Erfaringer med indsamling og behandling af bioaffald i Århus Kommune 3 Indsamling3.1 Affaldssystem3.1.1 Indendørs opsamlingsmateriel Århus Kommune har til samtlige husstande udleveret 2 affaldsstativer til montering under køkkenvask, ligesom der er udleveret henholdsvis sorte og grønne plastposer til opsamling af bioaffald og restaffald. Århus Kommune udleverer løbende plastposer til kommunens husstande. Figur 3.1 3.1.1.1 Affaldsstativer Stativerne er leveret af firmaet JB Udvikling og er specialfremstillet til Århus Kommune. Stativerne kan monteres på køkkenlåge eller ved hjælp af skydeskinner - som husstandene selv har skullet anskaffe på køkkenskabets inderside eller bund. Skydeskinnerne er fremstillet specielt til stativerne, og udvikling og levering er foretaget af JB Udvikling. Ud over stativer til de private husstande blev der udviklet store rullestativer til kollegier og andelsboliger med fælleshuse/fællesspisning etc. (se i øvrigt afsnit 9.2.3). 3.1.1.2 Plastposer Der anvendes henholdsvis grønne og sorte plastposer fremstillet af LDPE. Poserne leveres af firmaet Papyrus A/S. De grønne poser har en tykkelse på 33 µm, og de sorte poser har en tykkelse på 28 µm. Begge poser rummer 17 liter. Posetykkelsen vil dog blive øget for den grønne poses vedkommende (se afsnit 9.9.2.2). Til rullestativerne til kollegier mv. anvendes 43 liter plastposer. De grønne poser har en tykkelse på 36 µm, og de sorte poser har en tykkelse på 33 µm. Der er 22 grønne poser pr. rulle og 29 sorte poser pr. rulle. Ovenstående 2 posetyper var til rådighed ved affaldssystemets indførelse, mens poser til husstande i etageboliger med affaldsskakt er kommet til senere. Skaktposerne rummer hver 16 liter (29 grønne poser pr. rulle og 38 sorte poser pr. rulle) og anvendes i bygninger med 7 etager og derover (se i øvrigt afsnit 9.10.1.1). De grønne skaktposer har en tykkelse på 40 µm og de sorte skaktposer en tykkelse på 33 µm (se i øvrigt afsnit 9.10.1.1). Til husstande i bebyggelser med mobilsug og centralsug blev i første omgang udleveret sorte standardposer (33 µm) og grønne poser med en tykkelse på 40 µm. Disse poser viste sig at være for svage til behandlingen i sugsystemer (se i øvrigt afsnit 9.10.1.2). Der blev ved indførelse af affaldssystemet lagt op til at husstande frit kunne anvende andre poser end de udleverede til restaffaldsfraktionen (dog ikke grønne poser) når blot disse poser blev lukket. Brug af ukurante poser var tænkt til emballering af lidt større emner end de udleverede poser kan rumme. 3.1.2 Udendørs opsamlingsmateriel Standardbeholderen for husstande i enfamilieboliger er efter indførelse af affaldssystemet ét stk. 190 liter 2-hjulet plastbeholder. Det er muligt for husstandene at få en 240 liter eller 130 liter beholder i stedet for standardbeholderen. Der betales en merpris på ca. 100 kr. pr. år for en 240 liter beholder, mens der er tale om en reduktion på ca. 100 kr. pr. år ved en 130 liter beholder. Der blev ikke umiddelbart i forbindelse med indførelse af det nye affaldssystem ændret i den bestående indsamlingsordning for storskrald. Det er dog efterfølgende besluttet at ændre indsamlingsordningen pr. 1. november 2002. Oprindeligt var alle kommunens husstande omfattet af en ordning hvor man kunne ringe til Renovatøren og her meddele at man havde storskrald man ønskede afhentet. Man fik så oplyst hvilken dato storskraldet kunne afhentes. Der var tale om at storskraldet blev afhentet efter maksimalt 4 uger. Den nye indsamlingsordning for storskrald er opdelt i en ruteindsamling hos ca. 35.000 husstande i midtbyen og en tilkaldeordning med indsamling i 2 ugers intervaller hos ca. 105.000 husstande uden for midtbyen. Derudover er der mulighed for at aflevere storskrald på kommunens 5 genbrugsstationer. I forbindelse med indførelse af det nye affaldssystem for bioaffald har definitionen af storskrald ændret sig (se afsnit 9.10.2). 3.2 Undersøgelse af affald fra renovationsvognDer er gennemført 2 undersøgelser af plastposernes tilstand efter indsamling med renovationsvogn. Den første undersøgelse blev gennemført i november 2001, og ved denne undersøgelse blev affaldet komprimeret. I februar 2001 blev endnu en undersøgelse gennemført, og ved denne undersøgelse blev affaldet ikke komprimeret. 3.2.1 Indsamling med komprimering Den 26. november og 27. november 2001 blev der i Århus Kommune gennemført en affaldsundersøgelse omfattende 2 læs affald der var indsamlet med renovationsvogn. Ved indsamlingen blev affaldet komprimeret 3 gange i forhold til volumen. Læssene blev aflæsset på gulv i hal hvorefter affaldet blev sorteret. Affaldsundersøgelsen blev gennemført med det primære formål at registrere omfanget af itugåede grønne poser efter indsamling med renovationsvogn. Det var desuden formålet med affaldsundersøgelsen at undersøge omfanget af uemballeret affald og omfanget af husstandenes anvendelse af ukurante poser. 3.2.1.1 Samlet mængde affald Den samlede mængde affald der blev sorteret, udgjorde 8.620 kg36. Fordelingen af affaldet fremgår af Tabel 3.1. Tabel 3.1
3.2.1.2 Grønne poser Tabel 3.2
Det fremgår ligeledes af Tabel 3.2 at næsten alle de grønne poser var lukkede (98 %). 3.2.1.3 Uemballeret affald Mængden og den procentvise fordeling af uemballeret bioaffald og uemballeret restaffald fremgår af Tabel 3.3. Tabel 3.3
Af Tabel 3.4 fremgår mængden af poser med restaffald fordelt på sorte poser (udleverede poser) og ukurante poser (ikke-udleverede poser). Ca. 2/3 af de anvendte poser er sorte poser udleveret af Århus Kommune, mens ca. 1/3 er andre posetyper. Tabel 3.4
Tabel 3.5
93 % af de af Århus Kommune udleverede sorte poser til restaffald var lukkede, mens kun 67 % af de ukurante poser der er anvendt til restaffald, var lukkede. 3.2.2 Indsamling uden komprimering Den 27. februar 2002 blev der gennemført endnu en affaldsundersøgelse omfattende 2 læs affald indsamlet med renovationsvogn. I denne undersøgelse blev der alene registreret antallet af hele og ikke-hele grønne poser. Undersøgelsen var således mere simpel end undersøgelsen beskrevet i afsnit 3.2.1. Ved indsamlingen af de 2 læs der var genstand for nedenstående undersøgelse, er der i modsætning til affaldsundersøgelsen beskrevet i afsnit 3.2.1 ikke anvendt komprimering. Læssene blev aflæsset på gulv i hal hvorefter affaldet blev sorteret. Affaldsundersøgelsen blev gennemført med det primære formål at registrere omfanget af itugåede grønne poser efter indsamling med renovationsvogn. 3.2.2.1 Samlet mængde affald Den samlede mængde affald der blev sorteret, udgjorde i alt 12.660 kg. Heraf et læs på 3.860 kg og et læs på 8.800 kg. Tabel 3.6
Der er ikke umiddelbart en forklaring på forskellen på andelen af poser der ikke var hele, i de 2 læs. Læs 1 er indsamlet i en renovationsvogn der må laste op til 6 tons mens læs 2 er indsamlet i en vogn der må laste op til ca. 9 tons. Der er således tale om at læs 1 er indsamlet i en renovationsvogn der kun er knap 2/3 fuld, mens læs 2 er indsamlet i en vogn der stort set er 100 % fyldt op. Det kunne da også ved aflæsningen af læs 2 konstateres at andelen af poser der ikke var hele, var størst ved de første poser, mens andelen af ikke-hele blev mindre og mindre i løbet af aflæsningen. De sammenlignelige registreringer af de 2 affaldsundersøgelser fremgår af Tabel 3.7. Tabel 3.7
Resultatet af undersøgelsen hvor affaldet var indsamlet med renovationsvogn og blev komprimeret 3 gange i forhold til volumen, viste at 32 % af de grønne poser var i stykker efter indsamling. Resultatet af den anden undersøgelse hvor affaldet ikke blev komprimeret, viste at henholdsvis 8 % og 20 % af de grønne poser var i stykker efter indsamling. Hvis der ses bort fra det læs i den anden undersøgelse hvor renovationsvognen kun var 2/3 fyldt op, må det konstateres at der fortsat er en alt for stor andel af poserne der er i stykker inden de når frem til det optiske sorteringsanlæg.
|