| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Massestrømsanalyse for kviksølv 2001

1 Introduktion

1.1 Undersøgelsens formål og metode

Det overordnede formål med denne massestrømsanalyse er at opdatere den eksisterende viden om anvendelsen, forbruget og spredningen af kviksølv i Danmark.

Omsætningen af kviksølv i Danmark er relativt velbeskrevet, idet der for årene 1982/83 (Hansen 1985) og 1992/93 (Maag et al. 1996) foreligger massestrømsanalyser. Analyserne indeholder detaljerede oplysninger om alle større anvendelsesområder for kviksølv og alle væsentligste kilder til udledning af kviksølv til omgivelserne. Siden 1992/93 er der sket et væsentligt fald i forbruget af kviksølv. Den seneste bekendtgørelse om kviksølv trådte i kraft i 1998, hvor salg af kviksølv er forbudt på nær nogle bestemte undtagelser.

Metode

Undersøgelsen er udført i overensstemmelse med de retningslinier for massestrømsanalyser, der er angivet i Miljøstyrelsens reviderede paradigma for denne type analyse (Hansen & Lassen 2000), idet massestrømsanalysen er gennemført på det niveau, der i paradigmaet angives som "detaljeret niveau".

Undersøgelsen er gennemført ved at kombinere oplysninger fra Danmarks Statistik, brancheorganisationer, Produktregistret, personlig henvendelse til en lang række producenter, importører, videncentre og offentlige institutioner samt litteraturstudier.

For information indhentet fra litteratur, statistikker, videncentre og offentlige institutioner er der generelt givet referencer til datakilderne. Oplysninger fra virksomheder, forhandlere og importører anvendes generelt uden kildehenvisning, da det ofte ønskes af kilderne, men bilag 3 indeholder en liste over virksomheder, der er rettet henvendelse til i forbindelse med undersøgelsen.

Så godt som alle mængdeoplysninger i denne form for analyse vil være behæftet med en usikkerhed, som det ikke er muligt at vurdere med traditionelle statistiske metoder. De angivne sikkerhedsintervaller skal derfor betragtes som intervaller, inden for hvilke forfatterne med et subjektivt skøn vurderer, at den rigtige værdi med 90% sandsynlighed vil befinde sig. Det betyder, at der er en vis sandsynlighed for, at de rigtige værdier befinder sig uden for de angivne intervaller, og at det for enkelte varegrupper eller emissioner kan forekomme, at den rigtige værdi ligger langt fra det angivne interval. Ved addition af intervaller er det imidlertid sådan, at sandsynligheden for, at den rigtige sum vil befinde sig inden for det resulterende interval, stiger med antallet af adderede mængder.

Den bevidste anvendelse af kviksølv er faldet betragteligt over de sidste årtier. Det betyder, at data om anvendelse og forbrug med undtagelse af et par store enkeltanvendelser er meget spredte. I takt med den vigende anvendelse bliver det således stadigt sværere at finde mængdedata, og usikkerheden på mængdeopgørelser som givet i denne type undersøgelse vil stige.

1.2 Introduktion til kviksølv

Kviksølv er det eneste rene metal, der er flydende ved stuetemperatur. Det fremtræder spejlblankt, som det stadig kan ses i især ældre febertermometre og barometre. Især på grund af dets miljøfarlighed har anvendelsen af kviksølv været under kraftig reduktion i Danmark igennem de sidste 2 årtier, så faktisk er det sandsynligt, at mange i de yngste generationer ikke har set produkter med tydeligt indhold af kviksølv - måske undtagen lige i klassiske Urørsmanometre eller materialesamlinger i skolernes fysiklokaler.

Den kemiske formel for kviksølv er Hg, og atomvægten er 200,6u. Kviksølvs smeltepunkt er -39°C, som nævnt det laveste blandt de rene metaller. Også dets kogepunkt er lavt, 357°C, hvilket medfører, at der ved stuetemperatur sker en betydelige afdampning af kviksølv, hvis det ligger åbent, fx fra en dråbe tabt i gulvtæppet fra et ituslået termometer. Det betyder også, at kviksølv på dampform kan spredes over tusindvis af kilometer fra udledningskilden, og at der kontinuerligt er lave koncentrationer af kviksølvdamp til stede i atmosfæren. Som det eneste flydende metal og i kraft af en række andre teknisk fordelagtige egenskaber har kviksølv været anvendt af mennesker i årtusinder og til en lang række formål.

Kviksølv forekommer i en lang række mineraler, men i praksis er cinnabar (kviksølvsulfid) den eneste malmtype, hvorfra kviksølv udvindes som hovedprodukt. I takt med det vigende forbrug af kviksølv, især i den vestlige verden, men også globalt set, er kun få miner dedikeret til kviksølvudvinding i drift. Kviksølv udvindes dog også i vidt omfang sammen med andre metaller, især zink og guld, og disse kilder udgør en stadigt større relativ andel af forsyningen i takt med lukningen af de dedikerede kviksølvminer. I nogle lande overvejes det (og gennemføres måske også allerede i et vist omfang) at deponere sådant biprodukt kviksølv, frem for at markedsføre det på et stærkt vigende marked.

Samtidigt udgør genvundet kviksølv en stadig større del af markedet. Her er det især brugt kviksølv fra nedlagte eller omlagte chloralkali produktionsanlæg, der bidrager, men også mindre mængder fra brugte og indsamlede produkter. På grund af planer om afviklingen af brug af kviksølv til chlor-alkali fremstilling i en lang række Europæiske lande (medlemmer af OSPAR- og HELCOM-konventionerne), er der internationalt udtrykt frygt for, at markedet vil blive overmættet med kviksølv med risiko for øget anvendelse i lande med mindre regulering af kviksølvanvendelse til følge. På grund af den hemisfæriske og globale atmosfæriske transport af kviksølv, vil sådan anvendelse i andre lande bidrage både lokalt og globalt til kviksølvbelastningen, herunder også i lande som Danmark, hvor der er gjort en betydelig indsats for at reducere samme belastning.

Kviksølv i miljøet kan forårsage en række alvorlige skader på sundhed og miljø. Den måske alvorligste er skader på menneskers nervesystem allerede i fosterstadiet, der selv under ret almindelige forhold menes at kunne medføre langsommere indlæring og udvikling hos børn. Undersøgelser på Færøerne har vist, at sådanne skader sandsynligvis finder sted selv ved meget lave koncentrationer af kviksølv. Helt nye undersøgelser i USA har vist, at så mange som 8% af en repræsentativ gruppe kvinder havde kviksølvkoncentrationer i blodet på niveauer, der ikke kan udelukkes at give sådanne skader på de børn, som de føder. Der er ikke umiddelbart grunde til, at situationen skulle være væsentligt anderledes i Danmark. Så vidt vides, er der dog ikke opdaterede undersøgelser heraf i Danmark (UNEP 2002).

Tabel 1.1 nedenfor giver en oversigt over udviklingen af den kendte produktion af nyudvundet kviksølv på verdensplan. Hertil kommer som nævnt salg af genvundet kviksølv samt formodentlig en vis mængde nyudvundet kviksølv, der ikke er registreret.

Tabel 1.1
Registreret årlig produktion af nyudvundet kviksølv globalt (i tons; kilder: Jasinski, (1994); Reese, (1997; 1999); og Hylander & Meili (2002), alle som citeret af UNEP (2002).

Der eksisterer ikke dækkende opgørelser over fordelingen af det globale kviksølvforbrug på anvendelser. Globalt set er blandt andet chloralkali produktion, guldudvinding i mindre målestok, måle- og kontroludstyr og tandfyldninger blandt de store enkeltanvendelser. Til sammenligning med de danske tal præsenteret i denne massestrømsanalyse er den estimerede fordeling af kviksølvforbruget i USA i 1990 og 1996 vist i Tabel 1.2.

Tabel 1.2
Registreret forbrug af kviksølv i USA i 1990 og 1996 (tons/år; Kilde Jasinski (1994), samt Sznopek og Goonan (2000); begge som refereret i UNEP, 2002).

Kviksølv indtages af mennesker fra en række forskellige kilder. De største mængder indtages i almindelighed via sølv-kviksølvamalgam-fyldninger i tænderne, men den tilgængelige viden tyder på, at den alvorligste kilde er fisk og andre fødevarer med tilknytning til vandmiljøet. Det skyldes, at kviksølvet her hovedsageligt findes som kviksølvforbindelsen methylkviksølv, der på grund af en lettere optagelse og opkoncentrering i kroppen har en reel giftvirkning, der er større end (elementær) metallisk kviksølv.

Metallisk kviksølv omformes naturligt i miljøet af mikroorganismer til methylkviksølv, der opkoncentreres kraftigt i fødekæden. De største koncentrationer findes derfor i store gamle rovfisk, dyr og fugle højt i fødekæden. Fisk med kviksølvindhold, der kan give skadevirkninger ved høj indtagelse, er påvist de fleste steder på kloden. Kviksølv findes også naturligt i miljøet. Det er meget vanskeligt at opgøre forholdet mellem menneskeskabte og naturlige kilder præcist, men den tilgængelige viden tyder dog på, at de menneskeskabte kilder bidrager mest til belastning. De menneskeskabte kilder menes at være mindsket globalt i de seneste år, dog formodentligt hovedsageligt i den vestlige verden.

Af ovennævnte årsager gøres der derfor i disse år (2001, 2002, 2003) fornyede overvejelser om behovet for øget internationalt samarbejde om mindskelse af udledningen af kviksølv (se omtale af processen på UNEP Chemicals kviksølv-hjemmeside www.chem.unep.ch/mercury).

I Danmark kræver både køb og salg af giftstoffer som kviksølv og dets forbindelser særlig tilladelse, der administreres af Arbejdstilsynet (køb til egen erhvervsmæssige anvendelse), Miljøstyrelsen Kemikaliekontrol (salg/køb til videresalg) og politiet (privates, skolers og tilsvarendes køb til egen anvendelse).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |