Erfaringer med indsamling og behandling af bioaffald i Århus Kommune

Sammenfatning og konklusioner

Baggrund

Århus Kommune indførte i foråret 2001 et nyt affaldssystem for dagrenovation hvor det indsamlede bioaffald behandles på et biogasfællesanlæg.

Projektet omfatter resultater fra dette affaldssystem for bioaffald indført hos ca. 135.000 husstande i kommunen.

Det er projektets formål at bidrage med konkrete erfaringer og data fra planlægning, implementering og drift af et affaldssystem for bioaffald til bioforgasning i en fuldskalaordning.

Der er gennemført en række undersøgelser, herunder 3 affaldsanalyser, undersøgelser af posernes tilstand efter indsamling i renovationsvogn (henholdsvis med og uden komprimering) samt en undersøgelse af det samlede flow (indsamling og optisk sortering).

Projektet indgår i det af Miljøstyrelsen iværksatte fuldskalaforsøg med indsamling og bioforgasning af bioaffald. Projektet omfatter forsøg i Københavns Kommune og yderligere 6 kommuner i hovedstadsområdet samt indsamlingsforsøg i Kolding og Aalborg Kommune.

Affaldssystemet

Ved valg af affaldssystem lagde kommunen vægt på at der blev etableret et system der er ens for alle boligtyper. I Århus Kommune er andelen af etageboliger høj. Mange etagebebyggelser er forsynet med affaldsskakt, og det har været et ønske ikke at gøre det mere besværligt for husstande her end for husstande i enfamilieboliger at anvende affaldssystemet.

I det indførte affaldssystem for dagrenovation skal borgerne (ud over at frasortere papir og glas) opdele affaldet i en bioaffaldsfraktion der skal emballeres i udleverede grønne plastposer, og en restaffaldsfraktion der skal emballeres i udleverede sorte plastposer eller andre poser. Poserne skal af hensyn til den efterfølgende optiske sortering lukkes med knude.

De indsamlede grønne og sorte plastposer sorteres efterfølgende på det optiske sorteringsanlæg i en bioaffaldsfraktion der opsamles i containere og transporteres til biogasfællesanlæg i Spørring, og en restfraktion der via transportbånd går direkte til forbrændingsanlægget.

Se nedenstående principskitse.

Se her!
  

Sorteringskriterier og information

Ved fastlæggelse af sorteringskriterier blev der taget udgangspunkt i de sorteringskriterier der har været anvendt ved tidligere forsøg med indsamling af bioaffald i Århus Kommune. Disse sorteringskriterier blev justeret i forhold til diskussioner med personalet på biogasfællesanlægget. Det var primært i forhold til haveaffald at der blev foretaget ændringer af sorteringskriterierne.

Sorteringskriterierne fremgår af Bilag A.

Ved 2 gennemførte borgerundersøgelser svarer ca. 95 % af de adspurgte at de kender og forstår sorteringskriterier i "meget stor udstrækning" eller i "stor udstrækning".

De 3 gennemførte affaldsanalyser viser da også at sorteringskriterierne efterleves af de husstande der sorterer. De fejlsorteringer der blev konstateret i de grønne poser, stammede stort set udelukkende fra nogle få grønne poser der var anvendt til restaffald eller hvor der tydeligvis slet ingen sortering havde fundet sted.

De gennemførte affaldsanalyser (samt andre undersøgelser) viser endvidere at det anvendte slogan "husk knuden" har virket. Stort set alle poser af de udleverede typer (både grønne og sorte) har vist sig at være lukkede.

Ud over ekstern information fx i form af husstandsomdelt materiale, spots, annoncer etc. og intern information i form af trykt materiale og informationsmøder blev der endvidere oprettet et "call-center" der besvarede telefoniske henvendelser fra borgerne.

Call-centret modtog i løbet af 28 uger mere end 11.000 telefonopkald. Det var ikke muligt for call-centrets 3 ansatte alene at modtage og besvare så mange opkald, så Århus Kommunale Værkers kundeafdeling fungerede som backup.

Indsamlede mængder

Der er løbende foretaget registreringer af indsamlede mængder. Opgørelsesmetoden medfører at det ikke er den mængde bioaffald der indsamles hos husstandene der opgøres, men den mængde bioaffald der efter optisk sortering, poseopriver og sigte forlader det optiske sorteringsanlæg.

Som det fremgår af Tabel 0.1 og Tabel 0.2 er der stor forskel på den mængde bioaffald der indsamles hos husstandene1 og den mængde bioaffald der fraføres det optiske sorteringsanlæg.

Tabel 0.1
Andel af bioaffald i forhold til den samlede mængde affald.

Andelen af bioaffald i forhold til den samlede mængde affald

Gns. frakørt mængde til biogas- fællesanlæg for perioden januar- september 20022

Affalds- analyser3

Test af indsamlings- og behandlingssystem4

Undersøgelse med kompri- mering5

Undersøgelse uden kompri- mering6

 

 

Registreret før optisk sortering, poseopriver og sigte

Registreret efter optisk sortering, poseopriver og sigte

 

 

11 % i gennemsnit for hele kommunen

30 % hos enfamilie- boliger og 26 % hos etageboliger7

30 %/29 % hos enfamilie- boliger

14 %/15 % hos enfamilie- boliger

25 % (enfamilie- boliger og etage- boliger)

37 %/29 %

(enfamilie- boliger og etage- boliger)


Den indsamlede mængde bioaffald kan på baggrund af resultaterne af affaldsanalyserne, undersøgelse af affald efter indsamling med renovationsvogn samt test af indsamlingssystem og optisk sortering opgøres til at udgøre mellem 24 % og 37 % af den samlede indsamlede mængde affald.

Opgørelse af den mængde bioaffald der frakøres det optiske sorteringsanlæg og transporteres til biogasfællesanlægget, er ved de løbende registreringer opgjort til i gennemsnit 11 % af den samlede indsamlede mængde.

Af Tabel 0.2 fremgår den mængde bioaffald og restaffald der kan opgøres på baggrund af de løbende registreringer og de gennemførte undersøgelser. Opgørelsen i kg pr. husstand kan ikke foretages for undersøgelsen af affald efter indsamling med renovationsvogn, idet antallet af husstande hvorfra der er indsamlet affald ved disse undersøgelser, ikke er kendt.

Tabel 0.2
Mængde bioaffald og restaffald opgjort på baggrund af løbende registreringer og gennemførte undersøgelser.

 

Kg pr. husstand pr. uge

 

Bioaffald

Restaffald

I alt

Løbende registreringer:

 

 

 

Gennemsnit for frakørt mængde

0,96 kg (11 %)

7,52 kg

8,48

 

 

 

 

Test af system:

 

 

 

Læs 1

2,93 kg (30 %)

6,91 kg

9,84 kg

Læs 28

2,89 kg (29 %)

7,10 kg

9,99 kg

 

 

 

 

Affaldsanalyser:

 

 

 

Gennemsnit - enfamilie- og etageboliger

2,55 kg (28 %)

6,52 kg

9,07 kg

Enfamilieboliger

3,31 kg (30 %)

7,55 kg

10,86 kg

Etageboliger

1,98 kg (26 %)

5,74 kg

7,72 kg


De 3 gennemførte affaldsanalyser viste et indsamlingspotentiale9 for bioaffaldsfraktionen på gennemsnitligt 4,2 kg pr. uge hos husstande i enfamilieboliger og på 2,8 kg pr. husstand pr. uge hos husstande i etageboliger.

Af Figur 0.1 fremgår det samlede flow for indsamlings- og behandlingssystemet. Flow’et er eksemplificeret med cirkaangivelser af mængder ved en indsamlet mængde affald fra husstandene på 1.000 kg. Mængden er fordelt på bioaffald og restaffald i henhold til resultaterne af test af affaldssystemet gennemført i september 2002 (se kapitel 7).

Figur 0.1
Samlet affaldsflow inklusive behandling

Indsamling

For at mindske eventuelle skader på de indsamlede poser mest muligt har Århus Kommune i udbudsmaterialet for indsamling af dagrenovation fastlagt en retningsgivende lastning af renovationsvogn på maksimalt 400 kg pr. m3.

Efterhånden som indsamlingsopgaverne kommer i udbud, har de vindende renovatører mulighed for at tage højde for den bestemmelse ved at anskaffe biler med større lastevne og samtidig tage højde for den situation under ruteplanlægningen.

Vægtgrænsen på ca. 4,5–5 tons i de almindelige renovationsvogne med påbygninger på ca. 12-13 m3 medførte store omvæltninger for den nuværende renovatør dels i forhold til den bestående vognpark og dels i forhold til ruteplanlægningen. Den reducerede affaldsmængde i bilerne afstedkom en større omlægning som stort set berørte samtlige distrikter.

Behandling

Det indsamlede affald sorteres på det optiske sorteringsanlæg i en bioaffaldsfraktion der opsamles i containere og transporteres til biogasfællesanlæg i Spørring, og en restfraktion der via transportbånd går direkte til forbrændingsanlægget.

Uemballeret affald i form af såvel større som mindre effekter volder problemer på det optiske sorteringsanlæg, idet det uemballerede affald blokerer for anlæggets funktioner. Disse effekter fjernes manuelt af personalet på anlægget, og p.t. frasorteres en affaldsmængde svarende til 30-40 containerlæs pr. uge.

Bufferkapaciteten i aflæsningshallen er baseret på en jævn tilførsel af affald i hele åbningstiden der er mandag-fredag fra kl. 7.00 til kl. 14.00/15.00.

Det har været nødvendigt at lade affald "overnatte" i 5-6 renovationsvogne, således at det optiske sorteringsanlæg kan få tilført affald allerede fra tidlig morgen.

Der er mulighed for at 8 renovationsvogne kan aflæsse affald samtidig i aflæsningshallen. Alligevel opstår der indimellem kø eller aflæsningsproblemer fordi der forsat er et tidsmæssig sammenfald af for mange renovationsvognes ankomst til det optiske sorteringsanlæg.

Problemet er delvist afhjulpet ved et samarbejde med renovatøren om tidsmæssig forskydning af aflæsningstidspunkt for de enkelte renovationsvogne kombineret med mulighed for at aflæsse affald på gulvet i aflæsningshallen.

Undersøgelse på det optiske sorteringsanlæg af 2 læs viste:
at vægten af de grønne poser ved ankomst til det optiske sorteringsanlæg udgjorde henholdsvis 29 % og 30 % af den samlede affaldsmængde
at kun ca. 50 % af de grønne poser var hele ved ankomsten til det optiske sorteringsanlæg
at ca. 25 % af de grønne poser var i stykker i en sådan grad at affald "hang" ud af poserne
at 73 % henholdsvis 53 % 10af den mængde bioaffald der blev registreret ved ankomsten til det optiske sorteringsanlæg, blev genfundet på båndet til poseopriver og sigte (efter den optiske farvesortering)
at kun ca. halvdelen af den mængde bioaffald der blev registreret ved ankomsten til det optiske sorteringsanlæg blev genfundet efter den samlede behandling på det optiske sorteringsanlæg (optisk farvesortering, poseopriver og sigte)
at ca. 25 % af de grønne poser blev genfundet på båndet til forbrændingsanlægget.

Biogasfællesanlægget producerer biogas på en blanding af gylle, organisk industriaffald og bioaffald normalt med en gennemsnitlig metanprocent på 72-75 - højst for linien med bioaffald.

Der forventes på årsbasis at blive produceret i alt 3.900.000 m3 metangas (Nm3Ch4); heraf ca. 1.600.000 m3 på linien for bioaffald.

Den tilhørende biomasse forventes at bestå af 125.000 tons husdyrgødning, 17.000 tons bioaffald fra private husstande og 13.000 tons organisk industriaffald, i alt 155.000 tons som i form af afgasset biomasse udspredes på landbrugsjord.

Rejekt som udelukkende stammer fra den kildesorterede dagrenovation, udgør for tiden ca. 15 % af det leverede bioaffald fra det optiske sorteringsanlæg.

Økonomi

Biogasfællesanlægget er etableret i 1993-1995. Frem til beslutningen om implementering af nyt affaldssystem i Århus er der afholdt anlægsudgifter på i alt 49,9 mio. kr. (løbende priser).

Som led i beslutningen om at implementere det nye affaldssystem er der afholdt følgende anlægsudgifter fra 1999-2001 (løbende priser):

Optisk sorteringsanlæg 60,1 mio. kr.
Udvidelse af biogasfællesanlæg 21,1 mio. kr.
Køkkenstativer i 2001 8,6 mio. kr.
Opstartsinformation, undersøgelser mv. 2,0 mio. kr.


Driftsbudgetterne er justeret ad flere omgange; senest maj 2002 for det optiske anlægs vedkommende og september 2002 for biogasfællesanlæggets vedkommende.

Der er for begge anlægs vedkommende tale om at budgetterne justeres til et niveau der vurderes som realistisk i forhold til driftserfaringerne fra affaldssystemets første driftsår. Tilpasningerne gælder indtil videre for 2002 og 2003.

Driftsudgifter for det optiske sorteringsanlæg fremgår af Tabel 0.3.

Tabel 0.3
Driftsbudget for det optiske sorteringsanlæg for 2002 og 2003 i 1.000 kr.

 

1.000 kr.

Driftsudgifter

 

 

          Lønninger

2.657

 

          Drift af anlæg

592

 

          Reparation, vedligehold mv.

870

 

          Bortskaffelse af affald

43.773

 

          Andel af vejebod

210

 

          Administration

944

 

          Øvrige udgifter

64

 

Driftsudgifter i alt

 

49.110

Driftsindtægter

 

 

          Renovationsgebyr

42.778

 

          Prioriteret renovationsgebyr (2002-2003)

12.400

 

Driftsindtægter i alt

 

55.178 

Driftsoverskud

 

6.068


Udgiften til bortskaffelse af affald omfatter såvel bortskaffelsen af restaffald til forbrænding som bioaffald til bioforgasning.

Driftsudgifter for biogasfællesanlæg fremgår af Tabel 0.4.

Tabel 0.4
Driftsbudget for biogasfællesanlæg for 2002 og 2003 i 1.000 kr.

 

1.000 kr.

Driftsudgifter

 

 

          Lønninger

1.351

 

          Drift af anlæg

1.067

 

          Reparation, vedligehold mv.

3.383

 

          Bortskaffelse af gylle

4.527

 

          Administration

521

 

          Øvrige udgifter

1.523

 

Driftsudgifter i alt

 

12.372

Driftsindtægter

 

 

          Salg af el og eltilskud

4.629

 

          Salg af varme

1.871

 

          Modtagelse af bioaffald

5.901

 

          Modtagelse af industriaffald

1.031

 

          Andre indtægter

188

 

Driftsindtægter i alt

 

13.621

Driftsoverskud

 

1.249


Øvrige udgifter

Til information mv. er der afsat 1,0 mio. kr. årligt. Hertil skal lægges 0,8 mio. kr. der blev afsat til en ekstraordinær informationsindsats i 2002. Til poser og distribution af poser er der afsat 8,7 mio. kr. årligt. Heraf anvendes de 1,5 mio. kr. til distribution.

Enhedsomkostninger

Budgetterne er baseret på behandling af 60.000 tons kildesorteret affald om året (heraf 6.000 tons bioaffald). I takt med ændringer i mængder ændres også en række omkostninger, først og fremmest betalingen til forbrænding af restaffald og behandlingsgebyret til biogasanlægget. Det sidstnævnte forhold skyldes, at større mængder bioaffald også giver større mængder biogas og dermed større indtægter for biogasanlægget.

Omkostningen pr. tons kildesorteret affald er:

ved 6.000 tons bioaffald pr. år:
1.140 kr.
ved 17.000 tons bioaffald pr. år:
986 kr.

De 17.000 tons bioaffald var den oprindeligt forudsatte mængde.

Behandlingsprisen ved forbrænding af affald udgør 590 kr. (inklusive statsafgifter).

Konsekvens for renovationsgebyr og fjernvarmetakster

Renovationsgebyret steg relativt meget som konsekvens af beslutningen om at indføre et nyt affaldssystem; fra 1.764 kr. i 1999 for en enfamiliebolig med en 190 liters spand med 14-dages tømning, til 2.299 kr. i 2002 (inkl. 100 kr. til poser). Omregnet i faste priser har stigningen været godt 19%.

Optimering af affaldssystemet

Århus Kommune arbejder løbende med at optimere affaldssystemet.

Der gøres en indsats for at forbedre kvaliteten af det indsamlede affald, således at det ikke vil være nødvendigt at foretage manuel frasortering af uemballeret affald på det optiske sorteringsanlæg i det omfang som det foregår i dag.

Det forsøges at begrænse omfanget af uemballeret affald ved pr. 1. november 2002 at indføre et nyt storskraldssystem i hele kommunen. Desuden tilbydes bebyggelser med fælles opsamlingsmateriel (mod betaling) at få udskiftet eksisterende låg på 660 liter containere med "låg i låget". Dette skal forhindre at der bliver placeret store effekter i containerne.

Endvidere bliver der fra oktober 2002 indført generelle sanktioner ved grove fejlsorteringer. Skraldemændene skal undlade at tømme opsamlingsmateriel der indeholder storskraldseffekter, farligt affald, elektronikaffald eller murbrokker, sten og grus. I hvert enkelt tilfælde vil grundejeren modtage besked om at fjerne det fejlanbragte affald inden næste tømningsdag. Sker dette ikke, iværksættes der en specialtømning for hvilken der opkræves et beløb på 560 kr. inkl. moms.

Der arbejdes også på at øge mængden og forbedre kvaliteten af det bioaffald der tilføres biogasfællesanlægget.

Det vil bl.a. ske ved at der medio november udleveres kraftigere grønne plastposer (40µ m i stedet for 33µ m) til husstandene i enfamilieboliger således at færre grønne plastposer vil være i stykker når de når frem til det optiske sorteringsanlæg med heraf følgende mindre tab af bioaffald i anlægget.

Derudover arbejdes der med anlægsleverandøren på at nedsætte andelen af grønne poser der i det optiske sorteringsanlæg ikke bliver sorteret fra til bioforgasning, men i stedet går videre til forbrændingsanlægget.

Endvidere arbejdes der sammen med anlægsleverandøren på at forbedre sigtens rengøringssystemer.

Til erstatning for sigterne vil der i løbet af 2003 blive installeret en affaldspresse.

1 Ifølge de gennemførte undersøgelser
  
2 Se afsnit 2.1.1
  
3 Se afsnit 2.3
  
4 Se kapitel 7
  
5 Se afsnit 3.2.1
  
6 Se afsnit 3.2.2
  
7 Langt den overvejende del af det affald der er omfattet af undersøgelsen, er indsamlet ved enfamilieboliger
  
8 Ved indsamling af læs 1 blev der i det udvalgte område ikke fundet tilstrækkelig mange beholdere der blev vurderet til at være egnede til at indgå i læsset, og det var derfor nødvendigt at indsamle affald fra yderligere et distrikt. Da dette distrikt har normal tømningsdag 3 dage senere end indsamlingen foregik, er den opgjorte gennemsnitlige indsamlede mængde affald pr. husstand fra dette distrikt reelt større end opgørelsen viser
  
9 Samlet mængde bioaffald registreret i både grønne poser og poser med restaffald
  
10 Årsagen til den meget lavere mængde bioaffald der blev registreret på bånd til poseopriveren ved læs 2, skal sandsynligvis findes i det forhold at der ved læs 2 blev foretaget mange stop ved behandlingen af affaldet. Det vurderes at andelen af bioaffald der blev frasorteret ved læs 1, ligger tættere op ad normaldrift end ved læs 2