| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Massestrømsanalyse for kviksølv 2001

3 Omsætning med affaldsprodukter

3.1 Genanvendelse af kviksølv

Det har ikke været muligt at finde virksomheder i genanvendelsesbranchen, som opkøber metallisk kviksølv. Virksomheder, som gjorde det, da den sidste massestrømsanalyse blev lavet, angiver pris, besvær og lille mængde som årsag til stop for indsamling.

I stedet indsamles kviksølv med de kommunale indsamlingsordninger, hvorfra hovedparten sender det til Kommunekemi.

Det metalliske kviksølv stammer fra ituslåede termometre, måleudstyr, laboratorie- og skolekemikalier og fra fjernvarmeværker. Så vidt vides er kviksølvstandrør hos fjernvarmeværker ikke længere i brug, men AVV i Hjørring modtog ca. 230 kg rent kviksølv fra et varmeværk så sent som i år 2000. Dette stammer sandsynligvis fra et sådant kviksølvstandrør, som først er blevet bortskaffet i år 2000. Sådanne enkelte tilfælde ændrer fuldstændigt den totale indsamlede mængde indsamlet rent kviksølv, som ellers for AVV i år 1999-2001 var 3-10 kg kviksølv pr. år.

Så vidt vides er der ingen virksomheder i Danmark i dag, som skiller kviksølvholdige produkter ad bortset fra Elektromiljø, som håndterer lige lysstofrør. Der foregår udelukkende en sortering i Danmark. Dog vi man ofte tage knapceller og kviksølvholdige relæer af printkort under sorteringen.

Der er grund til at tro, at mængden af kviksølv i fragmenteringsanlæg er faldet betydeligt.

Det skyldes dels det lavere forbrug af kviksølv i produkter, dels afmontering af kviksølvholdige enheder hos autoophuggeren, hos TDC og hos genanvendelsesvirksomheder, som behandler frysere, og dels indsamling af elektronikskrot.

De sidste år har det været påbudt autobranchen at afmontere kviksølvkontakter i biler inden skrotning. Afmonteringen foregår først hos autoophuggeren, derefter checkes dette inden fragmentering. Til denne brug findes en liste over, hvilke biler der måtte have sådanne kontakter siddende.

Mange af de hele indsamlede telefoner er de sidste 3 år blevet eksporteret hele i stedet for at blive hugget op her i Danmark.

Udtjente køleskabe og frysere tømmes for CFC inden skrotning. I samme ombæring fjernes eventuelle kviksølvkontakter.

Kviksølvholdige dele fjernes fra elektronikaffald inden skrotning af apparaterne.

Det vil sige, at det i dag er normalt, at kviksølvholdige dele afmonteres, inden metalskrot sammenpresses, neddeles eller shreddes. Der kan alligevel være overset nogle kviksølvholdige dele, som ved sammenpresning, neddeling eller shredning vil gå i stykker og frigive kviksølv. Temperaturen ved shredning kan nå op omkring 300°C, hvorved kviksølv for en stor del vil fordampe. I Danmark er der 5 virksomheder med fragmenteringsanlæg (el. shreddere) og omkring 30 virksomheder med andre mekaniske neddelingsanlæg (Miljøstyrelsen 1998). I år 2000 blev der indsamlet 1.089.000 tons dansk jern- og metalskrot til genanvendelse (Miljøstyrelsen 2001a).

Ved den forrige massestrømsanalyse blev den samlede udledning til luft fra fragmenteringsanlæg estimeret til <50 kg kviksølv pr. år. Der er ikke noget bedre bud på udledningen i dag.

Ved fragmenterings- og neddelingsprocesser bliver ca. 8% (87.000 tons) af det tilførte skrot til affald til deponering, ca. 0,2% (ca. 2.000 tons) bliver til affald til forbrænding, og en meget lille fraktion (vådvaskeslam) bortskaffes som farligt affald til Kommunekemi (Miljøstyrelsen 1998). Denne mængde blev i den forrige massestrømsanalyse estimeret til mindre end 50 tons årligt.

Den forrige massestrømsanalyse estimerede kviksølvmængden med affald fra fragmenteringsanlæg til ca. 200 kg ud fra enkelte målinger i affaldet. Der er ikke noget bedre bud på udledningen i dag. Heraf går ca. 5 kg til forbrænding, mens resten deponeres.

Omsmeltning af jern og stål

Eventuelt kviksølv, der bliver hængende i metalskrot, vil blive frigivet til luft i forbindelse med omsmeltning. Det vides, at der ved omsmeltning af jern- og stålskrot i Danmark sker en emission af kviksølv til luft på omkring 0,5 kg kviksølv pr. år (år 2000), hvilket er betydeligt lavere end ved den sidste opgørelse på 70 kg kviksølv til luft (Maag et al. 1996). Det kan skyldes forbedret røggasrensning, da der genfindes ca. 360 kg kviksølv i restprodukter, hvoraf ca. 310 indgår i produkter, som genanvendes. Dertil kommer ca. 14 kg kviksølv med stålprodukter.

Indsamlet med metalskrot

Der må således regnes med, at der i indsamlet metalskrot indgår omkring 625 kg kviksølv årligt.

Andre genanvendelsesaktiviteter

Ved alle genanvendelsesaktiviteter vil der ske en genanvendelse af kviksølv, som forekommer som følgestof i de genanvendte materialer. Med en samlet genanvendelse af størrelsen 5.544.000 tons (se Tabel 3.1) og et kviksølvindhold på 0,01-0,2 g/tons (se afsnit 2.4.6) kan beregnes, at det drejer sig om en kviksølvmængde af størrelsen 55-1.100 kg pr. år.

3.2 Omsætning i øvrigt med fast affald

3.2.1 Totale mængder af fast affald

Den samlede nettoaffaldsproduktion i Danmark - fraregnet affald/restprodukter fra sekundære kilder (oparbejdningsanlæg, forbrændingsanlæg, komposteringsanlæg/biogasanlæg og deponeringsanlæg) var i 2000 ca. 9,5 mio. tons (jf. Tabel 3.1). Affaldsmængden har været stigende, og i 1993 var den tilsvarende affaldsmængde på ca. 6,8 mio. tons.

3.2.2 Termisk affaldsbehandling

Forbrændinganlæggene tilførtes i 2000, jf. Tabel 3.1, omkring 2,8 mio. tons affald, heraf ca. 1,4 mio. tons fra dagrenovation (80% af dagrenovationsmængden) og ca. 0,35 mio. tons fra storskrald (48% af storskraldsmængden).

Tabel 3.1
Affaldsproduktion i Danmark i 2000, opgjort på kilde og behandlingsform 1) (Miljøstyrelsen 2001a).

Der foreligger ingen aktuelle undersøgelser af kviksølvindholdet i dagrenovation eller storskrald i Danmark, men den samlede mængde, der bortskaffes ved termisk affaldsbehandling, kan estimeres ud fra et kendskab til kviksølvindholdet i restprodukterne fra forbrændingsprocessen samt røggasemissionen.

I forbindelse med udarbejdelsen af denne massestrømsanalyse er der sendt spørgeskemaer til samtlige danske affaldsforbrændingsanlæg. Affaldsforbrændingsanlæggene er blevet bedt om at oplyse om indfyret mængde affald, sur røggasrensningstype (våd, tør eller semitør), filtertyper, røggasemission, samt koncentrationer af kviksølv i slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter. På baggrund af svarene fra spørgeskemaundersøgelsen har det været muligt at estimere emissionen af kviksølv samt omsætningen af kviksølv med slagge, flyveaske og røggasrensningsprodukter.

Den foreliggende viden om kviksølvindholdet i restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg er gengivet i Tabel 3.2, mens emissionen til luft med renset røggas fra affaldsforbrændingsanlæg er estimeret i Tabel 3.3. På baggrund af gældende praksis for bortskaffelse af restprodukter er der ikke krav om løbende analyser af restprodukter, og det har derfor ikke været muligt at få opdaterede værdier for alle affaldsforbrændingsanlæg. Den foreliggende viden om restprodukter er derfor hovedsageligt relateret til værdier for perioden 1998-2001.

Som faste restprodukter fra affaldsforbrænding skelnes der her mellem:

	Slagge
	Flyveaske
	Røggasrensningsprodukter

Slagge

Slagge er det faste restprodukt, der udtages i bunden af forbrændingskammeret. Som slagge medregnes her også ristegennemfald og kedelaske, som typisk vil blive blandet op i den egentlige slagge. Slaggen indeholder jern og metal i varierende omfang og evt. små mængder uforbrændt materiale. Såfremt slaggen ønskes afsat til genvinding, vil den blive oparbejdet ved sigtning (evt. efter knusning) og magnetisk separation og opdeles herved i tre fraktioner:

	Harpet slagge (slagge, der er sigtet og magnetsepareret)
	Jernskrot
	Rest, dvs. skrot-slagge (slagge, som er smeltet sammen til større klumper og større uforbrændte dele).

Flyveaske

Flyveasken er den faste forbrændingsrest, der kan tilbageholdes fra røggassen, uden at den har undergået nogen form for kemisk reaktion. Separat udskillelse af flyveaske sker traditionelt ved elektrofilter.

Røggasrensningsprodukter

Røggasrensningsprodukter opstår ved rensning af røggassen for sure gasser. Metoderne til røggasrensning opdeles normalt i "tør", "semitør" og "våd" røggasrensning. Ved tør og semitør røggasrensning, hvor der blæses kalk ind i røggassen, blandes røggasrensningsprodukterne med flyveaske. Ved våd røggasrensning ledes røggassen gennem en kalkopslemning. Det dannede slamprodukt håndteres ofte separat fra flyveasken. Det har ikke været muligt at få oplysninger om de producerede mængder restprodukter for år 2001, og derfor er der for restprodukterne anvendt mængdedata fra år 2000.

Der blev i år 2000 fraført 68.000 tons røggasrensningsprodukter fra forbrændingsanlæggene. Langt hovedparten eksporteres til deponering i Norge eller Tyskland. I 2000 blev der således eksporteret 85.700 tons til udlandet (Miljøstyrelsen 2001a). Forskellen mellem de fraførte og eksporterede mængder skyldes lagerforskydninger. Eksporten varetages af to firmaer Dansk Restprodukt Håndtering og Special Waste Systems.

Kviksølvkoncentrationer for restprodukterne, der er angivet i Tabel 3.2, er hentet dels fra indberetninger i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen, dels fra grønne regnskaber fra affaldsforbrændingsanlæggene og dels fra Dansk Restprodukt Håndtering, der håndterer en meget stor del af de danske restprodukter. Det har ikke været muligt at finde tilstrækkelige data for år 2001, og derfor er der anvendt data fra en længere årrække, men størstedelen af de anvendte data stammer dog fra perioden 1998-2001. Datagrundlaget for det tørre og semitørre restprodukt har været ret sparsomt, hhv. 3 og 4 analyser. For det våde restprodukt har der været et væsentligt bedre datagrundlag, i alt 14 analyser, men to af disse er ikke medregnet, idet de her betragtes som højst usædvanlige/forkerte. (Den ene prøve var angivet til under detektionsgrænsen på 20 mg Hg/kg tørstof, og den anden prøve var på 1.400 mg Hg/kg tørstof.) I alt er der derfor anvendt 12 analyser til bestemmelse af kviksølvindholdet i det våde restprodukt. Indholdet af kviksølv i flyveasken vurderes at være ret godt bestemt, idet denne bestemmelse baseres på 16 analyser. Kviksølvindholdet i slagger er bestemt på baggrund af 10 analyser.

Ud over den del af kviksølvet, der følger restprodukterne, vil en del følge med røggassen ud gennem skorstenen. Røggassen er affaldsforbrændingsanlæggets luftformige emission.

Det bemærkes, at alle affaldsforbrændingsanlæg i dag har sur røggasrensning, hvilket har været tilfældet siden 1995. I 1992 var der indført sur røggasrensning for ca. 86% af den samlede afbrændte affaldsmængde (Maag et al. 1996).

I Tabel 3.2 og Tabel 3.3 er der taget højde for, hvor stor en affaldsmængde der forbrændes med de forskellige former for sur røggasrensning. De variationer, der ses i kviksølvindholdet i slagge og røggasrensningsprodukter, kan være en konsekvens af, at kviksølv fordeler sig forskelligt i forskellige anlæg, idet mange kemiske og tekniske faktorer har indflydelse på fordelingen. Dette forhold er ikke undersøgt nærmere.

Tabel 3.2
Estimerede mængder af kviksølv i restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg i Danmark i 2001 1).

Ifølge den seneste massestrømsanalyse, hvor data stammer fra 1992/93, blev der med restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg i alt omsat 790-2.100 kg kviksølv (Maag et al. 1996). Det har som tidligere omtalt ikke været muligt at anvende mængdedata for år 2001, og derfor er der anvendt mængdedata for år 2000. Denne mængde er for 2000 bestemt til 2.000-2.900 kg kviksølv. Der er således for år 2000 tale om en forøgelse af omsætningen af kviksølv med restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg i forhold til 1992/93 på 800-1.200 kg kviksølv pr. år, hvilket dels skyldes, at affaldsmængden, der forbrændes, er steget. I 1992 blev der forbrændt ca. 1,8 mio. tons affald, og i 2000 blev der forbrændt 2,8 mio. tons affald, svarende til en forøgelse på godt 50%. Den øgede affaldsmængde, der forbrændes, kan dog ikke alene forklare, at en større mængde kviksølv tilbageholdes i restprodukterne. At der i dag tilbageholdes mere kviksølv med restprodukterne, skal derimod tillægges en mere effektiv røggasrensning.

Siden 1995 har lovgivningen krævet, at alle affaldsforbrændingsanlæg skal have etableret sur røggasrensning, og i 1992 blev ca. 14% af affaldsmængden forbrændt på anlæg uden sur røggasrensning. Desuden afbrændes der relativt mere affald på anlæg med våd røggasrensning, der - jf. Tabel 3.3 - har en væsentlig bedre tilbageholdelse af kviksølv med røggasrensningsproduktet end anlæg med tør og semitør røggasrensning. I 1992 blev således omkring 33% af affaldet forbrændt på anlæg med våd røggasrensning, mens anlæg med våd røggasrensning i 2001 forbrændte omkring 67% af affaldet.

Tabel 3.3
Estimeret emission af kviksølv til luft fra affaldsforbrændingsanlæg i Danmark 2001 1).

I forhold til situationen i 1992 - hvor der fra affaldsforbrændingsanlæg emitteredes ca. 690-2.070 kg kviksølv (Maag et al. 1996) - er der sket et fald i emissionen af kviksølv fra affaldsforbrændingsanlæg. Faldet i emissionen af kviksølv, der er sket trods en forøgelse af de forbrændte affaldsmængder på 50%, skyldes dels, at alle affaldsforbrændingsanlæg i dag har etableret sur røggasrensning og dels, at affaldsmængderne i dag i højere grad forbrændes på anlæg med våd røggasrensning, som renser mere effektivt for kviksølv end anlæg med tør og semitør røggasrensning.

3.2.3 Kilder til kviksølv i affald til forbrænding og deponi

Balance, affaldsforbrænding

Som det fremgår af Tabel 3.2 og Tabel 3.3, kan det samlede indhold af kviksølv i affald, der tilførtes forbrændingsanlæg i Danmark i 2001, estimeres til (2.000-2.900) + (270-1.000) = 2.300-3.900 kg/år.

Til sammenligning ses det i Tabel 3.4, at der ud fra de estimater, der er givet for kviksølvbidraget til brændbart affald fra hvert af de enkelte anvendelsesområder, kan redegøres for omkring 270-1.800 kg/år. Dette kan hænge sammen med, at kviksølvindholdet i produkter er stærkt faldende. Dette gør estimeringen af bortskaffelses- og tabsmængderne meget følsom over for, hvilken levetid og pulterkammereffekt der regnes med for de kviksølvholdige produkter. "Pulterkammereffekt" er udtryk for, at defekte produkter opbevares hos forbrugeren i et tidsrum inden bortskaffelse. Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at vurdere, om tilførslerne reelt er undervurderet, eller om der er tale om generel usikkerhed på opgørelserne.

Tabel 3.4
Kilder til kviksølv i affald til forbrænding og deponi

Deponeringsaktiviteter

Der foreligger ikke nogen samlede oplysninger om indholdet af kviksølv i affald, som deponeres på losseplads. Baseret på den foreliggende viden er der i Tabel 3.4 givet et skøn over den mængde kviksølv, der kan antages at blive tilført kontrollerede lossepladser i Danmark. Der findes ikke oplysninger, der muliggør en kontrol af dette skøn. Ud over de mængder, der er angivet i Tabel 3.4, tilføres der endvidere kviksølv med forurenet jord, som deponeres og kviksølv med restprodukter fra affaldsforbrænding, skrothåndtering og spildevandsslam, se Tabel 3.11. Deponeret kviksølv vil med tiden fordampe eller blive udvasket fra lossepladser.

Udvaskning fra lossepladser

I den forrige massestrømsanalyse er mængden af kviksølv, som siver ud fra lossepladser med perkolat skønnet til ca. 2,5 kg kviksølv pr. år (Maag et al. 1996). Det er ikke forsøgt at finde et bedre estimat for år 2001. Dette perkolat tilføres renseanlæg.

3.2.4 Biologisk affaldsbehandling

Her er anvendt tal for år 2000, da tal for år 2001 endnu ikke er tilgængelige. Der produceredes i år 2000 i alt ca. 0,45 mio. tons kompost, hvoraf ca. 80% bestod af rent have- og parkaffald, 9% bestod af kompost fremstillet på basis af husholdningsaffald, og 11% bestod af kompost fremstillet på basis af spildevandsslam (Petersen 2002). Statistikken er baseret på indberetninger fra 133 kompostanlæg samt 5 biogasanlæg. Kun biogasanlæg, der behandler organisk dagrenovation, er medtaget. Anlæg, der modtager og flishugger have- og parkaffald uden at kompostere dette, indgår ikke i de totale mængder kompost (Petersen 2002). Ud over komposten blev der fraført ca. 19.000 tons sigterester.

Det gennemsnitlige kviksølvindhold i kompost baseret på dagrenovation er målt til 0,11 mg kviksølv/kg TS (5 målinger), mens der i kompost af rent have- og parkaffald og have-/parkaffald blandet med slam blev målt henholdsvis 0,08 (gennemsnit af 10 målinger) og 0,4 mg kviksølv/kg TS (1 måling).

På baggrund af de foreliggende oplysninger anslås det - under hensyn til usikkerheden på dataene - at omsætningen af kviksølv med kompost var af størrelsen 29-44 kg kviksølv/år, hvoraf hovedparten af kviksølvet (godt 90%) omsattes med komposten fremstillet på basis af dagrenovationsaffald. Denne mængde skønnes at blive ført til jord.

Ved fremstilling af kompost fremkommer der en sigterest, som hovedsageligt består af grove grene, der ikke lader sig neddele. Der foreligger ingen målinger af sigteresten. Da sigteresten overvejende består af grene, vil det gennemsnitlige indhold af kviksølv formentlig ligge lavere end i komposten, og her anslås koncentrationen groft at være i gennemsnit 0,02-0,09 mg kviksølv/kg. Den samlede omsætning med sigteresten skønnes således at være 0,32-1,5 kg kviksølv/år.

Mængden af produceret gødningsvæske i 2000, der fremkommer ved behandling i biogasanlæg, skønnes her at svare til produktionen i 1999 på 0,2 mio. m³ gødningsvæske med et tørstofindhold på 3,5-5% (Petersen 2001). Der har ikke kunnet fremskaffes målinger af kviksølv i gødningsvæsken. Under den antagelse, at kviksølv primært er knyttet til tørstoffet, og at tørstoffet har en koncentration svarende til den, som man finder i tørstoffet fra kompost, anslås det samlede indhold af kviksølv i gødningsvæsken at være i størrelsen 0,8-3,9 kg kviksølv/år. Gødningsvæsken anvendes til jordbrugsformål.

Samlet anslås det, at der omsættes 30-49 kg kviksølv/år med restprodukter fra biologisk affaldsbehandling, som tilføres jord.

3.3 Omsætning med farligt affald

Indsamlet kviksølvholdigt affald ender i Danmark hos Kommunekemi, Elektromiljø i Vejle, hos producenter af amalgamfiltre til tandlæger, hos indsamler af sølvoxidbatterier hos urmagere, hos Renoflex, Nicha Miljøteknik eller i mere eller mindre midlertidige depoter lokalt.

Det sidste gælder f.eks. alkaliske batterier, som deponeres regionalt (se afsnit om batterier). Det gælder også kviksølvholdigt affald indsamlet af AVV, som dækker 9 kommuner i Vendsyssel. AVV opbevarer det indsamlede kviksølvholdige affald, indtil de har fundet en aftager, som ikke genvinder kviksølvet til recirkulation, men som vil opbevare kviksølvet, så det ikke indgår i det globale forbrug af kviksølv (Nørregaard 2002). AVV indsamlede i år 2001 ca. 20 kg kviksølv (2,4 tons kviksølvholdigt affald) med termometre, kontakter, lyskilder og rent kviksølv. År 2000 modtog AVV ca. 250 kg kviksølv, hvoraf 223 kg kom fra et enkelt varmeværk. Dette opbevares lokalt.

Kviksølvholdigt affald indsamlet hos Kommunekemi eller Elektromiljø eksporteres til hhv. Tyskland og Belgien, hvor det oparbejdes til genanvendelse. Kommunekemi har dog hverken i år 2000 eller i år 2001 sendt kviksølvholdigt affald til Tyskland, men opbevarer det midlertidigt. Amalgam og amalgamfiltre fra tandlæger indsamlet af filterproducenter sendes til enten Holland eller Sverige til genvinding. En del af det kviksølvholdige affald behandlet hos Nicha Miljøteknik kommer til Elektromiljø. Kviksølv med affald eksporteret direkte fra Renoflex og Nicha Miljøteknik er mindre mængder og er med i Tabel 3.6, mens Tabel 3.5 kun omhandler affald indleveret til de største aftagere af kviksølvholdigt affald.

I Tabel 3.5 ses, hvor store mængder kviksølvholdigt affald Kommunekemi, Elektromiljø og AVV har indsamlet i år 2001.

Tabel 3.5
Opgjorte mængder kviksølvholdigt affald indleveret til Kommunekemi, Elektromiljø og AVV

Tabel 3.6 viser skønnede kviksølvmængder indleveret som farligt affald i Danmark.

Tabel 3.6
Skønnede kviksølvmængder indsamlet som farligt affald i Danmark

Kviksølvholdigt affald indleveret til Kommunekemi bortskaffes som følger: Brunsten- og alkaliske batterier indstøbes i beton og deponeres på Kommunekemis deponi. Metallisk kviksølv samles og afhændes til oparbejdning/genanvendelse i udlandet. Filterslam samt diverse elektriske kontakter, måle- og kontroludstyr og lyskilder eksporteres ligeledes fra Kommunekemi (oplagres i perioder hos Kommunekemi) til et genvindingsanlæg for kviksølv. Andet affald eksporteres til deponering i Tyskland.

Kviksølvholdigt affald indleveret til Elektromiljø bortskaffes som følger: Lige lysstofrør behandles i et lukket system i Vejle, hvor enderne skæres af, og lyspulveret med kviksølv blæses ud. Ca. 70% af lyspulveret kan umiddelbart genanvendes af producenter af lyskilder, mens 30% sendes til oparbejdning i Belgien sammen med andre lyskilder og andet kviksølvholdigt affald. Kulfilter ved anlæg, som behandler de lige lysstofrør, sendes ligeledes til Belgien.

Kviksølvholdigt affald indleveret til AVV opbevares hos AVV i Vendsyssel med henblik på fremtidig sikker slutdeponering.

Amalgamfiltre og kviksølvholdigt affald indsamlet af producenter af amalgamfiltre sendes til Sverige og Holland. En del af filtrene tømmes i Danmark, inden indholdet sendes til Sverige, og filtrene renses til genanvendelse. Der findes ikke målinger af emissioner fra denne tømning og rensning. Til beregning af emission vurderes 1-2% at blive emitteret.

Af Kommunekemi er det endvidere oplyst, at der fra forbrændingsanlægget i 2001 blev emitteret <1,8 kg kviksølv til luft, 0,103 kg kviksølv til vand som direkte udledning, 0,04 kg kviksølv til spildevandet, mens 7,6 kg blev deponeret på Kommunekemis deponi med aske og filterkager.

Sammenfattende gælder det således, at:

Ca. 5-11 kg kviksølv emitteres til luft,
<1 kg udledes til vand,
ca. 23-33 kg kviksølv årligt deponeres (inkl. deponeret hos AVV),
ca. 2.000-3.900 kg eksporteres årligt (reelt er der ikke fysisk eksport hvert år, men affaldet oplagres midlertidigt og eksporteres løbende i passende mængder).

Spildolie

Da der ikke haves data for 2001, anvendes data for 2000. Der indsamles en lang række spildoliefraktioner til behandling i Danmark. Ifølge affaldsstatistik 2000 (Miljøstyrelsen 2001a) blev der i 2000 indsamlet ca. 19.500 tons genanvendelsesegnet olie, som består af motorolie, gear- og hydraulikolie, smøreolie m.m. Af disse blev 12.500 tons bortskaffet til forbrænding på fjernvarmeværker, mens 6.912 tons gik til genvinding.

Herudover indsamledes der omkring 14.000 tons andre olieholdige produkter, herunder fra olie- og benzinudskillere, olieemulsion og andre olieholdige produkter (Miljøstyrelsen 2001a). Disse produkter har generelt et højt vandindhold, så der er tale om en væsentligt mindre mængde ren olie.

Baseret på oplysninger fra branchen anslås spildolien at have et gennemsnitligt kviksølvindhold på 20-52 mg kviksølv/ton, og den samlede omsætning med spildolier kan med disse tal groft anslås til 0,68-1,8 kg kviksølv/år.

Behandlingsresten fra genraffineringen af spildolie samt affald indeholdende fuelolie og afvandede skære/kølemidler anvendes til cementfremstilling og indgår således i massebalancen for cement i afsnit 2.4.3.

Anslået 4.000 tons spildolie bortskaffes til Kommunekemi, svarende til <0,2 kg kviksølv pr. år.

3.4 Omsætning med spildevand og spildevandsslam

3.4.1 Spildevand

Kviksølv vil sammen med spildevand udledes fra følgende punktkilder:

	Renseanlæg
	Regnvandsbetingede udløb fra overløbsbygværker og separatkloakerede områder
	Industri med særskilte udledninger
	Spredt bebyggelse.

Den totale spildevandsmængde udledt via kommunale renseanlæg i Danmark udgjorde ca. 720 mio. m³/år for år 2001, mens regnvandsbetingede udløb afledt uden om renseanlæg androg ca. 200 mio. m³/år (Miljøstyrelsen 2002).

Målinger af miljøfremmede stoffer i spildevand foretages i forbindelse med det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet, NOVA 2003, og er senest rapporteret i publikationen "Punktkilder 2001" (Miljøstyrelsen 2002).

Renseanlæg

Målinger af miljøfremmede stoffer og tungmetaller foregår på udvalgte renseanlæg, som Miljøstyrelsen finder tilnærmelsesvist repræsentative for håndteringen og sammensætningen af spildevand i Danmark (Miljøstyrelsen 2002).

Der er aktuelt data for 37 anlæg for perioden fra 1998 til 2001. Spildevandet fra disse anlæg repræsenterede ca. 45% af den samlede spildevandsmængde. Industribelastningen i tilløbet til de 19 anlæg, hvor der er målt miljøfremmede stoffer og tungmetaller, var gennemsnitligt omkring 35%, hvilket svarer nogenlunde til landsgennemsnittet. I alt 33 anlæg ud af de 37 anlæg, hvor der er målt miljøfremmede stoffer og tungmetaller, er dimensioneret til kvælstof og fosforfjernelse og renser generelt spildevandet bedre end de stillede krav. Fire ud af de 37 anlæg er mindre anlæg med mekanisk og mekaniskbiologisk rensning.

De målte middelværdier samt 5% og 95% fraktiler for indløb og udløb er vist i tabel 2.7. Det ses, at der er en betydelig variation i de målte værdier.

Tabel 3.7
Middelværdier og fraktiler for tungmetaller i indløb og udløb fra rensningsanlæg, 1998-2001 (Miljøstyrelsen 2002)

På baggrund af de koncentrationer, der er nævnt i Tabel 3.7, og ovennævnte mængder, anslås den samlede udledning fra renseanlæg groft til 14-280 kg kviksølv/år med en middelværdi på 120 kg kviksølv/år.

Beregnet på lignende måde på grundlag af den gennemsnitlige indløbskoncentration på 0,50 µg kviksølv/l fås det, at renseanlæggene totalt skulle tilføres ca. 360 kg kviksølv. Hvis middelværdierne betragtes, vil ca. 120 kg kviksølv udledes til recipienter, og den resterende mængde på omkring 240 kg bør således kunne genfindes i slammet. Denne mængde er - usikkerhederne taget i betragtning - i overensstemmelse med den beregnede mængde i spildevandsslam fra kommunale renseanlæg, som omtales senere i dette afsnit. På grundlag af et meget stort antal analyser af slam estimeres det, at slammet totalt set indeholder ca. 150-230 kg kviksølv/år. På grund af det store antal prøver af slam må den samlede mængde kviksølv i slammet antages at være bestemt med ret stor sikkerhed. I gennemsnit bliver 53% af spildevandets indhold af kviksølv tilbageholdt i slammet.

Tabel 3.8
Kilder til kviksølv i kommunalt spildevand

Ud fra koncentrationer i indløb til renseanlæg er der til sammenligning estimeret en mængde på 360 kg kviksølv pr. år. Det vil sige, at der er en ret pæn overensstemmelse. En del af forklaringen på forskellen kan være langsom frigivelse af kviksølv ophobet i kloakker fra tidligere udledninger. Se også note 2 til Tabel 3.8. Desuden kan tallene antyde, at de aktuelle udledninger fra tandlæger måske reelt ligger i den høje ende af det vurderede interval.

Regnvandsbetingede udløb

De regnvandsbetingede udløb kan opdeles i separate udledninger af overfladevand og overløb fra fælleskloakerede områder (især ældre byområder), der udgør en blanding af overfladevand og spildevand. Aflastninger fra fælleskloakerede områder indeholder ikke kun overfladevand, men er en blanding af kommunalt spildevand, resuspenderet kloaksediment og biofilm samt overfladeafstrømning. Afløb fra separatkloakerede områder indeholder primært overfladevand fra befæstede arealer (tage, veje m.m.) samt resuspenderet materiale fra rørledningerne. Selve processen at måle volumen af og stofindhold i et regnvandsbetinget udløb kræver avanceret måleudstyr, og da udløbene kun sker ved kraftig nedbør, kan det være vanskeligt at planlægge måleprogrammer. De nedenfor angivne volumener er baserede på modelberegninger, og der er en betragtelig usikkerhed forbundet med opgørelserne af udledninger under regn, hvilket ses, når disse opgørelser sammenlignes med konkrete målinger (Miljøstyrelsen 1997).

Der udledtes i 2001 149 mio. m³ vand som separate regnvandsafløb og 36 mio. m³ via overløbsbygværker - både fra fælles- og separatkloakerede områder (Miljøstyrelsen 2002). En større undersøgelse af danske og internationale udledninger via overløbsbygværker konstaterer, at den foreliggende viden om indholdet af miljøfremmede stoffer i sediment og biofilm er særdeles begrænset (Arnbjerg-Nielsen et al. 2002). Ifølge undersøgelsen er der grund til at antage, at indholdet af tungmetaller i biofilm og sediment i afløbssystemer fra fælleskloakerede oplande er sammenligneligt med - og i visse tilfælde højere end - det tilsvarende indhold i partiklerne fra spildevand og urbane overflader. Det skønnede koncentrationsinterval af kviksølv i overløbsvand angives til 0,05-0,2 µg kviksølv/l (Arnbjerg-Nielsen et al. 2002). Dette koncentrationsinterval synes rimeligt i forhold til koncentrationen i indløb til spildevandsrenseanlæg på gennemsnitligt 0,5 µg kviksølv/l. Antages dette interval at gælde for de samlede mængder fra regnvandsafløb og overløbsbygværker, anslås den samlede udledning i forbindelse med regnhændelser i 2001 til 10-41 kg kviksølv/år.

Det skal dog bemærkes, at en del kviksølv bliver tilbageholdt i bassiner og fjernet i forbindelse med rensning af bassinerne. Der ses en tydelig tendens til, at flere arealer afvandes via udledninger over bassin, både for fælles- og separatkloakerede arealer. Inden for fælleskloakerede områder er der således i perioden 1991-2000 sket en stigning på 58% i det befæstede areal, hvorfra der udledes via bassiner, og tilsvarende er arealet faldet med 19% for områder, hvorfra der udledes uden bassiner (Miljøstyrelsen 2001b). Der foreligger ingen undersøgelser af, hvor store mængder tungmetaller der tilbageholdes i bassinerne.

Industri med direkte udledning

For 2001 er der for tungmetaller kun udtaget prøver fra syv udvalgte virksomheder, og en opgørelse af de udledte mængder vil således ikke være gældende for landet som helhed (Miljøstyrelsen 2002). Omkring 10% af alle prøver for kviksølv viser koncentrationer i spildevandet, som er mere end 10 gange højere end kvalitetskravene for vandområderne. Kravene må her generelt forventes ikke at have været overholdt, og koncentrationerne må betegnes som kritiske (Miljøstyrelsen 2002).

For 2000 er der indsamlet oplysninger fra 162 virksomheder, hvoraf de 82 udleder tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer (Miljøstyrelsen 2001b). Herudover er der oplyst om 14 virksomheder, der formodes at udlede tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer, som ikke indgår i opgørelsen (Miljøstyrelsen 2001b). For 2000 blev den samlede udledning anslået til 1,9 kg kviksølv/år og maksimalt 3,3 kg kviksølv/år (Miljøstyrelsen 2001b).

Der udledtes i 2000 omkring 74 mio. m³ spildevand fra særskilte industrielle udledere, hvilket - sammenholdt med mængderne nævnt ovenfor - svarer til et indhold af kviksølv i spildevandet på omkring 26 µg/m³. I 2001 udledtes omkring 65 mio. m³ fra særskilte industrielle udledere, og den samlede udledning for 2001 skal således her anslås til 0,42-2,9 kg kviksølv/år.

Spredt bebyggelse

Ejendomme beliggende i spredt bebyggelse, landsbyer eller sommerhusområder er ofte ikke tilsluttet fælleskloakering, men kan have en spildevandsrensning med for eksempel septiktank med udledning til jord eller markdræn. Spildevandsafledningen fra samtlige kommuner anvendes til at estimere vandforbruget og den samlede udledning af kviksølv (Miljøstyrelsen 2002). Der er ikke for 2001 oplyst om udledte mængder af kviksølv fra spredt bebyggelse. De må formodes at være i samme størrelsesorden som i 2000, hvor udledningen blev beregnet til 25 kg kviksølv/år. Den samlede udledning i 2001 anslås her til 13-38 kg kviksølv/år på grund af usikkerhederne.

De samlede udledninger af kviksølv fra punktkilder til vandmiljøet er sammenfattet i Tabel 3.9.

Tabel 3.9
Udledninger af kviksølv fra punktkilder til vandmiljøet i 2001. Baseret på oplysninger fra 2000 og 2001 (Miljøstyrelsen 2001b) og (Miljøstyrelsen 2002).

3.4.2 Spildevandsslam

Efter endt behandling på et renseanlæg skal slammet bortskaffes. Der fandtes indtil 1995/96 i princippet tre hovedmuligheder for den endelige bortskaffelse af spildevandsslam, nemlig anbringelse på landbrugsjord, forbrænding i eksternt eller internt anlæg eller anbringelse på kontrolleret deponi.

Udviklingen i bortskaffelsen af spildevandsslam har bevirket, at der de seneste år er anvendt andre muligheder for disponering af spildevandsslam, som ikke kan indpasses i de nævnte hovedområder for slamdisponering.

Antallet af slammineraliseringsanlæg er steget markant i de seneste år. Slammineralisering betragtes i kommunerne som en alternativ mulighed for slambortskaffelsen. Der regnes med, at slammet kan opbevares i op til 10 år i mineraliseringsanlæg, før der skal tages stilling til, hvorvidt slammet kan spredes på landbrugsjord, forbrændes eller anbringes på kontrolleret deponeringsanlæg (Miljøstyrelsen 2001c).

Desuden har en række private firmaer i løbet af 1997/98 arbejdet på at etablere alternative metoder til bortskaffelse af slam, hvor den uorganiske del (asken) indbygges og dermed genanvendes i produkter som cement og sandblæsningsmidler.

I 1999 blev prøver, der repræsenterer ca. 94,5% af tørstofmængden af slam, undersøgt for indhold af kviksølv og andre tungmetaller (Miljøstyrelsen 2001c). Det vægtede gennemsnit for kviksølv var på 1.200 mg kviksølv/ton, og under den antagelse, at det undersøgte slam er repræsentativt for de samlede mængder slam, kan de samlede mængder kviksølv med slam anslås at være 150-230 kg kviksølv/år. Fordelingen af dette på de forskellige disponeringsformer er angivet i Tabel 3.10.

Sammenlignet med 1994, hvor omsætningen af kviksølv med slam blev estimeret til ca. 250 kg i 170.000 tons tørstof, ses det, at der muligvis er en tendens til et fald i den samlede omsætning af kviksølv.

Samlet blev landbrugsjord, skove og gartnerier tilført 62-94 kg kviksølv med slam. En mindre del af dette slam var inden spredning på jorden behandlet i biogasanlæg eller komposteringsanlæg.

En del af spildevandsslammet bortskaffes ved forbrænding - enten internt på de enkelte renseanlæg eller eksternt. Forbrændingsanlæggene er udstyrede med fuldt udbygget røggasrensningsudstyr. Emissionsfaktoren for kviksølv på danske forbrændingsanlæg skal her groft antages til 50-70%. Den samlede emission fra forbrænding af slam kan på den baggrund estimeres til 20-50 kg kviksølv/år, mens slammets øvrige indhold af kviksølv bliver deponeret sammen med restprodukter.

Tabel 3.10
Kviksølv i spildevandsslam fordelt på slutdisponering i 2001 (Baseret på Miljøstyrelsen 2001c).

3.5 Sammenfatning om tab af kviksølv ved affaldsbehandling

Den foreliggende viden om tab af kviksølv i forbindelse med omsætning af affaldsprodukter er sammenfattet i Tabel 3.11.

Tabel 3.11
Tab af kviksølv ved håndtering af affaldsprodukter i Danmark 2001 (kg kviksølv pr. år)

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |