdning/sortering” (Miljøstyrelsen, 2002h).

Det vides ikke hvordan fordelingen af plastmaterialer er for disse 20.631 tons. Kun for PVC er der angivet en mængde på ca. 4.000 tons, som bliver genanvendt (Miljøstyrelsen, 1999d). Det antages at de øvrige materialer udelukkende består af termoplast, og at fordelingen af materialer svarer til fordelingen af forbrugsmængderne af materialerne, som fremgår af Tabel 12.2. De samlede genanvendte mængder fremgår ifølge disse antagelser af Tabel 12.7.

Tabel 12.7:
Genanvendte plastmaterialer i år 2000.

12.6 Forbrænding og deponi

De mængder som genanvendes eller forbrændes med husholdningsaffald, udgør ca. 70% af de samlede plastaffaldsmængder. De resterende ca. 30% af plastaffaldet antages at fordele sig med 50% til henholdsvis forbrænding fra øvrige kilder og 50% til deponi, bortset fra PE og PVC. Det antages at ingen PE bliver deponeret, og derfor vil 100% gå til forbrænding. PVC til genanvendelse, forbrænding og deponi følger Miljøstyrelsens opgørelse (Miljøstyrelsen, 1999d). Bortskaffelsesmetoderne fremgår af Tabel 12.8.

Tabel 12.8:
Bortskaffelse af plastaffald.

12.7 Sammenfatning

Det skal igen pointeres at antagelsen om at det teoretiske genanvendelsespotentiale er lig med affaldsmængden af plast på 286.000 tons/år er meget usikker. Formentlig vil en stor del af plastaffaldet ikke indgå i det teoretiske genanvendelsespotentiale. Dels er der forskel på hvor let et plastmateriale kan genanvendes, og dels om plastmaterialet indgår i sammensatte produkter.

Mængden af plastmaterialer fra husholdninger på 156.000 tons, der fremgår af Tabel 12.4, antages at gå 100% til forbrænding. Fordelingen af plastmaterialer i husholdningsaffaldet fremgår af Tabel 12.6.

Bortskaffelsmetoden for plastmaterialerne laves ud fra en række antagelser.
De genanvendte plastmaterialer er beskrevet i Tabel 12.7 og består primært af transportemballager (Miljøstyrelsen, 2002n).

Bortskaffelsesformerne for plastmaterialerne er sammenfattet i Tabel 12.9, som både angiver behandlingen i år 2000 samt de realistiske potentialer.

Tabel 12.9:
Affaldsmængder af plast.

IPU har tidligere vurderet at det er miljømæssigt relevant at genanvende plast fra cirka 37% af detailemballagen og 93% af transportemballagen (Miljøstyrelsen, 2002g). I FMPU's beretning 5 (Folketinget, 2001) er det endvidere vurderet at der kan indsamles og genanvendes op til 52.000 tons plastemballage, hvoraf langt det meste er transportemballage. Det vælges derfor i denne sammenhæng at sætte det teoretiske genanvendelsespotentiale til 50% som gennemsnit for detail- og transportemballage, da det vurderes at være den del af plastaffaldet som kan udnyttes miljømæssigt forsvarligt. Dette teoretiske genanvendelsespotentiale er gældende for PE, PP og PS/EPS. Samtidig forudsættes det at det vil være praktisk muligt at indsamle 60% af denne mængde, hvilket stemmer overens med erfaringerne fra det tyske dualessystem (Duales System, 2000). Dette betyder at det realistiske genanvendelsespotentiale er lig 30% for PE, PP og PS/EPS, hvilket svarer til genanvendelse af henholdsvis 59.000 tons/år, 26.000 tons/år og 6.200 tons/år. Der er således for alle tre plasttyper et stort genanvendelsespotentiale, som endnu ikke udnyttet.

For PVC er det ifølge Miljøstyrelsens strategi for PVC (Miljøstyrelsen, 1999d) kun cirka 15% der er egnet til genanvendelse. Den resterende del skal indtil videre deponeres. Ud af det teoretiske genanvendelsespotentiale på 15% vurderes det at være praktisk muligt at indsamle 80%. Dette er vurderet ud fra de mængder til henholdsvis genanvendelse/forbrænding og deponering, som er angivet i Miljøstyrelsens strategi for PVC. Det realistiske genanvendelsespotentiale bliver dermed lig 12, 5%, svarende til genanvendelse af 4.100 tons/år. Dette er således næsten fuldt ud opnået på nuværende tidspunkt.

For PET har der ved danske indsamlingsforsøg for PET/PE-flasker vist sig at 80% af plasten er egnet til genbrug. PET anvendes dog også i andre produkter end flasker og derfor antages det teoretiske genanvendelsespotentiale at være lidt mindre, svarende til 70%. Ved førnævnte forsøg viste det sig også at 49% af potentialet blev indsamlet, hvilket betyder at det realistiske genanvendelsespotentiale er 35%. Dette svarer til indsamling af 8.200 tons/år, hvor der i 2000 blev indsamlet 2.600 tons/år.

Øvrige typer plast (blandet plast) er vanskelige at genanvende, da der er tale om forskellige plasttyper, som for eksempel hærdeplast. Det er derfor ikke forsøgt vurderet hvor stor en del der kan indsamles.