| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Rapport fra udvalget til vurdering af konsekvenserne af en nedsat pesticidanvendelse i gartneri og frugtavl

10 Økologisk gartneri og frugtproduktion

10.1 Produktionsstatistik

10.1.1 Areal og produktion

10.1.1.1 Frilandsgrønsager

Der har længe været stor interesse for økologisk dyrkede grønsager, både blandt producenter og fra forbrugerne. Det har betydet, at grønsagsproduktionen har været den driftsgren i landbruget, hvor den største andel har omlagt til økologisk dyrkning. Allerede i 1994 blev næsten 6% af grønsagsarealet således dyrket økologisk. I de seneste år er stigningen i den økologiske grønsagsproduktion fortsat, men den er dog gået noget langsommere end stigningen i den økologiske produktion generelt. Det vurderes, at ca. 10% af det dyrkede grønsagsareal i Danmark blev dyrket økologisk i 2000. Udbytterne er klart lavere end i konventionel produktion, men priserne til gengæld væsentligt højere, så produktionsværdien af økologiske grønsager svarer sandsynligvis til mindst 10% af den samlede produktionsværdi af frilandsgrønsager.

Dyrkningsomfanget af økologiske frilandsgrønsager i Danmark svinger fra kun ca. 2% af det samlede dyrkningsareal for f.eks. blomkål og broccoli til næsten 30% af arealet for gulerødder (tabel 9.1). Udbytteniveauet er generelt lavere end i konventionel dyrkning, men det svinger meget fra afgrøde til afgrøde. For nogle afgrøder opnås omtrent samme udbytte som i konventionel dyrkning, og for andre afgrøder er udbyttet kun ca. 50% af udbyttet i konventionel dyrkning.

Tabel 9.1.
Areal med økologiske frilandsgrønsager

Med den fortsatte stigning i den økologiske grønsagsproduktion dyrkes der nu i betydeligt omfang økologiske grønsager af alle væsentlige grønsagsarter i Danmark. Selv om der er store forskelle imellem grønsagsarterne, er konklusionen at de alle sammen kan dyrkes - og bliver det - på kommerciel basis med det nuværende niveau af merpriser for økologisk produktion.

Ved konventionel produktion af grønsager vil dækningsbidrag II (DB II) typisk ligge i størrelsesordenen 15-20.000 kr/ha, som skal dække de ekstrainvesteringer produktionen kræver. I tabel 9.2 er vist beregninger af DB II ved henholdsvis konventionel og økologisk produktion. Der er i disse beregninger ikke medtaget tilskud. Det fremgår, at indtjeningen for gulerod og porre er noget lavere i økologisk produktion sammenlignet med konventionel, mens de øvrige afgrøder kan have en rimelig indtjening. Tallene skal dog tages med et vist forbehold, da der er tale om regneeksempler og ikke opnåede dækningsbidrag. Dækningsbidrag ved økologisk produktion skal endvidere vurderes i forhold til merinvesteringer i maskiner og udstyr ved økologisk produktion, sammenlignet med konventionel.

Tabel 9.2.
Forventede priser og dækningsbidrag 2001 for økologisk produktion af udvalgte frilandsgrønsager.

10.1.1.2 Frugt og bær

I 2000 var der i alt ca. 3800 økologiske jordbrugere i Danmark med et økologisk dyrket areal på ca. 170.000 ha. Ca. 200 økologer har et areal med frugt eller bær, totalt ca. 350 ha.

De fleste bedrifter består af meget små frugtarealer, kun ca. 10 bedrifter har en væsentlig indkomst fra frugt- eller bærproduktion. De nøjagtige arealer for æbler og pærer er vanskelige at udrede, da man i Plantedirektoratets kontrolskemaer kan opføre en kultur som uspecificerede frugttræer. Det må formodes at en stor del af disse er æbler.

Tabel 9.3
Økologisk frugt- og bærareal i Danmark 1999, samt total produktion.

*) Tallet gælder kun æble. Pærer og kirsebær figurerer ikke i statistikken for -99
**) skøn ud fra det kendte areal kombineret med et lavt udbytte i -99 p.g.a. dårligt vejr

Den seneste statistik fra Plantedirektoratet gælder 1999. De senere år er skønnet ud fra de påbegyndt omlagte arealer i 1999, samt registreringer hos Landbrugets Rådgivningscenter. Omlægningstiden for flerårige kulturer blev i 1998 forlænget fra tidligere 2 år til nu 3 år. Derfor blev det omlagte areal ikke forøget i år 2000, men stiger igen fra denne sæson. Der bliver i år 2001 sandsynligvis yderligere 37,5 ha frugt og bær, primært æbler og solbær, fuldt omlagt. Der er i år 2001 også ca. 55 ha frugt og bær under 3. års omlægning og ca. 44 ha i 2. års omlægning. 1. års omlægningsarealerne kender vi endnu ikke. Der kan dermed anslås et samlet økologisk dyrket frugt- og bærareal i 2001 til i alt mindst 350 ha.

Tallene for produktionen er meget usikre, da en stor del af produkterne afsættes direkte, evt. ved selvpluk m.m.. De mest sikre tal gælder solbærproduktionen, som afsættes til industri.

I tabel 9.4 er angivet dækningsbidrag for de største økologiske produktionsgrene inden for frugtavlen.

Tabel 9.4.
Gennemsnitligt dækningsbidrag 2000 (DB II) for frugt- og bærkulturer ved konventionel og økologisk produktion (kr./ha).

Dækningsbidragene for samtlige frugt- og bærkulturer bliver reduceret væsentligt ved økologisk produktion set i forhold til konventionel produktion. Værst er perspektiverne for pærer og surkirsebær, trods anvendelse af de mest modstandsdygtige, tilgængelige sorter, mens forringelsen i DB II er mere begrænset for solbær og jordbær.

Det bør nævnes, at ved sammenligningen mellem konventionel og økologisk produktion er der ikke taget højde for eventuelle forskelle i kulturernes levetid. Ofte vil situationen være således for økologiske plantager, at deres økonomiske levetid forkortes på grund af forskellige skadevoldere.

I tabel 9.5 er anført de opnåede salgspriser på produkterne. Der er betydelige merpriser for økologisk produktion set i forhold til konventionel. Størrelsen af merpriserne hænger i nogen grad sammen med vanskeligheden ved den aktuelle produktion. Således er der en meget betydelig merpris ved æbler og surkirsebær, mens den er mere beskeden ved jordbær og solbær.

Tabel 9.5.
Priser for frugt- og bærprodukter i kr.

* Gennemsnit 1996-98, dog med nødvendige justeringer for økologiske pærer og jordbær samt for konventionelt dyrkede solbær i forhold til aktuelle forhold.

10.1.2 Væksthuse

Arealet med økologisk producerede væksthusgrønsager er forholdsvis beskedent (tabel 9.6). Interessen for økologisk producerede væksthusgrønsager er stor, men spørgsmålet er, om forbrugerne er villige til at betale en merpris. 

Tabel 9.6
Areal med økologisk væksthusgrønsager

Arealet med økologisk producerede potteplanter til privat brug er yderst beskedent. De enkelte virksomheder, der producerer potteplanter økologisk, er stort set alle institutioner eller kommunale gartnerier. Der findes forfatterne bekendt i øjeblikket ingen økologisk produktion blandt de mellemstore og helt store producenter af potteplanter. Efterspørgslen på eksportmarkedet har hidtil været beskeden. Til hjemmemarkedet er der ligeledes en meget begrænset efterspørgsel på økologisk producerede potteplanter. Efterspørgslen har hidtil været begrænset til København og de større byer. Interessen for non-food produkter af økologisk oprindelse kendes ikke, men et større projekt på Danmarks JordbrugsForskning, Årslev i samarbejde med Handelshøjskolen i Århus skal klarlægge forbrugernes interesse.

I maj 2001 trådte bekendtgørelsen om mærkning af non-food produkter i kraft. Dette betyder, at jordbrugsprodukter, der skal anvendes til non-food, såsom potteplanter, kan mærkes med økologikontrolmærket (Ø-mærket) ved salg.

I tabel 9.7 er angivet bruttoomsætning og dækningsbidrag ved økologisk væksthusproduktion af henholdsvis agurk og tomat. Tallene skal vurderes ud fra en tommelfingerregel, der siger, at hvis gartnerne skal have råd til vedligeholdelse og investeringer, så bør DB II minimum udgøre 30 % af bruttoomsætningen. Dette skyldes, at investeringerne til nybygning let løber op i mellem 500 og 800 kr/m². Endvidere er der forholdsvis store vedligeholdelsesomkostninger på væksthuse. Ud fra bilagene ses det, at dækningsbidragene knap opfylder dette krav, idet DB II for tomat og agurk udgør henholdsvis 23 og 27% af bruttoomsætningen.

Tabel 9.7
Bruttoomsætning og dækningsbidrag II for tomat og agurk ved økologisk produktion

10.1.3 Planteskoler

Der er i Danmark ingen direkte organisering af økologiske planteskoler. Siden 1992 har enkelte jordbrugere omlagt til økologisk produktion og heraf har nogle en mindre produktion af et begrænset planteskolesortiment. Fra 1997 har tre planteskoler ansøgt om autorisation, hvoraf den ene har meddelt sin beslutning om at ophøre med sin produktion. Endelig er der enkelte havecentre, der har en mindre produktion, som de betegner som økologisk, dog uden at have ansøgt om autorisation. Ifølge oplysninger fra Landbrugets Oplysningskontor, Skejby, Plantedirektoratets lister over autoriserede økologiske jordbrug samt personlige oplysninger fra Jens Theisen, Landsforeningen Praktisk Økologi er der nu 8 planteskoler der enten er autoriserede eller under omlægning til økologisk produktion. Derudover er der enkelte der har detailsalg.

10.2 Vigtigste dyrkningsmæssige begrænsninger

10.2.1 Frilandsgrønsager

10.2.1.1 Generelt

Et godt sædskifte er den helt centrale del af plantebeskyttelsen i økologisk dyrkning, men sædskifte kan kun i få tilfælde fjerne problemer helt. I de fleste tilfælde vil effekten af et godt sædskifte være at begrænse problemerne til et niveau, hvor man kan leve med dem - eller det bliver overkommeligt at håndtere dem med andre metoder.

Ukrudt bekæmpes ved en række mekaniske metoder, f.eks. flammebehandling og i betydeligt omfang håndlugning. Bortset fra det bruges metoder som forsinket såning og falsk såbed, hvor man søger at få ukrudt til at spire, så det kan bekæmpes, inden afgrøden etableres.

Det er stort set kun ukrudt, der kan bekæmpes direkte i økologisk dyrkning, mens sygdomme og skadedyr må håndteres på anden vis. Løsningerne er f.eks. undvigelsesstrategier, hvor man prøver at undgå de perioder, hvor skadegørerne er alvorligst. F.eks. kan man ved at udskyde såning af gulerødder til sidst i maj undgå problemer med gulerodsfluens første generation, eller ved at dyrke tidlige løg ved valg af tidlige sorter eller ved plantning af løg, så afgrøden er længst muligt i sin udvikling inden sygdommen løgskimmel bliver alvorlig sidst på sæsonen. Der kan også være strategier, hvor man etablerer fangplanter i yderkanterne af markerne, så skadedyrene lægger deres æg dér i stedet for i afgrøden. Der arbejdes også med strategier, hvor man sikrer gode livsvilkår for skadedyrenes naturlige fjender. Der laves f.eks. forsøg i praksis med at dyrke blomstrende planter sammen med salat, fordi pollen og nektar fra blomsterne er et vigtigt fødegrundlag for svirrefluer, der lever af bladlus, som dermed bekæmpes i salaten.

Gødskningsstrategien kan også være vigtig, da en række sygdomme og skadedyr trives bedst på kraftigt gødede planter. Det kan derfor være en fordel med et lavere gødskningsniveau, selvom det fører til et lidt lavere totaludbytte. Hvis en mindre del af produkterne skal sorteres fra på grund af skader fra sygdomme eller skadedyr, kan den salgbare produktion alligevel blive større.

Endelig er der en række problemer, hvor man simpelt hen lever med de skader, der opstår, og f.eks. som med kål angrebet af sommerfuglelarver kan fjerne de yderste blade, hvor skaderne optræder og dermed alligevel opnå et salgbart produkt. Der er kort sagt tale om et bredt spektrum af strategier, der kan tilpasses til at løse en række forskellige problemer.

10.2.2 Frugt og bær

Produktionen er generelt meget vanskelig, fordi en lang række skadedyr og sygdomme angriber frugt- og bærkulturerne, og fordi der er høje krav til kvaliteten af produkterne, bl.a. fastsat ud fra EU-normer.

Æble-, pære- og surkirsebærproduktionen vurderes at være meget vanskelig at håndtere økologisk, primært p.g.a. lave udbytter og manglende forebyggelses-og bekæmpelsesmuligheder for ødelæggende svampesygdomme. Som følge af fremkomst og udvikling af nye robuste sorter og dyrkningsteknikker vurderes en økologisk produktion af solbær og jordbær derimod at være mulig.

For solbær gælder at ukrudtsbekæmpelsen er for tidkrævende med den nuværende teknik, samt at der mangler viden og erfaring om næringsstofforhold, sygdoms- og skadedyrsregulering.

Økologisk jordbærproduktion stiger i øjeblikket som følge af flere forhold:

• Forbedret sortsudvalg, der er afprøvet og vurderet under økologiske forhold.
• Forskning i dyrkningsteknik til forebyggelse af gråskimmel.
• Forbedret brug af strigle til bekæmpelse af ukrudt.

En generel forudsætning for, at flere frugt- og bærproducenter vil overveje omlægning til økologisk drift, vil være en væsentlig større dyrkningssikkerhed, og der er derfor et stort behov for forskning i kulturmetoder, sortsresistens og alternative bekæmpelsesmetoder.

10.2.3 Planteskoleproduktion

Plantesundheden er ikke fremhævet af de danske økologiske planteskoler som et stort problem. Ser man på det nuværende sortiment i de konventionelle planteskoler som helhed, vil der være en lang række skadevoldere, der hos mange plantearter vil kunne bevirke et produktionstab, såfremt der ikke sættes ind enten forebyggende eller med behandling med plantebeskyttelsesmidler.

Forskning omkring modstandsdygtighed overfor plantesygdomme og skadedyr vil kunne bidrage til at opnå et sortiment, der egner sig til økologisk produktion. Det må forventes, at der vil blive tale om et begrænset sortiment indenfor de fleste produktionsområder, og at en opnået resistens ofte ikke er vedvarende.

Bag ved disse vurderinger ligger hele debatten om, hvorvidt en gennemført økologisk drift med sædskifte med grøngødskning, sundt og modstandsdygtigt mangfoldigt plantemateriale, en levende og frugtbar jord og optimal kulturteknik vil betyde generelt langt sundere kulturer uden behov for plantebeskyttelsesmidler. Erfaringerne er dog så små, at det ikke for nuværende kan vurderes realistisk.

Den væsentligste produktionsbegrænsende faktor er ernæringen af de flerårige kulturer. I container eller andre dækrodskulturer er der især problemer med at styre gødningsniveauet. Der er behov for en forskningsindsats på ernæringsområdet - idet denne faktor er medvirkende til, at plantekvaliteten ofte er forringet uacceptabelt.

Ukrudtsproblematikken betegnes som værende af mindre betydning, og der findes mange løsninger som mekanisk bekæmpelse eller håndlugning og hakning. Dog kan perioder med regnfuldt vejr betyde, at disse løsninger ikke er velfungerende sammenlignet med f.eks. anvendelse af herbicider med jordvirkning. Men indenfor området med mekanisk bekæmpelse er der sket et stort udviklingsarbejde, som fortsætter.

Især i frøbede kan ukrudt være en produktionsbegrænsende faktor. Der er peget på, at frøplanter af træer og buske typisk har en svag vækst og dermed en svag konkurrenceevne over for de fleste ukrudtsarter den første sæson. En løsning vil være at etablere frøplanter i dækrodssystemer i ukrudtsfrie substrater i væksthus. I forskningsprojektet ”Ressourceminimering” arbejdes der på at finde alternative metoder, eksempelvis termisk renholdelse eller anvendelse af miljøvenlige dækmaterialer, som hæmmer ukrudtets fremspiring i forhold til kulturplanterne. Dette praktiseres i tyske planteskoler, hvor blade eller hestemøg eller kompost lægges ud mellem kulturplanterne. Igen er de praktiske løsninger fordyrende i forhold til eksisterende konventionelle løsninger.

For at opretholde jordens frugtbarhed er et organiseret sædskifte afgørende. Det er velkendt, at en række planteskolekulturer udvikler jordtræthed med vækstdepression til følge. Det drejer sig især om planter fra rosenfamilien i vid forstand. Men også mangeårig, gentagen dyrkning af nåletræskulturer kan give jordtræthed. Der eksperimenteres med forskellige modeller for at designe passende sædskiftemodeller for planteskoler med varierende sortimentsammensætning. I disse indgår også flere grøntafgrøder. Denne forskning er særdeles relevant og vil få betydning for kultursammensætningen hos de fremtidige producenter. Med den store specialisering i de konventionelle planteskoler står man overfor det problem, at det ikke er muligt at kombinere kulturerne ind i et passende sædskifte. Omvendt må man konstatere, at netop specialiseringen er baggrunden for en effektiv og rentabel produktion.

10.2.4 Væksthusproduktion

De største kulturproblemer er tilstrækkelig næringsstoftilførsel på det korrekte tidspunkt, svampesygdomme og enkelte skadedyr.

Grønsagsproduktionen i væksthus er i dag særdeles specialiseret. Dette bevirker, at næsten alle gartnerier med væksthusgrønsager i dag kun producerer én type afgrøder. Denne specialisering har været nødvendig for at få det udbytte og den effektivitet, som i dag kræves for at overleve økonomisk. Dette bevirker, at både væksthuskonstruktionen og installationerne i dag er højt specialiseret og varierer meget fra afgrøde til afgrøde.

Endvidere er kravene til vandingsanlæg og varmesystemer ligeledes meget varierende fra kultur til kultur. Derfor er den økologiske producent for at få en rentabel produktion ”nødt” til at producere netop den afgrøde, som væksthuset er bygget til. Dette bevirker, at sædskifte næsten ikke er forekommende i den økologiske væksthusgrønsagsproduktion i dag. Det manglende sædskifte kan resultere i, at forskellige skadegørere opformeres i store mængder. Derved vanskeliggøres den økologiske produktion af væksthusafgrøder i nogle situationer.

10.3 Regler for økologisk produktion

Danmark fik nationale regler for økologisk produktion i 1987, og et par år senere det røde Ø-mærke som kontrolmærke. I 1991 blev der fastsat fælles EU-regler for økologisk planteproduktion med EU-forordning 2092/91og denne blev i år 2000 udvidet, så den også omfatter økologisk husdyrproduktion og animalske produkter. I år 2000 blev endvidere introduceret et EU-økologilogo, som dog endnu ikke har vundet indpas på markedet. EU-forordning 2092/91 er den overordnede ramme for produktion af økologiske produkter i EU. Danmark, Finland og delvist Spanien har offentlig økologikontrol, mens kontrollen i andre lande foretages af private kontrolorganer. Mange af kontrolorganerne har udarbejdet regler med ekstra krav i forhold til økologiforordningen, og har egne logoer. Som eksempler kan nævnes økologikontrolorganerne, KRAV i Sverige og SKAL i Holland.

Danmark anvender i det nuværende system økologiforordningen som regelgrundlag, og økologiforordningen giver kun begrænsede muligheder for at udarbejde supplerende nationale regler.

På verdensplan har Codex Alimentarius udarbejdet en vejledning for produktion og salg af økologiske fødevarer. Vejledningen minder i store træk om økologiforordningen. Endelig har den verdensomspændende, private paraplyorganisation IFOAM (International Federation of Organic Agricultural Movements) et regelsæt, som virker som minimumsregler for flere private organisationer.

Der findes også i Danmark private organisationer med egne regler og mærker, som bygger videre på de nationale minimumskrav. Det er Økologisk Landsforening og Foreningen for Biodynamisk Jordbrug. De biodynamiske jordbrugere kontrolleres af Demeterforbundet efter Demeterregler, som løbende revideres og ligger tæt op ad de internationale regler for DEMETERmærket.Økologisk Landsforenings regelsæt bliver løbende revideret, seneste udgave er fra marts 2001. Økologisk Landsforeningsregler er et tillæg til det danske nationale regelsæt og svarer ret nøje til IFOAMs regelsæt. Fødevareministeren tog i 2001 initiativ til en analyse af økologikontrollen i Danmark. Resultatet af analysen pegede på, at den nuværende organisering af økologikontrollen i Danmark var at foretrække, dog med enkelte forslag til ændringer.

EU-forordning 2092/91 indeholder bla. en beskrivelse af kriterier til bekæmpelse af planteskadegørere. Det fremgår her at:

”Skadegørere, plantesygdomme og ukrudt bekæmpes ved at samordne følgende foranstaltninger:

• Valg af hensigtsmæssige arter og sorter.
• En hensigtsmæssig sædskifteplan.
• Mekaniske dyrkningsmetoder.
• Beskyttelse af skadegørernes naturlige fjender på passende måder (f.eks. ved hjælp af levende hegn og ynglemuligheder samt ved udsætning af prædatorer).
• Flammebehandling af ukrudt.

De stoffer og midler, der er anført i forordningens bilag II, må kun anvendes i tilfælde af akut fare for afgrøden”

Bilag II indeholder således en liste over plantebeskyttelsesmidler, der kan anvendes i særlige tilfælde. En række af de stoffer, der i dag findes på listen er ikke godkendt som plantebesky ttelsesmidler. Disse stoffer kan derfor ikke anvendes i Danmark.

I tabel 9.8 er angivet en oversigt over de tilladte plantebeskyttelsesmidler i økologisk produktion i EU samt midler, der er godkendt af Miljøstyrelsen til brug i Danmark.

Tabellen viser, at der er 25 tilladte typer af plantebeskyttelsesmidler til brug for økologer i EU. Heraf er de førstnævnte 8 tilladt til brug i Danmark. Kun de første 6 midler på listen anvendes direkte i produktionen. Heraf er middel nr. 2, naturligt Pyrethrum, midlertidigt udgået af markedet på grund af dårlig høst af Chrysanthemum i Afrika. Dermed er der i praksis kun 5 plantebeskyttelsesmidler til rådighed for økologiske producenter i Danmark, og det er Gelatine, Mikroorganismer, Blød sæbe, Paraffinolie og Svovl. De anvendes stort set kun indenfor produktion af frugt, bær, grøntsager og væksthusprodukter.

Ved vedtagelsen af Kommissionens Forordning (EF) nr. 473/2002 af 15. marts 2002, blev tilladelsen til en række bekæmpelsesmidler og gødningsstoffer, der anvendes i økologisk jordbrugsproduktion, forlænget og en enkelt slettet. Der er stadigvæk mulighed for national strengere bestemmelser.

I henhold KFO 473/2002 er nikotin således ikke tilladt at bruge efter den 31. marts 2002.

Endvidere gælder for stoffer, der kun må anvendes i fælder og/eller dispensere, at Metaldehyd må anvendes frem til 31. marts 2006, mens tidsbegrænsningen på brug af Pyrethroider er ophævet.

Endvidere må som noget nyt jern(III)orthophosphat anvendes som molluskicid (bløddyrsgift).

Endelig er der sket ændring, således at kobber (i form af kobberhydroxid, kobberoxychlorid, kobbersulfat og kobberoxid) nu kan anvendes uden tidsbegrænsning. Derimod er der krav til mængderne som følger:

• Til 31. december 2005 højst 8 kg kobber pr. ha. pr. år
• Fra 1. januar 2006 højst 6 kg kobber pr. ha pr. år, idet der dog gælder en lavere maksimumsmængde, hvis en sådan er fastsat i særbestemmelser til de generelle bestemmelser om plantebeskyttelsesmidler i den medlemsstat, hvor produktet anvendes.

For flerårige afgrøder kan medlemsstaterne dog som en undtagelse fra ovenstående bestemmelse beslutte om kobber, at der skal gælde følgende maksimumsgrænser:

• Den samlede maksimumsmængde, der anvendes fra 23. marts 2002 til 31. december 2006, må ikke overstige 38 kg kobber pr. ha
• Fra 1. januar 2007 beregnes den maksimumsmængde, der hvert år må anvendes pr. ha, ved at fratrække de mængder, der faktisk er anvendt de fire foregående år, fra henholdsvis 36, 34, 32 og 30 kg kobber for årene 2007, 2008, 2009 og 2010 samt de følgende år.

Økologisk Landsforening har enkelte skærpelser i deres regler. Blandt pesticiderne tillades naturligt Pyrethrum ikke, og der skal ansøges om brug af mikrobiologiske midler.

Inden for plantebeskyttelsesmidler findes der dog også områder, hvor Danmark er mere lempelig end andre EU-lande, idet pyrethrum og sæbe er tilladt.

Hvis retningslinierne for anvendelse af midlerne ikke følges, vil afgrøden normalt blive kasseret som økologisk. Endvidere kan afgrøden miste status og arealerne blive pålagt genomlægning, hvis der anvendes midler, der indeholder aktivstoffer, der ikke er tilladt i Danmark.

Som dokumentation for anvendelsen, skal der føres en journal over anvendte midler, jf. Plantedirektoratets Bekendtgørelse om sprøjtejournaler og eftersyn af sprøjteudstyr i jordbruget. Denne journal skal altid være ajourført og tilgængelig for Plantedirektoratet.

Udover plantebeskyttelsesmidler regulerer EU-forordningen anvendelsen af gødnings- og jordforbedringsmidler. Der er umiddelbart ikke forskel på, hvilke gødnings- og jordforbedringsmidler, der tillades indenfor EU, men der er forskelle på anvendelsesbetingelserne i de enkelte lande. I Danmark har man valgt at begrænse anvendelsen af ikke-økologisk husdyrgødning.

Omlægningstiden kan til trods for fælles EU-regler godt fortolkes forskelligt. I Sverige er omlægningstiden kun 1 år, men kan sættes højere ved vurdering af enkeltsager. I Sverige behøver økologer ikke at omlægge hele bedriften.

Jævnfør Økologiforordningen og dermed også i Danmark er det i særlige tilfælde muligt, ikke at omlægge hele bedriften, men at drive samtidig drift. Det vil sige, at samme ejerdriver en produktionsenhed økologisk og en anden produktionsenhed ikke-økologisk. Det kræver bl. a. adskilte regnskaber.

Tabel 9.8.
Liste over aktivstoffer, der i særlige tilfælde kan anvendes som plantebeskyttelsesmidler på økologiske arealer, herunder arealer under omlægning, i Danmark.

Middel	Anvendelses-betingelser	Indgår i et eller flere produkter godkendt af Miljøstyrelsen, 2003.
Stoffer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse
Gelatine	Insekticid	Ja.
Pyrethriner udvundet af Chysanthemum cinerariaefolium	Insekticid.	Ja. Behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet.*
Mikroorganismer, som anvendes til biologisk bekæmpelse af skadegørere
Mikroorganismer (bakterier, virus og svampe) f.eks. Bacillus thuringiensis, Trichoderma harzianum Verticillium lecanii Phlebiopsis gigantea Streptomyces griseovirides Beauveria basssiana	Godkendelsesproceduren hører under Skov- og Naturstyrelsen. Kun produkter, der ikke er genetisk modificerede jf. bekendtgørelse om godkendelse af forsøgsudsætning og markedsføring af genetisk modificerede organismer.	Ja. Af Skov- og Naturstyrelsen.
Præparater til overfladespredning mellem dyrkede planter
Jern (III) orthofosfat	Molluskicid	ja
Stoffer, der kun må anvendes i fælder og dispensere
Pyrethroider (kun lambdacyhalo-thrin)	Insekticid. Kun i fælder med specifikke lokkemidler. Kun mod Batrocera oleae (olivenflue) og Ceratitis capitata  Wied (middelhavsfrugtflue). Behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet.	Ja. Behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet.*
Ja. Behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet.*
Ja. Behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet.*	Insekticid	Ja (kaliumoleat)
Paraffinolie	Insekticid, acaricid (midemiddel). . Kun til bekæmpelse af insekter, spindemider og meldug i frugttræer og –buske inden blomstring og efter høst, samt i roser og andre prydplanter	Ja
Kvartssand	Afskrækkende middel. Til bekæmpelse af skadedyr i lagret korn, der ikke har højere vandprocent end 13,5% og kornskadedyr i tomme siloer og lagerrum, der ikke har en højere luftfugtighed end 65% r.h.	Ja
Svovl	Fungicid, acaricid (midemiddel).	Ja

*De midler, hvor det er anført, at behovet skal anerkendes af Plantedirektoratet, kan kun anvendes efter skriftlig tilladelse fra Plantedirektoratet.

I EU er der vidt forskellige satser for statslige tilskud til økologisk omlægning. I Danmark er der ikke noget særskilt tilskudsprogram til flerårige kulturer. Udover et årligt grundtilskud på 600 kr./ha ydes et årligt omlægningstilskud i op til 5 år på mellem 450 og 2.450 kr./ha. I mange andre lande gives den højeste tilskud til producenter af frugt- og grøntafgrøder. I 8 lande gives over 6000 kr./ha i omlægningstilskud til flerårige kulturer, herunder frugtarealer. I 7 lande gives over 3000 kr./ha i omlægningstilskud til havebrugsafgrøder.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |