| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Rapport fra udvalget til vurdering af konsekvenserne af en nedsat pesticidanvendelse i gartneri og frugtavl

9 Vurdering af mulighederne for at nedsætte pesticidanvendelsen

9.1 Produktionsøkonomiske analyser

På baggrund af vurderingen af de alternative metoder i kapitel 7 er der i udvalgsarbejdet gennemført økonomiske beregninger på anvendelsen af en række kombinationer af afgrøder og alternative metoder.

Formålet er at fremskaffe et videngrundlag om de økonomiske konsekvenser ved at anvende alternative dyrkningsmetoder og bekæmpelsesforanstaltninger over for ukrudt, sygdomme og skadedyr samt alternative metoder til vækstregulering med sigte på at reducere pesticid(kemikalie)anvendelsen i forhold til praksis i dag. Analyserne udføres for de mest betydende kulturer/afgrøder inden for delsektorerne frugt og bær, frilandsgrønsager, planteskoler, grønsager i væksthus samt potteplanter i væksthus. De alternative dyrkningsmetoder og bekæmpelsesforanstaltninger afgrænses til metoder og foranstaltninger, hvor der foreligger et videngrundlag, der muliggør en praktisk implementering inden for max. 5 år.

9.1.1 Forudsætninger for de økonomiske analyser

For nærmere at udpege disse muligheder er der opstillet såkaldte basiskalkuler for udvalgte kulturer og i tilknytning hertil er specificeret alternative metoder, der kan føre til besparelser i pesticidanvendelsen. Ændringer i økonomien er vurderet. Der er alene fokuseret på alternativer som anses for praktisk anvendelige umiddelbart eller efter en korterevarende udviklings- og afprøvningsindsats.

Beregningerne er søgt udført i 2000-prisniveau og alene på kulturniveau. Det vil sige, at økonomiske adfærdsændringer omfattende stop for produktionen og udskiftning af en kultur med en anden ikke eksplicit indgår i beregningerne. Dette begrænser naturligvis analysernes udsagnskraft, men fremgangsmåden anses for brugbar, når det som her primært drejer sig om at belyse alternativer, som pr. definition har begrænsede økonomiske konsekvenser.

Til supplering af disse beregninger er der for nogle delsektorer udført spredningsanalyser på grundlag af regnskabsdata fra SJFI’s gartneriregnskabsstatistik. Herved opnås et mere nuanceret billede af pesticidanvendelsen og anvendelsen af biologisk bekæmpelse, end de enkeltstående kalkuler for kulturerne kan give.

Som mål for indsatsen af pesticider er anvendt behandlingsindeks (BI), der angiver antal behandlinger med standarddosis. Nettoomkostningerne ved reduktionen er angivet pr. BI. Det har ikke været muligt at finde bedre udtryk for den samlede pesticidindsats, der ofte omfatter flere forskellige midler. Men der hersker betydelig usikkerhed om beregning af BI, herunder fastsættelse af standarddosis, ikke mindst i væksthuse.

9.1.2 Udvalgte alternative metoder

Nedenstående skema giver en oversigt over de metoder til reduktion af pesticidanvendelsen, der er analyseret og vurderet. I de fleste tilfælde er beregningerne gennemført i fuldt omfang, men for nogle metoder har det kun været muligt delvis at kvantificere de økonomiske konsekvenser.

Omkostningerne til økologisk drift er beregnet ved frilandsgrønsager og væksthusgrønsager. Dels er omlægning til økologi en mulighed, hvis der ønskes en total udfasning af pesticiderne, dels giver en sammenligning af omkostningerne med konventionel drift mulighed for at opstille et skøn over den samlede økonomiske effekt af at kunne anvende pesticider i produktionen.

Analyserne er begrænset til de kombinationer af afgrøder/kulturer og foranstaltninger, der er afmærket i skemaet. Det har ikke været praktisk muligt at analysere alle de alternativer, som er forelagt Kirsten Jensen udvalget gennem rapporter fra Danmarks JordbrugsForskning. Flere af disse alternativer har et langsigtet perspektiv og er ikke kvantificerbare, så de kan underkastes økonomiske analyser.

I flere tilfælde vil foranstaltningerne kunne anvendes i andre afgrøder/kulturer end vist i skemaet. Fx kan resistens og varslingssystemer indgå som led i en reduktion af pesticidindsatsen i alle produktionerne.

Tabel 8.1
Udvalgte alternative metoder til reduktion af pesticidanvendelsen

En del af de udvalgte alternativer anvendes allerede i et vist omfang i gartneriet, men der er dog fortsat et potentiale for yderligere udbredelse. Hvor stort dette potentiale er, subsidiært i hvilket omfang metoderne allerede anvendes, er ikke undersøgt. Der foreligger kun nogle udsagn fra de rådgivere og producenter, som har bistået med at fremskaffe data til beregningerne.

9.1.3 Resultater

I tabel 8.2 og 8.3 er givet en præsentation af de konkrete reduktionsmuligheder, ændringer i BI, meromkostninger i kr. pr. ha og i pct. samt nettoeffekten beregnet som meromkostninger pr. ha divideret med ændringen i BI. Sidstnævnte giver en indikation af, hvor der fås mest pesticidreduktion for pengene.

Tabel 8.2
Omkostninger ved anvendelse af alternative metoder i frilandsgrønsager, planteskoler og frugt og bær  

Økologisk drift er et bedste bud på, hvad det ville koste ikke at anvende pesticider, altså en total udfasning. Beregningerne for frilands- og væksthusgrønsager viser, at meromkostningerne er betydelige og det samme gælder nettoeffekten pr. BI, hvor der tillige er taget hensyn til, at der ved økologisk drift er et mindre udbytte. Resultaterne indikerer, at pesticiderne har en stor økonomisk effekt i den konventionelle produktion, samt at en total udfasning ville være meget dyr.

Men det fremgår også, at en begrænset reduktion i mange tilfælde kan gøres for relativt små meromkostninger pr. ha, hvilket vil være det tal, der interesserer gartnerne. Nettoeffekten pr. BI vil derefter afhænge af, hvor mange BI der kan spares, og det varierer en del metoderne imellem. Det ses, at der kan opnås samme nettoeffekt ved både lave og høje meromkostninger pr. ha, når blot disse er kombineret med tilsvarende forskellige reduktioner i BI.

Tabel 8.3
Omkostninger ved anvendelse af alternative metoder i frilandsgrønsager, planteskoler og frugt og bær

Ved de viste metoder er der taget hensyn til, om udbytteniveauet og afgrødens kvalitet påvirkes af metoden og pesticidbesparelsen. Ved en stor omsætning pr. ha vil selv en beskeden reduktion i udbytte slå hårdt igennem i slutresultatet.

I nogle tilfælde forudsættes investeringer i ny teknologi, fx ved anvendelse af tunnelsprøjteudstyr i solbær og æbler. Større nyinvesteringer kan være vanskelige at gennemføre for gartneren. Dels skal investeringerne kunne finansieres, dels skal det foreliggende areal passe til maskinens kapacitet for at kunne minimere omkostningerne. Det er i analyserne forudsat, at finansiering er mulig, men der er ikke regnet med, at der sker en størrelsestilpasning. I nogle tilfælde vil leje af maskinstation kunne reducere omkostningerne forudsat at rettidig behandling kan opnås. Implementering af ny teknologi kan altså være forbundet med visse praktiske og organisatoriske vanskeligheder, der kan virke som en barriere.

For frilandsgrønsagerne kan det konkluderes, at de umiddelbart bedste muligheder for at reducere pesticidforbruget er ved båndsprøjtning med insekticider og fungicider samt i ukrudtsbekæmpelsen ved hjælp af båndsprøjtning og anvendelse af mekanisk rensning. Derudover er sædskiftet vigtigt, ligesom der kan være visse muligheder i vanding mod knoporm og biologisk bekæmpelse.

I planteskolerne er det som ved frilandsgrønsager båndsprøjtning i kombination med mekanisk ukrudtsbekæmpelse, der er det mest relevante. Båndsprøjtning med svampe- og insektmidler kan også være en mulighed, mens mekanisk ukrudtsbekæmpelse i køre- og plejespor er en dyr foranstaltning.

I frugt og bær produktionen er der et stort pesticidforbrug, især mod svampesygdomme. Mulighederne for at reducere forbruget vil især ligge på tre områder: sprøjteudstyr, omlægning til resistente sorter og varslingssystemer.

Tunnelsprøjteudstyr synes at være en interessant mulighed, men teknikken kan kun anvendes, når træerne/buskene ikke er for høje/store. Det er således muligt at tunnelsprøjte i jordbær og ca. halvdelen af arealet med æbler og pærer, men ikke i fuldt udvoksede kirsebærplantager. Tunnelsprøjtning i solbær vil kun være en mulighed i løbet af et par år, hvis der virkelig sker en udvikling af udstyret. Der er dog stadigvæk nogen usikkerhed om reduktionspotentialet i praksis.

Fordelen ved tunnelsprøjten er, at afdriften til omgivelserne reduceres samtidig med, at behovet for pesticider reduceres. Omkostningerne er forholdsvis små især set i forhold til, at der er en væsentlig BI reduktionseffekt.

Omlægning af plantager med henblik på indførelse af resistente sorter er en langsigtet foranstaltning, der følger den normale saneringsrytme. En fremskudt sanering af plantager i fuld produktion vil være bekostelig at gennemføre.

Forbedrede varslingsmetoder vil generelt være en fordel i bestræbelserne på at reducere pesticidanvendelsen. Økonomisk er det normalt en ret billig foranstaltning for producenterne i og med, at de fleste af udviklingsomkostningerne betales via offentlige forsknings- og udviklingsbevillinger.

I potteplantegartneriet må peges på yderligere anvendelse af biologiske bekæmpelsesmidler. Gartneriregnskabsstatistikken viser, at nogle gartnerier anvender en stor andel biologisk bekæmpelse, men der findes også mange væksthusgartnerier, hvor pesticidforbruget fortsat er stort og burde kunne reduceres uden større økonomiske konsekvenser. Det er dog vanskeligt at undvære svampemidlerne, ligesom der endnu ikke er alternativer, der i større omfang kan erstatte vækstreguleringsmidlerne i potteplanteproduktionen.

Der er regnet på konsekvenserne ved at erstatte vækstreguleringsmidlet Cycocel med et alternativt middel Topflor i produktionen af Chrysanthemum. Som vist i oversigtsskemaet er dette en effektiv foranstaltning, da meromkostninger er negative, altså en metode der er direkte lønsom. Problemet er blot, at Topflor indeholder østrogenlignende stoffer og derfor er ved at blive udfaset.

Insektnet anvendes i en vis udstrækning i nogle gartnerier og kan være en mulighed for at begrænse angreb fra indflyvende insekter. Endelig er vurderet at ændrede arbejdsgange og karantæneforanstaltninger kan bidrage til at mindske behovet for fungicider og insekticider i den samlede produktion. Bedre klimastyring vil i nogle tilfælde kunne reducere behovet for fungicider, men øgede energiomkostninger kan være en barriere herfor.

For væksthusgrønsager er der en meget stor spredning i pesticidforbruget. Der er tilsyneladende et stort potentiale for besparelser, men det har ikke været muligt nærmere at forklare, hvordan et lavere forbrug kan opnås. Afsluttende skal præciseres, at opgørelse af meromkostninger og effekten på pesticidforbruget er forbundet med usikkerhed. Ofte er de grundlæggende data blevet fastlagt ved skøn. Mellem gartnerivirksomhederne er der en stor variation i forudsætningerne, herunder i de faglige og ledelsesmæssige kundskaber. Derfor skal resultaterne af de udførte analyser ses som retningsgivende og ikke som absolutte sandheder.

Det rokker dog ikke ved holdbarheden af den generelle konklusion om, at der findes en række muligheder for at reducere pesticidanvendelsen for relativt små omkostninger, mens en total udfasning er dyr og ødelæggende for gartnerierhvervets konkurrenceevne.

9.1.4 Perspektivering og vidensbehov

Samlet set danner der sig et meget varieret og komplekst billede af gartnerierhvervets økonomiske muligheder for at reducere pesticidindsatsen. Det skyldes de mange hundrede forskellige kulturers og sorters varierende krav til planteværn og de forskellige produktionsmetoder der anvendes, fra frilandsdyrkning af gulerødder til højteknologisk produktion af roser i væksthuse. De ofte strenge kvalitetskrav gør, at sikkerhed i produktionen må prioriteres meget højt. Muligheden for at anvende pesticider begrænser risikoen for – i værste fald endog meget store tab. Det er derfor forståeligt, at producenterne ønsker, at alternative metoder er velafprøvede og er effektive, inden de kræves anvendt i hele produktionen.

På den anden side er der et pres fra afsætningsleddet, fra forbrugerne og fra samfundet om at reducere forbruget af pesticider mest muligt for at undgå pesticidrester på produkterne og udslip af pesticider til omgivelser. De foreliggende analyser viser, at der er sket meget på dette område, men også, at der er muligheder for at nå længere.

Et samlet overblik over potentialet for at reducere pesticidindsatsen foreligger ikke, ligesom det også for nærværende er umuligt at vurdere i hvilket tempo, der kan nås yderligere resultater.

Substituering af pesticider i væksthusene med biologisk bekæmpelse og yderligere anvendelse af mekanisk ukrudtsbekæmpelse på friland vil formentligt kunne implementeres relativt hurtigt. Derimod vil en reduktion af det store forbrug af fungicider og insekticider i frugt og bær kræve en mere langsigtet indsats via indførelse af nyere teknologi og sanering af eksisterende plantager og anvendelse af resistente sorter.

En fuldstændig udfasning af pesticiderne er økonomisk urealistisk og vil være stærkt fordyrende og i nogle tilfælde, fx i potteplanteproduktionen, føre til, at produktionen nedlægges. Økologisk drift er teknisk set en mulighed på nogleområder, men en videre udbredelse forudsætter, at markedet er parat til at betale de nødvendige merpriser.

De økonomiske analyser giver ikke umiddelbart anvisning på lette løsninger til udformning af en generel handlingsplan til en yderligere reduktion af pesticidforbruget i gartneriet. Der skal meget store afgifter til for at ændre adfærden. En kvoteordning for de enkelte gartnerier vil, den store variation og de mange kulturer taget i betragtning, kræve megen administration, og der er ingen garanti for, at der opnås en optimal allokering af pesticiderne.

Meget taler derfor for at satse på frivillige ordninger bakket op af forskning, rådgivning og et fortsat pres fra markedet og med kontrolforanstaltninger over for pesticidrester på produkterne og udslip til omgivelserne. Herved er det muligt at differentiere indsatsen. Og en differentieret indsats er nødvendig for at tage hensyn til den kompleksitet og variation, der kendetegner gartnerierhvervets produktion.

Inden for den givne tidsramme har det kun været muligt at arbejde med et begrænset antal kulturer. Nogle af reduktionsmulighederne kan dog finde anvendelse i flere kulturer end dem, der er lavet regnestykke for. Endvidere er der reduktionsmuligheder, der ikke er omtalt eller kun overfladisk behandlet.

For at lave en mere omfattende og dækkende belysning af pesticidanvendelsen i gartneriet er der behov for bedre data og viden på flere områder:

1. Indtjening og omkostninger i de væsentligste kulturer over en årrække, herunder specifikationer af forbruget af pesticider og biologisk bekæmpelse.
2. Kortlægning af planteværnsstrategien i et bredt udsnit af gartnerierne.
3. Bedre metode til opgørelse af pesticidindsatsen.

ad 1. Egentlige kulturregnskaber findes kun i beskedent omfang inden for gartneriet i modsætning til i landbruget, hvor de enkelte driftsgrene er relativt godt belyst. Kulturregnskaber med supplerende oplysninger om pesticidanvendelsen vil gøre det muligt at få et langt bedre analysegrundlag for de enkelte produktioner, herunder opnået udbytte og salgspriser, dyrkningsomkostninger, arbejdsforbrug, energiforbrug og det faktiske forbrug af bekæmpelsesmidler.

ad 2. Der foreligger ikke en samlet kortlægning af, hvilke planteværnsstrategier herunder metoder til bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr samt vækstregulering og hygiejnisering gartnerierne anvender i dag. Behovet er især udtalt for væksthusgartneriet. Derfor er det heller ikke muligt at lave en samlet sektoropgørelse over potentialet for pesticidbesparelser via anvendelse af alternative metoder. Nogle af de såkaldte alternative metoder er allerede i anvendelse i dag, men man kender ikke i hvilket omfang.

ad 3. I rapporten er anvendt behandlingsindekset (hvor det har været muligt at opgøre) som samlebetegnelse for pesticidindsatsen. Der er tydeligvis problemer i at opgøre og anvende BI, ikke mindst i væksthusene. Dels er standarddoser et vidt begreb, idet angivelsen heraf ikke er entydig og i praksis anvendes pesticiderne langt mere fleksibelt. Set i relation til de miljømæssige konsekvenser er BI heller ikke entydigt, idet risiciene ved de forskellige midler er meget forskellig.

Med de nævnte forbedringer af det driftsøkonomiske analysegrundlag vil de nødvendige forudsætninger for videregående sektor- og samfundsøkonomiske analyser af pesticidanvendelsen i gartneriet være til stede. Det vil dog fortsat være et problem at værdisætte de opnåede miljøgoder ved en yderligere udfasning. Endelig er der relationerne til markedet, herunder spørgsmålet om forbrugernes betalingsvillighed i forbindelse med en produktdifferentiering, hvor reduceret pesticidforbrug anvendes som markedsføringsparameter.

9.2 Barrierer for anvendelse af alternative metoder

Indledningsvis beskrives barrierer i forhold til konkrete metoder, der kan benyttes indenfor de fire erhvervsgrene, hvorefter følger en mere generel beskrivelse af barrierer hos avlere, konsulenter samt i uddannelsen af avlerne.

I de tilfælde, hvor Fødevareøkonomisk Institut er nået frem til, at en given metode til reduktion af forbruget medfører øgede omkostninger for avlerne, at det derfor alene vil være en stor barriere for at avlerne tager metoderne i anvendelse, er metoden ikke medtaget nedenfor, med mindre specielle forhold taler herfor. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der for en række metoders vedkommende er tale om relativt små meromkostninger.

Det skal endvidere bemærkes, at der er eksempler på, at alternative metoder, som ikke umiddelbart har været rentable, har vundet indpas i praksis, fordi skadegørere har udviklet resistens mod pesticider, eller fordi en række pesticider blevet udfaset.

En række af de metoder som Danmarks JordbrugsForskning har vurderet potentielt kan nedsætte pesticidforbruget er endnu ikke færdig udviklet, hvilket generelt vil være en barriere for at metoderne tages i anvendelse i praksis.

9.2.1 Barrierer for anvendelse af specifikke alternative metoder

9.2.1.1 Frilandsgrønsager

Der er udvikling i gang vedr. den mekaniske ukrudtsbekæmpelse, som gør, at det til trods for, at de økonomiske analyser ikke peger på dette alternativ, kan forventes, at dette område indenfor en kortere årrække kan vise positive resultater med hensyn til pesticidreduktion. Metoden er derfor medtaget Fødevareøkonomisk Instituts analyser viser, at metoden ikke umiddelbart er rentabel. Potentialet her er stort og fortjener opmærksomhed i form af rådgivnings- og demonstrationtionsmæssige tiltag.

Barrierer for, at avlerne benytter dette reduktionspotentiale, vurderes at være:

• Der mangler forsøgsmæssige og praktiske erfaringer med metoden.
• Der skal for nogle avleres vedkommende investeres i nyt udstyr.
• Øget behov for arbejdskraft,
• Udbyttetab (beskadigelse af afgrøden, nedsat bekæmpelseseffekt)

Fødevareøkonomisk Instituts analyser viser, at båndsprøjtning med insektmidler i gulerødder og løg kan sænke BI med 0,5 og samtidig give en merudgift på 140 kr. pr. ha. Barrierer for at avlerne benytter dette reduktionspotentiale vurderes at være:

• Metoden er kun velegnet til stationære insekter
• Der er p.t. ikke godkendt insekticider til bekæmpelse af de skadedyr der er umiddelbart relevante i denne sammenhæng
• Der skal for nogle avleres vedkommende investeres i båndsprøjtningsudstyr
• Besparelsen er relativt lille set i forhold til de samlede produktionsomkostninger
• Metoden er mere tidskrævende end bredsprøjtning

9.2.1.2 Frugt og bæravl

I jordbær kan resistente sorter, mekanisk ukrudtsbekæmpelse og tunnelsprøjteudstyr medvirke til at reducere pesticidanvendelsen. En del avlere benytter allerede disse metoder og teknikker - en udvikling der bl.a. er betinget af, at der er relativt få pesticider til rådighed i jordbær.

Udvalget vurderer, at der kan være følgende barrierer for en yderligere udbredelse af disse metoder:

• For snævert udvalg af sorter med god resistens.
• Der skal for nogle avleres vedkommende investeres i nyt udstyr.
• Besparelsen er relativt lille set i forhold til de samlede produktionsomkostninger.
• Metoderne er mere tidskrævende end bredsprøjtning.

I solbær vil en investering i tunnelsprøjteudstyr relativt let kunne dækkes af besparelser på pesticider.

I lyset heraf vurderes den væsentligste barriere for denne metode til nedsættelse af pesticidforbruget at være: 

•  Manglende kendskab til metoden og dens potentiale.

Efter endt afprøvning af et nyt varslingssystem mod æbleskurv og kirsbærbladplet vil den forventede reduktion i BI på mellem 1 og 2 kunne betale de nødvendige investeringer i nyt udstyr.

Barrieren for at avlerne tager det nye system til sig vurderes at være:

• Manglende viden om og tillid til systemet.

9.2.1.3 Væksthuse

Den store spredning i anvendelsen af såvel biologiske som kemiske bekæmpelsesmidler både i potteplantekulturer og tomater antyder, at det er muligt at bringe anvendelsen af kemiske midler ned i de gartnerier, hvor disse midler anvendes hyppigt. Der vurderes at være flere barrierer for dette:

• Manglende viden hos driftsledelse og medarbejdere
• Væksthusenes konstruktion
• Regionale forskelle i smittetryk m.v.

Ændrede arbejdsgange og karantæne foranstaltning kan hindre smittespredning og dermed reducere anvendelsen af pesticider. Sådanne ændringer kan være bekostelige - men der er undtagelser. Barrierer for at ændre arbejdsgange og karantæne foranstaltning i de tilfælde, hvor det ikke er forbundet med (store) omkostninger vurderes at være:

• Manglende viden om hvordan arbejdsgange og indretning af væksthuse kan resultere i smittespredning.
• Manglende viden om muligheder for at ændre arbejdsgange og indretning af væksthuse på det enkelte gartneri.

Insektnet kan hindre indtrængning af skadedyr. På trods af at omkostningerne til anskaffelse af insektnet tilsyneladende overstiger besparelser til pesticider, er der en efterspørgsel.

9.2.1.4 Planteskoler

På planteskoler kan plastdækning af containerpladser have et potentiale i bekæmpelse af frøukrudt. Enkelte planteskoler anvender teknikken, der dog skal udvikles yderligere, for at få en større udbredelse i praksis.

9.2.2 Barrierer hos avlerne

Motivation

Avlerne har i fokusgrupperne tilkendegivet, at en nedsat pesticidanvendelse i en vis udstrækning ses som et markedsføringsargument, hvilket udvalget vurderer er en motivation til at reducere pesticidanvendelsen. Avlerne peger samtidig på, at det er vigtigt at have effektive midler til rådighed, når sygdomme og skadedyr truer afgrøden – ikke mindst når der er tale om højværdiafgrøder.

Hvorvidt avlere (og konsulenter) generelt ser den nuværende brug af pesticider som et miljø- og/eller sundhedsmæssigt problem, der betinger at forbruget bør reduceres, har udvalget ikke på det foreliggende grundlag kunnet vurdere.

Økonomiske barrierer

De økonomiske analyser peger på, at implementering af mange metoder og teknikker, der kan mindske pesticidforbruget i større eller mindre omfang medfører øgede omkostninger for avlerne, hvilket vurderes at være en væsentlig barriere for at metoderne og teknikkerne tages i anvendelse.

Analyserne viser imidlertid også, at der på nogle områder er en overordentlig stor spredning i hvor intensivt pesticider anvendes inden for de enkelt kulturer, hvilket kunne tyde på, at der er mulighed for – uden tab for avlerne - at bringe forbruget ned hos de avlere der sprøjter intensivt.

Udviklingen i visse kulturer, som f.eks. jordbær, har vist, at ”mangel” på pesticider har bevirket, at alternative metoder i løbet af få år har fået stor udbredelse i praksis.

Dyrkningssikkerhed

Avlerne har i fokusgruppene givet udtryk for, at når der er tale om højværdiafgrøder, tør de ikke lade være med at bekæmpe skadegørere.

Herudover har avlerne tilkendegivet, at en fejlslagen produktion indebærer en risiko for at miste markedsandele.

Det vurderes på den baggrund, at medmindre der foreligger:

• sikre skadetærskler til at vurdere, om et givet angreb vil medføre indtægtstab, eller
• sikre prognoser til vurdering af, om bekæmpelse kan udsættes eller udelades, eller
• forebyggende foranstaltninger, alternative bekæmpelsesmetoder eller anvisninger på nedsat dosering, som med stor sikkerhed giver en god effekt,

vil risikoen for potentielt store udbytte- og indtægtstab være en væsentlig barriere for at nedsætte pesticidforbruget. Dette skal også ses i lyset af, at med de nuværende priser på pesticider udgør de generelt en meget lille del af produktionsomkostningerne.

Viden

Avlerne har i fokusgrupperne peget på, at de føler sig usikre på alternativer til pesticider, mangler viden om sprøjteteknik og om muligheder for at anvende nedsat dosering. Udvalget vurderer, at en del avlere mangler viden og information, om de metoder og teknikker som mere eller mindre omkostningsfrit vil kunne implementeres i praksis.

9.2.3 Barrierer i rådgivningstjenesten/hos konsulenterne

Rådgivningstjenesten/tjensterne vurderes at være avlernes væsentligste kilder til informationer om problemstillinger der relaterer sig til pesticider – herunder muligheder for at reducere brugen.

En barriere vurderes at være, at avlerne har en begrænset økonomisk interesse i at nedsætte pesticidanvendelsen, og der derfor ikke er stor efterspørgsel på rådgivning med det sigte.

Hos rådgivere/konsulenter vurderer udvalget, at frygt for at miste avlernes (kundernes) tillid, hvis råd om reduceret pesticidanvendelse medfører tab, kan være en barriere for rådgivning om nedsat pesticidanvendelse.

En anden barriere vurderes at være manglende sikkerhed i at kunne rådgive om reduceret pesticidanvendelse. Den manglende sikkerhed kan bl.a. skyldes følgende forhold:

• Den enkelte konsulent skal dække flere/mange fagområder og har kun i begrænset/ikke i tilstrækkeligt omfang tid til at opsøge ny viden.
• Der foreligger ikke tilstrækkelig dokumentation og/eller erfaring for, at metoder til nedsættelse af pesticidforbruget ikke i praksis indebærer en uacceptabel risiko for tab.
• Der ikke er tid til at igangsætte og/eller følge op på erfaringer fra rådgivningsinitiativer om nedsat pesticidanvendelse.

9.2.4 Barrierer i uddannelsen af avlerne

Der peges på, at det kan være et problem indenfor rammerne af undervisning med henblik på opnåelse af sprøjtecertifikat, at nå rundt om problemstillinger i relation til enkelte kulturer og sprøjtetyper inden for frugt- og grøntområdet.

Der er også peget på, at en del elever har en skeptisk holdning til pesticider og ikke er motiveret til at beskæftige sig med spørgsmål i relation til anvendelse af pesticider. Denne skepsis i forhold til anvendelse af pesticider, kan imidlertid også medføre en interesse for økologisk produktion, hvor anvendelsen af pesticider er meget begrænset.

I forhold til lærerne er der peget på, at der ikke stilles krav om, at de skal gennemgå særlige kurser som forudsætning for at undervise på sprøjtecertifikatkurser, og det derfor er op til den enkelte lærer at holde sig ajour med ny viden.

Endelig er der peget på mangler i undervisningsmaterialet, vanskeligheder ved at tilpasse undervisningen og undervisningsmaterialet til de forskellige forudsætninger eleverne møder op med.

9.2.5 Andre barrierer

Lovbundne krav til at planteprodukter skal være rene og friske af udseende og praktisk taget fri for skadegørere og fri for skader forårsaget af insekter og svampe, samt krav om at planter skal være helt fri for visse skadevoldere, udgør en barriere for at reducere pesticidanvendelsen.

Desuden vurderes forbrugerkrav/præferencer om pletfri frugt og grønt også at være en barriere for nedsat pesticidanvendelse, idet frugt og grønt med små ”fejl” er svære at afsætte.

9.3 Muligheder for at overvinde barriererne

For metoder til nedsættelse af pesticid forbruget, som endnu ikke er færdig udviklet gælder, at den fornødne forskning eller udvikling er første skridt i retning af at nedbryde barriererne for deres anvendelse i praksis.

Udvalget har ikke forholdt sig til om, og i givet fald hvordan, de økonomiske barrierer kan nedbrydes.

Der kan peges på specifikke tiltag, rettet mod at overvinde barrierer for implementering af konkrete metoder og teknikker inden for væksthusgartnerier.

Med baggrund i erfaringer fra landbrugsområdet, vurderes det at være betydningsfuldt, at erhvervenes organisationer og rådgivningstjenesten tilkendegiver, at de støtter den fremtidige indsats for at nedbringe forbruget af pesticider, samt at dette skal være en vigtig parameter i rådgivningen.

9.3.1 Indsats i relation til Frilandsgrønsager

For at overvinde barrierer i relation til øget udbredelse af mekanisk ukrudtsbekæmpelse, er der peget på følgende indsats:

• Videreudvikling af metoderne.
• Demonstration af metoderne.
• ERFA-grupper med deltagelse af avlere der har erfaring med metoden.

En øget udbredelse af sædskifte med henblik på at reduceres pesticidanvendelsen til bekæmpelse af gulerodsfluen, kan antagelig opnås ved:

• Formidling af kontakt mellem avlere der ønsker at bortforpagte og avlere der ønsker at leje jord.

9.3.2 Indsats i relation til Frugt- og Bær

Barrierer for øget anvendelse af tunnelsprøjter kan imødegås ved:

• Demonstration af og rådgivning om metoden.

Et nyt varslingssystem mod skurv kan fremmes gennem:

• Færdigudvikling af systemet.
• Efterfølgende rådgivning og information om systemet.

En øget dyrkning af resistente sorter kan fremmes ved følgende indsats:

• Øget udbud af dyrkningsværdige resistente sorter via resistensafprøvning af eksisterende sorter.
• Øget fokus på resistens i rådgivningen.

9.3.3 Indsats i relation til planteskoler

For planteskolernes vedkommende vil videre udvikling af plastdækning af containerpladser, samt formidling af de eksisterende erfaringer med metoden kunne øge dens udbredelse.

9.3.4 Indsats i relation til vækshusgartnerier

For at overvinde barriererne i relation til væksthusgartnerier er der peget på følgende indsats inden for følgende områder:

• Klimastyring, hvor der vurderes at være meget at hente i både grøntsags-og prydplantegartnerier. Optimeret klimastyring kan begrænse svampeangreb, forbedre biologisk indsats og derigennem reducere pesticidforbrug. Forebyggende foranstaltninger til beskyttelse mod smitteoverførsel gennem plantemateriale, emballage, medarbejdere og personer udefra.
• Optimering af den nødvendige kombination af forebyggende foranstaltninger. Biologisk forebyggelse/bekæmpelse samt minimeret brug af pesticider.

Den fornødne viden opnås gennem kursusaktivitet, som dels kan ske som temadage for gartnere eller som virksomhedskurser for medarbejdere i større gartnerier. For konsulenternes vedkommende er der indenfor området klimastyring behov for at få en bredere kreds af konsulenter. I forbindelse med punktet om optimering af bekæmpelsesindsatsen, iværksættes udvikling af rådgivningsværktøjer til støtte for gartnernes beslutningstagen.

9.3.5 Indsats i relation til avlerne

Rådgivning på bedriftsniveau, hvor konsulenten i samarbejde med avlerne gennemgår muligheder for at nedsætte pesticidanvendelsen på de enkelte bedrifter. På baggrund heraf fastsættes reduktionsmål, og de aktiviteter der skal føre til at målene nås. Konsulenten følger udviklingen ved relativt hyppige besøg på bedriften.

ERFA-grupper med fokus på avlernes erfaringer med teknikker og metoder som kan reducere anvendelsen af pesticider. Det kan overvejes at oprette grupper med deltagelse af både økologiske og konventionelle avlere, med henblik på at dele erfaringerne fra de forskellige driftsformer.

Demonstration af teknikker og metoder til nedsættelse af pesticidforbruget

Efteruddannelse bl.a. med henblik på sprøjteteknik

9.3.6 Indsats i relation til konsulenterne

Indsats for oprettelse af ERFA-grupper med fokus på nedsat anvendelse af pesticider.

Et antal konsulenter ansættes eller frigøres til at opdyrke og løfte områder, hvor der vurderes at være et potentiale for i løbet af en kortere årrække at kunne nedsætte pesticidanvendelsen. Det kunne eksempelvis være mekanisk ukrudtsbekæmpelse i rækkekulturer kombineret med båndsprøjtning, indretning af væksthuse, analyse af hvad der betinger den store spredning i sprøjteintensitet inden for visse kulturer. I alle tilfælde bør projekterne omfatte et element som beskriver, hvordan de erfaringer der indhøstes kan omsættes i praksis.

Øgede muligheder for i samarbejde med avlerne at afprøve og demonstrere teknikker og metoder til nedsat pesticidanvendelse, der tegner lovende. En væsentlig del af dette arbejde vil være en systematisk opsamling af resultater og erfaringer, og sikre at de formidles videre til en bred kreds af avlere og konsulenter.

Efterudddannelse med henblik på at øge konsulenternes sikkerhed i rådgivning vedrørende metoder og teknikker til nedsat pesticidanvendelse.

Igangsættelse af de nævnte aktiviteter vil dog kræve, at der tilføres midler.

9.3.7 Indsats i relation til uddannelse af avlere og medhjælpere

Efteruddannelse med henblik på at øge lærernes viden om metoder og teknikker til nedsat pesticidanvendelse. Efteruddannelsen vil med fordel kunne planlægges sammen med konsulenterne indenfor området.

Der udvikles yderligere undervisningsmateriale samt videndatabase, der er målrettet til området.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |