| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Økologiske løsninger i naturligt ventileret skolebyggeri

2 Organisering af projektet

Da projektet omfatter såvel forsøg som realisering af et byggeri, blev der dels oprettet en række funktioner og arbejdsgrupper, der traditionelt knytter sig til et skole-SFObyggeri, dels funktioner og grupper, der varetog forsøgsdelen og endelig grupper, der varetog såvel byggeri som forsøgsdelen. Det gav sammenlagt en meget stor forgrenet organisation. For at opnå kontinuitet blev der lagt vægt på koordinering, så der var konsensus i og mellem de forskellige grupper. Dette var ikke mindst væsentligt, da brugernes holdninger og ønsker var særdeles væsentlige for at sikre lang holdbarhed, lave driftsomkostninger og den deraf følgende lav miljøbelastning fremover. De deltagende parter fremgår af Bilag A.

2.1 Bygherre - tilskudsmodtager

Skoleforvaltningen, Kolding Kommune var bygherre for forsøgsbyggeriet og tilskudsmodtager. Kolding Kommune var endvidere repræsenteret ved bygningsafdelingen, der forestod byggeriet samt byggesagsafdelingen, der forestod myndighedsbehandling.

Kolding Kommune udpegede Sdr. Vang skolen som forsøgssted i forbindelse med skolens udvidelse med 860 m² til indskoling og SFO. Skolen er karakteriseret ved en meget aktiv lærer- og personalegruppe samt bestyrelse. Skolen har i flere år haft grønt flag for deres miljøindsats.

2.2 Projektleder

Projektet blev i analysefasen og projekteringsfasen ledet af projektlederen, Aase Gilling. Arbejdet omfattede blandt andet analyser, miljøvurderinger, udarbejdelse af rapport samt koordinering af arbejdet med de forskellige grupper. Den iterative proces var særdeles interessant. Projektlederen anvendte forskellige rådgivere i forbindelse med forsøget.

Projektlederens arbejdsområde ændrede sig i byggefasen – se senere.

2.3 Byggestyregruppe

Byggestyregruppen bestod af repræsentanter fra skolens ledelse, lærergruppen, pædagoggruppen, teknisk personale, Kolding Kommunes bygningsafdeling, Kolding Kommunes skoleforvaltning samt rådgivere og projektleder. Byggestyregruppen fastlagde og eller accepterede byggeriets funktioner og udseende. Byggestyregruppen var tilknyttet projektet i hele perioden.

2.4 Sverigesgruppen

Sverigesgruppen var en udvidet byggestyregruppe, idet også medlemmer fra lærerforeningen i Kolding og BUPL i Kolding deltog. Endvidere deltog repræsentanter fra byggesagsafdelingen. Gruppen blev etableret for at sikre organisationernes ( Lærerforeningen og BUPL ) inddragelse og accept af projektet. Det samme gjorde sig gældende for byggesagsafdelingen, der skulle bevillige dispensation vedrørende naturlig ventilation. Sverigsgruppens indstilling til projektet var afgørende for, om projektet kunne realiseres.

2.5 Arbejdsgruppe

En gruppe medarbejdere fra skolen udarbejdede brugervejledning. Skolen ville hermed sikre, at lærergruppen, forældregruppen samt kommende brugere var og bliver indstillet på byggeriet og de krav, der er i den forbindelse, så der også på længere sigt opnås lav miljøbelastning.

2.6 Følgegruppe

Forsøgsdelen blev fulgt af en følgegruppe nedsat af By- og Boligministeriet og Miljø- og Energiministeriet. Følgegruppen fulgte selve forsøget og var projektlederens rådgivningsgruppe. De to ministerier kunne følge projektet som medlem af og formand for følgegruppen.

2.7 Håndværkere

I slutfasen af projekteringen blev en række håndværkere inddraget. Det gav spændende løsninger, hvor gamle håndværksmæssige traditioner blev genoplivet for at undgå for eksempel bly. Håndværkerne fik ved samme lejlighed indsigt i og forståelse for projektets målsætning og ide. Det var væsentligt for at sikre, at byggeriet blev realiseret som forudsat og for at forhindre, at "plejer" fik overtag på byggepladsen. Det var ønsket, at håndværkerne ville standse op, når de normalt ville anvende lim, fugemasse etc. og så finde alternative løsninger.

2.8 Leverandører

Leverandørerne blev inddraget aktivt dels for at bidrage med miljødata og dels for at gennemgå holdbarhed og vedligeholdelsesomkostninger.

2.9 Ændring af organisationen

Da projekteringen var tilendebragt og byggeriet prissat, ønskede Kolding Kommune besparelser. Det gav anledning til en række sonderinger. Resultatet blev, at bygherren og de to ministerier sammen fandt de fornødne midler, så forsøgsbyggeriet kunne realiseres. Bygherren valgte at udføre byggeriet i fagentreprise med tilsynsførende rådgivere. Organisationen blev hermed ændret til en mere traditionel byggesagsorganisation.

Den iterative proces for beslutninger, mange aktører og mange nye arbejdsrutiner og viden var mindre egnet til en traditionel byggesagsorganisation. Det betød, at nogle af deltagerne undertiden "faldt tilbage" til traditionelle og rutineprægede beslutninger. Da projektlederens rolle samtidig ændrede karakter til tilsyn og rådgivning, blev miljøforhold mere vanskelige at fastholde og inddrage. Ved projektopfølgning lykkedes det at få hovedparten af uafklarede forhold omkring miljø afklaret. I forbindelse med opfølgningen blev der udarbejdet miljørapporter, der tilgik bygherren.

2.10 Delkonklusion – organisation

Organisationsformen er meget vigtig for processen og det endelige resultat. Projektet viste, at det optimale er en projektorganisation, der er opbygget, så de involverede konstant er bevidste om, at der er tale om beslutninger og beslutningsveje, der adskiller sig fra, hvad man normalt gør i forbindelse med byggeri. Det er meget væsentligt, at der tidligt i processen er konsensus om mål og midler.

Forsøget viste, at der skal udvises omhu med udvælgelse af de deltagende personer. Det stiller særlige krav til aktørerne, når der arbejdes med ny viden, en stor organisation og nye arbejdsmetoder som eksempelvis den iterative arbejdsproces.

Følgegruppen var givende for projektledelsen med konstruktive løsninger, ligesom følgegruppen bidrog til gode diskussioner. Diskussionen af analyserapporten og hermed fastlæggelse af mål og midler for projektet var særdeles gavnlig.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |