Erfaringer med indsamling og behandling af bioaffald i Århus Kommune

5 Afsætning

5.1 Gas
5.1.1 Beskrivelse
5.1.2 Undersøgelse
5.1.3 Vurdering
5.2 Jordforbedringsmiddel
5.2.1 Beskrivelse
5.2.2 Undersøgelse
5.2.3 Vurdering
5.3 Rejekt til forbrænding

5.1 Gas

5.1.1 Beskrivelse

Den producerede biogas på biogasfællesanlægget er CO2-neutral.

Biogassen som har et metanindhold der ligger på mellem 70 % og 77 %, anvendes til produktion af elektricitet og varme i et gasmotorgeneratoranlæg som kører i kontinuerlig døgndrift.

Gasmotorgeneratoranlægget består af 3 enheder med en samlet kapacitet på 1,5 MW elektricitet og 2 MW varme.

Den årlige gasmængde som produceres på biogasfællesanlægget, forventes at indeholde ca. 3.950.000 Nm3 Ch4 svarende til et energiindhold på ca. 39.500 MWh.

De 39.500 MWh omsættes i gasmotorgeneratoranlægget til ca. 14.600 MWh elektricitet som afsættes til det lokale elselskab, og ca. 19.300 MWh varme som efter fradrag af biogasfællesanlæggets egetforbrug på ca. 3.500 MWh afsættes i Århus Kommunale Værkers eget fjernvarmenet.

5.1.2 Undersøgelse

Den producerede biogas indeholder en del svovlforbindelser, ca. 2.000 til 3.000 ppm, som det er nødvendigt at fjerne størstedelen af, idet gasmotorgeneratoranlæggets levetid vil blive væsentligt forringet hvis svovlforbindelserne i biogassen ligger over ca. 500 ppm.

Svovlforbindelserne fjernes henholdsvis i et gasrenseanlæg og ved tilsætning af kemikalier og okkerslam fra vandværker.

I gasrenseanlægget udfældes svovlforbindelserne i en proces ved anvendelse af afgasset gylle, ilt og kunstgødning.

Indholdet af svovlforbindelser undersøges regelmæssigt og mindst 1 gang i døgnet.

5.1.3 Vurdering

Den producerede biogas er CO2-neutral og er derfor et miljøvenligt produkt.

Et metanindhold på mellem 70 % og 77 % gør biogassen velegnet til afbrænding i et gasmotorgeneratoranlæg.

Svovlindholdet i biogassen kan forholdsvis nemt reduceres i en økonomisk acceptabel procesrensning.

Biogassens metanindhold giver gasmotorgeneratoranlægget en mere blød og mindre belastende gang end naturgas.

Energiindholdet i biogassen giver en tilfredsstillende produktion af elektricitet og varme.

5.2 Jordforbedringsmiddel

5.2.1 Beskrivelse

Når den tilførte biomasse (gylle, organisk industriaffald og bioaffald) har passeret reaktor og hygiejniseringsanlæg hvor biomassen hygiejniseres ved 70 ° C i 1 time, pumpes den afgassede og hygiejniserede biomasse over i efterlagertankene. Her opbevares den afgassede biomasse indtil den enten kan køres direkte til udspredning på markerne eller til den enkelte landmands gylletank hvor biomassen opbevares indtil landmanden ønsker at udsprede den.

Når den afgassede biomasse forlader biogasfællesanlægget har den en tørstofprocent på ca. 4,5.

Transporten af den afgassede biomasse foregår i 4 lukkede tankvogne som hver har en tankkapacitet på 32 m3.

Den afgassede biomasse udspredes ved nedfældning i jorden hvilket er en hensigtsmæssig udspredning samtidig med at den giver planterne god mulighed for optagelse af biomassen.

5.2.2 Undersøgelse

På biogasfællesanlægget bliver der 4 gange om året udtaget prøver i efterlagertankene for den afgassede biomasse til analyse for tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

Herudover kontrolleres effektiviteten af hygiejniseringen af den afgassede biomasse ved at analysere prøverne for fækale streptococcer og salmonella.

5.2.3 Vurdering

Den afgassede biomasse giver en miljømæssigt og økonomisk bedre udnyttelse i planteproduktionen, idet næringsindholdet i den afgassede biomasse kan bestemmes eksakt hvorved en mere nøjagtig dosering på markerne kan opnås og hermed bevirke en mindskning af næringsudvaskningen der virker belastende for vandmiljøet.

Afgasset biomasse der baserer sig på kildesorteret dagrenovation eller organisk industriaffald, vil ved udspredning på landbrugsjord reducere affaldsmængden til forbrænding eller opbevaring på deponi.

Den afgassede biomasse vil ligeledes give mindsket ressourcespild, idet plantenæringsstoffer fra organisk affald kan genanvendes og dermed erstatte kunstgødning.

Den afgassede biomasse er let at håndtere (formindsket lugt mv.), let at transportere over længere afstande og let at nedfælde i jorden.

Afgasset bioaffald er vurderet i forhold til "slambekendtgørelsens" grænse- og afskæringsværdier fra 1/7 2002.

Analyser som foretages på basis af prøver der tages 4 gange om året på den afgassede biomasse, viser med hensyn til næringsstoffer (total–N og total–P), miljøfremmede stoffer (LAS, PAH, NPE og DEHP) og metaller som cadmium og nikkel at ligge meget stabilt.

Af tabel Tabel 5.1 fremgår væsentlige parametre til vurdering af den afgassede biomasse.

Tabel 5.1
Væsentlige parametre til vurdering af afgasset biomasse.

 

Enhed

Grænseværdi

Afskæringsværdi

Cadmium

mg pr. kg TS

0,8

 

Cadmium

mg pr. kg P

100

 

Nikkel

mg pr. kg TS

30

 

Nikkel

mg pr. kg P

2.500

 

NPE

mg pr. kg TS

 

10

DEHP

mg pr. kg TS

 

50

LAS

mg pr. kg TS

 

1.300

Sum af PAH

mg pr. kg TS

 

3


Af tabel Tabel 5.2 fremgår resultaterne af analyse foretaget i november 2002.

Tabel 5.2
Resultater af analyse foretaget i november 2002

Stof

Enhed

Total–N

190 g/kg TS

Total–P

18,8 g/kg TS

Cadmium

0,66 g/kg TS < 0,8

Nikkel

21 mg/kg TS < 30

LAS

110 mg/kg TS < 1.300

S PAH

0,47 mg/kg TS < 3

NPE

2,3 mg/kg TS < 10

DEHP

5,7 mg/kg TS < 50


5.3 Rejekt til forbrænding

Det rejekt som produceres på biogasfællesanlægget, stammer udelukkende fra leverancer af bioaffald fra det optiske sorteringsanlæg.

Da landmændene ikke ønsker fremmedlegemer, især plast, på deres marker, er det nødvendigt med en forseparering af det leverede bioaffald fra det optiske sorteringsanlæg, idet det optiske sorteringsanlæg ikke er i stand til at levere kildesorteret dagrenovation af en kvalitet som direkte kan anvendes i biogasfællesanlægget.

Ved anvendelse af forseparering på biogasfællesanlægget opnås en kvalitet som kan anvendes til bioforgasning.

Rejektet fra bioaffaldet udgør i gennemsnit 14-15 %; heraf ca. 9 % plast mv. til forbrænding og ca. 5 % slam til deponi af den leverede mængde.

Rejektet returneres til forbrændingsanlægget i Lisbjerg til forbrænding, og slammet tilføres deponi