Økologiske løsninger i naturligt ventileret skolebyggeri

3 Information

3.1 Delkonklusion – information

Information har været et centralt indsatsområde i hele projektforløbet. Brugerne er dels informeret og dels instrueret. Det er sket med møder, skriftligt materiale og studieture. Den største miljømæssige gevinst i forbindelse med et byggeri er lang levetid og lave vedligeholdelsesomkostninger. Når et byggeri er udformet optimalt i forhold til anvendelsen, er der dels mindre tilbøjelighed til, at brugerne ændrer byggeriet med det deraf følgende ressourcespild, og dels vil driften være mindst muligt som følge af, at materialer er valgt i overensstemmelse med anvendelsen og brugerne aktivt ændrer adfærd.

Information har også været væsentlig i forhold til bygherre og myndigheder. Sidstnævnte skulle give dispensation for bygningsreglementet som følge af naturlig ventilation.

Information var afgørende for de implicerede rådgivere og håndværkere, så byggeriet blev realiseret i overensstemmelse med forsøgets intentioner. Det var endvidere væsentlig for at få så mange ideer ind i projektet som muligt. Fagorganisationerne blev løbende orienteret. Det er sket af hensyn til arbejdsmiljøet for de ansatte. Det var især væsentligt, da der skulle gives dispensation for lovkravene vedrørende ventilation.

Herudover har der løbende været henvendelser fra rådgivere, forældre, skoler, kommuner etc., der har ønsket at få gode råd til at bygge tilsvarende byggerier. Ideer og tanker i projektet er implementeret mange steder. Kolding Kommune har i flere byggerier overført ideer fra nærværende projekt til andre byggerier.

To gange er der informeret om projektet på konferencer afholdt af By – og Boligministeriet og Miljøministeriet- og Energimisteriet. Der er skrevet artikler i dagblade, og byggeriet er fremvist for besøgende.

Af informationsaktiviteter i øvrigt kan nævnes:

- By – og Boligministeriets hjemmeside.
- Dansk Center for Byøkologi – hjemmeside.
- Undervisningsvideo – DR Undervisning. Er vist 5 gange i landsdækkende TV - og distribueres via amtscentraler til skoler.
- Artikler i tidsskrift om arbejdsmiljø.
- Lærerforeningens medlemsblad.
- Konference afholdt af Kolding Kommune for nærliggende kommuner og
- entreprenører.
- Skolens information om byggeriet
- Konference for byggeriets parter.

3.1 Delkonklusion – information

Der har såvel i projektfasen, i byggefasen som efter byggeriets færdiggørelse været en del informationsaktiviteter. Der har i hele forløbet været meget stor interesse for projektet. Det må forventes, at projektet vil tjene som referenceprojekt et stykke tid fremover og som sådan blive genstand for en del henvendelser og interesse.