Erfaringer med indsamling og behandling af bioaffald i Århus Kommune

6 Organisation

6.1 Indsamling
6.2 Behandling
6.3 Ejerforhold

6.1 Indsamling

Indsamlings- og behandlingssystemet for bioaffald er organiseret, således at indsamling af affald fra den enkelte husstand og transporten til det optiske sorteringsanlæg varetages af forskellige private renovatører.

6.2 Behandling

Transporten af bioaffald fra det optiske sorteringsanlæg til biogasfællesanlægget foretages af et lokalt vognmandsfirma.

Nødvendig forbehandling af bioaffaldet efter sortering på det optiske sorteringsanlæg, inden bioaffaldet er egnet til bioforgasning, foregår på biogasfællesanlægget.

Forgasning og anvendelse af den producerede biogas varetages af Biogasfællesanlæg Århus Nord i form af produktion af elektricitet og varme.

Elektriciteten afsættes til et lokalt energiselskab, og varmen afsættes til Århus Kommunale Værkers eget fjernvarmenet.

Restprodukter som ikke kan anvendes til udspredning på landbrugsjord som afgasset biomasse, er rejekt hidrørende fra fraseparering i forbindelse med levering af kildesorteret dagrenovation.

Rejektet returneres til forbrænding på forbrændingsanlægget i Lisbjerg hvor også restfraktionen fra det optiske sorteringsanlæg behandles.

6.3 Ejerforhold

Århus Kommunale Værker er ejer af de 3 anlæg der indgår i behandlingen af bioaffaldet (det optiske sorteringsanlæg, biogasfællesanlægget og forbrændingsanlægget).