| Forside | | Indhold | | Forrige |

Erfaringer med indsamling og behandling af bioaffald i Århus Kommune

Bilag E: Test af affaldsposer

Affaldsposer påvirkes forskelligt afhængigt af indhold, opsamlings- og indsamlingsform. Det har derfor været testenes formål at afklaret disse påvirkningers effekt på forskellige kvaliteter af poser.

Test af poser inden implementering

I foråret 2000 blev der gennemført en test⁵⁵ af affaldsposer hos i alt ca. 1.500 husstande i udvalgte boligområder med henholdsvis:

	Traditionel indsamling omfattende en- og flerfamilieboliger med og uden affaldsskakte
	Indsamling ved sug med henholdsvis mobilsug og stationært sug.

Undersøgelse

Testen blev udført i tre deltests med poser af forskellig styrke. Ved første deltest blev der anvendt samme posekvalitet og –tykkelse som i affaldssystemet i Vejle, samt poser i speciel kraftig kvalitet og tykkelse til indsamling ved sug jævnfør erfaringer fra sugeanlæg i Sverige.

Hver husstand fik tilsendt en forhåndsorientering fra Århus Kommunale Værker ca. 4 uger før stativer og poser til første deltest blev uddelt. Selve testen blev gennemført ca. 1 ½ uge efter at stativer og poser blev uddelt. Der blev ligeledes uddelt sorteringsvejledning, hvor der også blev gjort opmærksom på vigtigheden af at binde poserne forsvarligt til.

På sorteringsvejledningerne til poserne i almindelig kvalitet var der gengivet en illustrativ bindeinstruks. Desuden blev der opsat klistermærker på skaktlugerne med påmindelse om, at poserne skulle bindes til.

Efterfølgende blev der med udgangspunkt i resultaterne af forrige deltest valgt poser af bedre og bedre kvalitet. Ved hver deltest blev der tillige valgt poser i forskellige farver, så det ved den senere kontrol var muligt at skelne dem fra hinanden.

Ved kontrollen blev poserne tjekket for:

	Ikke-lukkede
	Brud i svejsning(er)
	Store huller
	Acceptable - Små huller - Hele.

Udvikling af posemateriale

De første poser der blev testet, var, når der ses bort fra poserne til sug, af samme materiale og nogenlunde samme tykkelse som poserne der igennem nogle år er leveret til Vejle; low density polyethylen (LDPE) i tykkelsen 35 µ m. Til sammenligning ved sug blev på baggrund af erfaringer fra Sverige valgt poser med en tykkelse på 80 µ m.

I næste deltest blev trækstyrkeegenskaberne for posematerialet forbedret væsentligt med tilsætning af high density polyethylen (HDPE), mens posetykkelserne blev bibeholdt. Der blev her konstateret en forbedret evne til at modstå påvirkningerne under indsamling.

Ved den sidste test blev der, for at få klarhed over rivestyrkens betydning for posernes evne til at modstå påvirkningerne under indsamling, tilsat varierende mængder af lineær low density polyethylen (LLDPE) uden at posetykkelserne blev ændret. Tilsætningen af LLDPE blev ændret, således at den ene af de to farvede poser til traditionel indsamling fik en kombination af LDPE, HDPE og LLDPE, mens den anden farve pose fik en meget stor andel af LLDPE kun kombineret med lidt LDPE. De to farver poser til indsamling med sug fik en kombination af LDPE, HDPE og LLDPE.

Tilsætningen af LLDPE viste en ikke entydig forbedring af posernes evne til at modstå påvirkningerne under indsamling. Dette må muligvis tilskrives det forhold at affaldet fra et boligområde indeholdt organisk olie eller fedt, hvilket kan forårsage en vis nedbrydning af plastmaterialet.

Vurdering

Resultaterne af testen viste, at der er flere faktorer der har indflydelse på, hvor godt poserne holder til påvirkningerne under indsamlingen:

Traditionel indsamling:

	Mindre fyldning af komprimatorbil/komprimatorcontainer, dvs. mindre komprimering resulterer i større andel acceptable poser
	Øget mængde uemballeret affald og løst affald af storskraldslignende karakter resulterer i mindre andel acceptable poser
	Der er større andel acceptable poser fra enfamilieboliger hvor affaldet afleveres direkte i beholderen, end fra etageboliger med skakt
	Øgede styrkeegenskaber for posematerialet resulterer i større andel acceptable poser.

Indsamling ved sug:

	Øget belastning, som ved mobilsug, resulterer i mindre andel acceptable poser end ved stationært sug
	Øgede styrkeegenskaber for posematerialet resulterer i større andel acceptable poser.

Test af poser efter implementering - 21. november 2001⁵⁶

Testen blev gennemført i en udvalgt boligblok bestående af 7 etager med 7 opgange á 16 husstande hvor 112 husstande får fjernet deres affald via mobilsug 1 gang ugentligt. Formål med testen var at vise mobilsugets påvirkning på 2 forskellige posetyper. I denne test er der ikke foretaget test på stationært sug da det må formodes at alle poser ville være intakte efter sug jf. tidligere test, samt det faktum at mobilsug er hårdest ved poserne.

Undersøgelse

I testen blev der anvendt 100 stk. poser af en kvalitet på henholdsvis 50 og 60 µm. Poserne blev fyldt med ca. 5,5 liter flis svarende til 1,5 kg. Poserne blev nedkastet via skakt fra stueetagen, ud fra den betragtning, at nedkast fra 7. etage ikke ville påføre poserne nogen yderligere skade af betydning. Der blev herefter kørt automatisk sug med en kraft svarende til en "normal" tømning, hvorefter sugebilen kørte poserne til optælling.

Ved kontrollen blev poserne tjekket for:

	Store huller (poser som er tomme eller delvis tomme pga. huller)
	Små huller (poser som har ubetydelige huller og ikke mistet indhold af betydning)
	Hele (poser uden huller)
	Svind (poser der ikke er suget ud af tankene eller på anden måde er forsvundet?)

Vurdering

Ser man på antallet af acceptable poser i Tabel 0.1, er der 90 % 50 µm poser og 93 % 60 µm poser. Der er dog væsentligt færre poser med små og store huller for 60 µm posens vedkommende. Der var 86 % hele 60 µm poser, dvs. helt uden huller. Der var ingen "typiske" huller fx ved svejsninger og foldninger. Som det fremgår, var der et mindre svind hvilket kan skyldes at nogle af tankene ikke blev suget helt tomme.

Tabel .1
Resultat af optællingen

Flis’ egenskaber som testmateriale kan diskuteres ligesom det løse affalds betydning under normale sug. Materialets ensartethed gør det dog muligt at sammenligne posetyperne indbyrdes og med tidligere forsøg udført efter lignende fremgangsmåde. Mudder eller lignende ville simulere bioaffaldet bedst da det er vådt og tungt. Flisens egenskaber ligger dog nærmere bioaffaldet end restaffaldet med hensyn til vægt og volumen.