| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Skal husholdningernes madaffald brændes eller genanvendes?
I modsætning til den budgetøkonomiske analyse, hvor fokus er på konsekvenserne for
de enkelte parters økonomi67, sætter
den velfærdsøkonomiske analyse fokus på konsekvenserne for hele samfundets velfærd. I
den velfærdsøkonomiske analyse beskrives, hvorledes en ændret affaldshåndtering vil
påvirke samfundets velfærd som følge af ændringen i ressourceforbruget og miljøets
tilstand. Afgifter og tilskud, som i princippet blot fungerer som omfordelinger i
samfundet, medtages ikke i denne del af analysen. Miljøkonsekvenserne prissættes i det
omfang, det er muligt.
I dette kapitel anskues som i de to foregående kapitler de rene
behandlingsalternativer. De velfærdsøkonomiske omkostninger forbundet med hhv.
indsamling, forbehandling og behandling opgøres. Endvidere forsøges de
miljøkonsekvenser, der er forbundet med de tre behandlingsalternativer, værdisat. De
øvrige miljøkonsekvenser anføres i fysiske mængder.
Miljøkonsekvenserne såvel som de slutprodukter, der relaterer sig til de tre
behandlingsformer, opgøres i denne del af analysen specifikt for den organiske del.
Miljøkonsekvenserne er hentet fra livscyklusmodellen ORWARE. I den velfærdsøkonomiske
analyse for de enkelte behandlingsalternativer medtages altså ikke de slutprodukter (el,
varme og gødning), der konkret er opgivet fra de anlæg, data er hentet fra, men derimod
de slutprodukter, som er modelleret i ORWARE-modellen.
Det er valgt kun at vise den billigste indsamlingsmetode til todelt indsamling, som er
indsamlingsmodel II (udelt indsamling med efterfølgende optisk sortering)68.
Opgørelse af beregningspriser
I den budgetøkonomiske analyse anvendes for producenternes
vedkommende markedspriser opgjort ekskl. afgifter, som refunderes, idet disse reelt ikke
belaster sektorens økonomi. Afgifter, der refunderes, er typisk moms. Derved fås et
udtryk for, hvor meget sektoren skal betale for miljøtiltaget, jf. kapitel 6. Disse
priser vil altså være ekskl. moms og andre afgifter, der refunderes, men inkl. f.eks.
grønne afgifter. Når der er tale om forbrugsgoder (dvs. for forbrugernes vedkommende)
anvendes prisen inkl. alle afgifter og subsidier.
I den velfærdsøkonomiske analyse skal priserne afspejle
befolkningens marginale betalingsvillighed for goderne. Priserne, som producenterne (her
behandling-sanlæg) betaler, er yderst sjældent de samme som befolkningen er villig til
at betale. Befolkningen betaler også en række afgifter, som lægges oven i
producenternes priser.
Derfor skal producenternes priser bringes op på niveauet for
befolkningens betalingsvillighed til såkaldte beregningspriser. Beregningspriserne er
dermed et udtryk for de endelige anvendte ressourcers værdi for forbrugerne. Dette svarer
til køberpriser for de goder, som ressourcerne alternativt kunne være anvendt til at
producere, der igen er lig med værdien af de mistede forbrugsgoder.
Hvis man har kendskab til de endelige markeds- eller køberpriser for
de mistede forbrugsgoder, bør disse selvfølgelig benyttes. Dette vil derimod langt fra i
praksis være tilfældet. Derfor benyttes en "genvejs"løsning. Der
benyttes en faktor, der udtrykker det generelle afgiftsniveau i samfundet. Denne faktor
kaldes den generelle nettoafgiftsfaktor og er teknisk beregnet som forholdet mellem BNP og
BFI, dvs. bruttonationalproduktet opgjort i køberpriser og bruttonationalproduktet
opgjort i faktorpriser (priser uden afgifter og subsidier). Dette forhold har i de senere
år ligget på 1,17.
Ved at multiplicere producenternes priser med den generelle
nettoafgiftsfaktor fås de velfærdsøkonomiske priser (også kaldet beregningspriser),
der er et udtryk for den endelige markedspris for de mistede alternative forbrugsgoder.
Importerede og eksporterede goder (dvs. varer der handles
internationalt) har et andet afgiftstryk end nationalt producerede goder på grund af
told, eksportsubsidier og subsidier til indenlandsk producerede varer (subsidier kan
opfattes som negative skatter). Derfor anvendes en særlig nettoafgiftsfaktor for
internationalt handlede goder. Der anvendes således to afgiftsfaktorer: den generelle
nettoafgiftsfaktor på 1,17 for nationalt handlede goder og nettoafgiftsfaktor på 1,25
for internationalt handlede goder, jf. Flemming Møller m.fl. (2000), afsnit 3.3.9 og
3.3.10.
Virksomhedernes (producenternes) grønne afgifter er medregnet i de
priser, som ganges med nettoafgiftsfaktoren. Der skal nemlig bruges de priser, der er
aktuelle for virksomhederne, og som de reagerer på. Nettoafgiftsfaktoren burde derfor i
virkeligheden opgøres ekskl. grønne afgifter (for virksomheder), således at de ikke
blev regnet med dobbelt. Denne korrektion er imidlertid uden praktisk betydning for
nettoafgiftsfaktorens størrelse.
Hvis producenterne antages at profitmaksimere, vil producentpriserne
på de færdige produkter være lig de marginale omkostninger ved at producere dem. I
analyserne beregnes typisk producenternes omkostninger og dermed de gennemsnitlige
omkostninger, som vil være lavere end de marginale omkostninger. De gennemsnitlige
omkostninger benyttes som indikator på de marginale, som i praksis er særdeles
vanskelige at beregne.
Kalkulationsrente
I den budgetøkonomiske analyse anvendes en kalkulationsrente på 6
pct., der udtrykker den aktuelle reale rentesats før skat og dermed alternative
afkastrate. I den velfærdsøkonomiske analyse bruges den tidspræferencebaserede
kalkulationsrente på 3 pct., jf. afsnit 4.3 i Flemming Møller m.fl. (2000).
Opgørelse af investeringer
I den budgetøkonomiske analyse opgøres udgifterne til investeringer
som de faktiske omkostninger. Nutidsværdiberegningen og en evt. annuisering sker ved
anvendelse af den aktuelle reale rentesats før skat, som afspejler den alternative
afkastrate. I den velfærdsøkonomiske analyse indarbejdes de alternative afkastmuligheder
ved at beregne nutidsværdien af de forbrugsmuligheder, som miljøtiltagets
investeringsbeløb alternativt afkaster. Nutidsværdien af de alternative afkastmuligheder
udtrykkes ved en såkaldt forrentningsfaktor på kapital.
Teknisk gøres dette ved at multiplicere investeringen med denne
forrentningsfaktor, som afspejler nutidsværdien af de alternative afkastningsmuligheder.
Som forrentningsfaktor er anvendt
(q/r) * (1-(1/(1+r)T)) + (1/(1+r)T) ; hvor q er
den alternative afkastrate, r er den samfundsøkonomiske kalkulationsrente og T er
tidshorisonten, jf. side 89 i Flemming Møller (1989), Flemming Møller m.fl. (2000) samt
supplement hertil af 15. august 2001 om forrentningsfaktor og diskontering.
Investeringerne er derfor multipliceret med en forrentningsfaktor
udregnet med en velfærdsøkonomisk kalkulationsrente på 3 pct. og en alternativ
afkastrate på 6 pct. Investeringerne spredes ud over den forventede levetid (annuiseres)
med en kapitalindvindingsfaktor udregnet med en velfærdsøkonomisk kalkulationsrente på
3 pct. |
De detaljerede velfærdsøkonomiske beregninger ses i bilagstabel B1-B13.
Miljøkonsekvenserne fra ORWARE-analysen og prissætningen af disse kan ses i bilag C.1-
C.6.
Stort set samtlige de miljøeffekter, som det har været muligt at opgøre i mængder,
er prissat. Såvel emissioner til luft som udledninger af tungmetaller til luft og vand er
prissat, jf. tabel 6.1. Tungmetaller i fast form har det dog ikke været muligt at
værdisætte.
I denne analyse finder stort set alle miljøeffekter sted i Danmark. Undtaget herfra er
miljøeffekterne fra den kompenserende gødningsproduktion i form af handelsgødning, som
både kan finde sted i Danmark og i udlandet, samt miljøefffekter ved
supplerende/kompenserede elproduktion, f.eks. kulbrydning. De miljøeffekter, der med
sikkerhed foregår i udlandet i denne analyse, er derfor meget små sammenlignet med de
miljøeffekter, der sker indenlands. De er ligeledes ikke opgjort særskilt i den
livscyklusanalyse (ORWARE), hvorfra miljøkonsekvenserne er genereret, og det har derfor
været nødvendigt at lade dem indgå på lige fod med nationale effekter i analysen.
Dette vurderes ikke at have betydning for analysens resultater.
Det skal understreges, at værdisætningen er forbundet med store usikkerheder. Bl.a.
er estimaterne for tungmetaller taget fra et norsk studie69, hvilket kan være problematisk at overføre til
danske forhold. Endvidere er ikke alle de valgte prissætningsestimater opgjort efter
velfærdsøkonomiske værdisætningsmetoder. Derfor skal prissætningen anskues som et
overslag over størrelsesordenen af miljøkonsekvensernes velfærdsøkonomiske værdi.
Der er dog en række fordele ved genanvendelse af organisk dagrenovation gennem
bioforgasning og central kompostering, som det ikke har været muligt at kvantificere og
dermed heller ikke er prissat. Dette skyldes især, at størrelsesorden af effekterne er
usikre. Det gælder f.eks. forbedret jordstruktur og vandbindingsevne, reduceret behov for
pesticidanvendelse og eventuel forbedret slaggekvalitet fra forbrændingen af
restaffaldet.
Resultaternes følsomhed overfor prissætningen af miljøkonskevenserne er undersøgt i
følsomhedsanalyser, jf. kap. 9.
Tabel 7.1
Prissætningsestimater, kr./kg (2001-priser).
|
Land
(baggrunds- emission) |
Mellemstore byer
(0,1 mill. indbyg.) |
Storbyer
(over 1 mill. indbyggere) |
Emissioner til luft |
|
|
|
CO2 |
0,243 |
0,243 |
0,243 |
CH4 |
5,1a |
5,1a |
5,1a |
N2O |
75,3b |
75,3b |
75,3b |
CO |
0,01 |
0,01 |
0,01 |
NOx |
25,7 |
25,7 |
25,7 |
SOx |
25,7 |
71,0 |
369,4 |
Partikler (PM10) |
430 c |
430c |
430c |
NMVOC |
55,6 |
55,6 |
55,6 |
Dioxin |
1.403.000.000 |
1.403.000.000 |
1.403.000.000 |
NH3 |
26 |
26 |
26 |
Bly (Pb) |
65.712 |
65.712 |
65.712 |
Cadmium (Cd) |
55.113 |
55.113 |
55.113 |
Kviksølv (Hg) |
28.616 |
28.616 |
28.616 |
Kobber (Cu) |
318 |
318 |
318 |
Crom (Cr) |
592.467 |
592.467 |
592.467 |
Nikkel (Ni) |
9.645 |
9.645 |
9.645 |
Zink (Zn) |
0,64 |
0,64 |
0,64 |
Emissioner til vand |
|
Dioxin (aq) |
590.000.000 |
NO3 (aq) |
5,2 |
Bly (Pb), (aq) |
52.993 |
Cadmium (Cd), (aq) |
214.094 |
Kviksølv (Hg, (aq)) |
3.645.953 |
Kobber (Cu), (aq) |
212 |
Crom (Cr), (aq) |
18.018 |
Nikkel (Ni), (aq) |
12.718 |
Zink (Zn), (aq) |
10,6 |
a: Omregnet til CO2-ækvivalenter (21:1)
b: Omregnet til CO2-ækvivalenter (310:1)
c: Prisen gælder for transport. For behandling er anvendt en pris på 51,45 kr./kg
For prisen på CO2 er anvendt alternativomkostninger i form af
Energistyrelsens estimerede marginale omkostninger ved tiltag til reduktion af CO2-emission70. Alternativomkostningen er en relevant
pris på CO2, når der er fastsat en politisk målsætning på området.
Regeringen har ladet udarbejde en ny klimastrategi, hvor marginalomkostninger ved nye
reduktionstiltag samt opdaterede marginalomkostninger fra Energistyrelsens rapport
indgår. Endvidere er der estimeret en pris på internationalt handlede CO2-kvoter.
Klimastrategien er netop offentliggjort, og de nye tal er medtaget i en
følsomhedsanalyse. CH4 og N2O er også drivhusgasser, men mere
potente end CO2. Prisen på CH4 og N2O er derfor beregnet
med udgangspunkt i prisen på CO2 . Prisen for emissioner af NOx, SOx
og VOC stammer fra EU-Kommissionens database BeTa, der indeholder en række reviderede
beregningspriser for de marginale eksterne omkostninger ved luftforurening. BeTa databasen
er en videreudvikling af kommissionens tidligere database EksternE. DMU peger i sin
rapport om miljøøkonomiske beregningspriser71
på, at priserne fra BeTa for luftemissioner er fagligt mere velbegrundede end priserne i
EksternE, som bl.a. er brugt af Finansministeriet72.
For SOx opererer BeTa med forskellige priser for land, mellemstore og større73 byer. I analysen er for transport
anvendt en fordeling på land, mellemstore og storbyer på hhv. 30 pct., 30 pct. og 40
pct. Tilsvarende fordeling er anvendt for forbrænding og el- og varmeproduktion. For
bioforgasning og central kompostering er alene anvendt prisen for land, og for
handelsgødning er alene brugt prisen for mellemstor by. Prisen for CO er hentet fra
Finansministeriet74, og kilden hertil
er EU-kommissionens ExternE studie.
Prisen på dioxin er et foreløbigt beregningseksempel75. For partikler er for behandling brugt prisen fra
Finansministeriets ovennævnte rapport, mens der for transport er anvendt Det Økonomiske
Råds estimat76.
For NH3 er anvendt de laveste alternativomkostninger hentet fra en DMU-
rapport, hvor der er opgjort marginale omkostninger på landbrugsområdet til at reducere
NH3-udledningen77.
Samtlige priser for tungmetaller (både til luft og til vand) er hentet fra en norsk
rapport udarbejdet af ECON. For NO3-udledning til vand er anvendt
alternativomkostning i form af den laveste marginalomkostning for reduktion af NO3
ifølge Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II78.
Alle priser er omregnet til 2001-niveau.
Sammenlignes de velfærdsøkonomiske omkostninger for udelt indsamling og forbrænding
med todelt indsamling med genanvendelse er det ca. 600-1.200 kr. dyrere pr. tons indsamlet
organisk affald for samfundet at genanvende det organiske affald ved bioforgasning og ca.
700-1.300 kr. pr. tons dyrere ved central kompostering, jf. tabel 6.2. Her skal der dog
tages højde for ikke værdisatte miljøkonsekvenser ved de tre behandlingsformer.
Forbrænding er således den billigste løsning, dernæst følger bioforgasning og den
dyreste løsning er central kompostering.
Produkterne (el, varme og gødning) ved de forskellige behandlingsalternativer er
prissat med en velfærdsøkonomisk beregningspris, som er summen af markedsprisen og
prisen på de sparede miljøkonsekvenser (eksternaliteter), ved den alternative
produktion.79 For f.eks. bioforgasning
hvor der både produceres gødning, el og varme opgøres værdien således som
markedsprisen på handelsgødning, el og varme tillagt værdien af miljøkonsekvenserne
ved den sparede produktion af disse produkter. Værdien af produktionen for et tons
indsamlet organisk affald er hhv. 464 kr./tons for forbrænding, 549 kr./tons for
bioforgasning og 113 kr./tons for central kompostering. For central kompostering betyder
dette, under antagelse om at den komposterede mængde udgør ½ - 1/3 af den behandlede
mængde, at den færdige kompost prissættes til ca. 100-150 kr./tons. 80 (Se endvidere kap. 8).
Tabel 7.2
Velfærdsøkonomiske konsekvenser for forbrænding, bioforgasning og central
kompostering af 1 tons organisk affald. Kr. pr tons organisk affald.
|
Forbrænding |
Bioforgasning |
Central
kompostering |
|
Enfamilie |
Etage |
Enfamilie |
Etage |
Enfamilie |
Etage |
Indsamling i alt |
1201 |
566 |
2063 |
2037 |
2063 |
2037 |
Behandling i alt |
1060 |
794 |
585 |
Miljøkonsekvenser i alt |
132 |
202 |
93 |
Samlede velfærds- økonomiske
omkostninger |
2392 |
1758 |
3058 |
3033 |
2740 |
2715 |
Slutprodukter |
|
|
|
|
|
|
 | El
|
|
154 kwh |
255 kwh |
23 kwh |
 | Varme
|
|
730kwh |
579 kwh |
110 kwh |
Gødning |
|
|
|
 | N
|
|
0 |
3,63
kg |
2,48
kg |
 | P
|
|
0 |
0,67 kg |
0,97 kg |
 | K
|
|
0 |
1,65 kg |
2,37 kg |
Værdi af produkter fra affalds-
behandlingena |
464 |
549 |
113 |
Samlede velfærds-økonomiske netto
omkostninger |
1928 |
1294 |
2509 |
2484 |
2627 |
2602 |
Ændring i forhold til forbrænding |
- |
581 |
1190 |
699 |
1308 |
|
|
|
|
Øvrige miljøkonsekvenser (tungmetaller
i fast form), kg/tons affald |
 | Bly (Pb), (so)
|
|
i.o. |
0,00178 |
0,00255 |
 | Cadmium (Cd), (so)
|
|
i.o. |
2,31E-05 |
3,32E-05 |
 | Kviksølv (Hg), (so)
|
|
i.o. |
4,97E-06 |
7,14E-06 |
 | Kobber (Cu), (so)
|
|
i.o. |
0,00604 |
0,00867 |
 | Krom, (Cr), (so)
|
|
i.o. |
0,00178 |
0,00255 |
 | Nikkel, (Ni), (so)
|
|
i.o. |
0,00124 |
0,00179 |
 | Zink (Zn), (so)
|
|
i.o. |
0,0142 |
0,0204 |
a: Den samfundsøkonomiske pris, dvs. markedsprisen samt værdien af
miljøkonsekvenser
i.o. ikke opgjort i livscyklusanalysen (tungmetal i slaggen)
Selve komposteringen er dyrere end bioforgasning. Til gengæld er for- og
efterbehandlingen ved central kompostering meget billigere end ved bioforgasning, hvilket
samlet giver en lavere forbehandlings- og behandlingspris for central kompostering end ved
bioforgasning.
I de følgende afsnit præsenteres beregningerne af de velfærdsøkonomiske
omkostninger for de enkelte behandlingsformer, dvs. udelt indsamling med forbrænding samt
todelt indsamling med hhv. bioforgasning og central kompostering.
De velfærdsøkonomiske omkostninger ved indsamling til forbrænding er på ca. 600 og
1.200 kr./tons indsamlet organisk affald for hhv. etage- og enfamilieboliger, jf. tabel
6.3.
Tabel 7.3
Velfærdsøkonomiske omkostninger ved forbrænding af 1 tons organisk affald.
Kr. pr tons organisk affald.
|
Enfamilieboliger |
Etageboliger |
Indsamling pr. tons |
|
|
 | Anlæg
|
|
112 kr. |
92 kr. |
 | Drift
|
|
1089 kr. |
475 kr. |
I alt |
1201 kr. |
566 kr. |
Behandling |
|
 | Anlæg
|
|
583 kr. |
 | Drifta
|
|
477 kr. |
I alt |
1060 kr. |
Prissatte miljøkonsekvenser |
|
 | Indsamling (transport)b
|
|
31 kr. |
 | Behandling
|
|
43 kr. |
 | Indirekte miljøeffekterc
|
|
59 kr. |
I alt |
132 kr. |
Samlede omkostninger |
2392 kr. |
1758 kr. |
Produkter fra affaldsbehandlingen |
|
 | Produceret mængde el
|
|
154 kwh |
 | Samlet markedspris på el for den producerede mængde
|
|
46 kr. |
 | Værdi af sparede miljøeffekter ved den alternative elproduktion
|
|
110 kr. |
 | Produceret mængde varme
|
|
720 kwh |
 | Samlet markedspris på varme for den producerede mængde
|
|
49 kr. |
 | Værdi af sparede miljøeffekter ved den alternative varmeproduktion
|
|
259 kr. |
Samlet værdi af produkter |
464 kr. |
Samlede velfærdsøkonomiske
nettoomkostninger |
1928 |
1294 |
Øvrige miljøkonsekvenser, kg/tons
affald |
i.o. |
 | Bly (Pb), (so)
|
|
i.o. |
 | Cadmium (Cd), (so)
|
|
i.o. |
 | Kviksølv (Hg), (so)
|
|
i.o. |
 | Kobber (Cu), (so)
|
|
i.o. |
 | Krom, (Cr), (so)
|
|
i.o. |
 | Nikkel, (Ni), (so)
|
|
i.o. |
 | Zink (Zn), (so)
|
|
i.o. |
a: inkl. bortskaffelse af restprodukt
b: De antages at miljøkonsekvenserne er de samme for indsamling fra etage og
enfamilieboliger.
c: Up/downstream miljøeffekter fra ORWARE modellen
i.o. : ikke opgjort i livscyklusanalysen (tungmetal i slaggen)
For forbrændingsprocessen er den velfærdsøkonomiske omkostning på ca. 1.100
kr./tons. Værdien af miljøkonsekvenserne forbundet med indsamling og behandling udgør
132 kr./tons. De samlede omkostninger ved indsamling og
forbrænding inkl. miljøeffekter udgør ca. 1.800-2.400 kr./tons, hvoraf værdien af
miljøkonseskvenserne kun udgør 5-7 pct. Fratrækkes indtægterne ved slutprodukterne el
og varme fås nettoomkostninger på ca. 1.300-1.900 kr./tons.
De samlede velfærdsøkonomiske omkostninger ved todelt indsamling og bioforgasning af
et tons indsamlet organisk affald er på ca. 3.100 kr./tons for både etage- og
enfamilieboliger, jf. tabel 6.4. Heraf udgør indsamlingsomkostningerne ca. 2.100
kr./tons.
Tabel 7.4
Velfærdsøkonomiske omkostninger ved bioforgasning af 1 tons organisk affald. Kr. pr
tons organisk affald.
|
Enfamilieboliger |
Etageboliger |
Indsamling |
|
|
 | Anlæg
|
|
112
kr. |
92
kr. |
 | Drift
|
|
1089 kr. |
475 kr. |
 | Optisk sorteringa
|
|
834 kr. |
1371 kr. |
Indsamling i alt |
2063 kr. |
2037 kr. |
Forbehandling |
|
|
 | Anlæg
|
|
250 kr. |
250 kr. |
 | Drift
|
|
137 kr. |
137 kr. |
Forbehandling i alt |
387 kr. |
387 kr. |
Behandling |
Bioforgas- ning |
Forbræn- ding |
Bioforgas-
ning |
Forbræn- ding |
 | Anlæg
|
|
37 kr. |
583 kr. |
37 kr. |
583 kr. |
 | Drift
|
|
17 kr. |
477 kr. |
17 kr. |
477 kr. |
I alt |
56 kr. |
1060 kr. |
56 kr. |
1060 kr. |
Mængde |
0,65 tons |
0,35 tons |
0,65 tons |
0,35 tons |
Omkostning |
36 kr. |
371 kr. |
36 kr. |
371 kr. |
Behandling i alt |
407 kr. |
407 kr. |
Miljøkonsekvenserb |
|
 | Indsamling (transport)c
|
|
54 kr. |
 | Behandling
|
|
82 kr. |
 | Spredning
|
|
30 kr. |
 | Indirekte miljøeffekterd
|
|
35 kr. |
Miljøeffekter i alt |
202 kr. |
Omkostninger i alt |
3058 kr. |
3033 kr. |
Produkter fra
affaldsbehandlingen81 |
|
 | Produceret mængde el
|
|
255 kwh |
 | Samlet markedspris på el for den producerede mængde
|
|
77 kr. |
 | Værdi af sparede miljøeffekter ved den alternative elproduktion
|
|
182 kr. |
 | Produceret mængde varme
|
|
579 kwh |
 | Samlet markedspris på varme for den producerede mængde
|
|
39 kr. |
 | Værdi af sparede miljøeffekter ved den alternative varmeproduktion
|
|
205 kr. |
 | Produceret mængde N (kvælstof)
|
|
3,63 kg |
 | Samlet markedspris på N for den producerede mængde
|
|
25,41 kr. |
 | Værdi af sparede miljøeffekter ved den alternative
gødningsproduktion
|
|
6,46 kr. |
 | Produceret mængde P (fosfor)
|
|
0,67 kg |
 | Samlet markedspris på Pfor den producerede mængde
|
|
7,83 kr. |
 | Værdi af sparede miljøeffekter ved den alternative
gødningsproduktion
|
|
1,83 kr. |
 | Produceret mængde K (kalium)
|
|
1,65 kg |
 | Samlet markedspris på Kfor den producerede mængde
|
|
5,36 kr. |
 | Værdi af sparede miljøeffekter ved den alternative
gødningsproduktion
|
|
0,15 kr. |
Samlet værdi af produkter |
549 kr. |
Samlede
velfærdsøkonomiske nettoomkostninger |
2509 kr. |
2484 kr. |
Ikke værdisatte
miljøkonsekvenser (tungmetaller i fast form), kg/tons affald: |
 | Bly (Pb), (so)
|
|
0,00178 |
 | Cadmium (Cd), (so)
|
|
2,31E-05 |
 | Kviksølv (Hg), (so)
|
|
4,97E-06 |
 | Kobber (Cu), (so)
|
|
0,00604 |
 | Krom, (Cr), (so)
|
|
0,00178 |
 | Nikkel, (Ni), (so)
|
|
0,00124 |
 | Zink (Zn), (so)
|
|
0,0142 |
a: Anlæg og drift
b: Opgjort samlet i ORWARE
c: Miljøkonsekvenser for udelt indsamling plus miljøkonsekvenser for energiforbrug ved
optisk sortering
d: Up/downstream miljøeffekter fra ORWARE modellen
Omkostningerne til selve behandlingen for bioforgasning er lavere end for forbrænding,
selv når omkostningerne til forbehandling medregnes. Dette skyldes hovedsageligt, at
omkostningerne pr. tons for selve bioforgasningen er relativt lave.
De prissatte miljøkonsekvenser udgør kun ca. 6 pct. af den samlede
velfærdsøkonomiske omkostning og stammer hovedsageligt fra NMVOC-udslip og NOx
fra gasmotoren på biogasanlægget.
Værdien af slutprodukterne udgør ca. 550 kr./tons. De
velfærdsøkonomiske nettoomkostninger bliver da ca. 2.500 kr./tons for både enfamilie-
og etageboliger.
De samlede velfærdsøkonomiske omkostninger ved todelt indsamling og central
kompostering af et tons indsamlet organisk affald er på ca. 2.750 kr./tons for både
etage- og enfamilieboliger, jf. tabel 6.5. Heraf udgør indsamlingsomkostningerne ca.
2.100 kr./tons.
Tabel 7.5
Velfærdsøkonomiske omkostninger ved central kompostering af 1 tons organisk
affald. Kr. pr tons indsamlet organisk affald.
|
Enfamilieboliger |
Etageboliger |
Indsamling |
|
|
 | Anlæg
|
|
112
kr. |
92
kr. |
 | Drift
|
|
1089 kr. |
475 kr. |
 | Optisk sorteringa
|
|
834 kr. |
1371 kr. |
Indsamling i alt |
2063 kr. |
2037 kr. |
For og efterbehandling |
|
|
Forbehandling i alt |
6082 kr. |
60 kr. |
Behandlinga |
Kompos- tering |
Forbræn- ding |
Kompos- tering |
Forbræn- ding |
 | Anlæg
|
|
255 kr. |
583 kr. |
255 kr. |
583 kr. |
 | Drift
|
|
176 kr. |
477 kr. |
176 kr. |
477 kr. |
I alt |
431 kr. |
1060 kr. |
431 kr. |
1060 kr. |
Mængde |
0,85 tons |
0,15 tons |
0,85 tons |
0,15 tons |
Omkostning |
366 kr. |
159 kr. |
366 kr. |
159 kr. |
Behandling i alt |
525 kr. |
525 kr. |
Miljøkonsekvenserb |
|
 | Indsamling (transport)c
|
|
52 kr. |
 | Behandling
|
|
9 kr. |
 | Spredning
|
|
25 kr. |
 | Indirekte miljøeffekterd
|
|
7 kr. |
Miljøeffekter i alt |
93 kr. |
Omkostninger i alt |
2740 kr. |
2715 kr. |
Produkter fra affaldsbehandlingen |
|
 | Produceret mængde el
|
|
23 kwh |
 | Samlet markedspris på el for den producerede mængde
|
|
6,90 kr. |
 | Værdi af sparede miljøeffekter ved den alternative elproduktion
|
|
16,37 kr. |
 | Produceret mængde varme
|
|
110 kwh |
 | Samlet markedspris på varme for den producerede mængde
|
|
7,43 kr. |
 | Værdi af sparede miljøeffekter ved den alternative varmeproduktion
|
|
38,98 kr. |
 | Produceret mængde N (kvælstof)
|
|
2,48 kg |
 | Samlet markedspris på N for den producerede mængde
|
|
17,36 kr. |
 | Værdi af sparede miljøeffekter ved den alternative
gødningsproduktion
|
|
4,41 kr. |
 | Produceret mængde P (fosfor)
|
|
0,97 kg |
 | Samlet markedspris på P for den producerede mængde
|
|
11,34 kr. |
 | Værdi af sparede miljøeffekter ved den alternative
gødningsproduktion
|
|
2,65 kr. |
 | Produceret mængde K (kalium)
|
|
2,37 kg |
 | Samlet markedspris på K for den producerede mængde
|
|
7,70 kr. |
 | Værdi af sparede miljøeffekter ved den alternative
gødningsproduktion
|
|
0,22 kr. |
Værdi af slutprodukter |
113 kr. |
Velfærdsøkonomiske nettoomkostninger
i alt |
2627 kr. |
2602 kr. |
Ikke værdisatte miljøkonsekvenser,
(tungmetaller i fast form), kg/tons affald |
|
 | Bly (Pb), (so)
|
|
0,00255 |
 | Cadmium (Cd), (so)
|
|
3,32E-05 |
 | Kviksølv (Hg), (so)
|
|
7,14E-06 |
 | Kobber (Cu), (so)
|
|
0,00867 |
 | Krom, (Cr), (so)
|
|
0,00255 |
 | Nikkel, (Ni), (so)
|
|
0,00179 |
 | Zink (Zn), (so)
|
|
0,0204 |
a: Anlæg og drift
b: Fordelt med 50 pct. milekompostering og 50 pct. reaktorkompostering
c: Opgjort samlet i ORWARE
d: Miljøkonsekvenser for udelt indsamling plus miljøkonsekvenser for energiforbrug ved
optisk sortering
Up/downstream miljøeffekter fra ORWARE modellen
De prissatte miljøkonsekvenser udgør kun ca. 3 pct. af den samlede
velfærdsøkonomiske omkostning. Der er meget få emissioner fra komposteringsprocessen
sammenlignet med bioforgasning og forbrænding.
Værdierne af produkterne fra affaldsbehandlingen er relativt små for central
kompostering, da energien i affaldet ikke udnyttes. De udgør ca. 113 kr./tons. De
velfærdsøkonomiske nettoomkostninger bliver da ca. 2.600 kr./tons for både enfamilie-
og etageboliger.
67 |
I den budgetøkonomiske analyse i kapitel 6 blev det valgt at
pålægge husholdningerne samtlige omkostninger, da det er et brugerbetalt område, jf.
indledningen til kaptitel 6.
|
68 |
Model II er den billigste løsning for enfamilieboliger, mens
model III er den billigste for etageboliger. Samlet set er model II dog den billigste
løsning, idet forskellen for etageboliger er forholdsvis moderat.
|
69 |
Jf. ECON (2000).
|
70 |
Jf. Energistyrelsen (2001).
|
71 |
Jf. DMU (2003a).
|
72 |
Finansministeriets anbefalede priser fremgår af
Finansministeriet (2001).
|
73 |
Mellemstore byer har 100.000 til 1 million indbyggere,
større byer har over 1 million indbyggere.
|
74 |
Jf. Finansministeriet (2001).
|
75 |
Jf. Andersen, Mikael S. (2003).
|
76 |
Jf. Det Økonomiske Råd (2002).
|
77 |
Jf. Illerup, J.B. m.fl. (2002).
|
78 |
Jf. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut (2000)
og Finansministeriet (2001).
|
79 |
Heri indgår også opstrømseffekterne ved elproduktion,
f.eks. brydning og transport af kul.
|
80 |
Værdien af næringsstoffer pr. tons indsamlet organisk
affald udgør ca. 44 kr./tons ( de øvrige 49 kr./tons i den samlede værdi af
produktionen udgøres af el og varme fra forbrænding af rejekt). Pr. behandlet tons
svarer dette til 52 kr./tons, når der tages hensyn til 15 pct. rejekt. Da kun 1/3 - ½
ender som færdig kompost er prisfastsættelsen af den færdige kompost således 100-150
kr./tons.
|
81 |
Produkterne fra bioforgasningen angår udelukkende den
organiske affaldsdel. Herved bliver værdien af produktionen høj, fordi biogasudbyttet
for organisk dagrenovation er meget høj (125 m3/tons) i forhold til gylle (22
m3/tons). Ved en anden systemafgrænsning, hvor gyllen været medtaget skulle
et gennemsnitligt biogasudbytte af gylle og organisk dagrenovation havde været benyttet,
hvilket med en fordeling på gylle og organisk dagrenovation på 80/20 ville være ca. 43
m3/tons. Værdien af el og varme ville således have været 171 kr./tons i
stedet for 502 kr./tons. De positive miljøeffekter af at bioforgasse gylle og organisk
dagrenovation er i Nielsen et. al (2002) opgjort til ca. 7,4 mill. kr for et A2 anlæg.
Dette svarer til 37 kr./tons. Medtagelse af de positive miljøeffekter ved at bioforgasse
gylle opvejes således ikke af det gennemsnitligt lavere el og varmeudbytte ved
medtagelsen af gylle. Det skal understreges at beregningerne i Nielsen et. al(2002) ikke
direkte kan sammenlignes med beregningerne i denne analyse. Ovenstående beregninger skal
derfor anskues som et regneeksempel til illustration af størrelsesforholdene.
|
82 |
Opskrevet til forbrugerprisniveau med en gennemsnitlig
nettoafgiftsfaktor på 1,20 |
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top | |