| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Erfaringer med indsamling og behandling af bioaffald i Århus Kommune

10 Erfaringsopsamling og planlagte initiativer

I de forgående kapitler er resultater og erfaringer fra planlægning, implementering og drift af affaldssystemet i Århus Kommune beskrevet.

I nærværende kapitel er en række af disse erfaringer opsummeret, og det samlede flow for indsamlings- og behandlingssystemet er beskrevet. Endvidere er kommunens planer for den fremtidige indsats med henblik på optimering af indsamling- og behandlingssystem beskrevet.

Erfaringer, anbefalinger og fremtidige initiativer er gennemgået for følgende områder:

	Opsamlingsmateriel
	Sorteringskriterier
	Gennemførte undersøgelser
	Uemballeret affald/storskrald
	Informationsindsats
	Indsamlede mængder
	Optisk sorteringsanlæg
	Biogasfællesanlæg
	Borgernes vurdering
	Økonomi.

10.1 Opsamlingsmateriel

10.1.1 Udendørs opsamlingsmateriel

Det valgte affaldssystem indebærer at bioaffaldet og restaffaldet i henholdsvis grønne og sorte plastposer opsamles i det eksisterende opsamlingsmateriel hvilket vil sige at der ikke har været udgifter forbundet med anskaffelse af nyt udendørs opsamlingsmateriel i forbindelse med indførelse af det nye affaldssystem.

På grund af problemer på det optiske sorteringsanlæg forårsaget af større effekter i affaldet er der ved bebyggelser med fælles opsamlingsmateriel tilbudt udskiftning af almindelige containerlåg med særlige "låg i låget". Udskiftningen sker mod betaling.

10.1.2 Indendørs opsamlingsmateriel

Hver husstand har fået udleveret 2 affaldsstativer til brug i køkkenet, og der udleveres løbende grønne og sorte plastposer.

I et affaldssystem med optisk sorteringsanlæg er posernes stabilitet altafgørende for systemets funktion. Det er derfor meget vigtigt at vælge de mest velegnede poser i forhold til den aktuelle indsamlingsmetode.

Specielt med hensyn til indsamling ved etageboliger med affaldsskakt og i forbindelse med affaldssug stilles der meget store krav til posernes stabilitet. Men generelt skal man være opmærksom på posernes stabilitet, og kommunen har siden affaldssystemets indførelse løbende arbejdet med posekvaliteten.

Lydhørhed over for anbefalinger vedrørende posernes kvalitet fra henholdsvis leverandøren af det optiske sorteringsanlæg og poseleverandøren kan anbefales, ligesom det er vigtigt at aftale posernes farve med leverandøren af det optiske sorteringsanlæg.

Det kan endvidere anbefales ikke at åbne op for muligheden for at anvende andre posetyper end de udleverede. Erfaringer viser at ukurante poser (bæreposer etc.) i langt højere grad end de udleverede poser ikke er lukket.

Flere af de gennemførte undersøgelser har vist at de anvendte grønne poser (33 µ m LDPE) ikke er tilstrækkeligt stærke. Der er for mange poser der ikke er hele når de når frem til det optiske sorteringsanlæg med deraf følgende løst bioaffald som i det optiske sorteringsanlæg ikke kan sorteres fra, og som dermed forbliver på båndet til forbrænding.

Århus Kommune har på baggrund af disse undersøgelser besluttet fremover at anvende en kraftigere posekvalitet til de grønne poser (40 µ m). Husstande i enfamilieboliger vil medio november modtage disse nye og kraftigere grønne poser.

10.2 Sorteringskriterier

Ved fastlæggelse af sorteringskriterierne er der taget udgangspunkt i de forskellige indsamlingsforsøg kommunen gennemførte i 1990’erne. Enkelte justeringer er foretaget i dialog med biogasfællesanlæggets personale.

Sorteringsvejledningen vil blive tilpasset de opnåede erfaringer.

10.3 Gennemførte undersøgelser

Der er gennemført en række undersøgelser. Der er gennemført 3 affaldsanalyser, undersøgelser af posernes tilstand efter indsamling i renovationsvogn (henholdsvis med og uden komprimering) samt en undersøgelse af det samlede flow (indsamling og sortering).

Ifølge de 3 gennemførte affaldsanalyser:

	frasorterer husstande i enfamilieboliger i gennemsnit 3,31 kg bioaffald pr. uge og husstande i etageboliger 1,98 kg pr. husstand pr. uge hvilket samlet set svarer til kommunens forventninger
	svinger sorteringseffektiviteten hos husstande i enfamilieboliger fra 71% til 77% og hos husstande i etageboliger fra 51% til 74%
	er det frasorterede bioaffald stort set korrekt sorteret
	er andelen af lukkede grønne poser mellem 97% og 100%
	er andelen af lukkede sorte poser mellem 88% og 99%
	er andelen af lukkede ukurante poser mellem 61% og 86%
	udgør mængden af uemballeret affald mellem 4% og 9%
	er mængden af aviser, ugeblade og reklamer i sorte og ukurante poser samt som uemballeret affald stor.

Undersøgelser af posernes tilstand efter indsamling i renovationsvogn (henholdsvis med og uden komprimering) viste:

	at 32% af de grønne poser var i stykker efter indsamlingen i læssene hvor der var foretaget komprimering
	at henholdsvis 8% og 20% af de grønne poser var i stykker efter indsamlingen i læssene hvor der ikke var foretaget komprimering
	at vægten af de grønne poser udgjorde 24% af den samlede mængde i læssene hvor der var foretaget komprimering
	at vægten af de grønne poser udgjorde henholdsvis 37% og 29% af den samlede mængde i læssene hvor der ikke var foretaget komprimering.

Undersøgelse af det samlede flow (indsamling og sortering) for 2 læs viste:

	at vægten af de grønne poser ved ankomst til det optiske sorteringsanlæg udgjorde henholdsvis 29% og 30% af den samlede affaldsmængde
	at kun ca. 50% af de grønne poser var hele ved ankomsten til det optiske sorteringsanlæg
	at ca. 25% af de grønne poser var i stykker i en sådan grad at affald "hang" ud af poserne
	at 73% henholdsvis 53% af den mængde bioaffald der blev registreret ved ankomsten til det optiske sorteringsanlæg blev genfundet på båndet til poseopriver og sigte (efter den optiske farvesortering)
	at kun ca. halvdelen af den mængde bioaffald der blev registreret ved ankomsten til det optiske sorteringsanlæg blev genfundet efter den samlede behandling på det optiske sorteringsanlæg (optisk farvesortering, poseopriver og sigte)
	at ca. 25% af de grønne poser blev genfundet på båndet til forbrændingsanlægget.

10.4 Uemballeret affald/storskrald

Mængden af uemballeret affald har været større end forventet, og det uemballerede affald medfører problemer i det nye affaldssystem. Effekter af en vis størrelse/længde kan fx blokere flow’et på det optiske sorteringsanlæg. Også mindre uemballerede effekter kan medføre problemer ved fx at ødelægge/lave hul i de grønne poser med deraf følgende løst bioaffald der ikke vil blive frasorteret på det optiske sorteringsanlæg, men i stedet vil gå til forbrændingsanlægget.

I kraft af at alle dagrenovationseffekter i princippet skal kunne rummes i poser af den udleverede størrelse eller sorte sække, er der effekter der ikke længere kan indsamles som dagrenovation.

Den eksisterende storskraldsordning var ikke egnet til at indsamle denne type "gråzoneaffald", og de store mængder uemballeret affald har derfor gjort det nødvendigt at indføre en ny indsamlingsordning for storskrald. Denne nye ordning for storskrald medtager således (i modsætning til den tidligere ordning) også mindre effekter. Ordningen indføres 1. november 2002 i hele kommunen.

Det kan anbefales at der indføres matchende storskraldsordninger samtidig med indførelse af et affaldssystem for dagrenovation med optisk sortering som det er sket i Århus Kommune.

10.5 Informationsindsats

Affaldssystemet blev indført i foråret 2001, men allerede i oktober 1999 blev arbejdet med informationsindsatsen påbegyndt.

Ud over ekstern information i form af husstandsomdelt informationsmateriale, sorteringsvejledning på 9 sprog, guide til brug ved besøg på det optiske sorteringsanlæg, plancheudstilling, slogans på Århus Kommunale Værkers vogne, spots i lokal-tv og lokalradio, annoncer, indstik i lokalaviser og oplysninger på Århus Kommunale Værkers hjemmeside blev der udarbejdet pressemeddelelser og artikler til medierne.

Der blev også arbejdet med intern information i form af trykt materiale og orienteringsmøder. Der var tale om intern information i forhold til byråd, politikere, personale i kundeafdelinger og receptioner hos Århus Kommune, skraldemændene hos renovatøren og grønne guider.

Der blev endvidere oprettet et "call-center" der besvarede telefoniske henvendelser fra borgerne. Call-centret blev oprettet umiddelbart før den første information om det nye affaldssystem blev sendt ud til kommunens borgere (foråret 2001). Call-centret var fra starten bemandet med 3 personer der senere blev reduceret til 2 og senest til en person indtil sommeren 2002 hvor centret blev nedlagt.

Personalet i call-centret havde en FAQ-database (frequently asked questions) til rådighed.

Call-centret modtog i løbet af 28 uger mere end 11.000 telefonopkald. Det var ikke muligt for call-centrets 3 ansatte alene at modtage og besvare så mange opkald så Århus Kommunale Værkers kundeafdeling fungerede som backup.

Det kan anbefales at oprette et sådant call-center. Der har i perioden fra uge 9 til uge 41 2001 været i gennemsnit 76 henvendelser pr. dag svarende til en henvendelse pr. 22. borger i kommunen. Det ville ikke have været muligt for medarbejderne i kommunens affaldsafdeling at besvare så stort et antal henvendelser.

Det kan endvidere anbefales at udpege en talsmand ved indførelsen af et nyt affaldssystem, således at der anvendes en ensartet linie i forhold til kontakt til pressen.

Informationsbudgettet for 2001 (opstart af affaldssystem) svarede til 14 kr. pr. husstand og for 2002 til 10 kr. pr. husstand. Beløbet er ikke tilstrækkeligt til dækning af uforudsete informationsbehov.

10.6 Indsamlede mængder

Der er løbende foretaget registreringer af indsamlede mængder. Opgørelsen af de indsamlede mængder er foretaget ved at den samlede vægt af bioaffald og restaffald er registreret ved ankomsten til det optiske sorteringsanlæg.

Bioaffaldsmængden er opgjort som den mængde der frakøres det optiske sorteringsanlæg og transporteres til biogasfællesanlægget.

Restaffaldsmængden er opgjort som differencen mellem den samlede indvejede mængde og mængden der transporteres til biogasfællesanlægget. Denne opgørelsesmåde medfører at det ikke er den mængde bioaffald der indsamles hos husstandene der opgøres, men den mængde bioaffald der forlader det optiske sorteringsanlæg.

Som det fremgår af Tabel 10.1 og Tabel 10.2 samt kapitel 7, er der stor forskel på den mængde bioaffald der indsamles hos husstandene⁴⁷ og den mængde bioaffald der fraføres det optiske sorteringsanlæg.

Tabel 10.1
Andelen af bioaffald i forhold til den samlede mængde affald.

Den indsamlede mængde bioaffald kan på baggrund af resultaterne af affaldsanalyserne, undersøgelse af affald efter indsamling med renovationsvogn samt test af indsamlings- og behandlingssystem opgøres til at udgøre mellem 24 % og 37 % af den samlede indsamlede mængde affald. Opgørelse af den mængde bioaffald der frakøres det optiske sorteringsanlæg og transporteres til biogasfællesanlægget, er ved de løbende registreringer opgjort til i gennemsnit 12 % af den samlede indsamlede mængde.

Af Tabel 10.2 fremgår den mængde bioaffald og restaffald der kan opgøres på baggrund af de løbende registreringer og de gennemførte undersøgelser. Opgørelsen i kg pr. husstand kan ikke foretages for undersøgelsen af affald efter indsamling med renovationsvogn, idet antallet af husstande der er indsamlet affald fra ved disse undersøgelser ikke er kendt.

Tabel 10.2
Mængde af bioaffald og restaffald opgjort på baggrund af de løbende registreringer og de gennemførte undersøgelser.

Af Figur 10.1 fremgår det samlede flow for indsamlings- og behandlingssystemet. Flow’et er eksemplificeret med cirkaangivelser af mængder ved en indsamlet mængde affald fra husstandene på 1.000 kg. Mængden er fordelt på bioaffald og restaffald i henhold til resultaterne af test af affaldssystemet gennemført i september 2002 (se kapitel 7).

Figur 10.1
Det samlede flow for indsamlings- og behandlingssystemet

10.7 Optisk sorteringsanlæg

Som nævnt i afsnit 10.4 volder uemballeret affald i form af såvel større som mindre effekter problemer på det optiske sorteringsanlæg, idet det uemballerede affald blokerer for anlæggets funktioner. På et tidspunkt blev der af personalet på det optiske sorteringsanlæg manuelt fjerne en mængde affald der svarer til 60-70 containerlæs pr. uge. Målet er at komme ned på at bortskaffe ca. 20 læs pr. uge, og det er foreløbig efter en indsats fra kommunens side (se afsnit 9.9) lykkedes at reducere affaldsmængden der bortskaffes på denne måde, til 30-40 læs pr. uge.

Bufferkapaciteten i aflæsningshallen er baseret på en jævn tilførsel af affald i hele åbningstiden der er mandag-fredag fra kl. 7.00 til kl. 14.00/15.00.

Det har været nødvendigt at lade affald "overnatte" i 5-6 renovationsvogne, således at det optiske sorteringsanlæg kan få tilført affald allerede fra tidlig morgen.

Der er mulighed for at 8 renovationsvogne kan aflæsse affald samtidig i aflæsningshallen. Alligevel opstår der indimellem kø eller aflæsningsproblemer fordi der forsat er et tidsmæssig sammenfald af for mange renovationsvognes ankomst til det optiske sorteringsanlæg.

Problemet er delvist afhjulpet ved et samarbejde med renovatøren om tidsmæssig forskydning af aflæsningstidspunkt for de enkelte renovationsvogne kombineret med mulighed for at aflæsse affald på gulvet i aflæsningshallen.

Bioaffaldet til biogasfællesanlægget leveres p.t. i en fraktion på op til 30 x 30 x 30 mm. For at opnå en bedre udnyttelse, behandling og mindre restfraktion på biogasfællesanlægget installeres i december 2002 en neddeler for enden af båndet over fordelingsbåndet på containerpladsen. Neddeleren vil neddele biomasse og plast til en fraktion på under 10 x 10 mm.

10.8 Borgernes vurdering

Der er gennemført 2 borgerundersøgelser. Undersøgelserne viser at ca. 80 % er positive i deres vurdering af det nye affaldssystem (55 % af de adspurgte svarer at de meget positive og ca. 25 % svarer at de ret positive eller delvis positive).

Ca. 85 % svarer at de frasorterer bioaffald i meget stor udstrækning eller i stor udstrækning.

Ca. 80 % svarer at de er meget tilfredse med at der bliver uddelt poser mens ca. 65 % er tilfredse med de uddelte poser og yderligere godt 20 % svarer at de er delvis tilfredse med de poser der udleveres.

10.9 Økonomi

Biogasfællesanlægget er etableret i 1993-1995. Frem til beslutningen om implementering af nyt affaldssystem i Århus er der afholdt anlægsudgifter på i alt 49,9 mio. kr. (løbende priser).

Som led i beslutningen om at implementere det nye affaldssystem er der afholdt følgende anlægsudgifter fra 1999-2001 (løbende priser):

Driftsbudgetterne er justeret ad flere omgange; senest maj 2002 for det optiske anlægs vedkommende og september 2002 for biogasfællesanlæggets vedkommende.

Der er for begge anlægs vedkommende tale om at budgetterne justeres til et niveau der vurderes som realistisk i forhold til driftserfaringerne fra affaldssystemets første driftsår. Tilpasningerne gælder indtil videre for 2002 og 2003.

Driftsudgifter for det optiske sorteringsanlæg fremgår af Tabel 10.3.

Tabel 10.3
Driftsbudget for det optiske sorteringsanlæg for 2002 og 2003 i 1.000 kr.

Udgiften til bortskaffelse af affald omfatter såvel bortskaffelsen af restaffald til forbrænding som bioaffald til bioforgasning.

Driftsudgifter for biogasfællesanlæg fremgår af Tabel 10.4.

Tabel 10.4
Driftsbudget for biogasfællesanlæg for 2002 og 2003 i 1.000 kr.

Øvrige udgifter

Til information mv. er der afsat 1,0 mio. kr. årligt. Hertil skal lægges 0,8 mio. kr. der blev afsat til en ekstraordinær informationsindsats i 2002. Til poser og distribution af poser er der afsat 8,7 mio. kr. årligt. Heraf anvendes de 1,5 mio. kr. til distribution.

Enhedsomkostninger

Budgetterne er baseret på behandling af 60.000 tons kildesorteret affald om året (heraf 6.000 tons bioaffald). I takt med ændringer i mængder ændres også en række omkostninger, først og fremmest betalingen til forbrænding af restaffald og behandlingsgebyret til biogasanlægget. Det sidstnævnte forhold skyldes, at større mængder bioaffald også giver større mængder biogas og dermed større indtægter for biogasanlægget.

Omkostningen pr. tons kildesorteret affald er:

ved 6.000 tons bioaffald pr. år:	1.140 kr.
ved 17.000 tons bioaffald pr. år:	986 kr.

De 17.000 tons bioaffald var den oprindeligt forudsatte mængde.

Behandlingsprisen ved forbrænding af affald udgør 590 kr. (inklusive statsafgifter).

Konsekvens for renovationsgebyr og fjernvarmetakster

Renovationsgebyret steg relativt meget som konsekvens af beslutningen om at indføre et nyt affaldssystem; fra 1.764 kr. i 1999 for en enfamiliebolig med en 190 liters spand med 14-dages tømning, til 2.299 kr. i 2002. Omregnet i faste priser har stigningen været godt 19 %.