| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Massestrømsanalyse for kviksølv 2001

4 Sammenfattende vurdering

4.1 Anvendelser og forbrug i Danmark

De foreliggende oplysninger og vurderinger af kviksølvforbruget i Danmark 2001 er sammenfattet i Tabel 4.1.

Tabel 4.1
Kviksølvforbrug i Danmark 2001

Som det fremgår af Tabel 4.1 og Tabel 4.2, kan forbruget for tiden anslås som følger:

Tilsigtede anvendelser er således ansvarlige for ca. halvdelen af totalforbruget, hvoraf tandfyldninger alene står for 1/3.

Til sammenligning er der i Tabel 4.2 desuden vist forbruget i 1992/93 samt 1982/83.

Udviklingstendenser, forbrug

Tabel 4.2
Kviksølvforbrug i Danmark år 1982/83, 1992/93 og 2001

Der er sket et kraftigt fald i forbruget af kviksølv i de sidste 20 år, se Tabel 4.3.

Tabel 4.3
Udvikling i gennemsnitligt forbrug af kviksølv i Danmark siden 1982/83.

Trods fald i forbruget i de fleste bevidste anvendelser er det værd at bemærke, at anvendelser, hvis forbrug tidligere var store og er blevet hårdt reguleret nationalt og internationalt, logisk nok er blevet mere perifere. Nu træder i stedet anvendelser frem, som ikke har været udsat for samme reguleringspres, og måske blandt andet derfor ikke har udviklet sig helt så meget over de sidste årtier. Det drejer sig for eksempel fortsat om tandfyldninger, om knapceller af andre typer end kviksølvoxid og om lyskilder.

Det er også værd at notere sig, at mobilisering og udslip fra kviksølv som følgestof i kul fortsat falder; primært fordi energiproduktionen i Danmark er søgt skiftet væk fra kul for at mindske udledningen af kuldioxid og en række andre forurenende stoffer.

Kviksølv med "Andre anvendelser som følgestof" var vurderet lavt i 1982/83. Det beror på en anden vurderingsmetode dengang og er således ikke udtryk for en udvikling. Der er ingen grund til at forvente en reel forskel mellem 1982/83 og de andre år. Det store interval afspejler, at der i alle tilfælde er tale om et forbrug, som kun kan anslås med betydelig usikkerhed.

4.2 Udslip til omgivelserne i Danmark

De foreliggende oplysninger og vurderinger af udslippet af kviksølv til omgivelserne i Danmark er sammenfattet i Tabel 4.4. Som det fremgår af denne, kan det samlede udslip af kviksølv i 2001 anslås til

Herudover vil omkring 2.700-4.400 kg/år havne i depoter, herunder veje, dæmninger og andre formål, hvor der anvendes restprodukter fra affaldsforbrænding og kulafbrænding.

Udslip til luft

Udledningen til luft beror væsentligst på:

Det resterende udslip beror overvejende på cementfremstilling, andre former for affaldshåndtering og kremeringer. Det bemærkes, at industrielle processer kun synes at være ansvarlig for ca. 9% af det samlede udslip i Danmark.

Herudover bemærkes det, at indholdet af kviksølv i brændbart affald må påregnes primært at bero på kviksølv som følgestof (ca. 30%), batterier (ca. 22%) og kontakter og relæer (ca. 18%) - jvf. Tabel 3.4. Tilførslen med batterier og kontakter og relæer må antages i betydeligt omfang at bero på tidligere forbrug, som først langsomt bortskaffes og ender i affald.

Udledningen af kviksølv til luft er faldet til ca. 1/4 af udledningen i 1982/83. Det skyldes især et fald i udledningen fra affaldsforbrænding pga. forbedret røggasrensning. Udledningen i 2001 var knap 2/3 af udledningen i 1992/93. Faldet hænger sammen med et fald i udledningen fra fremstilling af jern og stål, fra afbrænding af kul og fra bortskaffelse af lyskilder.

Udslip til vand

Udslip til vand beror på tilførslen med spildevand, som påregnes at indeholde kviksølv primært fra tandklinikker (over 60%), men også fra bl.a. termometre og måle- kontroludstyr - jf. Tabel 3.8.

Udledningen til vand er faldet til ca. 18% af niveauet i 1982/83, men er på niveau med - måske en smule højere end - udledningen i 1992/93. Det sidste dækker bl.a. over, at udledning til havmiljøet fra offshore olie- og gasudvinding er medtaget i opgørelsen for 2001.

Udslip til jord

Udslip af kviksølv til jord beror væsentligst på:

Udledningen til jord ligger på niveau med den foregående undersøgelse, men er betydeligt lavere end tabet til jord i 1982/83, hvor ændringen skyldes ophør af brug af bejdsede sædekorn.

Udslip til deponi

Hovedparten (80%) af deponering af kviksølv beror på restprodukter fra affaldsforbrænding.

Deponeringen af kviksølv er steget siden de tidligere opgørelser. Det hænger sammen med den effektive røggasrensning, som i nogen grad renser røgen for kviksølv, så udledningen til luft bliver lav, men kviksølvet genfindes i restprodukterne fra affaldsforbrændingen; samtidig er mængden af affald, som forbrændes, steget. Langt hovedparten af restprodukter fra affaldsforbrænding deponeres i udlandet (Norge, Tyskland).

Samlet udslip

Det samlede udslip af kviksølv viser dermed kun et lille fald siden den sidste opgørelse. Usikkerhedsintervallet er derimod steget, især pga. usikkerheden på kviksølv i restprodukter, som udgør den største del af tabet af kviksølv til omgivelserne.

Usikkerhed

Den foreliggende opgørelse af bortskaffelse og tab er i et vist omfang baseret på skøn, som i sagens natur er behæftet med usikkerhed og altid vil kunne gøres til genstand for diskussion.

De mængder, der er skønnet tilført affaldsforbrændingsanlæg, synes at være i underkanten af, hvad der er registreret. Dette kan hænge sammen med, at kviksølvindholdet i produkter er stærkt faldende. Dette gør estimeringen af bortskaffelses- og tabsmængderne meget følsom over for, hvilken levetid og pulterkammereffekt der regnes med for de kviksølvholdige produkter. "Pulterkammereffekt" er udtryk for, at defekte produkter opbevares hos forbrugeren i et tidsrum inden bortskaffelse. Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at vurdere, om tilførslerne reelt er undervurderet, eller om der er tale om generel usikkerhed på opgørelserne.

Nøjagtigheden af de anslåede bortskaffelses- og tabsmængder skal med dette forbehold sammenfattende karakteriseres ved, at størrelsesordenen af de angivne mængder kan anses for pålidelig.

Tabel 4.4
Udslip af kviksølv til omgivelserne i Danmark 2001

Udslip til deponi og luft fra forbrændingsanlæg stammer primært fra dental amalgam, batterier, lyskilder samt kontakter og relæer.

Tabel 4.5
Udslip af kviksølv til omgivelserne i Danmark 1992/93

Tabel 4.6
Udslip af kviksølv til omgivelserne i Danmark 1982/83

4.3 Kviksølvbalance for Danmark

De foreliggende oplysninger og vurderinger om forbrug og udslip til omgivelserne af kviksølv i Danmark er illustreret i Figur 4.1. Om figuren skal det bemærkes:

Nettoimporten af kviksølv kendes ikke præcist, men er estimeret på baggrund af den foreliggende opgørelse af forbruget af kviksølv i Danmark.

I modsætning til den tidligere massestrømsanalyse er der ikke fundet nogen væsentlig eksport af kviksølvholdige produkter. Eksporten for 1992/93 omfattede 600-700 kg kviksølv, som inkluderede batterier, termometre og blinklys til regulering af togtrafik. Den danske produktion af batterier omfatter kun alkaliske batterier, som ikke er knapceller. Indholdet af kviksølv i disse udgør maksimalt 15 kg (se afsnit 2.3.1). Der er ikke længere en dansk produktion af kviksølvholdige termometre. Det danske forbrug af kviksølv med blinklys er faldet fra ca. 10 kg i 1992/93 til ca. 0,2 kg i 2001. Et tilsvarende fald gælder sandsynligvis eksporten, som i 1992/93 udgjorde 90 kg kviksølv. Sammenfattende vurderes eksporten af kviksølv med produkter og halvfabrikata til mindre end 50 kg/år.

En del af forbruget af kviksølv som følgestof stammer fra genanvendelse af produkter, og en mindre del fra forbrug af dansk jordbrugskalk og biobrændsler. Nettoimporten af kviksølv som følgestof er beregnet som det samlede forbrug af kviksølv som følgestof fraregnet den del af forbruget, som stammer fra genanvendelse af produkter og fra dansk jordbrugskalk og biobrændsler.

Genanvendelse omfatter recirkulation af kviksølv som følgestof i genanvendt materiale.

Samlet svarer den nævnte import og recirkulation til det angivne forbrug på 2.100-5.000 kg kviksølv årligt.

Den tilsvarende figur i den tidligere massestrømsanalyse havde en særskilt kasse med Kommunekemi. Kommunekemi er i dag kun en aktør blandt flere, som håndterer kviksølvholdigt affald. Disse aktører sender alle deres kviksølvholdige affald ud af landet - evt. efter en sortering. Det eneste kviksølvholdige affald, som behandles her i landet, er nogle amalgamfiltre, som renses til genbrug, og lige lysstofrør, hvor lyspulveret inkl. kviksølv separeres fra og eksporteres. Tab af kviksølv til omgivelserne fra disse aktiviteter er små og inkluderet i "andet til luft".

Der foregår ikke længere en egentlig indsamling af metallisk kviksølv som i 1992/93. Metallisk kviksølv indsamles sammen med andet kviksølvholdigt affald og eksporteres. I figuren indgår metallisk kviksølv i "skrot og affaldsprodukter".

Langt hovedparten af emissionen af kviksølv til luft fra industri stammer fra cementfremstilling. Dertil kommer lidt fra offshore olie- og gasudvinding. Kviksølv fra kremeringer udgør 170-190 kg af "Andet" til luft.

Det angivne skøn for nedfald fra luft er hentet fra Kjølholt et al. (1998), og repræsenterer baggrundsnedfaldet, dvs. det atmosfæriske nedfald fjernt fra punktkilder. Der sker en fordampning af kviksølv såvel fra landjorden som fra vandoverflader. Det er ikke forsøgt at estimere størrelsen af disse transporter.

Figur 4.1
Kviksølvbalance for Danmark 2001 (alle tal i kg/år)

* Heraf eksporteres 1.900-2.900 kg kviksølv pr. år til deponi i udlandet.

Ophobning i samfundet

Som angivet i figuren kan der beregnes en negativ ophobning af kviksølv i det danske samfund på 3.300-5.200 kg/år. Dette illustrer, at kviksølvforbruget er faldende, og at der sker en udtømning af de eksisterende kviksølvlagre i det danske samfund.

Det totale lager af kviksølv i det danske samfund blev for 1992/93 anslået til 50-250 tons. I 1992/93 var den negative ophobning 3.100-7.900 kg kviksølv pr. år. Den samlede udtømning af lageret i perioden frem til 2001 kendes ikke med sikkerhed, men har formodentlig udgjort omkring 40 tons.

Import/eksport via luft

Som det fremgår af figuren, må det påregnes, at lufthavet over Danmark modtager 820-2.000 kg kviksølv årligt, mens baggrundsnedfaldet over den danske landjord og de indre danske farvande udgør i alt 390 kg kviksølv årligt. Hertil kommer den fordampning, der sker fra landjorden og de indre danske farvande. Med forbehold for den usikkerhed der ligger i, at der ikke er data for det forventede forhøjede nedfald i byområder og nær punktkilder til kviksølvemission, må det påregnes, at Danmark er nettoeksportør af kviksølv med atmosfæren. Det samme var tilfældet i 1992/93 (Maag et al. 1996), omend værdierne for både udslip og nedfald er mindsket siden da.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |