| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Erfaringer med indsamling og behandling af bioaffald i Århus Kommune

2 Indsamlede mængder

I alt 139.119 husstande¹⁶ er omfattet af affaldssystemet. Heraf ca. 59.000 husstande i enfamilieboliger og ca. 80.000 husstande i etageboliger. Af de ca. 80.000 husstande i etageboliger er 6.059 husstande tilknyttet centralsug eller mobilsug.

Af nedenstående fremgår indsamlede mængder bioaffald, restaffald, papir og glas.

Endvidere fremgår resultaterne af 3 gennemførte affaldsanalyser samt 2 brugerundersøgelser.

2.1 Dagrenovation

2.1.1 Bioaffald og restaffald

Det nye affaldssystem blev indført hos langt hovedparten af kommunens ca. 139.000 husstande i løbet af ca. 6 måneder. Indsamlingen af bioaffald og restaffald påbegyndtes hos ca. 20.000 husstande i marts 2001, og med udgangen af juni var startpakken (affaldsstativer, poser og informationsmateriale) udleveret til godt 130.000 husstande.

Af Tabel 2.1 fremgår det beregnede potentiale, den forventede mængde og den faktiske mængde bioaffald og restaffald (grønne og sorte poser) tilført det optiske sorteringsanlæg i indkøringsperioden for det nye affaldssystem.

Fra december 2001 blev alt indsamlet affald (bioaffald og restaffald) tilført det optiske sorteringsanlæg; dog undtaget affald fra husstande tilknyttet centralsug eller mobilsug hvor det viste sig at de plastposer der blev udleveret til de øvrige husstande i kommunen, ikke havde tilstrækkelige styrkeegenskaber til at være anvendelige i sugesystemer.

Tabel 2.1
Bioaffald og restaffald tilført det optiske sorteringsanlæg i sidste halvdel af 2001. Mængder opgjort i tons.

Figur 2.1
Bioaffald og restaffald tilført det optiske sorteringsanlæg i sidste halvdel af 2001. Mængder opgjort i tons.

Af Tabel 2.2 fremgår mængden af bioaffald fraført det optiske sorteringsanlæg og tilført biogasfællesanlægget i indkøringsperioden.

Tabel 2.2
Bioaffald fraført det optiske sorteringsanlæg og tilført biogasfællesanlæg i indkøringsperioden; sidste halvdel af 2001. Mængder opgjort i tons.

Tabel 2.3
Registreret mængde bioaffald og restaffald i 2002. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

2.1.2 Papir og glas

Papir i form af aviser, ugeblade/magasiner, reklamer, telefonbøger, bøger, skrivepapir, pap etc. indsamles via et bringesystem hvor husstandene bringer papiret til centralt opstillede papircontainere eller til en af kommunens 5 genbrugsstationer. Ved en del etageboliger er der dog opstillet papircontainere sammen med opsamlingsmateriel til bioaffald/restaffald.

Husstande i enfamilieboliger har mulighed for mod en merpris på 250 kr. pr. år at få opstillet en 190 liter beholder til papir. Beholderen tømmes hver 4. uge.

Glas i form af husholdningsglas og flasker indsamles via et bringesystem hvor husstandene bringer glasset til centralt opstillede glascontainere eller til en af kommunens 5 genbrugsstationer.

Tabel 2.4
Registreret mængde papir og glas. Mængder opgjort i kg pr. husstand.

I 2001 blev der for papirs vedkommende indsamlet 63 % af potentialet på 191 kg pr. husstand pr. år¹⁸. Pr. 2002 udgør papirpotentialet for Århus Kommunes vedkommende 187 kg pr. husstand pr. år¹⁹, svarende til 15,6 kg pr. måned.

I 2001 blev der indsamlet 29,1 kg glas pr. husstand, svarende til 56 % af potentialet på 52 kg pr. husstand pr. år eller 4,3 kg pr. måned²⁰.

2.2 Husholdningsaffald

Den samlede mængde husholdningsaffald fordelt på dagrenovation, storskrald, farligt affald og haveaffald og disse fraktioners behandlingsmåde fremgår for årene 1999, 2000 og 2001 af Tabel 2.5.

Tabel 2.5
Husholdningsaffald for perioden 1999-2001. Mængder opgjort i tons.

Andelen af dagrenovation der genanvendes, var 27 % i 1999, 26 % i 2000 og 27 % i 2001.

Andelen af bioaffald i dagrenovationen der blev genanvendt, udgjorde i 1999 2.020 tons, 2.317 tons i 2000 og 1.916 tons i 2001.

2.3 Affaldsanalyser

Der er gennemført i alt 3 affaldsanalyser.

Den første affaldsanalyse blev gennemført i oktober 2001 med affald fra 120 husstande i enfamilieboliger (heraf havde 16 husstande anskaffet hjemmekomposteringsbeholdere via Århus Kommune) og 96 husstande i etageboliger.

Den anden affaldsanalyse blev gennemført i marts 2002 med affald fra 147 husstande i enfamilieboliger og 96 husstande i etageboliger.

Endelig blev der i juni 2002 gennemført en affaldsanalyse med affald fra 111 husstande i enfamilieboliger og 144 husstande i etageboliger.

Affaldsanalyserne blev gennemført med det primære formål at registrere mængden af bioaffald i dagrenovationen for derved at undersøge denne fraktions potentiale for det nye affaldssystem for bioaffald og restaffald der er indført i Århus Kommune.

Derudover blev affaldsanalysen gennemført med henblik på at undersøge følgende:

	I hvilket omfang er affaldet korrekt sorteret i henhold til de af Århus Kommune udleverede sorteringskriterier?
	Hvor stor en del af poserne er lukket med knude?
	Er der forskel på den udførte sortering i enfamilieboliger og etageboliger?
	Er der forskel på i hvilket omfang poserne er lukket med knude i enfamilieboliger og etageboliger?
	Omfanget og karakteren af uemballeret affald.

De 3 gennemførte affaldsanalyser omfatter affald fra forskellige områder i Århus Kommune. Der er således tale om forskellige bebyggelsesområder i kommunen med forskelle i befolkningssammensætning, husstandsstørrelse og aldersfordeling.

2.3.1 Udvælgelse af husstande der indgår i affaldsanalysen

Udvælgelse af de husstande der er indgået i affaldsanalysen, er foretaget af renovatøren.

Udvælgelsen af husstande har været delvis tilfældig, men har dog også været styret af praktiske hensyn (fx samlede bebyggelser). Ved den anden af de 3 affaldsanalyser blev det tilstræbt at finde et for kommunen repræsentativt område. Århus Kommunes statistiske kontor udpegede et statistikdistrikt der opfyldte dette krav, og inden for dette statistikdistrikt udvalgte renovatøren bebyggelser.

Såfremt udvælgelse af husstandene der indgår i en affaldsanalysen er tilfældig (dvs. at alle husstande har samme sandsynlighed for at komme med i stikprøven²¹), vil en stikprøvestørrelse på ca. 100 husstande henholdsvis 150 husstande (parcelhuse, affald i alt) resultere i en forventet procentvis afvigelse på ca. 10 % henholdsvis ca. 8 %. For husstande i etageboliger (affald i alt) vil en stikprøvestørrelse på ca. 100 husstande henholdsvis ca. 150 husstande resultere i en forventet procentvis afvigelse på 16 % henholdsvis 12 %.

Da husstanden ikke er udtaget fuldstændig tilfældigt vil usikkerheden for de gennemførte affaldsanalyser sandsynligvis være større end de ovenfor nævnte.

2.3.2 Registreringer

Ved alle 3 affaldsanalyser blev hver enkelt affaldsbeholder vejet inden affaldet blev sorteret.

Antallet af henholdsvis grønne poser, sorte poser og ukurante²² poser blev registreret²³, ligesom antallet af grønne lukkede og åbne poser og sorte og ukurante lukkede og åbne poser blev registreret.

Endvidere er uemballeret affald i beholderne registreret og beskrevet og opgjort samlet pr. bebyggelsesform.

Sorteringen af affald er ved hver affaldsanalyse foretaget samlet for alle beholdere, og data fra sorteringen kan således ikke henføres til den enkelte husstand.

Indholdet af såvel de grønne poser som de sorte og ukurante poser er sorteret i følgende fraktioner:

	Animalsk bioaffald
	Vegetabilsk bioaffald
	Restaffald
	Aviser, ugeblade og reklamer
	Andet papir
	Glasflasker og husholdningsglas.

2.3.3 Affaldsanalyse, oktober 2001

Den 15. og 16. oktober 2001 blev der gennemført en affaldsanalyse omfattende 104 husstande i enfamilieboliger, 16 husstande i enfamilieboliger hvor husstandene havde anskaffet en hjemmekomposteringsbeholder via Århus Kommune (fremover benævnt enfamilieboliger med hjemmekomposteringsbeholder), samt 96 husstande i etageboliger.

Af Tabel 2.6 fremgår den mængde bioaffald der blev registreret ved affaldsanalysen. Mængden er fordelt på henholdsvis vegetabilsk bioaffald og animalsk bioaffald. Endvidere fremgår sorteringseffektiviteten²⁴.

Fraktionens potentiale for indsamlingsordningen er stort set identisk for husstande i enfamilieboliger (4,85 kg pr. husstand pr. uge) og husstande i enfamilieboliger med hjemmekomposteringsbeholder (4,86 kg pr. husstand pr. uge). Det registrerede potentiale er væsentligt mindre hos husstande i etageboliger (3,02 kg pr. husstand pr. uge) svarende til knap 40 % mindre end hos enfamilieboliger.

Ved sammenligning mellem resultaterne fra enfamilieboliger og enfamilieboliger med hjemmekomposteringsbeholder, skal man være opmærksom på at dels omfatter gruppen af husstande der har anskaffet en hjemmekomposteringsbeholder, ved nærværende affaldsanalyse kun 16 husstande, og dels vides det ikke i hvilket omfang gruppen af husstande i enfamilieboliger (104 husstande) med hjemmekomposteringsbeholder på anden vis end via Århus Kommune.

Tabel 2.6
Bioaffald registreret ved affaldsanalysen i oktober 2001. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

Indhold i grønne poser

Af Tabel 2.7 fremgår indholdet af de grønne poser. Andelen af fejlsorteringer udgør 5 % hos husstande i enfamilieboliger, 1 % hos husstande i enfamilieboliger med hjemmekomposteringsbeholder, og 9 % hos husstande i etageboliger.

Den fejlsorterede mængde der fremgår af Tabel 2.7 er gennemsnit for samtlige husstande. Disse gennemsnit inkluderer både indholdet af de grønne poser som ifølge de udleverede sorteringskriterier var fuldstændigt korrekt sorteret (langt hovedparten), og indholdet af grønne poser som tilsyneladende slet ikke var sorteret.

Tabel 2.7
Indhold i grønne poser registreret ved affaldsanalysen i oktober 2001. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

Indhold i sorte poser

Af Tabel 2.8 fremgår indholdet af de sorte poser (restaffaldsfraktionen).

Andelen af fejlsorteringer udgør 38 % hos husstande i enfamilieboliger, 35 % hos husstande i enfamilieboliger med hjemmekomposteringsbeholder, og 26 % hos husstande i etageboliger.

Såfremt fraktionen "Andet papir" ikke betragtes som en fejlsortering i de sorte poser (restaffaldsfraktionen), udgør den fejlsorterede mængde i restaffaldsfraktionen hos husstande i enfamilieboliger 2,34 kg pr. husstand pr. uge svarende til 32 %. Hos husstande i enfamilieboliger med hjemmekomposteringsbeholder udgør den fejlsorterede mængde 1,88 kg pr. husstand pr. uge svarende til 27 %, og hos husstande i etageboliger udgør den fejlsorterede mængde 1,46 kg pr. husstand pr. uge svarende til 22 %

Tabel 2.8
Indhold i restaffaldsfraktion registreret ved affaldsanalysen i oktober 2001. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

Ud over affaldsmængden emballeret i henholdsvis grønne og sorte plastposer blev der registreret en mængde uemballeret affald.

Der blev registreret gennemsnitlig 9 % uemballeret affald hos husstande i enfamilieboliger, 10 % hos husstande i enfamilieboliger med hjemmekomposteringsbeholder, og 5 % hos husstande i etageboliger.

Det uemballerede affald var primært større emner, og stort set alt affald var tørt.

Der var primært tale om emballage, herunder pizzabakker, vaskepulveremballage, cornflakespakker, papkasser generelt, plastdunke og andre plastemballager samt mælkekartoner.

Derudover blev der i affaldsbeholderne registreret tøj, sko, gulvtæpperester, planter med potte og jord, legetøj, aviser og ugeblade (primært hos enfamilieboliger med og uden hjemmekomposteringsbeholder), gadeopfej og haveaffald.

Den samlede mængde affald indsamlet hos de 3 grupper af husstande fremgår af Tabel 2.9.

Tabel 2.9
Samlet affaldsmængde registreret ved affaldsanalysen i oktober 2001. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

Af Tabel 2.10 fremgår den samlede affaldsmængde fordelt på fraktioner.

Tabel 2.10
Samlet affaldsmængde fordelt på fraktioner registreret ved affaldsanalysen i oktober 2001. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

94 % af de sorte poser hos begge grupper af enfamilieboliger var lukket med knude, mens 88 % af de sorte poser fra husstande i etageboliger var lukket.

Af de grønne poser var 97 % af poserne fra enfamilieboliger, 100 % af poserne fra husstande med hjemmekomposteringsbeholder og 98 % af poserne fra husstande i etageboliger lukket med knude.

Af Tabel 2.11 fremgår poseforbruget opgjort i antal stk. pr. husstand pr. uge.

Tabel 2.11
Poseforbrug registreret ved affaldsanalysen i oktober 2001. Opgjort i antal stk. pr. husstand pr. uge.

Af Tabel 2.12 fremgår mængden i kg pr. pose for henholdsvis grønne poser og sorte poser.

Tabel 2.12
Vægt pr. pose registreret ved affaldsanalysen i oktober 2001 Mængder opgjort i kg pr. pose.

2.3.4 Affaldsanalyse, marts 2002

Den 12. og 13. marts 2002 blev der gennemført en affaldsanalyse omfattende 147 husstande i enfamilieboliger og 96 husstande i etageboliger.

Af Tabel 2.13 fremgår den mængde bioaffald der blev registreret ved affaldsanalysen. Mængden er fordelt på henholdsvis vegetabilsk bioaffald og animalsk bioaffald. Endvidere fremgår sorteringseffektiviteten.

Fraktionens potentiale for indsamlingsordningen er for husstande i enfamilieboliger 3,81 kg pr. husstand pr. uge og for husstande i etageboliger 3,37 kg pr. husstand pr. uge.

Tabel 2.13
Mængde bioaffald registreret ved affaldsanalysen i marts 2002. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge samt sorteringseffektivitet.

Af Tabel 2.14 fremgår indholdet af de grønne poser. Andelen af fejlsorteringer udgør 4 % hos husstande i enfamilieboliger og 11 % hos husstande i etageboliger.

Den fejlsorterede mængde der fremgår af Tabel 2.14 er gennemsnit for samtlige husstande. Disse gennemsnit inkluderer både indholdet af de grønne poser som ifølge de udleverede sorteringskriterier var fuldstændigt korrekt sorteret (langt hovedparten), og indholdet af grønne poser som tilsyneladende slet ikke var sorteret.

Tabel 2.14
Indhold i grønne poser registreret ved affaldsanalysen i marts 2002. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

Af Tabel 2.15 fremgår indholdet af de sorte poser (restaffaldsfraktionen).

Andelen af fejlsorteringer udgør 43 % hos husstande i enfamilieboliger og 45 % hos husstande i etageboliger.

Såfremt fraktionen "Andet papir" ikke betragtes som en fejlsortering i restaffaldsfraktionen, udgør den fejlsorterede mængde i denne fraktion 2,16 kg pr. husstand pr. uge svarende til 36 % hos husstande i enfamilieboliger, og 2,36 kg pr. husstand pr. uge svarende til 40 % hos husstande i etageboliger.

Tabel 2.15
Indhold i restaffaldsfraktion registreret ved affaldsanalysen i marts 2002. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

Ud over affaldsmængden emballeret i henholdsvis grønne og sorte poser blev der registreret en mængde uemballeret affald.

Der blev registreret gennemsnitlig 6 % uemballeret affald hos husstande i enfamilieboliger og 4 % hos husstande i etageboliger.

Stort set alt uemballeret affald var tørt. Der var overvejende tale om emballage, herunder pizzabakker, vaskepulveremballage, cornflakespakker, papkasser generelt, plastdunke og andre plastemballager samt mælkekartoner.

Desuden blev der registreret mange aviser.

Derudover blev der i affaldsbeholderne registreret tøj, sko, flasker og haveaffald samt storskrald²⁶ og storskralds lignende effekter²⁷.

Den samlede mængde affald indsamlet hos husstande i henholdsvis enfamilieboliger og etageboliger fremgår af Tabel 2.16.

Tabel 2.16
Samlet affaldsmængde opgjort i kg pr. husstand pr. uge og procentmæssig fordeling, registreret ved affaldsanalysen i marts 2002.

Af Tabel 2.17 fremgår den samlede affaldsmængde fordelt på fraktioner.

Tabel 2.17
Samlet affaldsmængde fordelt på fraktioner registreret ved affaldsanalysen i marts 2002. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

99 % af de sorte poser fra enfamilieboliger var lukket med knude, mens 94 % af de sorte poser fra husstande i etageboliger var lukket.

Af de grønne poser var 100 % fra enfamilieboliger og 98 % fra husstande i etageboliger lukket med knude.

Af ukurante poser (bæreposer og lignende) var 85 % af poserne fra enfamilieboliger og 61 % fra etageboliger lukket med knude.

Af Tabel 2.18 fremgår poseforbruget opgjort i antal stk. pr. husstand pr. uge.

Tabel 2.18
Poseforbrug registreret ved affaldsanalysen i marts 2002. Opgjort i antal stk. pr. husstand pr. uge.

Af Tabel 2.19 fremgår mængden i kg pr. pose for henholdsvis grønne poser og sorte/ukurante poser.

Tabel 2.19
Vægt pr. pose registreret ved affaldsanalysen i marts 2002.

2.3.5 Affaldsanalyse, juni 2002

Den 11. og 12. juni 2002 blev der gennemført en affaldsanalyse omfattende 111 husstande i enfamilieboliger og 144 husstande i etageboliger.

Af Tabel 2.20 fremgår den mængde bioaffald der blev registreret ved affaldsanalysen. Mængden er fordelt på henholdsvis vegetabilsk bioaffald og animalsk bioaffald. Endvidere fremgår sorteringseffektiviteten.

Fraktionens potentiale for indsamlingsordningen er for husstande i enfamilieboliger 4,000 kg pr. husstand pr. uge og for husstande i etageboliger 2,077 kg pr. husstand pr. uge.

Tabel 2.20
Mængde bioaffald registreret ved affaldsanalysen i juni 2002. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge samt sorteringseffektivitet.

Af Tabel 2.21 fremgår indholdet af de grønne poser samt mængden af tømte grønne poser. Andelen af fejlsorteringer udgør 5 % hos husstande i enfamilieboliger og 11 % hos husstande i etageboliger..

Den fejlsorterede mængde der fremgår af Tabel 2.21, er gennemsnit for samtlige husstande. Disse gennemsnit inkluderer både indholdet af de grønne poser som ifølge de udleverede sorteringskriterier var fuldstændigt korrekt sorteret (langt hovedparten), og indholdet af grønne poser som tilsyneladende slet ikke var sorteret.

Tabel 2.21
Indhold i grønne poser registreret ved affaldsanalysen i juni 2002. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

Af Tabel 2.22 fremgår indholdet af restaffaldsfraktionen.

Andelen af fejlsorteringer udgør 25 % (1,75 kg pr. husstand pr. uge) hos husstande i enfamilieboliger og 35 % hos husstande i etageboliger (1,21 kg pr. husstand pr. uge).

Såfremt fraktionen "Andet papir" ikke betragtes som en fejlsortering i restaffaldsfraktionen, udgør den fejlsorterede mængde i restaffaldsfraktionen 1,65 kg pr. husstand pr. uge svarende til 23 % hos husstande i enfamilieboliger, og 1,04 kg pr. husstand pr. uge svarende til 30 % hos husstande i etageboliger.

Tabel 2.22
Indhold i restaffaldsfraktion registreret ved affaldsanalysen i juni 2002. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

Ud over affaldsmængden emballeret i henholdsvis grønne og sorte poser blev der registreret en mængde uemballeret affald.

Der blev registreret gennemsnitlig 7 % uemballeret affald hos husstande i enfamilieboliger og 6 % hos husstande i etageboliger.

Stort set alt uemballeret affald var tørt. Der var overvejende tale om emballage, herunder pizzabakker, vaskepulveremballage, cornflakespakker, fastfood emballage, papkasser generelt, plastdunke og andre plastemballager samt øldåser og mælkekartoner.

Derudover blev der registreret mange aviser og (primært fra etageboliger) en del pap.

Desuden blev der i affaldsbeholderne registreret tøj, sko, tasker, flasker, haveaffald, gulvtæppe rester, lampe, billedramme, malerbøtte og lysstofrør.

Den samlede mængde affald indsamlet hos husstande i henholdsvis enfamilieboliger og etageboliger fremgår af Tabel 2.23.

Tabel 2.23
Samlet affaldsmængde registreret ved affaldsanalysen i juni 2002. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge og procentmæssig fordeling.

Af Tabel 2.24 fremgår den samlede affaldsmængde fordelt på fraktioner.

Tabel 2.24
Samlet affaldsmængde fordelt på fraktioner registreret ved affaldsanalysen i juni 2002. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

98 % af de sorte poser fra enfamilieboliger var lukket med knude, mens 96 % af de sorte poser fra husstande i etageboliger var lukket.

Af de grønne poser var 96 % fra enfamilieboliger lukket med knude og 99 % fra husstande i etageboliger.

Af ukurante poser var 86 % af poserne fra enfamilieboliger og 69 % fra etageboliger lukket med knude.

Af Tabel 2.25 fremgår poseforbruget opgjort i antal stk. pr. husstand pr. uge.

Tabel 2.25
Poseforbrug registreret ved affaldsanalysen i juni 2002 opgjort i antal stk. pr. husstand pr. uge.

Af Tabel 2.26 fremgår mængden i kg pr. pose for henholdsvis grønne poser og sorte/ukurante poser.

Tabel 2.26
Vægt pr. pose registreret ved affaldsanalysen i juni 2002.

2.3.6 Sammenstilling af de 3 affaldsanalysers resultater

I det følgende er resultaterne fra de 3 gennemførte affaldsanalyser sammenstillet og vurderet.

Affaldsanalyserne i henholdsvis oktober 2001, marts 2002 og juni 2002 omfattede forskellige områder i Århus Kommune.

De 3 affaldsanalysers forskellige resultater kan derfor ikke ses som en udvikling i husstandenes affaldsmængde eller vilje/evne til frasortering af bioaffald, papir og glas over tid, men må ses som et resultat af at der er tale om forskellige bebyggelsesområder i Århus Kommune med forskelle i befolkningssammensætning, husstandsstørrelse og aldersfordeling. Aldersfordeling fremgår af Bilag B.

Af Tabel 2.27 fremgår antallet af husstande omfattet af de 3 gennemførte affaldsanalyser.

Tabel 2.27
Sammenstilling af antal husstande omfattet af de 3 affaldsanalyser.

I de følgende opgørelser af resultaterne af de 3 gennemførte affaldsanalyser er resultaterne fra husstande med hjemmekomposteringsbeholder anskaffet via Århus Kommune udeladt.

Af Tabel 2.28 og Tabel 2.29 fremgår den mængde bioaffald der blev registreret ved affaldsanalyserne. Mængden er fordelt på henholdsvis vegetabilsk bioaffald og animalsk bioaffald. Endvidere fremgår sorteringseffektiviteten.

Fraktionens potentiale for indsamlingsordningen var for de husstande i enfamilieboliger der var omfattet af affaldsanalysen i oktober 2001, 4,85 kg pr. husstand pr. uge, i marts 2002 var den 3,81 kg pr. husstand pr. uge, og for de husstande i enfamilieboliger der var omfattet af affaldsanalysen i juni 2002, var den 4,00 kg pr. husstand pr. uge.

For de husstande i etageboliger der var omfattet af affaldsanalysen gennemført i oktober 2001, var fraktionens potentiale 3,02 kg pr. husstand pr. uge. For husstande omfattet af affaldsanalysen i marts 2002 var den 3,37 kg pr. husstand pr. uge, og for de husstande i etageboliger der var omfattet af affaldsanalysen gennemført i juni 2002, var den 2,08 kg pr. husstand pr. uge.

Tabel 2.28
Enfamilieboliger. Sammenstilling af mængde bioaffald for de 3 affaldsanalyser, opgjort i kg pr. husstand pr. uge samt sorteringseffektivitet.

Tabel 2.29
Etageboliger. Sammenstilling af mængde bioaffald for de 3 affaldsanalyser, opgjort i kg pr. husstand pr. uge samt sorteringseffektivitet.

Af Tabel 2.30 fremgår indholdet af de grønne poser (bioaffaldsfraktion). Andelen af fejlsorteringer udgjorde ved affaldsanalysen gennemført i oktober 2001 5 % hos husstande i enfamilieboliger og 9 % hos husstande i etageboliger. Ved affaldsanalysen gennemført i marts 2002 udgjorde fejlsorteringer 4 % hos husstande i enfamilieboliger og 11 % hos husstande i etageboliger. Ved affaldsanalysen gennemført i juni 2002 udgjorde fejlsorteringer 5 % hos husstande i enfamilieboliger og 11 % hos husstande i etageboliger.

Den fejlsorterede mængde der fremgår af Tabel 2.30, er gennemsnit for samtlige husstande. Disse gennemsnit inkluderer både indholdet af de grønne poser som ifølge de udleverede sorteringskriterier var fuldstændigt korrekt sorteret (langt hovedparten), og indholdet af grønne poser som tilsyneladende slet ikke var sorteret.

Tabel 2.30
Sammenstilling af biofraktion for de 3 affaldsanalyser. mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

Af Tabel 2.31 fremgår indholdet af restaffaldsfraktionen.

Andelen af fejlsorteringer udgjorde ved affaldsanalysen gennemført i oktober 2001 38 % hos husstande i enfamilieboliger og 26 % hos husstande i etageboliger. Ved affaldsanalysen gennemført i marts 2002 udgjorde fejlsorteringer 43 % hos husstande i enfamilieboliger og 45 % hos husstande i etageboliger, og ved affaldsanalysen gennemført i juni 2002 udgjorde fejlsorteringer 25 % hos husstande i enfamilieboliger og 35 % hos husstande i etageboliger.

Såfremt fraktionen "Andet papir" ikke betragtes som en fejlsortering i de sorte poser og de ukurante poser, udgjorde den fejlsorterede mængde i restaffaldsfraktionen ved affaldsanalysen gennemført i oktober 2001 32 % hos husstande i enfamilieboliger og 22 % hos husstande i etageboliger. Ved affaldsanalysen gennemført i marts 2002 udgjorde den fejlsorterede mængde 36 % hos husstande i enfamilieboliger og 40 % hos husstande i etageboliger, og ved affaldsanalysen gennemført i juni 2002 udgjorde den fejlsorterede mængde 23 % hos husstande i enfamilieboliger og 30 % hos husstande i etageboliger.

Tabel 2.31
Sammenstilling af restaffaldsfraktion for de 3 affaldsanalyser. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

Ud over affaldsmængden emballeret i henholdsvis grønne, sorte og ukurante poser blev der ved alle 3 affaldsanalyser registreret en mængde uemballeret affald.

Der blev ved affaldsanalysen gennemført i oktober 2001 registreret gennemsnitlig 9 % uemballeret affald hos husstande i enfamilieboliger og 5 % hos husstande i etageboliger. Ved affaldsanalysen gennemført i marts 2002 blev der registreret 6 % uemballeret affald hos husstande i enfamilieboliger og 4 % hos husstande i etageboliger. Der blev registreret 7 % uemballeret affald hos husstande i enfamilieboliger og 6 % hos husstande i etageboliger ved affaldsanalysen gennemført i juni 2002.

Den samlede mængde affald registreret ved de 3 gennemførte affaldsanalyser hos husstande i henholdsvis enfamilieboliger og etageboliger fremgår af Tabel 2.32.

Tabel 2.32
Sammenstilling af samlet affaldsmængde for de 3 affaldsanalyser. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge og i procent.

Af Tabel 2.33 fremgår den samlede affaldsmængde fordelt på fraktioner.

Tabel 2.33
Sammenstilling af samlet affaldsmængde fordelt på fraktioner for de 3 affaldsanalyser. Mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

Se her!

2.3.6.6 Lukkede poser

Af Tabel 2.34 fremgår den procentvise andel af lukkede poser ved de 2 gennemførte affaldsanalyser.

Tabel 2.34
Sammenstilling af andel af lukkede poser for de 3 affaldsanalyser.

Af Tabel 2.35 fremgår poseforbruget opgjort i antal stk. pr. husstand pr. uge.

Tabel 2.35
Sammenstilling af poseforbrug for de 3 affaldsanalyser opgjort i antal stk. pr. husstand pr. uge.

2.3.6.8 Mængde pr. pose

Af Tabel 2.36 fremgår mængden i kg pr. pose for henholdsvis grønne poser og sorte poser/ukurante poser.

Tabel 2.36
Sammenstilling af vægt pr. pose for de 3 affaldsanalyser.

2.3.7 Vurdering

Bioaffaldsmængden for Århus Kommune er i Tabel 2.37 beregnet på baggrund af den indsamlede mængde bioaffald registreret i grønne poser ved de 3 gennemførte affaldsanalyser.

Tabel 2.37
Sammenstilling af bioaffaldsmængde for hele Århus Kommune som gennemsnit af resultaterne af de 3 affaldsanalyser.

På nuværende tidspunkt er affaldssystemet ikke iværksat hos godt 5.000 etageboliger. Korrigeres for dette antal - som endnu ikke sorterer bioaffald i grønne poser - fremkommer en forventet mængde bioaffald for hele kommunen på 16.540 tons pr. år.

Af Tabel 2.38 fremgår bioaffaldsmængden for hele Århus Kommune når antallet af etageboliger reduceres med 5.000 husstande.

Tabel 2.38
Sammenstilling af bioaffaldsmængde for hele Århus Kommune beregnet som gennemsnit af resultaterne af de 3 affalsanalyser. Antallet af etageboliger er reduceret med 5.000 husstande i forhold til Tabel 2.37.

Ved indførelse af affaldssystemet i Århus Kommune var det kommunens forventning at der kunne indsamles ca. 17.000 tons bioaffald pr. år. Denne forventning svarer til resultatet af en opskalering af gennemsnittet for resultaterne af de 3 gennemførte affaldsanalyser.

Andelen af bioaffald der var korrekt sorteret og emballeret i grønne plastposer (sorteringseffektiviteten), var for husstande i enfamilieboliger relativt konstant ved de 3 gennemførte affaldsanalyser (73 %, 71 % og 77 %)²⁹. Århus Kommune forventer en sorteringseffektivitet på ca. 70-80 % i områder med enfamilieboliger. Der var tale om betydeligt større udsving hos husstande i etageboliger (73 %, 51 % og 66 %)³⁰ hvor Århus Kommune forventer en sorteringseffektivitet på ca. 60 %.

En sorteringseffektivitet på i gennemsnit ca. 75 % for husstande i enfamilieboliger ved de 3 gennemførte affaldsanalyser vurderes som tilfredsstillende et halvt til et helt år efter affaldssystemets indførelse. Derimod må sorteringseffektiviteten på 51 % hos husstande i etageboliger ved affaldsanalyse nummer 2 betragtes som lavere end forventeligt. Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på hvorfor sorteringseffektiviteten for etageboliger ved den anden affaldsanalyse ligger så lavt.

Sorteringseffektiviteten var som ovenfor nævnt ved de 3 affaldsanalyser relativ konstant hos enfamilieboliger. Mængden af bioaffald (både den korrekt sorterede andel og potentialet) var derimod ikke sammenfaldende ved de 3 affaldsanalyser. Der var både som korrekt sorteret mængde og potentiale ca. 1 kg (svarende til 25-30 %) mere bioaffald ved den første affaldsanalyse end ved affaldsanalyse nummer to. Ved den tredje affaldsanalyse blev der registreret 5-15 % mere bioaffald end ved affaldsanalyse nummer to.

Årsagen til denne forskel i bioaffaldsmængden for enfamilieboliger kendes ikke. En faktor der har indflydelse på affaldsmængden, er husstandstørrelsen men denne er ikke kendt for de husstande der er omfattet af de 3 affaldsanalyser.

Alderssammensætningen viser imidlertid en større andel af personer over 67 år hos husstandene omfattet af affaldsanalyse nummer 2 i forhold til de 2 øvrige affaldsanalyser, og dette kan være en medvirkende årsag til de registrerede forskelle.

Også hos husstande i etageboliger er der store forskelle i såvel de korrekt sorterede mængder bioaffald som bioaffaldspotentialet. Her kan det største potentiale imidlertid registreres ved affaldsanalyse nummer 2 (godt 10 % højere end ved den første affaldsanalyse og godt 60 % højere end ved den tredje affaldsanalyse).

Heller ikke hos husstande i etageboliger er husstandsstørrelsen kendt. Alderssammensætningen viser her at der hos husstande omfattet af affaldsanalyse nummer 3 er en meget stor andel af personer over 67 år (24 % af personerne mod 2 % ved den første affaldsanalyse og 12 % ved affaldsanalyse nummer to).

Indholdet i de grønne poser registreret ved affaldsanalyserne viser et stort set tilfredsstillende resultat. Indholdet var i langt den overvejende del af poserne fuldstændig korrekt sorteret. Når resultaterne af affaldsanalyserne alligevel viser fejlsorteringer på mellem 4 % og 11 %, skyldes det at indholdet af nogle af de grønne poser så ud som om der hos husstanden overhovedet ikke blev foretaget nogen sortering, og at man i flæng brugte sorte og grønne poser til emballering af dette usorterede affald.

2.3.7.2 Restaffald

Resultaterne af de 3 affaldsanalyser viser relativt store udsving i mængden af korrekt sorteret restaffald.

Indholdet af aviser, ugeblade og reklamer var relativt stort i de sorte poser og ukurante poser. Ved de 2 første affaldsanalyser udgjorde aviser, ugeblade og reklamer hos husstande i enfamilieboliger 10-12 % af den samlede mængde i sorte og ukurante poser. Ved den tredje affaldsanalyse lå andelen af aviser, ugeblade og reklamer hos husstande i enfamilieboliger på samme niveau som hos husstande i etageboliger ved alle 3 affaldsanalyser (6 %). Disse andele omhandler alene aviser, ugeblade og reklamer emballeret i sorte eller ukurante poser. Derudover blev der registreret en betydelig mængde aviser, ugeblade og reklamer som uemballeret affald.

Andelen af andet papir og flasker og husholdningsglas i de sorte og ukurante poser er lavere end andelen af aviser, ugeblade og reklamer, men ligger dog på ca. 4-5 %.

Den relativt høje andel af aviser, ugeblade og reklamer registreret i sorte og ukurante poser og som løst affald ved affaldsanalyserne har resulteret i at Århus Kommune udbygger den eksisterende indsamlingsordning for papir. Samtidig gøres også en indsats for at forbedre afleveringsmulighederne for pap.

Der opstilles flere containere til papir i etageboligområderne, og alle etageboligområder tilbydes containere til pap. Endvidere optimeres lokaliseringerne af de eksisterende opstillingssteder.

I forhold til enfamilieboliger er en kampagne for at få husstandene til at anskaffe egen beholder til papir (250 kr. pr. husstand pr. år) under udarbejdelse.

Der blev ved de 3 gennemførte affaldsanalyser registreret mellem 4 % og 9 % uemballeret affald.

I affaldssystemet i Århus Kommune bør i der princippet overhovedet ikke forefindes uemballeret affald. En del af det uemballerede affald der blev registreret ved affaldsanalyserne, var storskraldslignende affald³¹ og en del var restaffald. Derudover blev der registreret en del emballager³².

Århus Kommune har efterfølgende indført et storskraldssystem samt indført "låg i låget" på 660 liter containere placeret i affaldsøer således at større emner ikke kan placeres i disse containere. Se i øvrigt afsnit 9.10.2.

Figur 2.2
Beholder med uemballeret affald fra enfamiliebolig

Stort set alle grønne poser var ved affaldsanalyserne lukkede.

Ligeledes blev der registreret en høj andel af lukkede sorte poser, mens der var tale om mange ikke-lukkede ukurante poser (ca. 15 % hos husstande i enfamilieboliger og ca. 35 % hos husstande i etageboliger).

Den høje andel af ikke-lukkede ukurante poser har fået Århus Kommune til kraftigt at opfordre husstandene i kommunen til at anvende de sorte udleverede poser til restaffald. Se i øvrigt afsnit 9.2.3.2.

Figur 2.3
Container med ikke lukkede ukurante poser

2.3.7.5 Samlet vurdering af resultaterne af de 3 affaldsanalyser

I forhold til de opstillede formål med at gennemføre de 3 affaldsanalyser vurderes det i forhold til det primære sigte med affaldsanalysen at:

	Det forventede bioaffaldspotentiale er til stede og stort set i forventet omfang bliver frasorteret i grønne poser hos husstandene i enfamilieboliger33
	Sorteringseffektiviteten er mindre hos husstande i etageboliger end hos husstande i enfamilieboliger. Sorteringseffektiviteten hos husstande i etageboliger var ved den anden affaldsanalyse mindre end forventet34
	Det frasorterede bioaffald er korrekt sorteret i henhold til de af Århus Kommune udleverede sorteringskriterier. Det vurderes at de fejlsorteringer der er registreret, stammer fra husstande hvor der ikke foretages sortering, og hvor der formentlig anvendes både sorte og grønne poser til det usorterede affald.

Derudover viste affaldsanalysen at:

	Omfanget af aviser, ugeblade og reklamer i sorte og ukurante poser og som uemballeret affald er relativt stort, og Århus Kommune gør en indsats for at ændre på dette forhold ved at udbygge den eksisterende indsamlingsordning for papir (se afsnit 2.3.7.2)
	Andelen af lukkede grønne poser er tæt på 100 % og må betragtes som tilfredsstillende. Andelen af sorte poser er også rimeligt tæt på 100 % hos husstande i enfamilieboliger, mens den er lavere hos husstande i etageboliger.
	Andelen af lukkede ukurante poser, er ikke tilfredsstillende (ca. 85 % hos husstande i enfamilieboliger og ca. 65 % hos husstande i etageboliger). På baggrund heraf opfordrer Århus Kommune nu husstandene til at anvende de udleverede sorte poser. Århus Kommuner anvender fortsat sit slogan fra informationskampagnen "husk knuden"
	Mængden af uemballeret affald ligger imellem 4 % og 9 %. En del af det uemballerede affald der blev registreret ved affaldsanalyserne, var storskraldslignende affald, og en del var emballager. Århus Kommune har efterfølgende indført et storskraldssystem samt indført "låg i låget" på 660 liter containere, således at større emner ikke kan placeres i disse containere. Se i øvrigt afsnit 9.10.2.

2.4 Borgerundersøgelser

Århus Kommune har efter indførelse af det nye affaldssystem gennemført en borgerundersøgelse med titlen: "Generel tilfredshed med affaldshåndtering og den nye ordning for husholdningsaffald"³⁵ . Undersøgelsen er opdelt i 2 faser. Første fase blev gennemført i november 2001 og anden fase blev gennemført maj 2002.

2.4.1 Baggrundsdata

I første fase af undersøgelsen blev der gennemført i alt 700 interviews – 386 i villa/rækkehus og 314 i etageejendomme.

Undersøgelsens anden fase bestod af 400 telefoninterviews. De 200 af disse omfattede et tilfældigt udsnit af alle som har været i kontakt med henholdsvis Århus Kommunale Værker og Brugercentret inden for det sidste halve år.

I undersøgelsen blev der spurgt til den helt overordnede vurdering af den nye affaldsordning hvor man skal sortere affaldet i henholdsvis grønne og sorte poser – om man er meget tilfreds, tilfreds, neutral, utilfreds eller meget utilfreds. Resultatet samt en sammenligning for de 2 faser ses af Figur 2.4.

Figur 2.4
Sammenligning af borgerundersøgelse i henholdsvis 2001 og 2002. Overordnet vurdering af den nye affaldsordning.

Det man er tilfreds med ved den nye ordning, er at det er en mulighed for at gavne miljøet. De positive (80 %) synes at det er naturligt at genbruge, at hele ordningen er en god idé, og at ordningen fungerer fint hjemme i køkkenet – at det er nemt at sortere til hverdag.

De ret/delvist positive er ikke helt positive fordi man er usikker på om affaldet bliver blandet sammen efterfølgende. Dette er årsag til at man ikke er meget positiv – for i princippet er man positiv, men usikkerheden omkring den efterfølgende håndtering gør at man ’kun" giver næsthøjeste karakter.

Langt de fleste af de neutrale og negative synes i princippet idéen er god, og også de synes at den væsentligste positive side ved ordningen er miljøforbedringen. Men man er af den opfattelse at ordningen ikke fungerer, og at affaldet bliver blandet sammen. Man nævner også at det er besværligt med 2 poser i køkkenet, og at den grønne pose lugter.

Det konkluderes i undersøgelsen at borgerne samlet set sorterer affaldet i meget høj grad, og borgerne bruger – igen – argumentet at man sorterer for miljøets skyld, og "fordi man skal".

Figur 2.5
Sammenligning af borgerundersøgelse i henholdsvis 2001 og 2002. Sortering af husholdningsaffald.

Det er undersøgt om deltagerne i undersøgelsen selv mener de ved hvad der skal henholdsvis i grønne og sorte poser. Man mener, i meget stor udstrækning, at kende til sorteringskriterierne – man er altså ikke i tvivl om, hvad der skal i henholdsvis de grønne og sorte poser.

Figur 2.6
Sammenligning af borgerundersøgelse i henholdsvis 2001 og 2002. Forståelse af sortering.

Der er generelt stor tilfredshed med både poser og udleveringen af poserne, som det fremgår af Figur 3 og 4. Utilfredsheden drejer sig om at de grønne poser er for store, at de sorte er for små, at poserne er for tynde og går for let i stykker.

Figur 2.7
Sammenligning af borgerundersøgelse i henholdsvis 2001 og 2002. Tilfredshed med poser
  

Figur 2.8
Sammenligning af borgerundersøgelse i henholdsvis 2001 og 2002. Tilfredshed med udleveringen af poser.

2.4.1.4 Holdninger og image

Image og centrale holdningsspørgsmål er bl.a. afdækket gennem en række udsagn som de adspurgte skulle erklære sig henholdsvis uenig eller enig i.

Figur 2.9
Sammenligning af borgerundersøgelse i henholdsvis 2001 og 2002. Imageudsagn.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |