| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Rapport fra udvalget til vurdering af konsekvenserne af en nedsat pesticidanvendelse i gartneri og frugtavl

11 Vurdering af mulighederne for at fremme økologisk produktion

I vurderingen af mulighederne for at fremme den økologiske produktion er der fokuseret på en række faktorer, der kan virke som barrierer for produktionen. Disse barrierer kan være relateret til :

- Dyrkningen.
- De økologiske regler.
- Afsætningen af- og merprisen for de økologiske produkter.
- Uddannelse.

11.1 Perspektiver for økologisk dyrkning

Forebyggelsesmetoder og alternative metoder beskrives ikke i dette afsnit. Der henvises i den forbindelse til rapportens kapitel 7 og 8, idet beskrivelsen her også giver en oversigt over metoder, der kan anvendes i den økologiske produktion.

Der skal generelt peges på, at udvalget af økologiske frø og sorter tilpasset danske forhold er meget begrænset, hvilket medfører, at avlerne har et begrænset udbud af sorter/frømateriale.

Frømaterialet importeres endvidere fra udlandet, hvilket medfører risiko for indslæbning og opformering af skadevoldere.

Markedet for økologiske sorter og frømateriale er begrænset, hvilket medfører, at forædlingsvirksomhederne ikke har den store interesse i udviklingen af sorterne.

Udviklingen af sorter til økologien kunne fremmes, hvis der på EU-niveau blev afsat midler til udviklingen af sorter specielt egnede til økologisk produktion, samtidig med at der nationalt blev igangsat en statslig afprøvning af både de økologiske sorter og en screening af de eksisterende sorter for deres egnethed i de økologiske produktioner.

11.1.1 Perspektiverne for produktion af økologiske frilandsgrønsager

Stigningen i den økologiske grønsagsproduktion bremses bl.a. af problemer med ukrudt, sygdomme og skadedyr, samt mangel på næringsstoffer. Disse problemer kan bl.a. reduceres ved den fortsatte udvikling og erfaringsopbygning, der sker i erhvervet, samt ved forskning i en række af de centrale problemer.

Udviklingen hæmmes også af, at mange af de konventionelle grønsagsbrug ikke har en struktur, der gør dem velegnede til økologiske grønsagsbrug, da de ofte ikke har jord nok til at tillade et godt sædskifte.

Perspektiverne indenfor hovedkulturerne, løg, hvidkål/rødkål, gulerod, salat, porre, blomkål/broccoli og konservesærter er vurderet.

Perspektiverne for den økologiske løgproduktion vurderes at være rimelig. Dette dækker over, at produktionen af såløg er meget usikker. Såløgs produktionen er dog stadig en mulighed i Østdanmark. Stikløg og planteløg vil bedre kunne betale sig, da de er mere dyrkningssikre, men også temmelig omkostningstunge i etableringen. Planteløgsproduktionen er en endnu meget ny, men lovende produktionsmetode. Produktionen kan gennemføres, hvis markedet er der til den nødvendige merpris. Den nødvendige merpris vurderes til ca. det dobbelte af, hvad den er for konventionelle løg.

Perspektiverne for den økologiske hvidkåls- og rødkålsproduktion er gode, da produktionen kan gennemføres, hvis den nødvendige merpris kan opnås. En merpris på 25-50% skønnes at være nødvendig for at produktionen er lønsom. I dag afsættes den økologiske produktion næsten udelukkende til frisk konsum. Markedet vil kunne udvides ved, at industrien også begynder at forarbejde økologiske kål.

Perspektiverne for en betydelig økologisk gulerodsproduktion er gode, såfremt:

- Der kan skaffes tilstrækkelig arbejdskraft til lugning. Der skal arbejdes på at udvikle dyrkningsteknikker som kræver minimal manuel renholdelse
- Behovet for mikronæringsstoffer, specielt bor kan løses på sigt.

Afgrøden er den mindst problematiske og kræver den mindste merpris. Hvis markedet er der, kan produktionen gennemføres. Der er gode muligheder for en ret stor eksport, hvilket er specielt for de økologiske gulerødder i forhold til konventionelt dyrkede gulerødder.

Perspektiverne for økologisk salatproduktion er rimelige, da arealet med salat er steget jævnt igennem de sidste 4 - 5 år, og der har været en mindre eksport til England sidste år. Forbruget af både øko- og konventionelt dyrket salat er generelt stigende, og der må forventes en stigning i arealet af økologisk dyrket salat fremover. Udover icebergsalat findes der et ret stort antal specialsalater. Specialsalaterne er ofte mere dyrkningssikre end iceberg. Dvs. det kan forventes, at der også vil komme en større produktion af økologiske specialsalater end den vi ser i dag. Meromkostningerne for økologisk dyrkning er minimale. I de tidlige og sene hold kræves en merpris på ca 25-50% og i sommerholdene noget mere.

Perspektiverne for en betydelig økologisk porreproduktion er gode - stort set som for gulerødder. Der skal arbejdes på at videreudvikle dyrkningsteknikker, der minimerer behovet for manuel renholdelse, samt en bedre styring af gødningstildelingen. Dog kræves en større merpris for de plantede porrer. Hvis markedet er der, kan produktionen gennemføres, og der er gode muligheder for eksport. Det vurderes at den nødvendige merpris ligger på ca 25-50%.

Perspektiverne for økologisk blomkål/broccoli produktion er rimelige. Trods en lille dyrkningssikkerhed er der for øjeblikket en så stor merpris, at kulturen er meget attraktiv, set fra en økonomisk synsvinkel. Der kan forventes at blive en produktion, hvor man især satser på de perioder i sæsonen, hvor kulturen lettest lykkes. En del af problemerne kan overvindes gennem forskning og udvikling af kulturtekniske foranstaltninger, såsom undvigelsesstrategier, hvor man undgår de perioder af vækstsæsonen, hvor skadevolderne er alvorligst, fangplanter i yderkanten af marken, netdækning, samt biologisk bekæmpelse og fremme af naturlige fjender af skadedyrene. De øgede omkostninger i forhold til konventionel produktion kræver dog en pæn merpris. Merprisen i ydersæsonerne vurderes at ligge på 25-50% og i sommerholdene forventes merprisen at ligge på 50 – over 100%.

Perspektiverne for produktion af økologiske ærter er usikre, selv om der i 2001 er sket en stor udvidelse af arealet, og der ser ud til at ville ske udvidelser de kommende år. Erfaringerne er dog begrænsede, så udsigterne må stadig vurderes som relativt usikre, da:

- Der er store skadedyrsproblemer.
- Produktet eksporteres i stor udstrækning. Importørerne stiller store krav til kvaliteten.
- Produktionen er afhængig af en forarbejdningsindustri, hvor leveringssikkerhed af råvare er afgørende for lønsomhed.

Planternes kvælstoffixering gør den attraktiv i et økologisk sædskifte, hvor den ikke kræver kvælstoftilførsel, men i stedet kan være med til at bidrage til kvælstofforsyningen af den følgende afgrøde.

11.1.2 Perspektiverne for økologisk produktion af frugt og bær

Den økologiske produktion af frugt og bær er ret begrænset, idet ca. 3% af erhvervsarealet i Danmark dyrkes økologisk. Produktionen er generelt meget vanskelig fordi en lang række skadedyr og sygdomme angriber frugt- og bærkulturerne, og fordi der er høje krav til kvaliteten af produkterne, bl.a. fastsat ud fra EU-normer. Imidlertid har økologiske organisationer, generelle landbrugsorganisationer samt repræsentanter fra afsætningsleddet i 2000 konkluderet, at der ikke bør være differentierede normer for økologisk og konventionelt frugt og grønt, blandt andet fordi de økologiske produkter af hensyn til konkurrenceaspektet ikke bør være af en objektivt ringere kvalitet.

Perspektiverne for den økologiske æbleproduktion er begrænsede på nuværende tidspunkt, selvom der afsætningsmæssigt er gode perspektiver og gode merpriser for økologiske æbler. Største udfordring er at øge udbyttet af salgbar frugt via en bedre bekæmpelse/forebyggelse især af skadevoldere som æbleskurv og æblehveps. Tilgængelighed af økologisk godkendte midler, såsom svovlkalk samt øget viden om dyrkningsforhold vil øge perspektiverne for produktionen.

Perspektiverne for den økologiske pæreproduktion er relativt dårlige, da manglen på skurvresistente pæresorter gør produktionen meget usikker, og endvidere angribes kulturen af flere skadedyr der kan forårsage total ødelæggelse. Tilgængelighed af økologisk godkendte bekæmpelsesmidler vil øge mulighederne.

Perspektiverne for økologisk produktion af surkirsebær er relativt dårlige, da svampesygdommene bladpletsyge og grå monilia kan forårsage total ødelæggelse, og hvis perspektiverne for kulturen skal øges, må økologisk godkendte bekæmpelsesmidler udvikles.

Perspektiverne for økologisk produktion af solbær er gode. Største udfordringer er ukrudtsbekæmpelse, tilstrækkelig kvælstofforsyning og forebyggelse/bekæmpelse af visse skadevoldere. En øget forskning i disse forhold giver gode perspektiver for produktionen.

Perspektiverne for økologisk produktion af jordbær er gode. Tilgængelighed af nye og mere robuste sorter har gjort perspektiverne lovende. De største udfordringer er arbejdskraft og forebyggelse/bekæmpelse af visse skadedyr, ikke mindst via sundt plantemateriale, herunder opformering af økologiske udplantningsplanter.

11.1.3 Perspektiverne for økologisk planteskoleproduktion

Perspektiverne for økologisk planteskoleproduktion er relativt dårlige, idet der ikke blot er dyrkningsbetingede produktionsbegrænsende forhold, her især ukrudt og gødningstilførsel, men også afsætningsmæssige. Produktionen omfatter en lang række kulturer og sorter og derfor også en lang liste af skadevoldere, og efterspørgslen på økologiske planter er p.t. meget begrænset. Der er behov for yderligere forskning i gødningstilførsel.

11.1.4 Perspektiverne for økologisk væksthusproduktion

Perspektiverne for produktion af økologiske væksthusagurker er begrænsede p.g.a.:

- Høje etableringsomkostninger,
- Ekstra energiomkostninger til regulering af luftfugtighed for at undgå svampesygdomme,
- Stor risiko for svampesygdomme,

samt manglende erfaring og kendskab til brug af organiske vækstsubstrater og gødninger.

Der bør således være forskning i regulering af luftfugtighed med minimal energiforbrug, samt udvikling af erfaring og kendskab til brug af organiske vækstsubstrater.

Perspektiverne for produktion af økologiske væksthustomater er begrænsede p.g.a.:

- Høje etableringsomkostninger,
- Ekstra energiomkostninger til regulering af luftfugtighed for at undgå svampesygdomme,
- Stor risiko for svampesygdomme,
- Stor risiko for rodsvampe, gråskimmel og griffelråd,

samt manglende erfaring og kendskab til brug af organiske vækstsubstrater og gødninger.

Perspektiverne for produktion af økologisk væksthussalat er begrænsede p.g.a.:

- Ekstra energiomkostninger til regulering af luftfugtighed for at undgå svampesygdomme.
- Stor risiko for angreb af salatskimmel.

Perspektiverne for produktion af økologiske ikke blomstrende potteplanter, økologiske småplanter i væksthuse og økologiske blomstrende potteplanter er dårlige, da der kan være problemer med skadedyr og sygdomme, og det er vanskeligt at få økologisk udgangsmateriale. Endvidere skal kendskab til brug af organiske vækstsubstrater og gødninger læres igen.

For de økologiske småplanter i væksthuse er det endvidere svært at få tilført gødning i det omfang, planterne har behov for.

For de økologiske blomstrende potteplanter er det endvidere svært at producere en kompakt plante, der lever op til de kvalitetskrav, der stilles til produktet i øjeblikket.

Perspektiverne for produktion af økologiske afskårne blomster er usikre, da forudsætningen for en økologisk produktion er, at der skaffes økologiske løg og at man kan få et vækstsubstrat, der hæmmer udviklingen af svampesygdomme.

11.2 Administrative begrænsninger.

Udover en række markedsbetingede begrænsninger for den økologiske produktion kan den danske fortolkning af EUs forordning om økologisk jordbrugsproduktion samt Miljøstyrelsens pesticidpraksis virke begrænsende for udvikling af økologisk gartneriproduktion på især følgende områder:

- Mindre kaliumtilførsel via husdyrgødning vil blive en af konsekvenserne af den nye gødningsbegrænsning på 140 kg N/ha, der trådte i kraft d. 1/8-2001. Da grønsags- og frugtkulturer er meget kalikrævende kan det medføre øget behov for tilførsel af kalium via andre kilder. I øjeblikket kan det ske via produktet Vinasse, men det er på sigt lidt spinkelt med kun denne ene mulighed. Brug af Råkalium er en mulighed indenfor EU-forordningen.

- Dampning af jord til bekæmpelse af ukrudt på friland tillades ikke af Plantedirektoratet, idet det er meget energikrævende. Ukrudtslugning er en meget økonomisk belastende post i produktion af grønsager og bær, derfor vil en tilladelse til anvendelse af damp sandsynligvis øge den økologiske produktion. Danmarks JordbrugsForskning udvikler i øjeblikket en metode til kun at dampe selve rækken. Plantedirektoratet bør vurdere dampning af jord som en metode til bekæmpelse af ukrudt påny, såfremt nye metoder fra DJF reducerer energiforbruget væsentligt.

- Økologisk frø og plantemateriale kræves anvendt, hvis passende sort findes.. Plantedirektoratet har, fra forårssæsonen 2001, iværksat en ny ordning for området vedrørende korn og grønsagsfrø. Ordningen, der omfatter frø og plantemateriale, administreres i samarbejde med erhvervet, indebærer at producenterne ikke behøver skriftligt at søge dispensation til anvendelse af ikke-økologisk frø eller plantemateriale, såfremt der ikke på markedet findes en passende økologisk sort af den ønskede art. Ordningen har betydet, at antallet af dispensationsansøgninger til Plantedirektoratet er faldet drastisk. Det forventes, at der går mange år, før vi har et marked med et passende stort udvalg af økologisk dyrket frø og plantemateriale, især på planteskole- og prydplanteområdet er tidshorisonten uhyre lang. Derfor er det vigtigt, at der løbende arbejdes med at forbedre ovennævnte ordning og udvide ordningen til også at omfatte vegetativt planteopformeringsmateriale.

- Parallelavl er ikke tilladt ifølge EU‘s rådsforordning. Dette kan især for nye usikre produktionsområder som planteskole og væksthusprydplanter være begrænsende for tilgangen af producenter. Forbuddet skal dog ses i sammenhæng med hensynet til kontrollen, og forbrugernes tillid til de økologiske produkter. Kontrollen vil blive kompliceret betydeligt ved tilladelse til parallelavl, og forbrugernes tillid til den økologiske produktion vil blive sat på spil.

- Arealtilskuddet til økologisk produktion har ikke været specielt designet til fremme af netop økologisk- frugt- og grøntproduktion. I et flertal af EU-lande prioriteres tilskud til dyrkning af økologisk frugt og grønt højt.

- Miljøstyrelsens pesticidpraksis virker begrænsende for udvikling af økologisk gartneri. Miljøstyrelsen stiller samme krav til registrering af naturstoffer som til kemikalier, når naturstofferne anvendes med henblik på sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse. Da naturstoffer er billige og uden patentering, har det ingen økonomisk interesse for firmaer at lave de krævede undersøgelser og søge produkterne godkendt. Derfor må danske gartnere kun anvende 8 naturlige bekæmpelsesmidler ud af de 25 tilladte for økologer i EU. Desuden er der en gruppe naturstoffer, som anvendes frit af økologer i andre EU-lande, herunder Sverige, idet de ikke betragtes som bekæmpelsesmidler. F.eks. sukker og padderokthe.

Miljøstyrelsen bør vurdere om der indenfor dansk og EU-ret er mulighed for og konsekvensen af, at visse naturstoffer godkendes med andre og måske reducerede datakrav. Gruppen kunne omfatte produkter, som normalt er fødevarer (sukker, hvedemel, sennepsmel, skummetmælkspulver, rapsolier, æteriske olier og padderokthe) og produkter som kun har fysisk virkning, (kvartssand, ler), homøopatiske opløsninger.

11.3 Afsætningen af økologiske produkter

For at opnå tilstrækkelig økonomi i de økologiske bedrifter vil det være nødvendigt med tilstrækkeligt store afsætningsmuligheder og merpriser ved afsætningen af de økologiske produkter.

I denne sammenhæng er forbrugerne, detailhandlen og eksporten væsentlige faktorer. Udvalget har ikke igangsat selvstændige analyser for disse områder; men har henholdt sig til analyser gennemført i 2000 af hhv. Økologisk Landscenter og konsulentvirksomheden Sall&Sall.

11.3.1 Forbrugerne

Økologisk Landscenter udgav i år 2000 for tredje gang et forbrugernotat, hvor de bl.a. vurderede:

• Hvor mange køber økologisk.
• Hvorfor køber forbrugerne økologisk,
• Hvilke økologiske produkter købes.
• Hvad begrænser forbruget.

Det fremgår heraf, at det er mindre end en 1% af de danske husstande, der udelukkende køber økologisk, men herudover findes en stor gruppe af forbrugere, der lejlighedsvist køber økologiske varer og en mindre gruppe, der aldrig køber økologiske varer.

Forbrugernes motiver for at købe økologisk varierer meget. Nogle køber ud fra et idealistisk synspunkt af hensyn til dyrene og miljøet, mens andre køber af mere ”egoistiske” årsager primært af hensyn til deres egen og ikke mindst deres børns sundhed. Hovedparten af forbrugerne køber dog økologisk af flere årsager. Købsmotiverne er således ofte sammensat af flere dimensioner, der relaterer sig til miljø, dyrevelfærd, sundhed og smag.

En sammenligning af resultaterne fra fokusgruppeinterviews gennemført i 1997, 1998 og 2000 viser, at der er sket et skred i købsmotiverne, så det i dag er sundhed i bred forstand, der er det dominerende motiv.

For mange forbrugere dækker sundhedsbegrebet heller ikke kun over selve varen. Blandt forbrugerne møder man ofte holdningen, hvad der er godt for miljøet og dyrene er også godt for mig. Denne holdning bekræfter, at der er en tæt kobling mellem de grundlæggende motiver; miljø, sundhed og dyrevelfærd. Smagen og andre produktkarakteristika spiller også en rolle i valget af økologiske fødevarer.

Der er dog på nuværende tidspunkt delte meninger om, hvorvidt de økologiske varer smager bedre.

Analysen viste, at det primære ønske ved køb af økologisk frugt og grøntsager er at undgå rester af sprøjtegifte. Flere forbrugere synes også at de økologiske frugter og grøntsager smager bedre, blandt andet fordi de ikke har været udsat for tvangsmodning.

Der er en række forhold, der begrænser forbruget af økologiske varer. Der kan nævnes følgende:

• Mangel på tid og gammel vane. Dette kan være forårsaget af, at de økologiske produkter ikke er tilstrækkeligt eksponeret, og man derfor er nødt til at lede efter dem, hvilket kan betyde et fravalg af produktet. Det kan også dække over, at der kun handles i den butik, der er mest bekvemt placeret, til trods for at butikken har et mindre udvalg af økologiske varer.
• Manglende/forkert viden. Undersøgelser viser at forbrugernes detailkendskab til reglerne for økologiske varer generelt er begrænset.
• Pris. Undersøgelser har vist, at prisen på de økologiske varer er den væsentligste årsag til, at forbrugerne ikke køber økologisk hver gang.
• Manglende udbud. Det økologiske sortiment er gennem 90’erne vokset betydeligt, men sortimentet i den enkelte butik er sjældent komplet, dette sammenholdt med at forbrugerne ofte vælger kun at handle i én butik medfører ofte, at forbrugerne vælger at købe konventionelt.
• Kvalitet. Generelt forventer forbrugerne, at den økologiske vare som minimum har den samme kvalitet som den konventionelle variant. Oftest forventes endog en højere kvalitet som følge af merprisen på den økologiske variant.
• Manglende synlighed. De økologiske varer eksponeres typisk dårligere end de konventionelle på hylderne, hvilket betyder, at forbrugerne er mere tilbøjelige til at vælge den konventionelle variant. Samtidig markedsføres de økologiske varer i mindre grad end de konventionelle.

11.3.2 Detailhandlen

Der blev i 2000 gennemført en analyse af afsætningssituationen for økologiske fødevarer (Sall&Sall 2000).

Hovedkonklusionerne var at:

-Det er blevet vanskeligere at afsætte økologiske produkter til supermarkederne.
- Producenterne kan forbedre denne afsætning væsentligt.
- Alternative afsætningskanaler er i god vækst.

Baggrunden for, at det er blevet vanskeligere at sælge økologiske varer, er dels generelle stramninger i detail/kolonialbranchen, som f.eks. at supermarkedskæder har fusioneret deres indkøb, og reduceret deres leverandørantal, dels forhold, som er specifikke for den økologiske branche, som f.eks. at markedet er mere modent, og at konkurrencen er stærkere fra f.eks. konventionelle virksomheder, der nu også sælger økologiske varer til deres kunder. Alt i alt er kunderne blevet færre og vanskeligere.

De økologiske leverandører har på kort sigt gode muligheder for at øge deres afsætning til supermarkedskæderne ved at blive mere markeds- og kundeorienterede. Supermarkederne vil i de kommende år blive yderligere effektiviseret, og det kan forudses, at de økologiske leverandører, som kan forene økologi med markedsorienteret produktion og lydhørhed over for forbrugernes ønsker vil overleve bedst på dette marked.

På baggrund af analyserne blev der fremsat en række anbefalinger, hvoraf de væsentligste er refereret i det følgende.

Det anbefales at der sker en systematisk indsamling af information vedrørende den økologiske produktion og afsætning. Den systematiske informationsindsamling skal bidrage til at koordinere produktionen, således at primærproducenterne og forarbejdningsindustrien i højere grad bliver i stand til at tilrettelægge produktionen i overensstemmelse med markedets efterspørgsel.

Det anbefales, at en brancheorganisation evt. i samarbejde med en eller flere kæder udvikler en serie seminarer om supermarkedernes strategier og indkøb. Herved øges producenternes position på en række områder, såsom

• Øget viden om supermarkedernes krav og ønsker til deres leverandører.
• Øget viden om elementerne i et godt salgskoncept.
• Indsamling og bearbejdning af markedsinformation.
• Øget viden om de økologiske brugeres købsadfærd og segmentering.
• Erfaringer vedrørende relationer mellem butiksindsats og salg.
• Opbygning af partnerskab med kæder gennem produktudvikling.

Der bør igangsættes initiativer i detailhandelen, i brancheorganisationer og hos forarbejdningsindustrierne for at øge producenternes opmærksomhed omkring vigtigheden af at følge op på deres produkter i butikken.

Det foreslås, at brancheorganisationer og landbrugsskoler mm. afholder kurser i etablering og udvikling af gårdbutikker både hvad angår lovgivningskrav, herunder lokale regler, hygiejne og varehåndtering, varesortiment, prissætning og udvikling af oplevelsen af besøget i gårdbutikken.

Det er en væsentlig barriere for udviklingen af økologisk storkøkkendrift, at cateringsvirksomheder ikke kan levere halvfabrikata i en tilsvarende kvalitet som kan indkøbes konventionelt. Der foreslås i den forbindelse etablering af en forsøgsordning, hvor grossister og cateringsvirksomheder får tilskud til at tilknytte relevant ekspertise, med henblik på omlægning og løbende rådgivning til institutionskøkkener. Endvidere foreslås, at de økologiske cateringsvirksomheder tilskyndes til at indgå i et eller flere samarbejder om etablering af forarbejdningsfaciliteter for halvfabrikata til institutionskøkkener.

Det er endvidere en barriere at de økologiske producenter har en anderledes forståelse af kvalitet end en del af deres forbrugere har, og producenterne er ikke kendt med denne problemstilling. Det foreslås, at en brancheforening eller andre etablerer en serie halvårlige 2 dages kvalitetsseminarer med det mål at nuancere producenternes kvalitetsopfattelse og styrke en kundeorienteret produktudvikling.

Der bør endvidere udarbejdes en kvalitetskodex, der kombinerer tankerne bag den økologiske produktion og dels inddrager forbrugernes forventning til en vare.

11.4 Rådgivning samt undervisning af økologiske gartnere og frugtavlere

11.4.1 Rådgivning

Rådgivningsbehovet indenfor økologiske frilandsgrønsager dækkes i øjeblikket af godt 2 fuldtidsstillinger fordelt på 3 konsulenter fra Frugt og Grøntrådgivningen under Landskontoret for Planteavl i Skejby. På Fyn og i Jylland varetages rådgivningen af to konsulenter, som anvender stort set al deres arbejdstid på rådgivning samt projektarbejde for økologiske grønsagsproducenter. På Sjælland varetages den økologiske rådgivning samt projektarbejde af en konsulent, der både rådgiver økologiske og konventionelle producenter. Desuden er der nogle få økologiske landbrugskonsulenter fra lokale landbocentre, som også rådgiver på mindre grønsagsbedrifter.

Frugt- og Grønt-Rådgivningen er brugerbetalt på linje med anden landøkonomisk rådgivning. Kostprisen er dog højere, da der er øgede transportudgifter til en landsdækkende rådgivning, og da faglig research tager længere tid indenfor et udviklingsområde. Da rådgivningsprisen dermed bliver høj, er der mange mindre økologiske producenter, som ikke anvender rådgivningen, hvorimod de fleste større producenter anvender konsulenterne. De mange projekter, som konsulenterne også udfører er et væsentligt grundlag for opretholdelsen af både økonomien og erfaringsgrundlaget i den økologiske del af rådgivningstjenesten.

Indenfor økologisk frugt- og bærproduktion er der ingen decideret rådgivningstjeneste, men producenter har mulighed for at deltage i Erfagrupper indenfor Demonstrationsprojektet Økologisk Frugt- og Bærproduktion, som hører hjemme under Landskontoret for Planteavl i Skejby. I projektet er der en fuldtidsansat til information, demonstration og udvikling af økologisk frugt- og bæravl. Projektet er 100% finansieret af Direktoratet for Fødevareerhverv i perioden 1999-2002.

Der er ingen rådgivere indenfor biodynamisk produktion af frugt og grønsager.

Økologiske væksthusproducenter har mulighed for at benytte 3 konsulenter fra Dansk Erhvervsgartnerforening. De bruger sammenlagt ca. 100 timer årligt på økologisk rådgivning. Rådgivningen er udelukkende for økologiske væksthusgrønsagsavlere. Indenfor prydplanter og planteskole er der praktisk taget ingen økologisk produktion og dermed heller ingen rådgivning i øjeblikket.

De økologiske specialkonsulenter har det fælles problem at erfaringsgrundlaget i Danmark er begrænset som følge af det begrænsede areal. Når en del producenter, angiveligt af økonomiske årsager vælger ikke at benytte sig af rådgivningen, bliver rådgiverens erfaringsgrundlag derved også mindre og producentens økonomi endnu dårligere. En ond cirkel som må brydes for at komme videre.

Der kan peges på flere udviklingsmuligheder på området.

- Efteruddannelse af de økologiske rådgivere. F.eks. til etablering af nationale og internationale rådgiver-erfagrupper, herunder mulighed for studieture og specialkurser.
- Etablering af grupperådgivning for producenter af frilandsprodukter. Herved kan rådgivningsudgiften for den enkelte producent sænkes og kombineres med erfaringsudveksling mellem kolleger.
- Bevaring og udvikling af projekter, hvor målet er at gøre den økologiske produktion økonomisk bæredygtig. Det kan være dyrkningstekniske projekter, eller organisations- og afsætningsmæssige, hvor konsulenter kan indgå især i de førstnævnte.

11.4.2 Undervisning

Undervisningen af de kommende økologiske gartnere og frugtavlere følger planen for undervisningen af konventionelle gartnere, hvor der bl. a. indgår et modul om anvendt økologi. Eleverne modtager således den samme undervisning, hvad enten de vil arbejde økologisk eller ej, men de har mulighed for i forskellige projekter at vælge at beskæftige sig med aspekter af økologisk dyrkning. Det er op til lærerne, hvordan de ud fra undervisningsplanen vil tilrettelægge undervisningen og i hvor høj grad de vil vægte den økologiske tankegang.

Undervisningen i økologisk dyrkning kræver en højere grad af forståelse for større sammenhænge end ved konventionel dyrkning. For eleven er det vigtigt at kunne overskue, hvilke konsekvenser én ændring vil få på dyrkningen fremfor at kunne overskue en mindre del af produktionen.

For at kunne gennemføre en uddannelse i dag er der krav om, at eleverne kan skaffe sig en praktikplads indenfor området.

Som produktionsgartner indenfor frilandsgrønsager er der visse muligheder for at finde praktikpladser i Danmark, hvorimod der ikke er mange muligheder for at finde praktikpladser inden for økologisk frugt- og bæravl, samt økologiske planteskoler. Det vil også være vanskeligt at finde praktikpladser inden for økologiske væksthusgartnerier; men der er dog indenfor grønsagsproduktionen nogle konventionelle gartnerier, der har en produktion, der er tæt på en økologisk produktion. Manglen på praktikpladser kan evt. løses ved at der oprettes faciliteter og områder på eller i tilknytning til skolerne, således at eleverne kan gennemføre størstedelen eller hele deres uddannelse på skolen. Praktik i udlandet er en mulighed, da der er en del økologiske produktioner i Tyskland og Holland. Der eksisterer ordninger, der giver mulighed for skoleudsendelse med støtte til forskellige omkostninger.

Overbygningen på uddannelsen er i dag konventionelt orienteret. Der findes således ikke mulighed for at videreuddanne sig til økologisk jordbrugsteknolog inden for gartneri og frugtavl. Oprettelse af en økologisk retning indenfor overbygningsuddannelse vil kunne medvirke til uddannelse af potentielle virksomhedsejere og –ledere.

En andet forhold, der kan begrænse uddannelsen af økologiske gartnere, er skolernes økonomi, hvor skolerne afregnes efter antallet af elever. Dette giver problemer ved meget små hold eller ved start af nye aktiviteter, idet der her må påregnes øgede udgifter til grundinvestering og drift.

Et tredje forhold der gør sig gældende er, at lærerkvalifikationerne for at undervise i økologisk produktion ikke umiddelbart er tilstede.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |