Erfaringer med indsamling og behandling af bioaffald i Århus Kommune 7 Test af affaldssystem
Formålet med undersøgelsen var at undersøge affaldsposerne holdbarhed og mængden af bioaffald før og efter behandling på det optiske sorteringsanlæg (se nedenstående principskitse). I undersøgelsen indgik et læs (læs 1) hvor de enkelte beholdere var visuelt vurderet inden indsamlingen, og alene affald fra de beholdere der blev vurderet til generelt at indeholde lukkede poser og emballeret affald, var indeholdt i læsset. De beholdere der ved den visuelle inspektion ikke blev vurderet til at være beholdere med emballeret affald og lukkede poser, blev indsamlet med en separat renovationsvogn og indgik ikke i undersøgelsen. I undersøgelsen indgik endvidere et læs fra et tilfældigt udvalgt indsamlingsdistrikt (læs 2). Figur 7.1 7.1 RegistreringspunkterAf Figur 7.1 fremgår flow for affaldssystemet efter indsamling med renovationsvogn. Områder nummereret 1-5 viser de steder hvor der er foretaget registreringer. Figur 7.2 Flow for test af affaldssystem. Tallene 1-5 markerer de steder i forløbet hvor der er foretaget registreringer. Der er ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem opgørelser foretaget i de enkelte registreringspunkter. Dette skyldes eventuelle unøjagtigheder ved optælling af poser samt vægttolerancer ved vejninger. Ved vægtregistrering af læs 1 (se afsnit 7.2.1) er der relativt stor forskel på vægten opgjort før og efter poseopriver og sigte. Dette skyldes primært at poseopriver og sigte var fuldstændig rengjort inden testens opstart. Der kunne registreres rester af plastposer og affald i poseopriver og sigte efter gennemførelse af testen. Inden aflæsning af affaldet på gulvet i aflæsningshal blev perkolat fra renovationsvogn opsamlet og vejet. Efter aflæsningen af affaldet blev poserne sorteret i henholdsvis:
Efter sortering i aflæsningshallen og registrering blev alt affaldet tippet af på "walking floors" i hallen. Det blev tilstræbt at "blande" affaldet, således at fx ikke alle grønne poser lå for sig. 7.1.1.1 Grønne poser De grønne poser blev underopdelt i 4 kategorier:
Alle 4 posetyper blev optalt og vejet. De hele poser og poserne der var gået lidt i stykker, blev mærket med 2 forskellige længder strips, således at poserne kunne identificeres senere i processen. 7.1.1.2 Sorte og ukurante poser De sorte og ukurante poser blev talt og vejet som en samlet kategori. 7.1.1.3 Sorte sække Sorte sække blev talt og vejet. 7.1.1.4 Løst affald Det løse affald blev sorteret i bioaffald og restaffald og disse 2 kategorier blev vejet. Efter at poserne i det optiske sorteringsanlæg (primærsortering og eftersortering) var sorteret i principielt grønne og sorte poser, blev poserne og løst affald taget af båndet til poseopriveren og sorteret igen. Ved denne sortering blev affaldet opdelt i henholdsvis:
Efter diverse registreringer (tælning og vejning) blev affaldet atter placeret på båndet til poseopriveren. 7.1.2.1 Grønne poser De grønne poser blev opdelt i:
Alle 4 posetyper blev optalt og vejet. 7.1.2.2 Sorte og ukurante poser De sorte og ukurante poser blev talt og vejet som en samlet kategori. 7.1.2.3 Løst affald Det løse affald blev vejet. 7.1.3 Bånd til forbrændingsanlæg Affaldet der efter den optiske sortering befandt sig på båndet til forbrændingsanlæg, blev sorteret i henholdsvis:
7.1.3.1 Grønne poser De grønne poser blev talt og vejet. 7.1.3.2 Løst bioaffald Det frasorterede løse bioaffald blev vejet. 7.1.3.3 Restaffald Restaffaldet blev leveret videre til forbrænding uden yderligere registrering. Sigteresten der fremkom efter neddeling og sigtning af det affald der var lagt tilbage på båndet til poseopriveren, blev sorteret i bioaffald og restaffald. Mængden af henholdsvis bioaffald og restaffald blev vejet. 7.1.5 Bioaffald til biogasfællesanlæg Bioaffaldsfraktionen der transporteres til biogasfællesanlægget, blev sorteret i bioaffald og restaffald. Mængden af henholdsvis bioaffald og restaffald blev vejet. 7.2 Undersøgelsens samlede resultaterAf Figur 7.3 fremgår resultaterne fra læs 1 ved hvert af de 5 områder hvor registreringer blev foretaget. Figur 7.3 Restaffaldsmængden på bånd til forbrændingsanlægget blev ikke registreret ved den gennemførte test. Mængden er her beregnet som differencen mellem den samlede mængde affald registreret i aflæsningshallen og mængden registreret på bånd til poseopriver og sigte minus den mængde bioaffald der blev registreret på båndet til forbrændingsanlægget. Resultater for læs 1:
Af Figur 7.4 fremgår resultaterne fra læs 2 ved hvert af de 5 områder hvor registreringer blev foretaget. Figur 7.4 Restaffaldsmængden på bånd til forbrændingsanlægget blev ikke registreret ved den gennemførte test. Mængden er her beregnet som differencen mellem den samlede mængde affald registreret i aflæsningshallen og mængden registreret på bånd til poseopriver og sigte minus den mængde bioaffald der blev registreret på båndet til forbrændingsanlægget. Resultater for læs 2:
7.2.3 Samlet opgørelse for læs 1 og læs 2 Fordelingen af bioaffald og restaffald registreret i aflæsningshallen er ens for de 2 læs, nemlig henholdsvis 29 % og 30 % bioaffald. Ved læs 1 blev 73 % af den mængde grønt affald der blev registreret i aflæsningshallen genfundet på båndet til poseopriveren, mens der ved læs 2 kun blev genfundet 53 %43 af bioaffaldet på båndet til poseopriveren. De mængder affald der efter poseopriver og sigte nåede frem til biogasfællesanlægget, udgjorde henholdsvis 52 % og 48 % af mængden af bioaffald registreret i aflæsningshallen. Mængderne svarede til henholdsvis 15 % og 14 % af de totale affaldsmængder i aflæsningshallen. Det tab af bioaffald der finder sted fra indsamling hos husstandene til det neddelte bioaffald når frem til biogasfællesanlægget, foregår flere forskellige steder i processen. For læs 1s vedkommende mistedes 26 % af bioaffaldet i forbindelse med den optiske sortering. Dette tab består dels af grønne poser som den optiske enhed ikke "læser" som grønne poser, og dels løst bioaffald forårsaget af at poserne ikke er hele når de når frem til det optiske sorteringsanlæg. For læs 2s vedkommende var der tale om et tab på 38 %. I forhold til den mængde bioaffald der blev registreret i aflæsningshallen blev der for begge læs vedkommende mistet 7 % i poseopriver og sigte. 7.3 Resultater af sortering af læs 1 og læs 2Antallet af poser og mængden af affald efter sortering i aflæsningshallen fremgår af Tabel 7.1. Tabel 7.1
Figur 7.5 Antallet af poser og mængden af affald efter sortering af affaldet fra båndet til poseopriveren fremgår af Tabel 7.2 og Tabel 7.3. Tabel 7.2
7.3.3 Bånd til forbrændingsanlæg Antallet af grønne poser og mængden af løst bioaffald efter sortering af affaldet fra båndet til forbrændingsanlæg fremgår af Tabel 7.4. Tabel 7.4
Mængden af bioaffald og restaffald efter sortering af sigteresten fremgår af Tabel 7.5. Tabel 7.5
7.3.5 Bioaffald til biogasfællesanlæg Mængden af bioaffald og restaffald efter sortering af affaldsmængden til biogasfællesanlægget fremgår af Tabel 7.6. Tabel 7.6
De 622 kg bioaffald til biogasfællesanlæg registreret fra læs 2 svarer til 48 % af mængden af bioaffald registreret i aflæsningshallen. Dette svarer endvidere til 14 % af den samlede mængde affald registreret i aflæsningshal (4.327 kg). 7.4 KonklusionVed aflæsningen var 417 poser ud af i alt 884 grønne poser fra læs 1 i stykker. Fra læs 2 var 393 poser ud af i alt 853 grønne poser i stykker. 56 % (læs 1) og 55 % (læs 2) af de poser der var i stykker, var så meget i stykker at affald til dels "hang ud" af poserne. Der kan peges på flere årsager og kombinationer af årsager til at så mange poser var i stykker. Der kan være tale om:
Der blev ved affaldssystemets indførelse valgt samme posetykkelse som anvendes i Vejle Kommune, men også en pose med større rumindhold. Mange af poserne har en høj fyldningsgrad, og de 3 forhold i forening (posetykkelse, størrelse og fyldningsgrad) kan være en væsentlig årsag til det store antal poser der går i stykker i forbindelse med indamlingen. Sorteringskriterierne for bioaffald omfatter afskårne blomster og grene. Dette er årsagen til at nogle af de mindre huller der kunne registreres i de grønne poser, idet blomster og grene kan stikke hul i poserne. Endelig kan den mekaniske påvirkning fra renovationsvognen medføre at poser går i stykker. 7.4.2 Det optiske sorteringsanlæg Ved testen kunne der registreres et stort tab af grønne poser i sorteringsafsnittet. Ved læs 1 blev der registreres 198 grønne poser som afslagerne "overså", og som således blev ført videre til forbrændingsanlægget. Dette svarer til 22 % af det antal grønne poser der blev registreret i aflæsningshallen. Ifølge Optibags (maskinleverandøren) sorteringsgaranti skal fejlprocenten ligge på under 10 %. Ved læs 2 blev der registreret 265 grønne poser der fortsatte på båndet til forbrændingsanlægget. Dette højere antal poser er dog sandsynligvis forårsaget af at båndene i sorteringsafsnittet ved test af læs 2 blev stoppet flere gange. Processen repræsenterer derfor ikke en normal driftssituation. Endvidere blev der registreret et tab af bioaffald i poseopriver og sigte. 7.4.3 Samlet tab af bioaffald i forbindelse med indsamling og sortering Ved aflæsning i aflæsningshallen blev der ved læs 1 registreret 1.376 kg grønne poser og løst bioaffald (forårsaget af at en del af poserne var i stykker). Det vil sige at husstandene oprindeligt har frasorteret 1.376 kg affald i grønne poser. Mængden af affald der efter endt sortering kunne transporteret til biogasfællesanlægget, var 709 kg. Der kunne således registreres et tab i forbindelse med indsamling og sortering på i alt 667 kg svarende til 48 % af den mængde affald husstandene har frasorteret i grønne poser. For læs 2s vedkommende var der tale om et samlet tab på 665 kg svarende til 52 % af den mængde affald husstandene har frasorteret i grønne poser.
|