Til base course (nogenlunde svarende til stabilgrus i DK) anbefales maksimalt 15% glastilslag, maksimalt 5% forurening i glastilslaget og en minimums komprimeringsgrad på 95%. Til subbase (bundsikring) gælder de samme anbefalinger, dog tillades op til 30% glastilslag.
	Knust glas har en god permeabilitet (0,05 - 0,25 cm/s). Dette skyldes primært at glas har glatte, ikke-porøse overflader samt at det ikke indeholder fine lerpartikler som tilstopper små hulrum. Dette betyder samtidig at de geotekniske egenskaber for glas er relativt ufølsomme overfor ændringer i vandindhold.
	Densiteten af 100% komprimeret knust glas ligger i området 1500-1700 kg/m3.
	100% knust glas kan bruges til fyld og anvendelser med let trafiklast. Det bør komprimeres til 90-95% i forhold til Standard Proctor indstampning.
	Ved blanding med naturligt tilslag bruges modificeret Proctor som referenceværdi for densiteten.
	Glasskår over 25 mm størrelse vil normalt være pladeformede og således lettere at knække. Ved over 10% af sådanne større partikler kan materialet ændre kornkurve under transport og indbygning og senere evt. efterkomprimeres under last.
	Friktionsvinklen for knust glas er 38-42 grader.
	Glasindholdet i Glasphalt bør være maksimalt 20% for at krav til Marshall stabilitet etc. kan opfyldes for veje med middel trafik (< 40 mph). Glasset skal indeholde højst 2 vægt-% fremmedlegemer i form af metal, plastic, træ o.lign. Til slidlag bør den maksimale partikelstørrelse være 10 mm, mens partikler op til 19 mm kan bruges i Glasphalt bærelag.
	Glasphalt anbefales ikke til slidlag på højhastighedsveje, idet friktionen vil være nedsat som følge af at større pladeformede skår kan placere sig overfladeparallelt. Dog angives det, at Glasphalt med højst 10% glas, med glaspartikler mindre end 8 mm vil have friktionsværdier som er sammenlignelige med traditionel asfalt.
	Glasphalt har højere stripping potentiale end asfalt med 100% naturligt tilslag. Det er derfor nødvendigt at bruge klæbeforbedrer som hydratkalk eller calciumhydroxid til forbedre vedhæftningen.

I Texas har Texas Tech University frem til 1995 ligeledes udført en større forskningsprojekt "Use of Glass Cullet in Roadway Construction" /3/. Sammen med TxDOT er der lavet specifikationer og demonstrationsprojekter med glastilslag. Hovedkonklusionen var at knust glas kan være et fremragende materiale til hel eller delvis erstatning af naturligt tilslag til mange anlægsformål.

	Der blev ikke konstateret skadelige effekter på miljøet i form af forureninger eller udvaskning fra knust glasaffald.
	Afhængigt af lokale forhold kan knust glas være konkurrencedygtigt i forhold til naturligt tilslag. Dette er specielt tilfældet omkring større byområder med effektive indsamlingssystemer.
	Brug af glas i asfalt vurderes ikke til at være så attraktiv som andre anvendelser pga. stripping problemet.
	Ligeledes vurderes anvendelse som betontilslag at være problematisk pga. risikoen for alkalireaktioner.

Der blev udviklet specifikationer for Texas med bl.a. følgende krav/anbefalinger:

	Til volde og dæmninger kan iblandes op til 20 vægt-% knust glas, som maksimalt må indeholde 5% forurening af andre stoffer.
	Der kan bruges 100% knust glas til ikke-bærende fyld bag støttemure samt som drænmateriale omkring rør.
	Der kan bruges op til 5% knust glas i asfaltbærelag. Klæbeforbedrer kræves.
	Kornkurvebånd for knust glas til de førnævnte anvendelser er angivet i Tabel 8:

Tabel 8:
Kornkurve for glastilslag jf. Texas specifikationer.

En gruppe af statslige DOT's (Department of Transport) fra 14 stater (heraf alle de største som Californien, Florida, Texas og New York) har under ledelse af Recycled Materials Resource Center på University of New Hampshire i 2000 udarbejdet et forslag til AASHTO-standard for "Glass Cullet Use for Soil-Aggregate Base Course" /4/, dvs. brug i ubundne bærelag til vejbygning. Her opsamles praktiske erfaringer og specifikationer fra de stater i USA som bruger materialet.

Glasaffaldet skal bestå af knuste flasker og levnedsmiddelbeholdere. Indholdet af porcelæn, keramik og vinduesglas skal være begrænset til 5 vægt-% af glasskårene. Glasskårene skal være nedknust så 100% passerer 9,5 mm sigten. Indholdet af papir, propper, træ og andre forureninger skal være mindre end 1 vægt-%, heraf må højst 0,05 vægt-% være papir. Der må ikke være TV-rør, flourescerende el-pærer o.lign. som kan indeholde miljøfarlige stoffer. Endelig skal indholdet af flade, flisede partikler større end 4,75 mm (bestemt efter prøvemetoden ASTM D 4791) være mindre end 1%. Dette krav er bl.a. stillet for at sikre at skårene er så afrundede i form at der kun er minimal risiko for at skære sig ved berøring.

Det knuste glas blandes med naturligt tilslag, således at maksimalt 20 vægt-% er glas, og det endelige materiale opfylder kravene til bærelagsmaterialer. De 20% er valgt på basis af erfaringer der siger, at et sådant materiale har egenskaber der ikke afviger fra 100% naturligt tilslag. Såfremt man ønsker at bruge over 20% glas skal der udføres specielle undersøgelser som CBR eller Resilient Modulus til verificering af at det blandede materiale har egenskaber der er sammenlignelige med 100% naturlige materialer.

Ud over de her nævnte dokumenter er der ved litteraturstudiet fundet en lang række andre kilder fra USA, der understøtter de tekniske konklusioner, som er trukket frem i det foregående.

4.1.2 UK

The Waste and Resources Action Programme har i maj 2002 udsendt en rapport med titlen "Recycled Glass Market Study and Standards Review" /6/. Her gennemgås status og markedsmuligheder for glasgenbrug i Storbritannien. De alternative anvendelser som behandles er: Knust glas som tilslag (fyld, beton, vejbygning) filtrering, sandblæsning og som flusmiddel til tegl, keramik.

I øjeblikket vurderes det at der genereres godt 4 mio. tons glas pr. år i Storbritannien. Heraf indsamles og genbruges ca. 915.000 tons (23%). Det overordnede mål for WRAP er at øge genbrugsandelen til 35% i 2004. Et af delmålene er at øge genbrug af farvet glas til konstruktionsformål med mindst 200.000 tons.

De faktorer der begrænser det primære glasgenbrug (til produktion af nyt glas) angives til:

1. Glas fra byggeaffald og skrottede biler er ofte for forurenet af andre materialer til at kunne bruges til fremstilling af nyt glas.
2. Ved produktion af nyt vinduesglas er kvalitetskravene så høje at potentialet for genbrug er ret begrænset.
3. Indsamlingsprocenten for containerglas er kun omkring 30%.
4. Producenterne af glasemballage i Storbritannien fremstiller primært klart glas (67%), hvorimod det indsamlede glas hovedsageligt er grønt (52%). Der er således et overskud af farvet glas, som ikke kan genbruges til glasproduktion.

Produktionen af tilslag i Storbritannien er ca. 210 mio. tons pr. år. Den totale mængde glas som inden for få år ønskes genbrugt som tilslag udgør altså kun 1,4‰ af det årlige tilslagsforbrug.

Andre restprodukter som overskudsmaterialer fra kulminedrift, skifer- og lerudgravning samt flyveaske o.lign. udgør meget store mængder i forhold til glasaffaldet. Også disse andre restprodukter ønskes anvendt til fyld- og konstruktionsformål.

Målsætningen mht. genbrug af glas i bundne bærelag i vejsektoren er en stigning fra et nuværende niveau på omkring 50.000 tons til 200.000 tons i 2006.

I rapporten gennemgås de forskellige anvendelsesmuligheder for knust glas i vejsektoren, med specielle referencer til de britiske normer. Der trækkes i vid udstrækning på erfaringer fra USA.

Det anføres som en generel kommentar, at vejbygningssektoren er meget konservativ mht. brug af nye materialer som følge af krav til lang levetid for vejanlæggene samt store økonomiske konsekvenser ved svigt. Alternative materialer skal derfor give minimal risiko og samtidig føre til besparelser på anlægsbudgettet.

Med hensyn til fyldmaterialer konkluderes det, der ikke skulle være noget i vejen for at knust glas kan bruges til de fleste formål såfremt det opfylder visse funktionskrav. Heraf er dog undtaget anvendelsesklasser hvor det er specificeret at der skal bruges naturligt tilslag (eksempelvis toplag). Der findes dog kun meget få materialedata for glas som kan relateres til de britiske standarder, og det er således ikke muligt at vurdere hvorvidt funktionskrav faktisk kan opfyldes.

Anvendelse i bundsikringslag er for tiden ikke mulig, da der foreskrives brug af naturmaterialer i de gældende britiske vejbygningsstandarder. En fremtidig anvendelse i ubundne bærelag vurderes som mindre lovende. Der refereres til de amerikanske erfaringer, der tilsiger at opblanding af fine glasfraktioner med naturligt materiale kan fungere, men de britiske tilslagsproducenter er negativt indstillede overfor dette, primært pga. de ekstra omkostninger ved opblandingen.

For bundne bærelag er der gode muligheder for genbrugsglas, idet der her kun stilles funktionskrav til tilslaget. Produktet Glasphalt fra RMC udgør indtil videre den mest lovende anvendelse af knust glas. RMC modtager glasaffald fra glasindsamlingsfirmaet Valpak, nedknuser til en kornstørrelse på max. 20 mm, hvorefter urenheder som tekstiler, metal- og korkpropper, plasticposer og papir sorteres fra ved sigtning. Herefter indgår glasset som 30% af tilslaget i et asfaltbærelagsmateriale, hvor den resterende del af tilslaget er traditionel knust kalksten. I 2000-2001 er der udlagt en række prøvestrækninger som en del af Highways Agencys godkendelsesprocedure for nye materialer. Produkt forventes godkendt til generel anvendelse inden for kort tid. Også andre britiske asfaltfirmaer har lignende produkter (bærelag med vis andel af knust glas som tilslag) undervejs i deres sortiment. Denne anvendelse alene vurderes til at kunne udnytte mange hundrede tusinde tons glasaffald.

Det anføres i rapporten, at knust glas ikke kan bruges til slidlag, da glasset ikke har tilstrækkeligt gode friktionsegenskaber.

Der gives eksempler på firmaer der leverer og bruger knust glas. Valpak (genbrugsfirma) har leveret 50.000 tons knust glas til tilslagsbrug i 2001, og dette tal forventes at stige til 100.000 tons i 2002.

Tilslagsproducenten RMC nedknuser glasaffald til et max 19 mm materiale der udgør 30% af tilslaget i Glasphalt. Dette produkt har angiveligt egenskaber der er næsten identiske med et tilsvarende materiale med 100% naturligt tilslag.

Day Aggregates producerer "sharp paving sand", et fintkornet højkvalitets sandmateriale der primært bruges som underlag for belægningssten og fyld omkring rør.

4.1.3 Irland

I Irland blev der i 2001 udlagt en 1 km lang prøvestrækning, hvor der blev brugt 10% knust glas (svarende til 1 mio. flasker) i asfaltbærelaget. Det var første anvendelse af denne type materiale i Irland, hvor der er et overskud på 80.000 tons glas pr. år som normalt skal deponeres /7/.

4.1.4 Andre lande

Ud over søgning på engelsk er der foretaget søgning på Internet og tidsskriftsbase med søgeord på fransk og tysk. Dette har dog kun ført til yderst få resultater, herunder oplysning om at 77.000 tons (27%) af det indsamlede glas i Schweiz genbruges som tilslag eller andre sekundær-anvendelser (down-cycling). Glasgenbrugsprocenten i Schweiz er helt oppe på 90%, hvilket angiveligt gør landet til verdensmester i denne disciplin.

Et alternativt produkt som der er fundet enkelte referencer til er skumglas, som er et letvægtsmateriale fremstillet af glasaffald. Det bruges dels til isolering, men kan også finde anvendelse i anlægsarbejder som fyld omkring rør o.lign.

Endvidere bruges genbrugsglas ved produktion af små glasperler, der tilsættes materialer til vejafmærkning (striber).

4.2 Potentiale

Til trods for at der er visse forskelle i materialedata og de konklusioner som bliver draget ud fra de forskellige amerikanske og engelske erfaringer, er der dog ikke tvivl om at knust glas rent teknisk set kan være et glimrende materiale til vejbygningsformål, enten som tilslag til asfaltblandinger eller som bærelags-/fyldmateriale.

Indblanding i asfalt er tilsyneladende den mest gennemprøvede og "højklassede" genanvendelsesform. Anbefalingerne for glasprocenten varierer, men omkring 20% fint knust glassand burde kunne bruges uden tekniske problemer. En eventuel anvendelse i DK vil afhænge af, om asfaltværkerne kan få stabile leverancer af en ensartet kvalitet til konkurrencedygtig pris. Samtidig kan det være tvivlsomt, om der er vilje til at skulle håndtere et supplerende råmateriale.

De udenlandske erfaringer tyder på, at der i ubundne bærelag kan anvendes op til 20-30% knust glas. Ulempen her er, at glasset skal blandes med i forvejen ret billige naturmaterialer, hvilket alt andet lige må fordyre produktet. Ofte vil naturmaterialer dog alligevel blive sammensat af forskellige fraktioner hos grusproducenterne, og her kunne der altså være mulighed for at anvende knust glas sideordnet med andre fraktioner. Der gælder naturligvis de samme forbehold som nævnt for asfaltproduktion, nemlig at der skal findes tilstrækkelige mængder til en rimelig pris.

Til anvendelser som ikke-bærende fyld og dræn omkring rør o.lign. skulle det være muligt at anvende 100% glas. Her vil produktet skulle konkurrere med andre restprodukter som flyveaske og forbrændingsslagge. Med den nuværende markedssituation, der er opstået efter den nye genanvendelsesbekendtgørelse, tilbydes disse produkter enten gratis eller til meget lav pris til anlægsprojekter. Brug af knust glas vil således kræve, at produktet enten kan leveres på tilsvarende vilkår eller udvise væsentligt bedre tekniske eller miljømæssige egenskaber.

Den angivne mængde overskudsglas i Danmark på omkring 15.000 tons om året udgør en relativt lille mængde i forhold til volumen af andre restprodukter som kulflyveaske (ca. 700.000 tons i 2000) og slagger fra affaldsforbrænding (ca. 500.000 tons i 2000). Dette kan være en fordel idet det vil være relativt let at afsætte hele denne mængde til vejbygning eller fyld hvor der hvert år bruges meget store mængder af tilslag. Samtidig kan den lille mængde dog også være en ulempe, idet det dårligt vil kunne betale sig at opstille systemer for forskellige generelle anvendelser af et materiale med et begrænset volumen.

Til illustration af potentialet for glasgenbrug kan én km to-sporet vej "optage" af størrelsesorden 700 tons i asfaltbærelag, 700 tons i stabilgruslag og 1500 tons i bundsikringslag, i alle tilfælde under forudsætning af at 20% af tilslaget erstattes af knust glas. Til en ren "glasvej", hvor knust glas bruges i alle lag hvor det er teknisk muligt, vil der altså kunne bruges op mod 3000 tons pr. km.

Alternativt vil anvendelse som fyld kunne aftage meget store mængder. I øjeblikket planlægges en ganske vist meget stor dæmning ved Herning, hvor der skal indbygges 2,2 mio. m³, heraf formentlig en meget stor andel af restprodukter som flyveaske og forbrændingsslagge.

En mulig anvendelse, hvor glassets gode drænevne kan udnyttes, er som erstatning for filtergrus omkring drænrør i vejarealer. For et standard motorvejstværsnit med 3 langsgående dræn (i midte og ved hver side) bruges der omkring 500 tons filtergrus pr. km.

I de nuværende danske vejregler er der ikke bestemmelser som direkte umuliggør brug af glas til vejbygning, såfremt forskellige tekniske og miljømæssige egenskaber opfyldes. I de nye fælleseuropæiske normer som træder i kraft i 2004, forventes det heller ikke at der vil være væsentlige hindringer for brug af knust glas.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |