Erfaringer med indsamling og behandling af bioaffald i Århus Kommune 8 Økonomi8.1 AnlægsudgifterBiogasfællesanlægget er etableret i 1993-1995. Frem til beslutningen om implementering af nyt affaldssystem i Århus er der afholdt anlægsudgifter på i alt 49,9 mio. kr. (løbende priser). Som led i beslutningen om at implementere det nye affaldssystem er der afholdt følgende anlægsudgifter fra 1999-2001 (løbende priser):
Anlægsudgifterne kan specificeres som det fremgår af Tabel 8.1 (løbende priser): Tabel 8.1
*) Forventet på anlægstidspunktet. Der har været indtægter i 2001 på 2,8 mio. kr. i forbindelse med salg af ekstra køkkenstativer, låg mv. I 2002 er der desuden afholdt anlægsudgifter på 2,2 mio. kr. til etablering af luftrensningsanlæg og skorsten på det optiske sorteringsanlæg. Der er fortsat disponeret 0,8 mio. kr. til eventuel senere anskaffelse af affaldspresse. Den samlede anlægssum i forbindelse med det nye affaldssystem (dvs. eksklusive den oprindelige investering i biogasfællesanlægget og eksklusive indtægter fra stativsalg mv.) har været 94,0 mio. kr. i løbende priser. Det svarer til 98,4 mio. kr. i 2002-priser. Udgifter til poser og posedistribution, vedligeholdelse af information, administration mv. er medtaget som driftsudgifter nedenfor. Medregnes den oprindelige investering i biogasfællesanlægget, er der investeret 143,9 mio. kr. i løbende priser svarende til 157,9 mio. kr. i 2002-priser. 8.2 DriftsudgifterDriftsbudgetterne er justeret ad flere omgange; senest maj 2002 for det optiske anlægs vedkommende og september 2002 for biogasfællesanlæggets vedkommende. Tilpasningen af det optiske sorteringsanlægs budget afspejler:
Tilpasningen af biogasfællesanlæggets budget afspejler:
Der er for begge anlægs vedkommende tale om, at budgetterne justeres til et niveau, der vurderes som realistisk i forhold til driftserfaringerne fra affaldssystemets første driftsår. Tilpasningerne gælder indtil videre for 2002 og 2003. Tabel 8.2
Anlæggets drift finansieres af Århus Kommunale Værkers renovationsgebyr (se nedenstående afsnit om konsekvens for renovationsgebyret). Driftoverskuddet skal forrente og afskrive anlægsinvesteringen. Der er 6 medarbejdere ved anlægget. Tabel 8.3
Fra 2002 forventes der imidlertid opnået driftsoverskud. Driftoverskuddet skal anvendes til forrentning og afskrivning af anlægsinvesteringen (se efterfølgende afsnit om driftsomkostninger). Det forventede overskud i størrelsesordenen 1,2 mio. kr. er imidlertid ikke tilstrækkelige til at opfylde dette formål. For at forrente den del af investeringerne, der vedrører det nye affaldssystem, skulle der præsteres et driftsoverskud i størrelsesordenen 3,1 mio. kr. Skulle overskuddene også anvendes til at forrente og afskrive den oprindelige investering i biogasfællesanlægget og til at nedbringe det oparbejdede driftsunderskud fra 1993 og frem, skulle det være i størrelsesordenen 9,0 mio. kr. Der er 4 medarbejdere ved anlægget. Til information mv. er der afsat 1,0 mio. kr. årligt. Hertil skal lægges 0,8 mio. kr., der blev afsat til en ekstraordinær informationsindsats i 2002. Til poser og distribution af poser er der afsat 8,7 mio. kr. årligt. Heraf anvendes de 1,5 mio. kr. til distribution. 8.3 DriftsomkostningerVed fastsættelsen af Århus Kommunale Værkers takster indregnes forrentning og afskrivning af foretagne investeringer, således at hvert enkelt takstområde, set over en årrække, hviler økonomisk i sig selv. Finansieringen af det optiske sorteringsanlæg afspejler dette forhold. Der er således tilført anlægget de nødvendige større indtægter fra renovationsgebyret, således at afskrivningsprofilen (bygninger 30 år; maskiner 15 år, edb 5 år) kan følges. Biogasfællesanlægget følger i grundtræk samme afskrivningsmodel. Driftsoverskuddet er imidlertid ikke tilstrækkeligt i sig selv til at forrente og afskrive de foretagne investeringer. Det ville forudsætte et driftsoverskud på ca. 3,1 mio. kr. årligt. Differencen på ca. 1,9 mio. kr. årligt finansieres derfor i realiteten af Århus Kommunale Værkers varmeforsynings almindelige kunder via fjernvarmetaksten, idet biogasfællesanlægget økonomisk set er en del af varmeforsyningen. 8.4 EnhedsomkostningerBudgetterne er baseret på behandling af 60.000 tons kildesorteret dagrenovation om året (heraf 6.000 tons bioaffald). I takt med ændringer i mængder ændres også en række omkostninger - først og fremmest betalingen til forbrænding af restaffald og behandlingsgebyret til biogasfællesanlægget. Det sidstnævnte forhold skyldes at større mængder bioaffald også giver større mængder biogas og dermed større indtægter for biogasfællesanlægget. Omkostningen pr. tons kildesorteret dagrenovation er:
De 17.000 tons bioaffald var den oprindeligt forudsatte mængde. I tallene indgår omkostninger (inklusive forrentning og afskrivning af anlæg mv.) til behandling af affaldet og til de specielle tiltag der er betinget af behandlingsformen. Det drejer sig først og fremmest om omkostninger til køkkenstativer og poser. I tallene indgår derimod ikke indsamling af affaldet. Indsamlingen foregår i princippet med det eksisterende udstyr (beholdere og renovationsvogne). De krav der stilles med hensyn til undladelse af komprimering af affaldet mv., kan betyde at indsamlingsomkostningen er større end den ville have været hvis ikke affaldssystemet var etableret. Dette forhold lader sig dog vanskeligt bedømme da udbud af indsamlingsopgaverne netop tager udgangspunkt i affaldssystemet og ikke indeholder alternative priser, beregnet i forhold til maksimal komprimering. Tallene kan sammenholdes med behandlingsprisen ved forbrænding af affald på 590 kr. (inklusive statsafgifter). 8.5 Konsekvens for renovationsgebyr og fjernvarmetaksterRenovationsgebyret er opdelt i 3 dele (indsamling af affald, behandling af affald, samt et boligbidrag til diverse "gratisordninger"). Renovationsgebyret steg relativt meget som konsekvens af beslutningen om at indføre et nyt affaldssystem; fra 1.764 kr. i 1999 for en enfamiliebolig med en 190 liters spand med 14-dages tømning, til 2.299 kr. i 2002. Omregnet i faste priser har stigningen været godt 19%. Der blev i maj 2002 foretaget en omprioritering på renovationsgebyrets område, idet der var behov for at dække meromkostningerne til det optiske sorteringsanlæg. Konstaterede og forventede besparelser på bl.a. indsamling af dagrenovation og drift af genbrugsstationer, samt generelle merindtægter blev besluttet anvendt til at finansiere det optiske sorteringsanlægs forventelige driftsunderskud. Der er således tilført anlægget 12,4 mio. kr. årligt i 2002 og 2003. Disse midler kunne ellers alt andet lige have været anvendt til nedsættelse af renovationsgebyret med ca. 5% svarende til ca. 115 kr. årligt. Varmekunderne betaler indtil videre ca. 0,08 øre ekstra pr. kWh, svarende til en udgift for et standardparcelhus på ca. 17 kr. årligt, på grund af det for lille driftsoverskud for biogasfællesanlægget.
|