| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Erfaringer med indsamling og behandling af bioaffald i Århus Kommune

9 Erfaringer

I det følgende er erfaringer fra planlægning og delelementer heraf, implementering og drift af et nyt affaldssystem i Århus Kommune beskrevet. Ud over beskrivelse af diverse faser i forbindelse med indførelse af det nye affaldssystem for bioaffald og restaffald er også opståede problemer og deres løsninger beskrevet.

9.1 Planlægning af nyt affaldssystem

Efter at Århus Byråd den 1. april 1998 vedtog det nye affaldssystem blev detailplanlægning af systemets forskellige dele igangsat.

Der blev nedsat en række grupper med intern og ekstern bemanding der skulle arbejde med henholdsvis affaldssystemet, det optiske sorteringsanlæg og biogasfællesanlægget.

Der blev nedsat en styregruppe der definerede de overordnede rammer, og endvidere 5 arbejdsgrupper (med reference til styregruppen) der beskæftigede sig med følgende:

	Indsamling
	Informationskampagne
	Affaldshåndtering på biogasfællesanlægget
	Optisk sorteringsanlæg
	Affaldsforbrændingsanlæg.

Indsamlingsfrekvens og udendørs opsamlingsmateriel blev bibeholdt fra før indførelse af det nye affaldssystem.

Der har gennem en årrække været foretaget flere initiativer hvor borgerne i kommunen er blevet opfordret til at hjemmekompostere haveaffald og vegetabilsk bioaffald.

Der har været tale om initiativer i forhold til afgrænsede fysiske områder (i forbindelse med gennemførte forsøg i kommunen) og initiativer rettet mod samtlige husstande i enfamilieboliger i kommunen.

Senest blev der ca. et år før indførelse af det nye affaldssystem gennemført informationskampagner med henblik på at fremme hjemmekompostering.

Hjemmekompostering betragtes som en supplerende ordning til det nye affaldssystem.

Affaldsanalysen gennemført i oktober 2001 indikerer at hjemmekompostering tilsyneladende har en begrænset effekt på mængderne i det nye affaldssystem.

Problematikker i forbindelse med hjemmekompostering blev diskuteret i henholdsvis gruppen der beskæftigede sig med indsamling, og gruppen der beskæftigede sig med information.

9.2 Indsamling

Gruppen der arbejdede med indsamlingsdelen, beskæftigede sig bl.a. med potentialer, sorteringskriterier, opsamlingsmateriel, distribution af startpakke (stativer, poser og informationsmateriale) samt udfasning af tidligere ordninger og forsøg.

9.2.1 Potentialer

Ved beregning af potentialer og indsamlingseffektivitet (og dermed forventet indsamlet mængde) blev anvendt en kombination af egne erfaringer og enhedsmængder i Danmark⁴⁴.

Potentialet for bioaffald i Århus Kommune blev beregnet ud fra en kombination af potentialet for vegetabilsk og animalsk madaffald i Miljøprojekt 264 og erfaringerne fra de tidligere gennemførte indsamlingsforsøg i Århus Kommune.

Den forventede indsamlede mængde bioaffald blev beregnet ud fra en forudsætning om at der i enfamilieboliger ville kunne indsamles ca. 80 % af potentialet, i tæt-lav bebyggelser ca. 70 % og i etagebebyggelser ca. 60 % af potentialet.

9.2.2 Sorteringskriterier

Også ved fastlæggelse af sorteringskriterier blev egne erfaringer fra tidligere forsøg anvendt.

Der blev taget udgangspunkt i de sorteringskriterier der har været anvendt ved tidligere forsøg med indsamling af bioaffald i Århus Kommune, og disse sorteringskriterier blev justeret i forhold til diskussioner med personale fra biogasfællesanlægget. Det var primært i forhold til haveaffald at der blev foretaget ændringer af sorteringskriterierne.

9.2.3 Opsamlingsmateriel

På baggrund af egne erfaringer fra tidligere forsøg med indsamling af bioaffald og erfaringer fra Vejle Kommune blev det valgt at udlevere indendørs opsamlingsmateriel i form af både stativer og plastposer til samtlige husstande i kommunen.

Dette blev gjort for at hjælpe husstandene i gang med at anvende det nye affaldssystem og dermed gøre igangkøringsprocessen for affaldssystemet så kort som mulig.

Århus Kommune valgte kun at indkøbe én stativtype der skulle kunne anvendes hos alle husstande.

Levering af stativer og plastposer blev udbudt i licitation.

Udbudsmaterialet til stativer opstillede en række krav om fx størrelse, stabilitet, let og sikker fastgørelse af pose i stativ og låg til bioaffaldsfraktionen.

Stativet fra det firma der vandt licitationen (JB Udvikling) blev tilrettet i forhold til de ønsker og idéer der var et resultat af den kontakt Århus Kommune havde til boligforeninger, den besigtigelse af køkkener der fandt sted, og de køkkenfirmaer der blev besøgt.

Stativerne er specialfremstillet til Århus Kommune. Stativerne kan monteres på køkkenlåge eller ved hjælp af skydeskinner - som husstandene selv har skullet anskaffe – på køkkenskabets inderside eller bund.

Skydeskinnerne er fremstillet specielt til stativerne, og udvikling og levering er foretaget af JB Udvikling.

Ud over stativer til de private husstande blev der i samarbejde med kollegiekontoret og pedeller ansat under kollegiekontoret udviklet store rullestativer til kollegier og andelsboliger med fælleshuse/fællesspisning etc.

9.2.3.2 Plastposer

Der blev gennemført 2 udbud af leverancen af plastposer.

Århus Kommune ønskede oprindeligt at anvende en co-ekstruderet vendbar plastpose der var grøn på den ene side og sort på den anden. Ideen med en vendbar pose var at poserne skulle udleveres med den sorte side ud af således at folk foretog et aktivt valg når de ønskede at anvende en pose til bioaffaldsfraktionen.

Licitation viste imidlertid at denne posetype ville blive uforholdsmæssig dyr at fremstille, og det blev derfor valgt at anvende 2 poser i hver sin farve (henholdsvis en grøn og en sort pose).

Udbudsmaterialet til plastposerne opstillede forskellige krav til henholdsvis de grønne og sorte plastposer. Der blev opstillet en række krav om størrelse, plastmateriale, overflade og smidighed, foldning og svejsning, lufthuller, styrkeegenskaber, farve og gennemsigtighed samt emballering.

Entreprisen blev vundet af firmaet Papyrus A/S.

De grønne og sorte plastposer er fremstillet af LDPE.

De grønne poser har en tykkelse på 33 µ m. De sorte poser har en tykkelse på 28 µm og rummer 17 liter.

Til rullestativerne til kollegier mv. anvendes 43 liter plastposer. De grønne poser har en tykkelse på 36 µ m og de sorte poser har en tykkelse på 33 µm. Der er 22 grønne poser pr. rulle og 29 sorte poser pr. rulle.

Standardposer og store poser var til rådighed ved forsøgets indførelse mens poser til husstande i etageboliger med affaldsskakt er kommet til senere.

Skaktposerne rummer hver 16 liter, og de grønne poser har en tykkelse på 40 µm og de sorte poser en tykkelse på 33 µm (29 grønne poser pr. rulle og 38 sorte poser pr. rulle) og anvendes i bygninger med 7 etager og derover.

Til husstande i bebyggelser med mobilsug og centralsug blev i første omgang udleveret sorte standardposer (28 µm) og grønne poser med en tykkelse på 40 µm. Disse poser viste sig at være for svage til behandlingen i sugsystemer (se i øvrigt 9.9.4 og afsnit 9.10.1.2).

Der blev ved indførelse af affaldssystemet lagt op til at husstande frit kunne anvende andre poser end de udleverede til restaffaldsfraktionen (dog ikke grønne poser) når blot disse poser blev lukket. Brug af ukurante poser var tænkt til emballering af lidt større emner end de udleverede poser kan rumme.

I det affaldssystem man har valgt i Århus Kommune (med et optisk sorteringsanlæg), er posernes kvalitet/stabilitet altafgørende for systemets funktion, og det er derfor vigtigt at vælge de mest velegnede poser i forhold til den aktuelle indsamlingsmetode.

Specielt med hensyn til poser der skal anvendes i forbindelse med affaldssugsystemer og ved etageboliger med affaldsskakt stilles der store krav til posernes stabilitet. Men også ved boliger i almindelighed skal man være opmærksom på posernes stabilitet, idet komprimering og/eller egenkomprimering i renovationsvogne belaster poserne og herved stiller krav til deres holdbarhed.

Det kan anbefales at lytte til anbefalinger fra leverandøren af det optiske sorteringsanlæg og poseleverandøren vedrørende posernes kvalitet, ligesom det er vigtigt at aftale posernes farve med leverandøren af det optiske sortringsanlæg.

Det kan endvidere anbefales ikke at åbne op for muligheden for at anvende andre poser end de udleverede. Erfaringerne viser at ukurante poser (bæreposer etc.) i langt højere grad end de udleverede poser ikke er lukket.

Endelig kan det anbefales at undersøge poseforbruget og derved forsøge at udlevere det rette antal poser. Erfaringerne viser at der anvendes flere sorte end grønne poser.

9.2.4 Distribution af startpakke og poser

Udlevering af en startpakke til alle husstande bestående at 2 stativer, et låg til bioaffaldsfraktionen, poser og en informationspakke samt efterfølgende udlevering af yderligere poser blev udbudt i licitation.

Licitationen for udbringning af startpakke til boligforeninger blev vundet af Post Danmark A/S, og udbringning til alle øvrige husstande i kommunen blev vundet af firmaet Mini Trans A/S.

Den efterfølgende udbringning af poser til boligforeninger er foretaget af firmaet Mini Trans A/S, mens alle øvrige husstande i kommunen modtager plastposer via Post Danmark A/S.

Både ved første og anden udlevering af plastposer (henholdsvis marts/april/maj 2001 og september/oktober/november 2001) blev der til samtlige husstande i enfamilieboliger udleveret 3 ruller grønne poser à 29 stk. og 3 ruller sorte poser à 38 stk. Dette antal poser var planlagt til at dække 6 måneders forbrug.

Ved den tredje udlevering af plastposer til husstande i enfamilieboliger (marts/april/maj 2002) blev der udleveret 6 ruller grønne poser og 6 ruller sorte plastposer til 12 måneders forbrug.

Til boligforeninger udleveres der forsat til 6 måneders forbrug, og ved næste udlevering af plastposer (september/oktober/november 2002) ændres fordelingen mellem grønne og sorte poser til 2 ruller grønne poser og 4 ruller sorte poser. Dette sker på baggrund af erfaringerne fra de 3 gennemførte affaldsanalyser om husstandenes forbrug af henholdsvis grønne og sorte poser.

Når husstandene i enfamilieboliger i foråret 2003 igen skal have udleveret plastposer vil fordelingen også her blive ændret til 2 ruller grønne poser og 4 ruller sorte poser.

Grønne og sorte plastposer distribueres til de enkelte afdelinger i boligforeninger, og afdelingerne afgør selv hvordan den videre distribution til husstandene skal foregå.

Det er muligt for husstandene selv at afhente ekstra grønne og sorte poser. Poser udleveres fx på kommunens genbrugsstationer, på biblioteker, i genbrugsbutikker, hos Århus Kommunale Værker og hos Kommuneinformation.

Århus Kommune bestilte i 2001 25 % ekstra poser til udlevering på ovennævnte udleveringssteder. Erfaringerne viser at der har været et ekstraforbrug på 15 % sorte poser og 10 % grønne poser.

9.2.5 Udfasning af tidligere ordninger

Overgangen fra tidligere affaldssystemer i kommunen til det nye system var en meget tidkrævende opgave der samtidig krævede en meget nøje planlægning.

Der fungerede fra tidligere forsøg i Århus Kommune, flere parallelle indsamlingssystemer i kommunen.

Specielt for det såkaldte to-strømssystem (190 liter beholder til restaffald og 130 liter beholder til bioaffald) hos ca. 10.000 husstande i kommunen var udfasningen af dette indsamlingssystem meget tidskrævende. 6.000 husstande i enfamilieboliger gik væsentlig ned i kapacitet da 130 liter beholderne ved overgangen til det nye affaldssystem blev hjemtaget.

Planlægning og gennemførelse af udfasningen af de tidligere ordninger tog ca. 6 måneder.

9.3 Informationskampagne/-materiale

Affaldssystemet blev indført i foråret 2001, men allerede i oktober 1999 påbegyndtes arbejde med informationskampagne/-materiale.

Århus Kommune gjorde ved planlægning og gennemførelse af informationskampagnen brug af firmaet Tankegang as.

Den oprindelige informationsplan omfattede informationsmateriale for perioden januar 2000-september 2002. Derudover er der udarbejdet en supplerende informationsplan for efteråret 2002. Begge informationsplaner fremgår af Bilag C.

Det kommunikative udgangspunkt for informationskampagnen var at det nye affaldssystem ikke ændrede væsentligt ved det husstandene gjorde tidligere.

9.3.1 Informationsplan

Det var i informationsplanen forudsat at det var få nye ting borgerne skulle lære, men det var ting der var altafgørende for affaldssystemets succes. Det var først og fremmest at affaldet skulle sorteres i bioaffald og restaffald, og at der skulle slås knude på posen inden den blev placeret i det udendørs opsamlingsmateriel.

Sorteringsvejledningen blev samlet i en folder (til brug i boligforeninger) oversat til 6 sprog (engelsk, tyrkisk, arabisk, somalisk, farsi og vietnamesisk).

Der blev endvidere udarbejdet en folder om affaldssystemet (inklusive sorteringsvejledningen) på dansk, engelsk og tysk til brug i sommerhusområder.

Figur 9.1
Eksempler på anvendt informationsmateriale

Informationskampagnen var tilrettelagt i 4 faser:

1. Forberedelse
2. Vejledning
3. Holdningspåvirkning
4. Besøgsmedier.

Derudover blev der udarbejdet pressemeddelelser og artikler til medierne.

Ad 1 - Forberedelse

Her var tale om en introduktion der bestod af brug af internet, annoncer, lokalradio samt telefonservice.

Ad 2 - Vejledning

Dette var informationspakken der blev udleveret sammen med 2 indendørs affaldsstativer og poser. Pakken bestod af pjece, sorteringsvejledning og monteringsvejledning. Desuden blev der udarbejdet artikel for svagtseende til lydavisen.

Ad 3 - Holdningspåvirkning

Korte slogans der især indeholder budskabet om knuden, blev anvendt på Århus Kommunale Værkers vognpark.

Figur 9.2
Streamer med sloganet "Husk knuden"

Endvidere blev anvendt spots i lokal-tv og lokalradio, annoncer, indstik i ugeaviser og faktuelle oplysninger om affaldssystemet på Århus Kommunale Værkers hjemmeside.

Ad 4 - Besøgsmedier

Der blev udarbejdet en guide til anvendelse ved besøg på det optiske sorteringsanlæg. Desuden blev udarbejdet en plancheudstilling der blev opstillet i Energicentret. Endelig blev et eksisterende affaldsleksikon på hjemmesiden opdateret.

Den oprindelige informationsplan blev senere suppleret med en kampagne for efteråret 2002.

9.3.2 Intern information

Ud over den eksterne information til kommunens borgere blev der arbejdet med intern information i form af trykt materiale og orienteringsmøder.

Der var tale om intern information i forhold til politikere, byråd, personale i kundeafdelinger og receptioner hos Århus Kommune, skraldemændene hos renovatøren, grønne guider, viceværter og grundejerforeninger.

9.3.3 Call-center

Der blev oprettet et såkaldt "call-center" der besvarede telefoniske henvendelser fra kommunens borgere. Call-centret blev oprettet 1. marts 2001 (umiddelbart før den første information om affaldssystemet blev sendt ud) og fungerede indtil juni 2002. Personalet i call-centret havde en FAQ-database (frequently asked questions) til rådighed. Call-centret var i begyndelsen bemandet med 3 personer som senere blev reduceret til 2 og senest til en person.

Call-centret modtog i løbet af 28 uger godt 11.000 telefonopkald. Denne mænge opkald kunne ikke modtages og besvares af call-centrets 3 ansatte alene, og Århus Kommunale Værkers kundeafdeling fungerede som backup. Opgørelse over antal henvendelser og henvendelsernes art fremgår af Bilag D.

9.3.4 Anbefalinger vedrørende information

Det kan anbefales at oprette et call-center. Der har i perioden uge 9 til uge 41 2001 i gennemsnit været ca. 76 henvendelser pr. dag svarende til en henvendelse for hver 22. borger i kommunen. Det ville ikke have været muligt for kommunens medarbejdere i affaldsafdelingen at besvare et sådant antal henvendelser.

Der bør afsættes betydelige ressourcer til information. I Århus Kommune var informationsbudgettet af en størrelsesorden der svarer til 14 kr. pr. husstand i 2001 og 10 kr. pr. husstand i 2002. Beløbet er ikke tilstrækkeligt til uforudsete informationsbehov.

Det kan anbefales at der udpeges en talsmand for projektet således at der anvendes en ensartet linie i forhold til kontakt til pressen.

9.4 Affaldshåndtering på biogasfællesanlægget

Vedrørende biogasfællesanlægget blev der nedsat grupper der skulle arbejde med følgende områder:

	Ombygning af biogasfællesanlægget
	Forbehandling
	Gasproduktion
	Kontrakter.

9.5 Optisk sorteringsanlæg

Vedrørende det optiske sorteringsanlæg blev der nedsat grupper der skulle arbejde med henholdsvis:

	Projektering
	Økonomi
	Tidsplan.

9.6 Affaldsforbrænding

Gruppen der arbejde med affaldsforbrændingsanlægget, beskæftigede sig med etablering af ingeniørgangen (transportbåndet fra det optiske sorteringsanlæg til siloen på forbrændingsanlægget).

9.7 Implementering af nyt affaldssystem

De første områder der blev omfattet af det nye affaldssystem var områder i den nordlige del af kommunen der udelukkende bestod af enfamilieboliger. Man var på forhånd relativt sikker på at affaldet fra disse områder ville være sorteret og poserne lukkede og affaldet dermed egnet til at behandle på det optiske sorteringsanlæg. Man vurderede at husstandene hurtigt ville få monteret det indendørs opsamlingsmateriel og påbegynde sorteringen således at man efter 2-3 normale tømninger kunne behandle affaldet på det optiske sorteringsanlæg.

Affald fra mere blandede indsamlingsområder (områder der bestod dels af enfamilieboliger og dels af etageboliger) blev transporteret til den kommunale modtageplads og læsset af på jorden. Der blev så foretaget en vurdering af om læsset var egnet til modtagelse på det optiske sorteringsanlæg. Når læs fra et givent område blev vurderet til at være tilstrækkeligt egnet til behandling på det optiske sorteringsanlæg blev læs fra det pågældende område ikke længere vurderet på den kommunale modtageplads men gik direkte til det optiske sorteringsanlæg.

Til besvarelse af spørgsmål fra borgerne blev der etableret et såkaldt call-center (se afsnit 9.3) bemandet med 3 personer. Disse personer havde en FAQ-database til rådighed (frequently asked questions).

9.8 Drift af nyt affaldssystem

For at mindske eventuelle skader på de indsamlede poser mest muligt, har Århus Kommune i udbudsmaterialet for indsamling af dagrenovation fastlagt en retningsgivende lastning af renovationsvogn på maksimalt 400 kg pr. m³.

Efterhånden som indsamlingsopgaverne kommer i udbud, har de vindende renovatører mulighed for at tage højde for den bestemmelse ved at anskaffe biler med større lastevne og samtidig tage højde herfor under ruteplanlægningen.

Vægtgrænsen på ca. 4,5 – 5 ton i de almindelige renovationsvogne med påbygninger på ca. 12-13 m³ medførte store omvæltninger for den nuværende renovatør, dels i forhold til den bestående vognpark, og dels i forhold til ruteplanlægningen. Den reducerede affaldsmængde i renovationsvognene afstedkom en større omlægning, som stort set berørte samtlige distrikter, og skraldemændene oplevede derfor det nye system, som meget begrænsende i forhold til den måde indsamlingen hidtil havde været tilrettelagt.

Samtidig med diverse distriktsomlægninger var der desuden nogle forventede indkøringsproblemer af det nye anlæg, hvilket medførte en betydelig ventetid og kø under aflæsningen af renovationsvognene.

Ventetiden er d.d. begrænset til et minimum, hvilket er delvis er afhjulpet ved, at den vindende operatør i sydbyen har anskaffet større biler, som kan indeholde en almindelig dagsproduktion på 1 læs pr. distrikt, og samtidig foregår indsamlingen i det område i 2 holdskift, som medfører en mere bred fordeling af den tilførte affaldsmængde.

9.9 Optimering af affaldssystemet

I marts 2002 blev der udarbejdet en handlingsplan med forslag til konkrete aktiviteter i forbindelse med optimering af det nye affaldssystem.

Formålet med planen er at forbedre kvaliteten af det indsamlede affald således at der på det optiske sorteringsanlæg maximalt frasorteres 4 containerlæs med affald pr. dag, samt at mængden og kvaliteten af bioaffald der tilføres biogasfællesanlægget generelt øges.

9.9.1 Handlingsplan

Handlingsplanen indeholder udpegning af konkrete bebyggelser hvor problemerne med dårlig affaldssortering er størst og hvor der åbenlyst er behov for forskellige tiltag. I disse områder tilbydes blandt andet opstilling af papcontainere (omkostningsfrit for bebyggelserne), mærkning af eksisterende og nyt udendørs opsamlingsmateriel, informationsmateriale samt mod betaling udskiftning af almindelige containerlåg med særlige "låg i låget".

Figur 9.3
Container med "Låg i låget"

For at afprøve samtlige ovennævnte tilbud i et koncentreret område blev der i første omgang udvalgt et område i midtbyen med åbenlyse problemer (Frederiksbjerg Vest) hvor der er opstillet godt 60 affaldsøer. I området er der ca. 3.700 husstande som foruden bebyggelser med adgang til affaldsøerne også omfatter bebyggelser med egne affaldsbeholdere, bebyggelser med affaldsskakt (skaktbeholdere) og bebyggelser med fælles opsamlingsmateriel placeret i gårdrum.

Forinden var de nye "låg i låg" testet i en mindre bebyggelse (Tranbjergparken) og erfaringer herfra viste at "låg i låg" løsningen havde den ønskede effekt, men også at løsningen samtidig skabte et nyt problem i form at større genstande og poser som nu ikke længere kunne lægges i containerne i stedet for blev efterladt ved siden af containerne. Dette affald skulle enten bringes til genbrugsstationer og placeres i containere til brændbart affald eller indsamles i som storskrald.

I forsøg på at imødegå at affald blev placeret ved siden af opsamlingsmateriellet blev den nye storskraldsordning prøvekørt i det udvalgte område samtidig med at de øvrige tilbud blev sat i gang.

Beboerne i området blev varslet om ændringerne i husstandsomdelt informationsmateriale.

Samtlige containere til bioaffald og restaffald i området blev udskiftet med containere med "låg i låget" og forsynet med nye mærkater. Containere til papir og pap i alle affaldsøerne er ligeledes forsynet med nye mærkater og er ikke længere aflåste. Det er således muligt at åbne låget og anbringe pap i containerne sammen med aviser og ugeblade. Der er opsat nye informationstavler i affaldsøerne ligesom der er opsat skilte på affaldsøerne med påskriften: "Henstilling af affald forbudt".

Der er uddelt særskilte informationsark om storskraldsordningen og umiddelbart forud for den første indsamling (juni 2002) blev der udleveret en kuvert indeholdende en klar plastsæk og en reminder om hvordan storskraldet skal sorteres.

I oktober gennemføres en undersøgelse af affaldssorteringen i 2 distrikter med hver godt 350 husstande i enfamilieboliger.

Samtlige 2 x 350 beholdere bliver besigtiget, og der bliver påhængt et skilt med en glad eller trist "smiley". Efter en måned besigtiges de samme beholdere igen.

Undersøgelsen har 2 formål. Dels at undersøge hvor gode folk er til at sortere og dels at undersøge om påmindelsen i form af en "smiley" har en effekt.

Til løbende registreringer af indsatsen er der udarbejdet tilsyns- og kontrolskemaer, som anvendes ved materiellets opstillingssteder og på det optiske anlæg. Der er udarbejdet en fælles database som hver medarbejder anvender til daglig indberetning.

9.9.2 Resultater

Resultater af den foreløbige indsats er at det ser ud til at "låg i låget" kombineret med ny og tydelig mærkning har den ønskede effekt nemlig at der ikke lægges større effekter i containerne.

Indsatsen har haft en vis indflydelse på mængden af affald der frasorteres på det optiske sorteringsanlæg. Målet er at der maximum frasorteres 4 containerlæs affald pr. dag svarende til 20 læs pr. uge. Der sket et fald fra 60-70 læs pr. uge til 30-40 læs pr. uge hvilket dog fortsat ikke er tilfredsstillende.

Det er større uemballerede emner der forårsager denne manuelle frasortering af affald på det optiske sorteringsanlæg.

9.9.2.2 Bioaffald til bioforgasning

Der har periodevist været flere driftsstop på biogasfællesanlægget hvilket har resulteret i at bioaffaldet er kørt til komposteringsanlægget i Vejle Kommune.

Affaldsanalyserne viser at bioaffaldspotentialet er til stede ligesom brugerundersøgelser viser stor opbakning blandt borgerne til det nye affaldssystem.

Forklaringen på at der fortsat ikke tilføres de forventede mængder bioaffald til biogasfællesanlægget skal søges i flere forhold:

	Posekvaliteten - de grønne poser er muligvis ikke tilstrækkelig solide
	Afslagerne på det optiske sorteringsanlæg får ikke fat i alle de grønne poser
	Sigterne på det optiske sorteringsanlæg - her mistes en del bioaffald.

Der er truffet en hurtig beslutning om at posekvaliteten forbedres i forbindelse med leverance af poser i oktober/november 2002, idet de grønne poser her er leveret i en tykkelse på 40 µ m i stedet for som i dag 33 µ m. Poserne er uddelt til ca. 50.000 enfamilieboliger.

På det optiske sorteringsanlæg blev der i juli 2002 foretaget 2 tests af hvor stor en andel af de grønne poser afslagerne ikke får fat i og hvor meget bioaffald der mistes i sigteresten.

De 2 tests blev gennemført med henholdsvis rengjorte sigter og sigter der kun havde været rengjort automatisk siden den første test 12 dage tidligere.

De 2 tests viste at der i alt (ved afslagere og sigte) blev mistet henholdsvis 19 % og 24 % af bioaffaldet. Derudover blev restaffald vurderet til at udgøre henholdsvis 28 % og 17 % af bioaffaldsmængden.

9.9.3 Videre forløb

Fra oktober 2002 bliver der sat ind med generelle sanktioner ved grove fejlsorteringer. Skraldemændene skal undlade at tømme affaldsbeholdere som indeholder storskraldseffekter, farligt affald, elektronikaffald eller murbrokker, sten og jord.

I hvert enkelt tilfælde modtager grundejeren besked om at fjerne det fejlanbragte affald inden næste tømningsdag og hvis dette ikke sker iværksættes der en specialtømning der koster 560 kr. inkl. moms.

Der foretages også en indsats i et område med blandet bolig og erhverv i forhold til at sikre at der i de tilfælde hvor små erhvervsdrivende benytter dagrenovationsbeholdere til deres affald ikke forekommer affald der har en sådan karakter at dette ikke kan accepteres i det nye affaldssystem. Er dette tilfælde påbydes virksomhederne at etablere egne erhvervsaffaldsordninger.

9.9.4 Områder med affaldssug

Der er blevet foretaget flere tests af sugposer i centralsuganlæg.

Ved den ene test (bebyggelsen Reginahøj) blev 10 stk. grønne 60 µ m poser fyldt med spagnum, bundet med knuder (på forskellig vis - herunder enkelt- og dobbeltknuder) og derefter anbragt i den fjerneste skakt. 50 % (5 poser) var helt intakte efter suget. Disse 5 poser var alle forsynet med dobbeltknude. Hos 20 % (2 poser) var indholdet af poserne suget ud og ved 30 % (3 poser) var der store revner hvor affaldet var på vej til at falde ud. En mulig årsag til at nogle af poserne er revnet kan være at hullerne i poserne er forkert placeret.

I løbet af efteråret 2002 blev der gennemført en ny test i bebyggelsen hvor hullerne var placeret således at lukning af poserne ikke blev dækket af knuden. Denne test viste at poser med flere huller anbragt under "knudehøjde" holdt til indsamlingen.

Ved en anden test (bebyggelserne Gellerup og Toveshøj) blev grønne og sorte sugposer med affald anbragt i skakten på 8. sal i den fjerneste opgang. Resultatet viste at de fleste poser var revet i stykker (muligvis kunne 10 % af poserne sorteres fra, men resten var en stor "grød"). I dette tilfælde er det muligvis betonrørene (der er anvendt betonrør i de ældste dele af bebyggelsen) der er meget hårde ved poserne.

Det vurderes at ældre suganlæg med cyklon og komprimatorcontainer p.t. ikke kan anvendes. I nyere centralsuganlæg er det muligt at få poserne gennem anlægget i hel stand.

9.10 Opståede problemer og løsninger

9.10.1 Problemer og løsninger vedrørende indendørs opsamlingsmateriel

9.10.1.1 Plastposer til affaldsskakte

Husstande der får udleveret skaktposer fra Århus Kommune, har modtaget en skrivelse med opfordring til at presse luften ud af poserne inden poserne lukkes og lægges i affaldsskakten.

9.10.1.2 Plastposer til sugesystemer

Efter at indsamlingen af bioaffald og restaffald var gået i gang, viste det sig at de udleverede standardplastposer ikke var tilstrækkeligt holdbare/solide.

Affaldssystemet fordrer at plastposerne er hele når de når frem til det optiske sorteringsanlæg, og dette var ikke tilfældet med de anvendte plastposer.

Der er i Århus Kommune i alt ca. 5.030 husstande hvor affaldsindsamlingen foregår via centralsug, og ca. 1.170 husstande hvor mobilsug anvendes.

For at finde frem til en mere velegnet pose til sugesystemerne gennemførte Århus Kommune tests af en række plastposer⁴⁵.

Resultaterne af testene medførte at Århus Kommune valgte 60 µ m LDPE til de grønne poser og 50 µ m LDPE til de sorte poser.

De nye poser blev udleveret til husstandene i områderne med centralsug og mobilsug i februar måned 2002.

Der er efterfølgende (i maj, juni og september måned 2002) foretaget tests af poserne i 2 suganlæg (se afsnit 9.9.4).

9.10.2 Problemer og løsninger vedrørende uemballeret affald

Uemballeret affald giver problemer i det nye affaldssystem. Effekter af en vis størrelse/længde kan blokere flow’et i det optiske sorteringsanlæg. Andre (også mindre) effekter kan evt. ødelægge/lave hul i poserne i opsamlingsmateriellet og/eller under transporten i renovationsvogne.

Mængden af uemballeret affald har været større end forventet.

Der var i informationsmaterialet lagt op til at alt affald skulle emballeres, dog kunne fx lidt større plastdunke (såfremt de var lukket) og lignede placeres uemballeret i opsamlingsmateriellet.

Der er i løbet af sommeren 2002 indført "låg i låget" på 660 liter containere placeret ved affaldsøer, således at større emner ikke kan lægges i disse containere.

I kraft af at alt dagrenovation i princippet skulle kunne rummes i poser af den udleverede størrelse, skete der med indførelse af det nye affaldssystem et skred i hvilke emner der kunne bortskaffes som dagrenovation i forhold til tidligere.

Den eksisterende storskraldsordning var ikke velegnet til at indsamle denne type "gråzoneaffald", og byrådet vedtog i foråret 2002 at indføre en ny indsamlingsordning for storskrald.

Denne nye indsamlingsordning er opdelt i en ruteindsamling i midtbyen (hos ca. 35.000 husstande) hvor effekter indsamles en gang pr. måned, og i en tilkaldeordning med indsamling i 2 ugers intervaller hos ca. 105.000 husstande uden for midtbyen.

Den nye indsamlingsordning for storskrald medtager også mindre effekter hvilket ikke var tilfældet med den tidligere ordning.

Ordningen indføres pr. 1. november 2002 i hele kommunen.

Det kan anbefales (som det skete i Vejle Kommune) at indføre en matchende storskraldsordning samtidig med indførelse af et nyt affaldssystem for dagrenovation.

9.10.3 Problemer og løsninger vedrørende det optiske sorteringsanlæg

Bufferkapaciteten i aflæsningshallen er baseret på en jævn tilførsel af affald i hele åbningstiden der er mandag-fredag fra kl. 7.00 til kl. 14.00/15.00.

Det har været nødvendigt at lade affald "overnatte" i 5-6 renovationsvogne, således at det optiske sorteringsanlæg kan få tilført affald allerede fra tidlig morgen.

Der er mulighed for at 8 renovationsvogne kan aflæsse affald samtidig i aflæsningshallen. Alligevel opstår der indimellem kø eller aflæsningsproblemer, fordi der forsat er et tidsmæssig sammenfald af for mange renovationsvognes ankomst til det optiske sorteringsanlæg.

Problemet er delvist afhjulpet ved et samarbejde med renovatøren om tidsmæssig forskydning af aflæsningstidspunkt for de enkelte renovationsvogne kombineret med mulighed for at aflæsse affald på gulvet i aflæsningshallen.

Denne situation er ikke optimal da det medfører, at det affald der aflæsset på gulvet skal flyttes endnu en gang, og den yderligere håndtering af affaldet, uanset hvor skånsom den er, vil medføre yderligere risiko for, at flere poser end nødvendigt beskadiges hvorved der er risiko for at bioaffaldet mistes i sorteringen.

Indhold af større effekter belaster bufferkapaciteten, da indholdet af større emner i flere læs medfører driftsstop på anlægget. Under driftstoppet tilføres der fortsat mængder hvilket medfører et pres på bufferkapaciteten.

Ved op- og indkøring af affald i forbindelse med helligdage forøges den almindelige dagsproduktionen med minimum 50%.

Specielt i de perioder hvor der er flere sammenhængende helligdage, som jul og påske, og hvor der er et maksimalt pres på anlægget, medfører selv mindre driftsstop en betydelig ophobning af affald i aflæsningshallen.

Kvaliteten af det indsamlede affald svarer ikke til forventningerne. Der var - og er fortsat - meget uemballeret affald.

Der er løse emner af en størrelse der blokerer for anlæggets funktioner. Det blev derfor nødvendigt at have personale på anlægget der kunne fjerne større emner⁴⁶ fra diverse bånd.

På et tidspunkt blev der på denne måde fjernet 60-70 containerlæs pr. uge med affald. Efter en indsats fra kommunens side (se afsnit 9.9) er det foreløbig lykkedes at reducere antallet af læs til 30-40 pr. uge. Målet er at komme ned på at bortskaffe ca. 20 læs pr. uge svarende til 4 læs pr. dag.

9.10.3.3 Problemer med lugt fra det optiske sorteringsanlæg

Fra anlæggets start i april 2001 viste målinger at anlægget gav væsentlige lugtproblemer i omgivelserne. Det installerede kemiske filteranlæg havde ikke den forventede kapacitet.

For at få nedbragt lugtgenerne til under det tilladelige blev der i maj 2002 indbygget et stort APP højspændingslugtreduktionsanlæg i eksisterende ventilationsrum samt opført en 45 meter høj skorsten med en diameter på 1.350 mm.

Efterfølgende kontrolmålinger viste en klar reduktion af lugtgenerne til under gældende grænseværdi på 10 lugtenheder pr. m³.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |