|
Kompostering og efterkompostering af humane restprodukter indeholdt i afvandet "sort" spildevand 2 Undersøgelses- og måleprogram
I dette kapitel beskrives undersøgelsesprogrammet for de to lokaliteter. Undersøgelserne omfatter indsamling af erfaringer med installation og drift af det kildesorterende toiletsystem og med driften af det kildesamlende toiletsystem baseret på tilsyn og interviews. Derudover bearbejdes analyseresultater fra det måleprogram, som er udført på komposten fra det kildesorterende system. 2.1 Erfaringer fra installation og drift af det kildesorterende toiletsystem på privat ejendomPå baggrund af samtaler med familien, håndværkere, medarbejdere ved kommunen og besøg på stedet, er der indsamlet erfaringer med installation, drift og vedligeholdelse af de enkelte komponenter. Det drejer sig om følgende:
2.2 Undersøgelser af indholdsstoffer i det komposterede materiale opsamlet i "Kaggen"Prøveudtagning Laboratoriet ROVESTA Miljø I/S har forestået prøveudtagningen af materiale fra komposten på ejendommen i Stubbekøbing. Prøverne er udtaget ved hjælp af et Kajak-rør og efter samme princip, som når der udtages sekvensprøver af spildevandsslam. Ved hver prøveudtagning er røret stukket tilfældigt ned 6 steder i komposten og en blandingsprøve heraf er sendt til analyse. Tilledningen af friskt fækalt materiale til "Kaggen" er stoppet den 26. november 1999. Der er udtaget 5 prøver i løbet af den godt 1 år lange komposteringsperiode i "Kaggen". Den sidste (T4) i slutningen af november 2000 i forbindelse med planlagt overførsel af komposten til kompostbeholderen. Oversførslen skete dog først i begyndelsen af januar 2001. Efter 8½ måneds efterkompostering i beholderen er der udtaget en sidste prøve (T5) (jfr. tabel 2.1) Tabel 2.1 Datoer for prøveudtagningen på Møns Museumsgård
Der er foretaget kemiske analyser for nærinsstoffer, pH og ledningsevne af prøver af komposten. Parametre, metoder og detektionsgrænser fremgår af tabel 2.2. Tabel 2.2
Temperaturmålinger Temperaturen er målt under komposteringen i "Kaggen" i perioden 26. november 1999 til 21. november 2000. Temperaturen er aflæst af beboerne og i forbindelse med tilsyn. Grundet misforståelser i kommunikationen og sygdom er temperaturen ikke målt i forbindelse med overførslen af materialet til kompostbeholderen og under efterkomposteringen i denne. Ved komposteringsperiodens start blev der placeret to temperaturfølere i kompostmassen henholdsvis 5 cm og 50 cm fra overfladen. Termometrene registrerer, dels den aktuelle temperatur, dels min. og maks. temperaturerne siden forrige aflæsning. Temperaturerne er aflæst med få dages mellemrum de første 3 måneder, men herefter typisk hver 14. dag. I den sidste halvdel af perioden er temperaturen kun målt 50 cm fra overfladen. Temperaturen er aflæst med 0,1 grads nøjagtighed. Mikrobiologiske undersøgelser I analyseprogrammet for kompostmaterialet er valgt de samme parametre som i Miljøstyrelsens koordinerede måleprogram, som er det samme for komposterede fækalier og lagret urin (jfr. notat af Dalsgaard m.fl. af 17 september 1999). I det koordinerede måleprogram er følgende mikrobiologiske parametre udvalgt (jfr. Dalsgaard & Tarnow, 2001): Bakterielle indikatorer Kimtal ved 37°C. Kimtal ved 37°C er en generel indikator for tilstedeværelse af smitstoffer og kan indikere bakteriel vækst. I Stubbekøbing er målt aerobt kimtal ved 37°C . Desuden er indholdet af termotolerante coliforme bakterier målt. De øvrige er udvalgt, som indikatorer for fækalt materiale. Bakterielle smitstoffer Campylobacter spp. Parasitære smitstoffer Cryptosporidium parvum Andre tarmparasitter Ovennævnte parasitter er udvalgt som vigtige repræsentanter for rundorme og protozoer, der kan forårsage diarré hos mennesker i Danmark. Ved projektets afslutning har parasitologisk laboratorium og KVL (Anders Dalsgaard, personlig meddelelse) oplyst, at Cryptosporidium parvum af analysetekniske grunde ikke vil blive benyttet som indikator for parasitære smitstoffer i kommende projekter. Den sidste prøve, T5 kunne derfor ikke analyseres for dette smitstof. Tabel 2.3
cfu = Colony forming units Analyselaboratorier Der er benyttet følgende laboratorier: Rovesta Miljø I/S, Næstved har foretaget prøveudtagningerne. Miljø Kemi, Dansk Miljøcenter A/S, Viborg har undersøgt indholdet af næringsstoffer, tørstof, pH og ledningsevne. Ke-Mi-Lab. Ålborg har foretaget de bakterielle undersøgelser. Parasitologisk Laboratorium, Statens Serum Institut har foretaget de parasitologiske undersøgelser.
|
