| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Rapport fra udvalget til vurdering af konsekvenserne af en nedsat pesticidanvendelse i gartneri og frugtavl

8 Alternative forebyggelses- og bekæmpelsesforanstaltninger

8.1 Beskrivelse af generelle metoder

8.1.1 Resistens

Planters muligheder for at kunne modstå en given skadevolder kan påvirkes ad forskellige veje. Styrkelse af kulturplantens modstandsdygtighed via optimering af dyrkingsbetingelser og –systemer er én måde at gøre dette på. Forebyggelse via direkte eller indirekte svækkelse af skadevolderen er en anden måde.

Fremavl af resistente afgrøder vil imidlertid være den mest logiske måde at bekæmpe skadevoldere på uden brug af pesticider. Selv delvist resistente sorter kan have en stor effekt på en skadevolders populationsudvikling eller epidemiske forløb. Forædling af resistente sorter sker normalt indenfor en enkelt planteart. En anden indgang til indbygning af resistens er at finde vilde planter, der er beslægtede med den dyrkede art og som er meget resistente overfor angreb af bestemte skadevoldere, for herefter at avle denne resistens ind i den dyrkede afgrøde. Denne fremgangsmåde er blevet anvendt overfor gulerodsfluen i England, men der er endnu ikke fremkommet gulerodssorter, der egner sig til kommerciel dyrkning. Fremgangsmåden afprøves i øjeblikket i Danmark overfor den lille kålflue.

Forædling imod øget resistens er en langsigtet og omkostningskrævende proces og en indsats som naturligt må have et kontinuerligt forløb. Især er forædlingen af resistente sorter mod epidemiske sygdomme hele tiden et kapløb med patogenets tilsvarende udviklingsforløb. Erfaringerne fra forædlingen tilsiger, at resistens hurtigt kan nedbrydes igen, afhængigt af hvor bredspektret en resistens det drejer sig om. Er resistensen kun baseret på enkeltgener, kan der forventes en relativ hurtig ’nedbrydning’ af resistensen, mens den bredere resistens baseret på flere gener har større sandsynlighed for at holde.

Resistensforædling mod skadedyr har yderligere den komplikation, at visse naturlige indholdsstoffer i planten både kan have betydning for skadedyrets forkærlighed overfor planten, og samtidigt være et betydende smags- eller aromastof for arten. Resistensforædling kan således utilsigtet føre til mindre hensigtsmæssig ændring af bl.a. plantens smags- og aromastoffer.

Forædlingen er endvidere en langvarig proces. Fra forædlingen påbegyndes og til en ny sort frigives kan der gå fra 5 til 20 år.

8.1.2 Sprøjteteknik i frilandsafgrøder

8.1.2.1 Bredsåede kulturer

I bredsåede kulturer, det vil sige kulturer, hvor det ikke er teknisk muligt at radrense eller ukrudtsbehandle med anden teknik, kan traditionel bredsprøjtningsteknologi anvendes. De muligheder, der er for reduceret anvendelse af pesticider, er de samme som er udviklet og stadig videreudvikles i de store landbrugsafgrøder. Der er dels mulighed for reduktion af den anvendte dosering såfremt behandling udføres under forhold der fremmer virkning af det anvendte middel. Mulighederne for at reducere dosis er betinget af at der:

• Vælges pesticid som er effektivt over for skadegøreren/ukrudtsplanten
• Behandles på det udviklingsstadium hvor skadegøreren/ukrudtsplanten er mest følsom for bekæmpelse
• Behandles under klimaforhold som er optimale for virkning af det pågældende pesticid
• Dosering tilpasses efter angrebsniveau
• Vælges sorter og dyrkningsteknik som begrænser skadegørerens/ukrudtsplantens udvikling (konkurrenceevne, resistens)

PC-Planteværn programmet har vist sig at være et velegnet redskab til at håndtere viden om disse sammenhænge og til at vejlede om valg af pesticid og dosering ud fra kendskab til skadegører, dennes udvikling mm. I de afgrøder og for de skadegørere som er omfattet af PC-Planteværns modeller har det vist sig at være et meget effektivt redskab til at reducere pesticidanvendelsen (Rydahl, 2000).

En anden mulighed for reduktion ved bredsprøjtning er positionsbestemt plantebeskyttelse, hvor pesticidvalg og dosering gradueres på arealet efter forekomst af skadegører. Dette koncept er ligeledes under udvikling i de store landbrugsafgrøder (Christensen, 2000) hvorfra teknikker til monitering af skadegørere samt til gennemførelse af den graduerede behandling kan overføres.Anvendelse af gradueret plantebeskyttelse har størst potentiale for afgrøder der dyrkes på store arealer, hvor sandsynligheden for varierende forekomst af skadegørere er mest sandsynlig.

Modeller til gradueret/positionsbestemt plantebeskyttelse, herunder modeller til udnyttelse af PC-planteværn er ikke udviklet i større omfang inden for produktionen af frugt, bær og frilandsgrønsager.

8.1.2.2 Rækkedyrkede kulturer

Mulighederne for at differentiere doseringen efter skadegører mm er de samme som nævnt under bredsåede kulturer. I rækkedyrkede kulturer foretages plantebeskyttelse ofte som bredsprøjtning. Ved at anvende båndsprøjtning og radrensning skønnes det, at det vil være muligt, at reducere herbicidforbruget med 50-80% på kort sigt. Dette forudsætter at de nyudviklede automatiske styringssystemer tilpasses, så de kan anvendes til styring af båndsprøjter og at båndsprøjtningsteknikken optimeres. Ved anvendelse af denne metode til ukrudtsbekæmpelse erstattes en andel af herbicidforbruget med en øget arbejds- og maskinindsats. Rentabiliteten er afhængig af om pesticidbesparelsen kan betale for den ekstra arbejds- og maskinindsats. Dette afhænger blandt andet af systemets kapacitet. En tilstrækkelig kapacitet kan opnås på to måder:

• Båndsprøjtning og radrensning i en arbejdsoperation. Båndsprøjtning og radrensning i en arbejdsgang forudsætter, at der udvikles systemer/metoder, som kan sikre at effekten ved båndsprøjtning ikke påvirkes negativt af støv fra radrensningen.
• Båndsprøjtning og radrensning i separate operationer med stor arbejdsbredde. Ved båndsprøjtning/radrensning med stor arbejdsbredde vil arbejdsbredden overstige såmaskinebredden og udvikling af sektionsopdelt styring vil være nødvendig for at kunne anvende små båndbredder.

Beregninger af Rasmussen (1995) viser at investering i udstyr til båndsprøjtning/radrensning kan være økonomisk fordelagtig ved arealstørrelser på ned til ca. 10 ha under forudsætning af kemikalieudgifter på 1000 kr./ha ved bredsprøjtning.

Båndsprøjtning skønnes ligeledes at kunne reducere anvendelsen af fungicider og insekticider i rækkedyrkede kulturer.

Båndsprøjtningsudstyr kan ret enkelt skærmes, så afdrift ved sprøjtningen reduceres meget væsentligt (Jensen & Spliid, 1998). Ud over at reducere tabet til omgivelserne har afskærmning en anden væsentlig funktion. I de tilfælde hvor sprøjtning foretages op ad en nabokultur, der er tæt på høsttidspunktet er det vigtigt at undgå selv minimale tab til nabokulturen, der kan medføre restindhold på denne. Det er ikke dokumenteret, om afskærmningen af båndsprøjtningsudstyr har indflydelse på effekten af de anvendte midler.

Dysevalget har også stor betydning for afdriften ved såvel bred- som båndsprøjtning. Ved anvendelse af groftforstøvende luftinjektionsdyser reduceres afdriften i forhold til traditionelle fladsprededyser med ca. 90%. En så stor reduktion er i samme størrelsesorden, som det der opnås ved afskærmning af traditionelle fladsprededyser. Hvor afskærmning ikke forventes at have negativ effekt på den biologiske effekt af de udsprøjtede midler, er der konstateret en meget markant effektnedgang når luftinjektionsdyserne anvendes til visse krævende sprøjtninger i landbrugsafgrøder (Jensen, 1999). Luftinjektionsdyser bør derfor afprøves effektmæssigt til nogle repræsentative planteværnsopgaver i frilandsgrønsager før de anbefales anvendt.

I træ- og buskfrugt anvendes der til ukrudtsbekæmpelse en sidemonteret bomsprøjte, der typisk kun sprøjter i træ/buskrækken.

Ved bekæmpelse af sygdomme og skadedyr, samt ved vækstregulering i træ-og buskfrugtkulturer, anvendes der derimod en fundamentalt anderledes sprøjteteknik på grund af kulturernes vertikale udbredelse samt behovet for at få afsat sprøjtevæsken i hele plantemassen. Disse behandlinger udføres derfor typisk med sprøjter, der anvender det såkaldte tågesprøjteprincip.

Tågesprøjter findes i flere udformninger. Det generelle funktionsprincip for tågesprøjter er at væsken forstøves til dråbeform i dyser og derefter transporteres dråberne til deres mål med en luftstrøm. Luftstrømmen skal være så kraftig at den fortrænger luften fra sprøjten og frem til kulturen. Ved tågesprøjtning vil dråberne typisk blive udsprøjtet vandret eller opad for at dække kulturen i hele højden og afstanden dråberne skal transporteres før de når målet er relativt stor. Tågesprøjtning er derfor langt mere udsat for afdrift end almindelig marksprøjtning. De standard værdier for afdrift der anvendes når der skal fastsættes afstandkrav til vandmiljøer ved pesticidgodkendelser er således 10-20 gange større ved tågesprøjtning end ved almindelig marksprøjtning med bomsprøjter.

Ved konventionel tågesprøjtning af frugtplantager nedsætter et veletableret læhegn afdriften til naboarealerne med mere end 70%, når gennemsnittet gennem vækstsæsonen beregnes. Tunnelsprøjter kan i gennemsnit nedsætte det samlede tab med 25-30%, men kan ikke anvendes i alle frugtafgrøder. Sensorteknikken nedsætter afdriftstabet med i gennemsnit 20-30% og kan sandsynligvis anvendes i alle frugtafgrøder. Teknikken er endnu under udvikling. Januar 2001 var der endnu ikke solgt nogle sprøjter. De har kun været anvendt forsøgsmæssigt. I forsøgene har sprøjtning med elektrostatisk sprøjtevæske til frugttræer endnu ikke opnået så gode resultater.

I en del europæiske lande eksisterer der i dag mulighed for at få testet sin tågesprøjte’s funktionsevne. Disse tests er baseret på officielle retningslinier, der indeholder en række specifikke krav, som den enkelte tågesprøjte skal opfylde og derved også forøge miljøsikkerheden. Testen er også en hjælp for frugtavleren til at få sin sprøjte indstillet korrekt, så der opnås den bedste effekt af behandlingen med mindst mulige negative følger både for miljøet og sprøjteføreren.

I tabel 7.1 er angivet en oversigt over metoder til nedsættelse af afdrift til omgivelserne.

Tabel 7.1
Oversigt over metoder til nedsættelse af afdrift til omgivelserne.

8.1.3 Beslutningsstøttesystemer

Der foreligger en anselig mængde viden indenfor plantebeskyttelse, kulturteknik og sortsvalg, som kan anvendes til udvikling af bl.a. integreret produktion. På området sortsvalg og generel kultur- og dyrkningsteknik er sådan viden også aktuel for økologiske dyrkere. Men denne viden findes spredt i artikler og/eller opslagsbøger, og det er derfor svært for avlere og konsulenter at skaffe sig et samlet overblik. Samtidig er der et stort behov for at få adgang til klimabaserede prognose- og varslingsmodeller for sygdomme og skadedyr.

April 2001 blev der afsluttet et projekt, som har samlet alle ovenfor nævnte oplysninger og modeller vedr. jordbær, gulerødder og blomkål i et internetbaseret informationssystem. Formålet med informationssystemet er at gøre det nemt for avlerne og rådgiverne at finde de relevante oplysninger på et sted. Disse oplysninger omfatter dyrkningsvejledninger, oplysninger om skadevoldere og deres bekæmpelse, herunder information om alle de pesticider, der kan anvendes i kulturerne samt sortsoplysninger. Oplysningerne er samlet enten i databaser eller som tekstdokumenter og derefter gjort tilgængelige på Internettet under Pl@nteInfo, som allerede var etableret af Danmarks JordbrugsForskning (DJF) og Landbrugets Rådgivningscenter (LR). Informationssystemet vedrørende frugt og grønsager består af følgende elementer:

• Dyrkningsvejledninger.
• Planteværn.
• Sortsoplysninger.
• Afgrødemodeller.

Dyrkningsvejledninger for de enkelte afgrøder udgør hovedindgangen til yderligere informationssøgning. Dyrkningsvejledningerne indeholder emner vedrørende hele produktionsforløbet, og på den måde sikres det, at der er mulighed for at bygge et informationssystem op for alle de emner, der er relevante for produktionen og rådgivningen.

Dyrkningsvejledningerne, der revideres én gang årligt, er opbygget som ren tekst, mens billeder og tekst vedrørende sygdomme og skadedyr bliver genereret i en database. Det giver mulighed for at indarbejde links for skadevoldere, der kan optræde i flere forskellige afgrøder.

Dyrkningsvejledninger og billeder/tekst over sygdomme og skadedyr udarbejdes og redigeres af Landbrugets Rådgivningscenter i samarbejde med Frugt og Grønt Rådgivningens konsulenter.

I dyrkningsvejledningerne er der i teksten indarbejdet links til steder, hvor der er mulighed for at finde yderligere uddybning af emnet. Det gælder f.eks. links til Dansk I.P., hvor avlere og konsulenter kan finde gældende regler for den integrerede produktion, en liste over plantebeskyttelsesmidler, som må anvendes i Dansk I.P. med mere. I dyrkningsvejledningernes afsnit om gødskning er der link til Plantedirektoratets vejledning i gødningsplanlægning, og i afsnittet om vanding er der mulighed for at gå direkte videre til de Pl@nteInfo sider, som omhandler vanding. Her er der mulighed for at føre vandingsregnskab for afgrøderne.

I dyrkningsvejledningerne og under oplysningerne om skadedyr og sygdomme findes der link til en omfattende database, der indeholder oplysninger om de pesticider, der er godkendt til anvendelse i de tre kulturer. Her findes relevante oplysninger om de enkelte pesticider - herunder behandlingsfrister og godkendte doseringer. Pesticiddatabasen omfatter både fungicider, insekticider og herbicider.

Erhvervet har siden 1982 samarbejdet med DJF i Årslev om at få afprøvet sorter af frilandsgrønsager. Blomkål og gulerod er vigtige afgrøder, og de afprøves derfor meget tit. Resultaterne herfra har hidtil været bragt i form af artikler og rapporter, hvilket gør det svært at skaffe overblik, når der skal vælges en sort. Derfor er data fra sortsafprøvningerne indarbejdet i informationssystemet, så det er nemt at skaffe sig et overblik over sorternes egenskaber. Sortsoplysningerne vil fremover blive opdateret på Internettet, således at det fortsat bliver nemt og overskueligt at se, hvilke sorter der klarer sig bedst under danske forhold.

Som eksempel på afgrødemodeller til beskrivelse af sammenhængen mellem et skadedyrs populationsudvikling og klimatiske faktorer er valgt modellen ’Kritisk høstdato’ for gulerod. Modellen er designet til at hjælpe avlerne med at beslutte, hvornår de bør høste deres gulerødder, hvis skader af gulerodsfluenslarver skal undgås. For at Kritisk Høstdato modellen kan foretage beregninger, kræves det, at avleren opretter sine gulerodsmarker på en Internetside, hvor det også skal oplyses indenfor hvilket postnummer, markerne er beliggende. Med disse oplysninger er det muligt at hente relevante temperaturdata fra Danmarks Meteorologiske Instituts 10x10 km grid vejrdata.

8.1.4 Planteekstrakter og ikke syntetiske naturstoffer

Effekten af planteekstrakter og andre naturstoffer til bekæmpelse af skadevoldere på planter har været kendt og anvendt længe, for flere stoffers vedkommende i århundreder. Men siden fremkomsten af syntetiserede kemiske midler er udvikling og anvendelse stort set ophørt i den vestlige verden.

De senere års stigende interesse for økologisk dyrkning har givet fornyet interesse for disse stoffer. Selvom flere af dem er på EU-listen over hjælpestoffer, der er tilladt i økologisk dyrkning, er det i Danmark en betingelse, at de er godkendt af Miljøstyrelsen efter dansk lovgivning, og det er kun få af stofferne.

Der kendes en lang række stoffer, der udviser en eller anden form for regulerende egenskaber på insekter, svampe og i visse tilfælde også ukrudt.

Følgende stoffer er de hyppigt nævnte og de fleste kan, i forskellige lande, købes som handelspræparater eller som råvare til hjemmeproduktion af selve bekæmpelsesmidlet. De mest udbredte er pyrethrum, nikotin, derrisrod (rotenon), neem, kvassia, Reuneutria sachalinensis (Milsana), hvidløgsekstrakt, mineralolier, vegetabilske olier, æteriske olier, algeudtræk, svovl, kobber, natriumbicarbonat, gelatine, natriumsilikat og kaliumpermangenat.

I Danmark er der i dag følgende midler baseret på planteekstrakter eller naturstoffer godkendt og markedsført: Forsæbede vegetabilske olier, paraffinolie, gelatine og svovl.

Mange af stofferne er bredtvirkende overfor insekter, og er ofte giftige overfor vandlevende organismer, men med relativ lille giftighed overfor varmblodede dyr. Visse stoffer som f.eks. nikotin er dog meget giftigt også for højerestående dyr. De fleste af stofferne nedbrydes meget hurtigt i miljøet, hvorfor effekten er kortvarig. Dette er, set udfra et bekæmpelsesmæssigt synspunkt, uheldigt og kræver hyppige behandlinger. Modsat er det, udfra et miljømæssigt synspunkt, en positiv egenskab.

Der findes meget lidt videnskabeligt dokumentationsmateriale vedrørende effektiviteten under markforhold af planteekstrakter og ikke-syntetiserede stoffer.

8.2 Beskrivelse af metoder indenfor de 4 erhvervsgrene

8.2.1 Frilandsgrønsager

8.2.1.1 Forebyggelse generelt

Som udgangspunkt for strategier til at imødegå angreb af betydende skadevoldere i produktionen af frilandsgrønsager findes en række mulige forebyggende foranstaltninger af driftsmæssig eller kulturteknisk art. Generelt vil det være en fordel at benytte integrerede strategier med indsats i form af både forebyggelse og bekæmpelse, idet en enkelt foranstaltning sjældent alene er i stand til at hindre forekomst og angreb af en given skadevolder.

Bestræbelserne bør gå på at vælge strategier, der i den enkelte afgrøde eller driftsform styrker planternes vækstkraft og modstandsdygtighed over for udefra kommende påvirkninger, og at opretholde en rimelig balance mellem de skadevoldende og de nyttegørende organismer i jorden.

Ved planlægning af sædskifte veksles mellem strategier for ’udsultning’ af patogenet eller strategier for antagonistiske virkninger over for skadevolderen. Et veltilpasset sædskifte med veksling mellem afgrøder, der ikke er nært beslægtede, vil modvirke og begrænse forekomsten af jordbårne patogener og skadedyr. Afhængig af om skadevolderen er monofag eller oligofag og af patogenets persistens vil 6-10 års værtplantefri dyrkning i sædskiftet normalt være tilstrækkeligt til at undgå angreb. ’Skjulte værtplanter’ i form af f.eks. ukrudtsplanter kan imidlertid være med til at vedligeholde den skadevoldende organisme i sædskiftet. Et varieret sædskifte med veksling mellem f.eks. rækkeafgrøder og bredsåede afgrødetyper vil indirekte være med til at mindske specifikke ukrudtsproblemer.

Sædskiftet kan i en vis udstrækning indrettes efter at visse plantearter har en gavnlig effekt på skadevoldere i form af antagonistisk virkning. Ved at manipulere med jordbundens naturlige indhold af mikroorganismer ved dyrkning af og nedmuldning af efterafgrøder eller anden tilførsel af organisk materiale, kan der aktivt induceres hæmning af visse jordbårne sygdomme. Stærke angreb af rodpatogener kan dog ikke alene bekæmpes ved dyrkning af efterafgrøder/tilførsel af organisk materiale. Strategi med øget organisk materiale i sædskiftet vil være en af flere, der kan virke forebyggende i sædskifter med lavt smittetryk af rodpatogener.

Udover en tidsmæssig afstand af samme afgrøde i sædskiftet vil det over for visse skadedyr også være hensigtsmæssigt med stor geografisk afstand til tidligere års dyrkning af samme afgrøde (’rumligt sædskifte’). Herved bidrages til at reducere skadedyrstrykket af kun lidt mobile skadedyr.

Et alsidigt sammensat og tidsmæssigt vel tilrettelagt sædskifte vurderes samlet til at have et vist yderligere potentiale i grønsagsdyrkningen til forebyggelse imod skadevolderproblemer i form af ukrudt, sygdomme og skadedyr. Bevaringen af dyrkningsjordens frugtbarhed via sædskiftet er lige så meget et spørgsmål om at forebygge opformeringen af jordbårne sygdomme som at sikre næringsstofbalancer.

Andre potentielle muligheder til forebyggelse af skadevolderproblemer er tilførsel af kalk til optimering af jordbundens reaktion, dræning af vandlidende marker og anden jordforbedring som læplantning på arealer udsatte for jordfygning eller grubning af komprimerede jorder som et middel til forbedret rodudvikling. Vindbrydende læhegn kan imidlertid have både negativ virkning (i form af større angreb tæt ved hegn) og yderligere positiv virkning (levested for nyttedyr).

8.2.1.2 Alternative metoder ved forebyggelse og bekæmpelse af ukrudt

De fleste grønsagsafgrøder på friland dyrkes som rækkeafgrøder med mulighed for kørsel i og behandling af afgrøden i kulturforløbet. Der anvendes derfor allerede i dag mekanisk renholdelse i en lang række afgrøder.

I udplantede afgrøder med stor konkurrenceevne over for ukrudt vurderes det, at der med den eksisterende rækkerensningsteknik og supplerende mekaniske rensemetoder, der er under afprøvning og udvikling, findes et relativt bredt mønster af alternativer til pesticidanvendelsen i afgrøder som kål, salat og porre. Det gælder metoder som falsk såbed, radrensning og strigling. Der vil dog i de fleste tilfælde være behov for håndlugning ved 100 % anvendelse af ikke-kemisk renholdelse.

I arter med mindre konkurrenceevne som de såede afgrøder af løg, porre og gulerod findes også en række alternative metoder, som kan anvendes direkte eller kun kræver en sidste implementering og tilpasning. Det drejer sig om metoder som flammebehandling og børsterensning kombineret med de tidligere omtalte falsk såbed og radrensning. Effekten over for ukrudtet er dog mindre end for de udplantede afgrøder, og der vil i alle tilfælde være behov for supplerende håndlugning ved 100 % ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse. Der kan være tale om en betydelig arbejdsindsats i timers lugearbejde, hvilket bevirker periodisk ekstra arbejdskraftbehov, som kan være vanskeligt at imødekomme i de aktuelle situationer.

Derudover er der flere alternative metoder under udvikling, som vurderes at have potentielle muligheder på sigt. Det 2-årige dyrkningssystem indebærer et fikseret sædskifte med f.eks. en kornafgrøde forud for grønsagsafgrøden, og hvor der i kornafgrøden ved mekaniske rensninger tilsigtes en stærk nedsættelse af spiredygtige ukrudtsfrø i ’faste bånd i marken’. I andet år af dyrkningssystemet dyrkes grønsager i båndet med reduceret mængde ukrudtsfrø. Der udestår dog stadig udvikling af teknik og dyrkningssystem for grønsagerne i andet år af dyrkningssystemet.

Varmebehandling af jord i rækken umiddelbart forud for såning vurderes også at kunne have et potentiale til ukrudtsbekæmpelse i såede grønsagsafgrøder med lille konkurrenceevne. Der udestår dog også her en færdigudvikling af teknik og metode samt implementering til praksis.

På længere sigt forventes mekaniske lugeelementer koblet til højteknologisk sensor- eller visionsteknologi til selektiv detektering af henholdsvis kultur- og ukrudtsplante at have potentiale i tidligt udplantede grønsager med veldefinerede og præcise planteafstande.

Kulturtekniske foranstaltninger har ligeledes et vist potentiale til forebyggelse af eller bekæmpelse /udelukkelse af ukrudtsproblemer i afgrøden. Sædskifte med kombination mellem afgrøder med stor og mindre konkurrenceevne over for ukrudt kan være med til at mindske specifikke og ensidige ukrudtsproblemer. Tilsvarende kan afgrødemanipulation i form af ændret strategi med plantetæthed og/eller skifte fra udsåning til udplantning være med til at styrke afgrødens konkurrenceevne over for ukrudt og på den måde begrænse behovet for anden ukrudtsbekæmpelse.

Dækning af dyrkningsjorden helt eller i bånd med syntetiske eller naturlige materialer vurderes at have visse potentielle muligheder i en række afgrøder. Metoden kan dog være dyr og mangler udvikling af teknik og metode til rationel anvendelse i grønsager.

Integrerede systemer til ukrudtsbekæmpelse kan generelt være med til at reducere anvendelsen af herbicider i grønsagsproduktionen. Sprøjtning i smalle bånd kun dækkende rækken med afgrøde kan kombineres med såning af grønsagsafgrøden eller radrensning af den fremspirede eller udplantede afgrøde. Båndsprøjtning har høj effektivitet i det sprøjtede areal, men kræver kombination med anden rækkerensning; der kan spares 50-80 % af pesticidmængden, men kræver til gengæld specielt sprøjteudstyr.

Tabel 7.2.
Relevante strategier for mekanisk ukrudtsbekæmpelse i udplantede frilandsgrønsager med angivelse af deres effekter på ukrudt i rækken, afgrøde og efterfølgende lugebehov samt kildeangivelse.

1)  Falsk såbed før plantning + strigling efter plantning samt supplerende radrensning mellem rækkerne
2)  Falsk såbed før plantning + radrensning med skrabepinde efter plantning + radrensning med hypning ind i rækken
3)  Falsk såbed før plantning + radrensning med hypning ind i rækken efter plantning
** Skal betragtes som et egentligt tab

Tabel 7.3.
Relevante strategier for ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse i såede frilandsgrønsager med angivelse af deres effekter på ukrudt i rækken, afgrøde og lugebehov samt kildeangivelse.

Kultur	Strategi	Ukrudtseffekt (%)	Evt. skade på afgrøden (%)**	Efterfølgende lugebehov (t/ha)
Løg	1) 2) 6)	65-75 70-90 60-90	Ingen påvist* Ingen påvist* **	70-100 50-100 70-100
Porre	3) 4) 6)	80-85 85-90 60-90	Ingen påvist* Ingen påvist* **	50-70 3 0-50 70-100
Gulerødder	5) 6)	60-70 60-90	Ingen påvist* **	70-150 70-150
Kål	Evt. 6) ellers anbefales at plante kål	60-90	- **	20-50

1)  Flammebehandling før fremspiring + radrensning tæt på rækken + afsluttende radrensning med let hypning
2)  Flammebehandling før fremspiring + vertikal børsterensning + afsluttende radrensning med let hypning
3)  Falsk såbed før såning + flammebehandling før fremspiring + radrensning tæt på rækken + afsluttende radrensning med hypning ind i rækken
4)  Falsk såbed før såning + flammebehandling før fremspiring + vertikal børsterensning + afsluttende radrensning med hypning ind i rækken
5)  Falsk såbed + flammebehandling før fremspiring + radrensning tæt på rækken
6)  Toårigt dyrkningssystem, som er baseret på en kraftig nedsættelse af mængden af spiredygtige ukrudtsfrø i udlagte bånd i forfrugten (år 1) til en rækkeafgrøde (år 2). Gennem kultivering af båndene (år 1), forhindring af ukrudtsfrøkast (år 1) og undladelse af pløjning mellem år 1 og 2 kan der opnås en kraftig reduktion i mængden af i-rækken ukrudt i år 2. Systemet er nærmere beskrevet i Melander & Rasmussen (2000)
**Pløjefri dyrkning af flere grønsagsarter kan lade sig gøre uden udbyttetab, forudsat at al traktorkørsel holdes uden for dyrkningsområdet (bedene).

Generel optimering af doser, midler, sprøjteteknik og tidspunkter for behandling kan også være med til at reducere pesticidforbruget, men kræver opdateret og tilgængelig viden om emnerne, f.eks. i form af et PC-planteværn/Beslutningsstøtte.

I tabel 7.2 og 7.3 er angivet forslag til forskellige strategier til mekanisk ukrudtsbekæmpelse i udplantede og såede frilandsgrønsager. Der er anført de strategier, som med det nuværende videngrundlag skønnes at være mest relevante for implementering i praksis indenfor en 5 års periode.

I tabel 7.4 er angivet øvrige metoder til nedsættelse af pesticidanvendelsen, der kan bringes i anvendelse indenfor de nærmeste 5 år. En økonomisk vurdering af udvalgte strategier vil blive givet i kapitel 8.

Tabel 7.4.
Metoder til nedsættelse af herbicidanvendelsen.

8.2.1.3 Alternative metoder ved forebyggelse og bekæmpelse af plantesygdomme

Selvom mange forsøg med biologisk bekæmpelse af både rod- og bladpatogene svampe i forskellige forskergrupper verden over har givet lovende resultater, er der endnu kun få eksempler på at denne metode også virker under markforhold. Metoderne baseret på brug af specifikke antagonister er i første omgang rettet mod lukkede systemer som væksthuse.

Der er endnu ingen biologiske midler til rådighed til bekæmpelse af sygdomme i frilandsgrønsager, hvilket sammen med den manglende dokumentation af effekten under markforhold, udgør den væsentligste forhindring for deres anvendelse. Der forhandles dog adskillige produkter i udlandet, hvorfor der forventeligt også med tiden vil være mikrobiologiske midler til rådighed for danske producenter af frilandsgrønsager. Det må dog betegnes som tvivlsomt, om brug af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod sygdomme i frilandsgrønsager vil kunne erstatte kemisk bekæmpelse; biologisk bekæmpelse skal mere ses som en faktor i en flerstrenget strategi til forebyggelse eller bekæmpelse af sygdomme indenfor havebrug generelt.

Udvikling og markedsføring af biologiske midler begrænses endnu af en vis usikkerhed om krav til godkendelse, metodik i afprøvningen, restkoncentrationer i produkterne og evt. produktion af toksiner som en del af godkendelsesproceduren. Det skal også nævnes, at de fleste typer af mikrobiologiske midler vanskeligt kan patenteres.

Jordbårne sygdomme i frilandsgrønsager kan primært forebygges eller bekæmpes ved sædskifte eller andre dyrkningsmæssige foranstaltninger, idet der ikke findes godkendte kemiske bekæmpelsesmidler. Der er imidlertid kun begrænset dokumentation på sædskiftets eller de dyrkningsmæssige foranstaltningers indvirkning på forekomst og udvikling af epidemiske bladsygdomme.

Det er påvist, at angreb af løgskimmel udvikler sig kraftigere ved store plantetætheder end ved mere åben plantebestand. I landbrugsplanter er det erfaringen, at stærkt kvælstofgødede planter er mere følsomme for angreb af svampesygdomme, end planter der er mere moderat gødede. Om det samme gælder generelt for grønsager er ikke dokumenteret. Der er imidlertid også eksempler på at grønsagsafgrøder, der er underforsynede med gødning, udvikler mere sygdom end afgrøder der er velforsynede med gødning; det gælder f.eks. for lagersygdommen løghalsråd i spiseløg.

En række prognosevarsling modeller udbydes i udlandet i bestræbelserne på at mindske brugen af pesticider og blive mere målrettet i bekæmpelsesstrategierne. Ud fra den gennemgåede viden på området vurderes metoderne generelt at fungere med omkring 85 % sikkerhed i varslingen, ligesom det skønnes at varslingssystemer kan reducere pesticidforbruget i den enkelte afgrøde op til 30-50 %. I gennemgangen af de udbudte modeller er der ikke fundet dokumentation for i hvilket omfang metoderne er udbredt og anvendes i praksis.

Der anvendes imidlertid endnu ikke systematisk modeller for prognose/varsling i dansk grønsagsproduktion. Der har af flere gange været søgt implementeret og afprøvet systemer for løg- og salatskimmel, men bl.a. på grund af manglende mulighed for at justere og tilpasse de udviklede modeller til danske forhold, er der ikke sket nogen udbredelse. Det vurderes, at flere udenlandske systemer til varsling mod svampesygdomme kan introduceres til afprøvning i løbet af relativt kort tid (1-2 år). Andre systemer vil kræve længere tid. Implementering til danske forhold af prognosevarslingsmodeller vil i alle tilfælde kræve afprøvning og tilpasning, blandt andet fordi modellerne er udviklet under og konstrueret for andre klimazoner. Prognosevarsling systemer har deres primære værdi, når der findes relevante bekæmpelsesmidler til rådighed.

Der findes meget lidt videnskabeligt dokumentationsmateriale vedrørende effektiviteten af planteekstrakter og ikke-syntetiserede stoffer under markforhold. Erfaringsgrundlaget med disse stoffer hidrører oftest fra praktiske afprøvninger. Hvis planteekstrakter og ikke-syntetiserede naturstoffer skal anvendes til bekæmpelsesformål, er anvendelsen underlagt samme krav som kemiske bekæmpelsesmidler. Det vil sige, at de skal godkendes af Miljøstyrelsen inden markedsføring, og der kræves principielt samme dokumentation som for kemiske midler.

Det vurderes, at erfaringsgrundlaget med disse stoffer under danske forhold er for lille til, at der kan siges noget kvantitativt om potentialet. Klarlæggelse af dette vil kræve, at der udføres undersøgelser af effektivitet og anvendelsesteknik under kontrollerede forhold.

Anvendelse af resistente sorter kan være med til at mindske behovet for pesticidbehandlinger. Der er i den løbende afprøvning af sorter fundet nogen forskel på modtageligheden af svampesygdomme, men ingen handelssorter af grønsager er totalt resistente over for en given skadevolder. Og en evt. resistens nedbrydes erfaringsmæssigt hurtigt, såfremt den baseres på enkeltgen resistens. Men der findes i stigende grad sorter, hvor den mindre modtagelighed skyldes en bredere resistens koblet til flere gener. Ligesom der i eksisterende forskningsprojekter arbejdes med at indkrydse resistens mod diverse skadevoldere.

Oversigt over strategier for anvendelse af alternative metoder kan ses i tabel 7.5.

Tabel 7.5.
Oversigt over alternative metoder til bekæmpelse af sygdomme i frilandsgrønsager.

* Primært under kontrollerede forhold; kun få undersøgelser under markforhold og kun i en enkelt afgrøde.

8.2.1.4 Alternative metoder ved forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr

Ved dyrkning af væksthusgrønsager anvendes i dag i udstrakt grad biologisk bekæmpelse af betydende skadedyr, idet der findes en række masseproducerede naturlige fjender til skadedyrene, og disse kan udsættes efter behov i det enkelte væksthus.

Anderledes ser det ud for frilandsgrønsager, hvor kun et meget begrænset areal behandles med biologiske midler. Enkelte avlere forsøger sig med midler baseret på viruspræparater eller bakterier.

En række nye metoder som f.eks. entomopatogene svampe er under udvikling til biologisk bekæmpelse af biller, bladlus m.m., men er ikke klar til umiddelbar anvendelse. Den biologiske effekt af metoderne på de forskellige skadedyr og deres naturlige fjender er ikke fuldt afklarede, således at metoderne ikke kan anvendes på en optimal måde. Dokumentationen for metodernes effekt er i andre tilfælde utilstrækkelig.

Der findes en række mulige dyrkningsmæssige foranstaltninger i form af sædskifte, dyrkningsstrategi eller dyrkningsteknik dokumenteret både i litteratur og i praktiske erfaringer, som kan benyttes som alternativer til kemisk bekæmpelse. En del af metoderne benyttes allerede i praksis (f.eks. vanding mod knoporme og sædskifte mod jordboende nematoder), mens andre metoder fortsat er under udvikling og/eller mangler dokumentation for sikkerhed i effekt over for skadevolderen. En bredere anvendelse af og optimering af sædskifteeffekter begrænses formentlig som alternativ metode af driftsform, afgrødevalg og afsætningsforhold.

Netdækning mod flyvende skadedyr vurderes at have et vist potentiale i højværdiafgrøder af grønsager. Dækning med både fiberdug og insektnet kan holde insekter ude i kål- og gulerodsafgrøder, forudsat der anvendes optimal og omhyggelig dækningsteknik i insekternes flyvetid. Netdækning er dog ikke uden problemer, idet der er en række følgevirkninger ved at dække planter og dyrkningsareal igennem længere tid. Påvirkningerne kan både være direkte i grønsagsafgrøden og som følgevirkninger på ukrudtsvækst, mikroklima, sygdomsangreb m.m. Andre barrierer mod større anvendelse af netdækning er større arbejdsindsats ved dækning/afdækning og større omkostninger generelt. Igangværende forskning med netdækning søger at løse nogle af ovennævnte problemer og barrierer for anvendelsen i praksis.

Modeller, der beskriver sammenhængen mellem skadedyrets populationsudvikling og klimatiske faktorer (skadedyrsmodeller) eller modeller, der beskriver sammenhængen mellem skadedyrets udvikling, plantens udvikling og klimatiske faktorer (skadedyr-afgrødemodeller), kan være meget effektive værktøjer for alle typer af beslutninger vedrørende dyrkningen. Skadedyr-afgrødemodeller er meget komplekse og kræver ofte differentierede målinger af forskellige klimatiske parametre, hvilket kan være en begrænsende faktor for den praktiske anvendelse. Simplere modeller er sædvanligvis baseret på sammenhængen mellem insektudvikling og temperaturenheder som graddage. Tre sådanne temperaturbaserede modeller er i øjeblikket til rådighed for grønsagsavlere i Danmark; en beskriver den lille kålflues flyveaktivitet, en anden beskriver udviklingen af knoporme og en tredje beregner det kritiske høsttidspunkt for gulerødder i relation til skader af gulerodsfluen. En mere kompleks model, der simulerer udviklingen af den lille kålflues populationer i blomkål, er udviklet, men kræver yderligere input, før den kan anvendes.

De erfaringer, der er gjort under opbygningen af modellen for den lille kålflue, kunne med fordel anvendes til udvikling af lignende modeller for gulerodsfluen. På lignende vis som for modellen for kritisk høst af gulerødder kunne data fra gule limpladefangster anvendes til udvikling af en temperaturbaseret model for gulerodsfluens flyveaktivitet. En model for krusesygegalmyg i blomkål, som anvendes i Holland, kunne muligvis tilpasses til danske forhold indenfor kort tid. På samme måde kunne andre eksisterende modeller undersøges for deres anvendelighed under danske forhold.

Kun inden for ganske få grønsagsarter findes der eksempler på resistens over for skadedyr, og almindeligvis kun over for et enkelt skadedyr. Multiresistens mod flere skadevoldere som både sygdomme og skadedyr er ikke beskrevet eller dokumenteret. En given resistens eller mindre modtagelighed over for f.eks. bladlus er ikke nogen sikkerhed for sortens anvendelse i større omfang, såfremt sorten f.eks. er meget modtagelig over for en betydende svampesygdom.

For at sorter med mindre modtagelighed kan få nogen udbredelse i dyrkningen skal sorterne nødvendigvis opfylde krav til produktkvalitet og dyrkningssikkerhed. Hovedsorter i dyrkningen inden for den enkelte art er ofte kendetegnet ved stor robusthed over for forskellige dyrkningspåvirkninger (klima, jordbund, skadevoldere m.m.), og har dermed alt andet lige et mindre behov for bekæmpelse.

Oversigt over strategier for anvendelse af alternative metoder og deres effekt kan ses i tabel 7.6.

8.2.1.5 Miljøkonsekvenser af alternative metoder

Det mest realistiske bud på at reducere eller udfase herbicidanvendelsen er ofte en øget anvendelsen af mekanisk eller termisk ukrudtsbekæmpelse. Den miljømæssige fordel herved er at risikoen for nedsivning og afstrømning af herbicider reduceres eller forsvinder. Øget mekanisk bekæmpelse forventes at medføre et øget energiforbrug, men der er i nærværende rapport ikke

foretaget detaljerede beregninger af energiforbrug og CO ² emission. Der findes ikke gode redskaber til at sammenligne risikoen for eksempelvis grundvandsforurening med CO²-emission. Endvidere vil mekanisk ukrudtsbekæmpelse efter høst øge risikoen for udvaskning af det kvælstof, der frigøres i den periode marken er uden plantevækst.

De effekter på flora og fauna der er omtalt som konsekvens af renholdelse med herbicider gælder også ved mekanisk renholdelse, hvis den er lige så effektiv. Det er den dog sjældent. Harvning og strigling kan endvidere påvirke faunaen direkte fx. ved beskadigelse af store leddyr, lærkereder mv. Mere trafik i marken øger risikoen for trykskader i jorden. Jordbehandlingen kan øge risikoen for nedsivning og afstrømning af næringssalte pga. overfladejordens beskaffenhed.

Der er ikke fundet undersøgelser af flammebehandlings direkte effekt på faunaen, men det vides at afbrænding kun kortvarigt påvirker leddyrsfauna. Det må dog forventes, at insekter på ukrudtet udryddes med mindre de flyver bort.

8.2.2 Frugt og bær

8.2.2.1 Generelle dyrkningsstrategier og teknikker til forebyggelse af angreb af skadevoldere

Når der etableres flerårige plantninger er det første skridt til at forebygge angreb af sygdomme og skadedyr at bruge sundt plantemateriale. Hvis der startes med inficeret plantemateriale, vil dette oftest skabe yderligere problemer i hele kultur forløbet.

Der findes forskellige muligheder for at reducere angreb af svampesygdomme. Svampesygdomme kan dog ikke bekæmpes ved dyrkningstekniske foranstaltninger, men niveauet af sygdommene kan nedsættes, specielt i starten af sæsonen. Hvis der er optimale klimatiske forhold for en aktuel sygdom, kan den udvikle sig kraftigt i løbet af sæsonen.

Skurv overvintrer i nedfaldet løv fra året før, derfor er omsætning eller fjernelse af gamle blade vigtigt.

Desuden vil en beskæring og formning af træerne således, at de bliver små og åbne, nedsætte risikoen for skurvsmitte. Skurven overvintrer også på grenene. For at forhindre dette er det vigtigt, at træerne ikke vokser til langt hen på efteråret. Hvis væksten fortsætter efter, at man er holdt op med at bekæmpe sygdommen, kan sene skurvangreb etablere sig i nyt urteagtigt ved. Skurven angriber ikke gamle blade eller ved.

Forskning har også vist, at en stor tilførsel af mineralsk gødning forøger angrebet af æbleskurv og æblemeldug. I et økologisk forsøg med dækafgrøder skete nedbrydningen af skurvresistensen i de oprindelige skurvresistente sorter tidligere og var mere intens i træer dyrket i den dækafgrøde, som gav den største tilførsel af kvælstof til træerne. Dette var tilfældet selv da indholdet af totalkvælstof i bladende i begge behandlinger var inden for optimalniveauet for æble produktion. Det skal dog nævnes, at gødskning er nødvendig for at opnå en tilfredsstillende blomsterknopdannelse og dermed et rimeligt højt udbytte.

I løbet af de sidste 50 år har æble- og pæreplantagerne ændret sig fra at bestå af store krontræer plantet på stor afstand til tæt plantede små træer.

Tætplantninger er mere produktive per areal og frugterne har en bedre kvalitet på grund af en bedre lysfordeling i de små træer.

Tætplantningssystemer har fordele for produktion uden brug af så mange hjælpestoffer. De mindre træer er ikke så tætte i løvet og tørrer derved hurtigere op efter regn og derved reduceres risikoen for skurvangreb. Svage grundstammer producerer mindre tilvækst og nogle grundstammer (men ikke alle) har en tendens til at afslutte skudtilvæksten tidligere. Mængden og varigheden af skudtilvæksten er vigtig med hensyn til følsomhed over for æbleskurv infektioner.

Lagerråd herunder Gloeosporium er et tiltagende problem i reducerede sprøjtestrategier, hvor skurv hovedsagelig bekæmpes i begyndelsen af sæsonen eller slet ikke. I forsøg har det vist, at en sommerbeskæring kontra en almindelig vinterbeskæring af sorten ‘Aroma‘ reducerede angrebet af gloeosporium med henholdsvis 75 % i 1992 og 35 % i 1993 i træer, der ikke var behandlet med fungicider mod lagersygdomme.

Opvarmning af frugter efter høst, men før frugten anbringes på kølelager, kan føre til en mindre frasortering på grund af mindre angreb af lagerrådsvampe. Opvarmningen stimulerer voksdannelse og forhindre angreb af lagersvampe. Opvarmningen stimulerer enzymer, som øger modstandskraften mod svampeangreb og øger fastheden af frugterne. Opvarmning af frugten af æblesorten ’Aroma’ formindskede angreb af lagersygomme med mindst 20 procent og op til 50 procent.

For at reducere angreb af skadedyr i frugtplantager, anbefales det at opsætte redekasser til småfugle, specielt forskellige arter af mejser. Disse mejser skal bruge mange insekter til føde til dem selv og deres yngel. Opsætning af redekasser har været brugt i IP æbler og pærer siden ca. 1990.

Desuden kan der plantes eller sås nektar- og pollenproducerende planter, som tiltrækker nyttedyr. Disse nyttedyr kan så hjælpe med at holde skadedyr nede.

Den vigtigste forebyggende enkeltfaktorer i jordbær for en række skadegørere er et godt sædskifte. Det gælder forebyggelse af bl.a. rodnematoder og adskillige jordboende svampe. Denne praksis er der dog allerede lang tradition for at følge blandt danske jordbæravlere.

En række dyrkningsmæssige foranstaltninger har en vis effekt på forekomsten af gråskimmel, uden at effekten dog har kunnet kvantificeres. Det gælder halm eller anden jorddækning, aftopning efter høst, god afstand mellem planter, lavt ukrudtstryk og moderat gødskning. Fingerharvning anvendes primært til mekanisk ukrudtsbekæmpelse med god effekt og er i de senere år blevet almindeligt udbredt blandt nordiske jordbæravlere som alternativ til brug af herbicider. Ud over en ukrudtseffekt hævdes den at have en forebyggende effekt på gråskimmel.

God afstand mellem planterne i rækken og moderat eller ingen N-gødskning er begge forhold, der virker hæmmende på forekomst af såvel gråskimmel som meldug.

8.2.2.2 Alternative metoder ved forebyggelse og bekæmpelse af ukrudt

Alle frugt- og bærafgrøder er flerårige, oftest vedagtige rækkeafgrøder, hvilket giver en række muligheder for mekaniske metoder til ukrudtsbekæmpelse.

Metoder til forebyggelse og bekæmpelse af ukrudt kan være

• Jorddækning.
• Dækafgrøder.
• Ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse.

Ved jorddækning dækkes jorden med organisk materiale eller papir og ned -brydelig plast.

Dækning af jorden med organisk materiale, såsom halm og flis, reducerer ukrudtsvæksten samt reducerer fordampningen fra jordoverfladen, således at planterne har en bedre vandforsyning. Ulemperne ved dækning af jorden er en øget risiko for skader efter mus, samt en øget risiko for skader på blomsterne ved udstrålingsfrost om foråret, samt risiko for svidningssskader såfremt dækhalmen har været behandlet med et nedvisningsmiddel umiddelbart før høst.

Papir og nedbrydelig plast er dækkematerialer, som udfra en arbejds-, dyrknings- og miljømæssig betragtning er mere interessante end sort plast og fiberdug. Der foreligger dog et betydeligt udviklingsarbejde førend disse dækkematerialer kan anvendes i praksis.

Dækafgrøder er en kontrolleret og ønsket plantevækst i plantagen, hvor dækafgrøden kun vokser i køregangen mellem rækkerne, medens trærækken kan holdes rent mekanisk eller ved dækning af jorden.

Græsarter, som anvendes i frugtplantager, skal have et lille vand- og næringsstofforbrug, etableres hurtigt og danne en tæt blivende bestand, tåle kørsel og slåning, hårdfør overfor frost og tåle skygge.

Der findes endvidere en række metoder til ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse, såsom flammebehandling, mekanisk renholdelse og dyr til afgræsning.

Flammebehandling kan ikke anbefales til bekæmpelse af flerårigt ukrudt i beplantninger, fordi bekæmpelsen skal udføres meget hyppigt for at være effektiv. Endvidere giver behandlingen problemer med forbrændinger på stammerne, hvis disse ikke beskyttes.

Til mekaniske renholdelse i læhegnsbeplantninger og frugtplantager er der udviklet forskellige specialredskaber til renholdelse. Udstyret er typisk sidemonteret på traktoren, og har mekanismer så redskabet svinger ud, når en føler støder på et træ. Generelt virker metoden godt, men i år med meget nedbør vanskeliggøres renholdelsen og arbejdsgangen skal gentages mange gange.

Mekanisk renholdelse kan skade træernes rodsystem og derigennem reducere deres tilvækst. Dette kan dog delvist modvirkes ved at starte den mekaniske renholdelse umiddelbart efter plantning. Herved tvinges rødderne ned i et dybere jordlag, hvilket medfører mindre skader på rodnettet. Maskinerne til den mekaniske renholdelse skal dog tilpasses til de forskellige afgrødetyper.

For så vidt angår anvendelse af dyr til afgræsning findes der for øjeblikket ingen permanente systemer. For en kortere periode kan dyrene godt gå i plantagen og spise græs og ukrudt, men hvis fødemængden bliver for lav, begynder dyrene at tage for sig af træer og frugter. Der er i øjeblikket en del interesse for at prøve med høns eller slagtekyllinger under frugttræer.

I tabel 7.7 findes en oversigt over alternative metoder til bekæmpelse af ukrudt i frugt og bær.

Tabel 7.7.
Oversigt over alternative metoder til bekæmpelse af ukrudt i frugt og bær.

Kultur	Strategi	Effekt på skadevolder	Effekt på nytteorganisme	Effekt på afgrøde eller kvalitet
Træfrugt	Flis	50-100 %	Ikke oplyst	Lille tab
Træfrugt	Halm	50-100 %	Ikke oplyst	Lille forbedring
Træfrugt	Tang	10-60 %	Ikke oplyst	Tab
Træfrugt	Papir/plastik	50-100 %	Ikke oplyst	Lille forbedring
Buskfrugt	Jorddækning	50-100 %	Ikke oplyst	Lille forbedring
Træfrugt og buskfrugt	Dækafgrøde		Ikke oplyst	Kræver mere gødning
Frugt og bær	Flamme behandling	50-100 %	Ikke oplyst	Skader på vegetativ vækst
Frugt og bær	Mekanisk	50-100 %	Ikke oplyst	Kan skade rødder

8.2.2.3 Alternative forebyggelses- og bekæmpelsesmetoder for svampesygdomme

Biologisk og mikrobiogisk bekæmpelse af svampesygdomme.

Biologiske og mikrobiologiske bekæmpelsesstrategier omfatter følgende metoder:

• Udbringning af levende organismer / mikroorganismer.
• Udbringning af stoffer af biologisk art, som virker ved at stimulere naturligt forekommende organismer.
• Kulturtekniske metoder der stimulere naturligt forekommende organismer.

Sanering ved findeling af blade i efteråret kombineret med urea og / eller antagonist behandling vil givetvis reducere de første infektioner af æbleskurv. Dog skal man være opmærksom på smitstof fra greninfektioner, som ikke bekæmpes ved de nævnte metoder. Der er p.t. ingen tilgængelige mikrobiologiske bekæmpelsesmidler, men der foregår nogen forskning inden for området. Mikrobiologisk bekæmpelse af konidie-infektioner kræver formentlig mange behandlinger i sæsonen (svarende til frekvensen af fungicid-sprøjtninger) p.g.a. de mange infektionsperioder.

Beskæring af grene med pustler i sensommeren kan nedsætte kilden til smitstof fra gloeosporium. Gloesporium-råd ses hyppigst under lagring, men bekæmpelse kan formentlig sættes ind i plantagen ved evt. at udbringe antagonistiske organismer, som kan modvirke infektion, dog er der ingen kendte.

Der er flere produkter på verdensmarkedet, som muligvis kan bekæmpe grå monilia under plantageforhold. Der foregår en del forskning, specielt i Spanien og USA, m.h.p. udvikling af mikrobiologiske produkter til bekæmpelse af både grå monilia og gul monilia (efterhøst sygdom).

Strategier for bekæmpelse bør koncentreres om sanering ved fjernelse af angrebne grene og mumificerede frugter, samt evt. behandling med antagonistiske svampe under blomstring for at forebygge infektioner.

Ligesom for æbleskurv vil strategier til kontrol af kirsbærbladplet være rettet mod de overvintrende stadier af patogenerne i blade (urea, antagonister, mekanisk findeling) potentielt reducere de første infektioner på nyt løv det efterfølgende forår og dermed muligvis også de sekundære infektioner. De forskellige metoder kan evt. kombineres for derved at opnå en øget effekt. P.t. er der ingen tilgængelige produkter med antagonister mod kirsebærbladplet. Behandling af blade med 2% urea efter løvfald anbefales i forvejen i surkirsebæravl.

Gråskimmel angriber mange plantearter, smitstof kan således stamme herfra og kan derfor være svær at bekæmpe uden fungicider. Mikrobiologisk bekæmpelse af gråskimmel er sandsynligvis mulig med Trichoderma spp. og Gliocladium spp.. Gentagne behandlinger i vækstsæsonen må påregnes.

Alternative metoder svampesygdomme.

Varsling mod æbleskurv er almindelig brugt i Danmark og i udlandet. Mange forskellige Pc-programmer er udviklet til at håndtere og forbedre forudsigelsen af varslingen.

Infektioner af æbleskurv er korreleret med temperaturen og svampesporerne behøver våde blade for at spire. Varslingsprogrammer til at forudsige infektioner har været i anvendelse i æbleplantager siden 1990 i Danmark. Dette er et meget vigtigt redskab i en integreret produktion.

Varslingsapparatet forudsiger hvornår forholdene for sporespiring er tilstede og udsender et varsel. For at kunne bekæmpe en skurvinfektionen efter sporespiring har fundet sted, er det nødvendigt at bruge såkaldte helbredende (kurative) svampemidler i stedet for forebyggende midler.

Et nyt varslingsprogram er under udvikling og afprøvning. Programmet er en udbygning af de etablerede programmer, idet der er indbygget yderligere viden om skurvsvampens biologi, træernes vegetative vækst og viden omkring pesticider og deres nedbrygning. Dette program er under afprøvning i Danmark i øjeblikket både i forsøg og i praksis. Programmet har også potentiale for økologiske avlere, idet det er så fintfølende, at man kan nå at bruge forebyggende midler, hvis udviklingen i æbleskurv infektionen følges meget tæt. Man kan bruge svovl i timerne efter askospore udslyngningen, men før forholdene for sporespiring er til stede. Brugen af dette program kan formentlig forbedre både timing og effekt af pesticider, som bruges til bekæmpelse af æbleskurv, både i traditionel og økologisk produktion.

I England er der udviklet et varslingssystem for sekundær udvikling af æblemeldug, PodemTM, der er kommercielt tilgængeligt og desuden beskrevet i detaljer. Vækstsæsonen dækkes fra begyndende udspring til væksten af nye skud stopper.

En kurativ sprøjtestrategi er blevet udviklet mod kirsebærbladplet i Danmark. Strategien baseres på en Pc-varslingsmodel opbygget ud fra metrologiske data i plantagen. Programmet er dog ikke udviklet til praktisk brug.

Ved at vente med fungicidbehandling til varslet var højt, blev antallet af sprøjtninger reduceret til fra 1-4 gange om året i samme periode. I 3 ud af 4 år var der tilfredsstillende resultat ved at bruge det høje varslings niveau. Der mangler en del programmering for at gøre programmet mere brugervenligt.

Sortsresistens.

Æbleforædling har de sidste 20 år haft resistens mod æbleskurv som et hovedmål. Mange skurvresistente æblesorter er blevet frigivet fra forædlingsprogrammerne de sidste 10-15 år.Forædling er en langvarig proces. Fra forædlingen starter og til en ny sort kan frigives går der 20 år.

Fremtiden i en økologisk æbleproduktion er at dyrke sorter, som er resistente overfor æbleskurv. I øjeblikket høster vi udbyttet af de foregående års forædlingsarbejde, og der kommer mange nye sorter frem og spisekvaliteten bliver bedre og bedre. Det vil sige en spisekvalitet mere i retning af de sorter, som er populære hos forbrugerne.

I øjeblikket er der 2 skurvresistente æblesorter, som har en tilfredsstillende kvalitet, der anbefales som prøvesorter.

Æble- og pæresorter har forskellig naturlig modstandsdygtighed over for skurv. For nuværende anbefales det at satse på modstandsdygtige sorter i den økologiske æble- og pæreproduktion:

Inden for surkirsebær er der ikke foretaget så mange undersøgelser, for at se på hvordan angreb af sygdomme kan reduceres uden brug af pesticider. Af de to almindeligst dyrkede sorter af surkirsebær ‘Stevnsbær‘ og ‘Kelleris‘, er ‘Stevnsbær‘ den mindst modtagelige for sygdommen grå monilia, hvorfor den må foretrækkes til en dyrkning uden brug af plantebeskyttelse.

En anden væsentlig skadegører i surkirsebær er kirsebærbladplet. I perioden 1993-1995 blev følsomheden af de 3 mest dyrkede surkirsebærsorter i Danmark undersøgt. Sorterne var kun lidt eller middel følsomme overfor kirsebærbladplet.

De alvorligste svampesygdomme i solbær er skivesvamp, filtrust og meldug. I forsøg blev 16 sorters naturlige modstandsdygtighed over for svampesygdomme undersøgt.

Gråskimmel er den alvorligste sygdom i jordbær. Traditionelt sprøjtes der ca. 3 gange mod denne sygdom, som skal bekæmpes i blomstringen. Svampen angriber blomsterne og infektionerne går herfra over i bærrene. Der findes således i dag sorter, som er modstandsdygtige mod gråskimmel, mens fuldt resistente sorter endnu ikke er til rådighed.

Solbærknopgalmider er den alvorligste skadevolder i solbærdyrkningen. I øjeblikket forsøges det at forædle nye sorter, som er resistente overfor knopgalmider i sær i Skotland. Der er nogle enkelte sorter på markedet, som er resistente. Det har først i 2001 været muligt at få disse sorter til Danmark. Dette skyldes at private firmaer betaler forædlingsarbejdet og derved har sortsrettighederne. Firmaerne vil have fordel af sorterne og ønsker derfor ikke sorterne spredt til konkurrerende lande.

I tabel 7.8 er angivet en oversigt over metoder til forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme i frugt og bær.

Tabel 7.8.
Oversigt over alternative metoder til bekæmpelse af sygdomme i frugt og bær

8.2.2.4 Alternative metoder skadedyr

I de senere år er der opstået problemer med skadedyr, som ikke tidligere var et problem. Der er opstået problemer med f.eks. pæregalmyg, pærebladlopper og bladtæger.

Hvis man derfor skal have bragt antallet af skadedyr ned på et acceptabelt niveau, er det nødvendigt at tage andre metoder i brug, som f.eks. mekanisk bekæmpelse, biologisk bekæmpelse osv.

Næsten alle skadedyr har naturlige fjender, men i mange tilfælde er sammenhængene ukendte eller dårligt beskrevet. Det er imidlertid nødvendigt, at man kender skadedyrenes naturlige fjender såvel som deres betydning for at kunne tilpasse sædskifter og dyrkningssystemer, så de bliver optimale i forhold til en udnyttelse af de naturlige fjender.

Når der tales om insektresistens hos planter, er der sjældent tale om “on/off” fænomener. Som regel er resistensen delvis. Det kan komme til udtryk ved, at de pågældende skadedyr af adfærdsmæssige årsager vælger en anden art eller sort, da planten er umulig at kolonisere, lægge æg i, er frastødende osv. Det kan også komme til udtryk som fysiologiske årsager, hvor skadedyrene ikke ’trives’ så godt på planten, og derfor ikke gør den store skade. I ekstreme tilfælde vil insekterne dø.

Delvis resistens er imidlertid af stor betydning, da selv små sortsforskelle kan få store populationsdynamiske effekter. En anden form for delvis insektresistens er tolerance. Her har planten udviklet et “system”, som gør det muligt at fortsætte væksten og give stort set normalt udbytte trods et insektangreb.

8.2.2.5 Miljøkonsekvenser af alternative metoder

Det mest realistiske bud på hurtigt at reducere eller udfase herbicidanvendelsen, er en øget anvendelse af mekanisk eller termisk ukrudtsbekæmpelse. Den miljømæssige fordel herved er indlysende, at risikoen for nedsivning og afstrømning af herbicider reduceres eller forsvinder.

Harvning, strigling og flammebehandling mv. har imidlertid også miljømæssige omkostninger. Forbruget af brændstof per ha. øges. En sammenligning af energiforbruget i sprøjtede og ikke sprøjtede marker kræver imidlertid beregning af energiforbruget til produktion af herbicider, herunder også fabriksanlæg, samt energiforbrug ved fremstilling af traktorer og redskaber. I nærværende rapport er der ikke foretaget detaljerede beregninger af energiforbrug og CO² emission. Der findes ikke gode redskaber til at sammenligne miljørisikoen ved eksempelvis grundvands-forurening med risikoen ved CO²-emission.

De effekter på flora og fauna, der er en konsekvens af en meget effektiv ukrudtsbekæmpelse med herbicider, gælder også ved mekanisk renholdelse, hvis den er lige så effektiv. Det er den dog sjældent. Harvning og strigling kan endvidere påvirke faunaen direkte fx. ved beskadigelse af store leddyr, fuglereder mv. Mere trafik i marken øger risikoen for trykskader i jorden. Jordbehandlingen kan øge risikoen for nedsivning og afstrømning af næringssalte pga. overfladejordens beskaffenhed.

Der er ikke fundet undersøgelser af flammebehandlings direkte effekt på faunaen, men det vides at afbrænding kun kortvarigt påvirker leddyrsfauna. Det må dog forventes at insekter på ukrudtet udryddes.

Miljøvurdering af mikrobiologiske metoder til at reducere smittetryk, udbringning af urea og lignende kan ikke foretages på det foreliggende vidensgrundlag.

Ved biologisk bekæmpelse ved hjælp af introducerede arter skal det undersøges, om arterne kan etablere sig og udgøre en trussel for dansk natur.

8.2.3 Planteskoler

I nærværende gennemgang af alternative metoder indenfor forebyggelse og bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr er emnerne belyst for markproduktion og containerproduktion, herunder væksthus, hver for sig.

De alternative metoder, som vurderes at have det største potentiale med den nuværende viden, er medtaget. Der er ikke sket en prioritering af metoderne, idet flere af metoderne ikke kan stå alene, men skal integreres i hinanden og i nuværende praksis. Endelig er planteskoleproduktionen så variabel, at kun få metoder kan anvendes generelt, men skal tilpasses specifikke formål.

Nedenfor gennemgås de enkelte alternative metoder indenfor ukrudt, sygdomme, skadedyr, prognose/varsling og sprøjteteknik.

8.2.3.1 Ukrudtsbekæmpelse i markkulturer

Ukrudt i planteskoler er et stort problem i planteskolerne, hvor ukrudtet konkurrerer med kulturplanterne om vand, næringsstoffer og lys. De fleste vedagtige kulturplanter er langsomtvoksende og har meget lille konkurrenceevne overfor ukrudt. Desuden besværliggør ukrudtet optagningen af kulturplanterne. Yderligere vanskeliggøres ukrudtsbekæmpelsen af det langvarige sædskifte, hvor planterne står flere år på samme sted.

Den meget alsidige produktion i planteskolerne bevirker, at det ikke er muligt at betragte alternative metoder generelt, men metodernes anvendelse indenfor specifikke områder skal vurderes. Ukrudtsbekæmpelsen vil i praksis skulle integrere flere metoder for at få den nødvendige effekt.

Markproduktion af rækkekulturer af mindre planter som frø- og priklebede af skov-, hæk- og læplanter, frugtbuske og grundstammer

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i planteskolekulturer anvendes allerede nu i stor udstrækning, idet der traditionelt i planteskolerne har været stor interesse for nye teknikker i bekæmpelse af ukrudtet, samt en interesse i at investere i udstyr. En videreudvikling af metoder og tilpasning af redskaber udviklet i frilandsgrønsager vurderes at have et potentiale i ukrudtsbekæmpelsen, men et udviklingsarbejde med overførsel af teknologien til planteskoleplanter udestår.

Mekaniske lugeelementer koblet til højteknologisk sensor-/visionteknologi til selektiv detektering af henholdsvis kultur- og ukrudtsplante vurderes at have et betydeligt potentiale i etableringer med veldefinerede planteafstande.

Varmebehandling af jorden har et potentiale i intensivt dyrkede frø- og stiklingebede, men metoden kræver en yderligere udvikling for at være økonomisk, kapacitetsmæssig og praktisk mulig, herunder en metode til behandling i afgrænsede bånd.

Dækning af frø- og stiklingebede med organisk materiale vurderes at have et potentiale i ukrudtsbekæmpelsen hos visse kulturer. Manglende viden om kulturplanternes fremspiring og vækst, samt økonomiske og praktiske forhold ved udbringningen nødvendiggør en yderligere udvikling af metoden.

Dækning af jordoverfladen med nedbrydelig plast, papir eller lignende vurderes at være interessant i specifikke kulturer, hvor både udbringningsteknikken og prisen på papiret/plasten, samt virkningen på plantematerialets kvalitet vil være meget afgørende for potentialet.

Udprikling i stedet for direkte såning har ligeledes et potentiale, hvor udbredelsen af metoden vil afhænge af økonomiske og kvalitetsmæssige hensyn til produktet.

Planter på større afstande som prydbuske og –træer, roser, klumpplanter, allétræer

I produktionen af planteskoleplanter på relativt store rækkeafstande anvendes i nogen udstrækning redskabsbærere eller portaltraktorer til mekanisk ukrudtsbekæmpelse med radrensning kombineret med mekaniske lugeelementer i rækkerne styret via sensorer.

Intercropping anvendes en del i allétræer, men hvis metoden skal udbredes til andre kulturer, mangler der viden om, hvilke dækafgrøder, det i givet fald vil være mest optimalt at anvende med hensyn til konkurrenceevne overfor ukrudt og kulturplanter, samt hvilken strategi, der skal anvendes ved etablering.

Kulturtekniske foranstaltninger som placeret gødning anvendes i allétræer, og metoden kan have et potentiale i flere afgrøder, hvor en dokumentation og udvikling af metoden mangler.

Derudover er der en del metoder såsom anvendelse af laser, UV-lys og el, som kræver et betydeligt udviklingsarbejde, inden de kan anvendes i praksis.

Oversigt over strategier er angivet i tabel 7.9.

Tabel 7.9.
Oversigt over alternative metoder til ukrudtsbekæmpelse i markkulturer, dog er nye metoder med en horisont udover 5 år jvf. ovenfor ikke medtaget i tabellen. 

Kultur	Strategi	Effekt på skadevolder	Effekt på nytteorganisme	Effekt på afgrøde eller kvalitet
Frø-, prikle- & stiklingebede lille rækkeafstand	1) 2) 3) 4) 6)	80-95 Op til 100 %a Op til 60-70%b 20-60 % Op til 100% 100%	Ukendt Ødelægges Ukendt/mus Ukendt/mus Ukendt	Kendes ikke Ingen påvist Ukendt Ukendt Ukendt
Roser, hæk- læplanter, andre på storrækkeafstand	1) 5) 7)	Se ovenfor 50-60%? Op mod 100% i rk.mellemrum	Ukendt Ukendt	Ukendt Mindre vækst
Allétræer Prydtræer Frugttræer Store stedsegrønne	1) 5) 7)	Se ovenfor 50-60%c Op mod 100% i rk-mellemrum	Ukendt Ukendt Ukendt	Se ovenfor Bedre vækst Mindre vækst

1)  radrensning med behandling ind i rækken (se frilandsgrønsagsdel)
2)  termisk behandling
3)  dækning med organisk materiale
4)  dækning med bionedbrydeligt plast, papir eller lign.
5)  placeret gødning
6)  udprikling i stedet for såning
7) intercropping
^aeffekten relaterer sig til den kortvarige effekt 1 måned efter såning,
^b4 måneder efter såning, men der er ingen viden om effekten over hele kulturperioden
^cvurderet udfra korn, men værdien er usikker i planteskoleplanter

8.2.3.2 Alternative metoder i ukrudtsbekæmpelsen på containerpladsen og i væksthus

På en typisk containerplads eller i væksthus udnyttes omkring halvdelen af arealet til dyrkningsareal, medens resten bruges til køreveje, gange på langs og tværs af bedene, samt til læhegn på containerpladsen. Underlaget, hvor planterne står på, er typisk plast eller MyPex udlagt ovenpå råjorden med et sandlag eller lignende ovenpå plasten. Gangene består overvejende af det jordunderlag, som containerpladsen er opbygget på. Køreveje er typisk etableret med skærver, stabilgrus eller lignende materiale. Ukrudtet kan derfor have gode betingelser for at etablere sig på disse arealer med rigelig vanding og gødskning. Ukrudtet er kun konkurrent til kulturplanterne, når ukrudtstrykket er meget massivt eller kulturplanterne meget små, men ukrudtet i potterne bevirker en kvalitetsforringelse af produktet og skal derfor fjernes inden salg.

Afdækning af containerpladsen med plast anvendes allerede og bør anbefales, hvor det vil kunne nedsætte pesticidanvendelsen væsentligt. En økonomisk og energimæssig analyse af forskellige afdækningsmetoder bør foretages.

Termisk bekæmpelse med damp af ukrudt vurderes at være interessant i tilfælde med massive problemer med ukrudt, samt hvor rodsygdomme er et problem. Potentialet vil afhænge af effektiviteten af de termiske metoder i relation til økonomiske, ressourcemæssige og håndteringsmæssige forhold.

Anvendelse af rulleborde eller lignende som underlag for planterne kan minimere ukrudtsproblemerne. Det er uklart hvilke kulturer, der evt. ville kunne forrente en sådan investering.

Afdækning af containeroverfladen vurderes at have et potentiale i større flerårige kulturer i store containere.

Oversigt over strategier i tabel 7.10.

Tabel 7.10.
Oversigt over alternative metoder til bekæmpelse af ukrudt på containerpladser.

Kultur	Strategi	Effekt på skadevolder	Effekt på nytteorganisme	Effekt på afgrøde eller . kvalitet
Lille planteafstand Stauder, potteplanter, prydbuske	1) 3)	Ukendta Op til 100 % eller 60-70%b	Ukendt Ukendt	Ukendt Ukendt
Stor planteafstand Frugttræer, prydtræer	1) 2) 3)	Ukendtad 49-92% Op til 100% eller 60-70%	Ukendt Ukendt Ukendt	Ukendt Ukendtc Ukendt

1) afdækning med plast eller lign. 2) afdækning af containere
3) termisk (damp) behandling forud for udsætning
^avil afhænge af den enkelte containerplads opbygning og ukrudtstryk
^bbaseret på markforsøg , hvor effekten relaterer sig til den kortvarige effekt 1 måned efter såning eller efter 4 måneder, men der er ingen viden om effekten over hele kulturperioden
^ckvælstofmangel i kulturplanterne kan forekomme ved anvendelse af organisk materiale med højt C/N-forhold
^devt. kombineret med græsbaner

8.2.3.3 Alternative metoder til bekæmpelse af sygdomme i markkulturer

På de intensive frø-, prikle- og stikkebede kan der være store problemer med rodsygdomme foruden ukrudt. Planteskolerne har fået dispensation til at anvende jorddesinfektionsmidlet dazomet (Basamid) i 2001 til disse frø- og stikkebede.

Der er meget få erfaringer med alternativ bekæmpelse af rodsvampe i planteskoler, men sædskifter er en mulighed.

Termisk behandling ved damp vurderes at have et potentiale i bekæmpelsen af sygdomme på de intensive frø-, prikle- og stikkebede, hvor potentialet vil afhænge af effektivitet og økonomisk/praktiske forhold svarende til under ukrudtsbekæmpelse. Det vil dog kunne medføre en stigning i arbejdskraft til lugning. Termisk behandling i bånd er usikker med hensyn til rodsygdomme, hvor varigheden af effekten på rodsygdomme er ukendt.

En forudsætning for etablering af frøbede af nåletræer vil være en forudgående desinficering af hensyn til rodsygdomme. Der er på nuværende tidspunkt ingen alternativer til pesticidbehandling.

Kulturtekniske metoder som udprikling i stedet for direkte såning har et potentiale, som vil afhænge af, at metoden er økonomisk rentabel, og at det samtidig er muligt at bevare plantekvaliteten.

Vedrørende biologisk bekæmpelse af både rod- og bladpatogene svampe så er der endnu kun få eksempler på, at denne metode også virker under markforhold. Udbringning af specifikke antagonister vil kræve et indgående kendskab til deres økologi således, at det er muligt at finde optimal tidspunkt, dosering og formulering for midlets udbringning. Brug af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler vil sandsynligvis ikke helt kunne erstatte kemisk bekæmpelse, men vil indgå som en vigtig faktor i en flerstrenget strategi til bekæmpelse af sygdomme indenfor havebrug generelt. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler skal godkendes efter samme retningslinier som kemiske bekæmpelsesmidler.

Tabel 7.11.
Oversigt over alternative metoder til forebyggelse eller bekæmpelse af svampe i markkulturer

	Strategi	Effekt på skadevolder	Effekt på nytte-organisme	Effekt på afgrøde eller kvalitet	Anvendeligh ed (5 år; 5-10 år)
Rodpatogen er Frø-, prikle-, stikkebede (nål, løv)	1) 2) 3) 4)	65-80-100%a Ukendt Ukendt Ukendt	Negativ Ukendt Ukendt Ingen	Ingen Ukendt Ukendt Ukendt	5 5 5-10? 5
Bladsvampe	5) 6)	Ukendt Ukendt	Ukendt Ukendt	Ukendt Ukendt	5-10? 5-10?

1)  termisk behandling (damp i 6 min.) fra forsøg i 2 vækstsæsoner
2)  brug af organisk materiale
3)  mikrobiologiske bekæmpelsesmidler
4)  udprikling i stedet for direkte såning
5)  kompostekstrakter
6) mikrobiologiske bekæmpelsesmidler ^aeffekten målt 2½ måned efter såning

Indenfor planteskoler er der flere muligheder bl.a. stimulering af antagonister gennem tilsætning af organisk materiale ved markproduktion, men der mangler viden om, hvordan naturlige markpopulationer af antagonister fremmes, så de bedst muligt kan anvendes til bekæmpelse af sygdomme.

I frøformeringen anvendes frø, der i nogle tilfælde høstes under relativt primitive betingelser i naturen, hvor problemer med sygdomme på eller i frøet kan opstå. Alternative metoder til bekæmpelse af frøsygdomme er ringe belyst, men termisk behandling af frøet vurderes at have et potentiale, som bør undersøges.

Oversigt over strategier i tabel 7.11.

8.2.3.4 Alternative metoder til bekæmpelse af sygdomme i containerkulturer

Rod- og bladsvampe kan være et problem i containerdyrkningen, hvor ikke-optimale betingelser for kulturplanterne, som lave temperaturer, temperatursvingninger, variende luft- og vandindhold i dyrkningsmediet kan øge risikoen for svampeangreb. Der er meget få pesticider til rådighed i bekæmpelsen af disse rodsvampe. Der er flere muligheder for stimulering af antagonister gennem brug af biologisk aktive voksemedier indenfor containerdyrkning. Metoden anvendes i nogen udstrækning i USA.

Oversigt over strategier i tabel 7.12.

8.2.3.5 Skadedyr

Skadedyr indenfor planteskoleplanter omfatter mange forskellige, som både kan have en direkte vækstbegrænsende effekt samt en kvalitetsforringende effekt, jf. regler for skadegørere.

Der er en yderst begrænset viden om alternative metoder, deres anvendelse og biologiske effekt indenfor bekæmpelse af skadedyr i markkulturer, primært igen på grund af det relativt store antal kulturer i sammenhæng med et begrænset areal.

Tabel 7.12.
Oversigt over alternative metoder til forebyggelse eller bekæmpelse af sygdomme i containerplanter.

Kultur	Strategi	Effekt på skadevolder	Effekt på nytteorganisme	Effekt på afgrøde eller kvalitet
Rodrådsvampe	1) 2) 3) 4)	Ukendt Ukendt Ukendt Ukendta	Ukendt Ukendt Ukendt Ukendt	Ukendt Ukendt Ukendt Ingen påvist
Bladsvampe	2) 3)	Ukendt Ukendt	Ukendt Ukendt	Ukendt Ukendt

1) Biologisk aktivt dyrkningsmedium
2) Mykorrhiza
3) mikrobiologiske bekæmpelsesmidler
4) manipulering af gødningsopløsningen koncentration af mikronæringsstofioner (kobber, mangan)
^ai laboratorie op til 100 %
^bgødningsopløsningens ”naturlige” indhold af mikronæringsstoffer ændres ikke

Biologisk bekæmpelse vurderes at have et potentiale overfor specifikke skadedyr, men der forestår et betydeligt udviklingsarbejde, herunder en viden om populationsdynamik med hensyn til det specifikke skadedyr. Samdyrkning med afskrækkende blomstrende planter kan have et potentiale i bekæmpelsen af specifikke skadedyr, men metoden kræver et udviklingsarbejde, idet den biologiske effekt ikke er dokumenteret i praksis. Det vurderes, at selektion af resistente sorter er en begrænset mulighed, idet fuld resistens sjældent kan opnås mod skadedyr.

Biologisk bekæmpelse af skadedyr i væksthusene anvendes i nogen udstrækning svarende til potteplantedyrkningen i væksthus (se Væksthusrapport). Imidlertid er biologisk bekæmpelse i de væksthuse, som planteskolerne benytter, mere bekostelig, idet husene er relativt åbne i en stor del af året af hensyn til klimaet og dermed hærdningen af planterne. Dette medfører, at strategien for biologisk bekæmpelse skal tilpasses disse betingelser.

Oversigt over strategier ses i tabel 7.13.

Tabel 7.13.
Oversigt over alternative metoder til forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr i planteskolekulturer.

Skadedyr	Strategi	Effekt på skadevolder	Effekt på nytteorganis mer	Effekt på afgrøde eller kvalitet
Bladlus	1) 2) 3)	Ukendt Ukendt Ukendt	Ukendt Ukendt Ukendt	Ukendt Ukendt Ukendt
Spindemider	1) 2) 3) 5)	Ukendt Ukendt Ukendt Ukendt	Ukendt Ukendt Ukendt Ukendt	Ukendt Ukendt Ukendt
Snegle	1) 2) 5)	Ukendt Ukendt Ukendt	Ukendt Ukendt Ukendt	Ukendt Ukendt Ukendt
Nematoder	1) 2) 3) 4)	Ukendt Ukendt Ukendt Ukendt	Ukendt Ukendt Ukendt Ukendt	Ukendt Ukendt Ukendt Ukendt

1) biologisk bekæmpelse
2) samdyrkning med repellerende eller tiltrækkende planter
3) resistens
4) termisk bekæmpelse
5) manuel bekæmpelse

For de alternative metoder nævnt i de 2 ovenstående tabeller mangler der dokumentation for biologisk effekt på skadevolder og evt. tilhørende nytteorganisme samt for effekt på afgrøde og kvalitet af plante/produkt. Der må derfor forventes en længere tidshorisont for metodens afprøvning og indførelse i praksis.

8.2.3.6 Prognose og varsling

Prognose/varsling har ikke været anvendt indenfor planteskolekulturer, primært pga. det store antal kulturer i kombination med et relativt begrænset areal. Det vurderes, at der kan være muligheder indenfor prognose og varsling i planteskolekulturer, men det vil kræve et udviklingsarbejde og tilpasning til specifikke sygdomme og skadegørere i planteskolekulturer, samt investeringer i den enkelte virksomhed. Dækning af planterne kan være en mulighed ved nogle kulturer, hvor der er specielle problemer, men effekten er ikke belyst for planteskoleplanter.

Oversigt over strategier ses i tabel 7.14.

Tabel 7.14.
Oversigt over prognose/varsling til forebyggelse af sygdomme i planteskolekulturer.

Metode	Strategi	Effekt på skadevolder	Effekt på nytteorganisme	Effekt på afgrøde eller kvalitet
Spredning ved vand	1) 2)	Op til 85% Ukendt	Ukendt Ukendt	Forbedret Forbedret
Generelt	3) 4)	Ukendt Ukendt	Ukendt Ukendt	Forbedret Forbedret

1)  prognose/varsling
2) klimastyring til specielle kulturer
3) Diagnostik^a
4) Resistenstest^b
aDiagnostik er rutine, der tager 1-2 uger.
^bResistenstest kan tage min. 6-12 måneder, afhængig af metode.

8.2.3.7 Miljøvurdering planteskoler

Da der ingen undersøgelser foreligger, er planteskolemarker her betragtet som rækkeafgrøder svarende til frilandsgrønsager.

Det mest realistiske bud på at reducere eller udfase herbicidanvendelsen er en øget anvendelse af mekanisk eller termisk ukrudtsbekæmpelse. Den miljømæssige fordel herved er indlysende, at risikoen for nedsivning og afstrømning af herbicider reduceres eller forsvinder. Harvning, strigling og flammebehandling mv. har imidlertid også miljømæssige omkostninger. Forbruget af brændstof per ha. øges væsentligt. En sammenligning af energiforbruget i sprøjtede og ikke sprøjtede marker kræver imidlertid beregning af energiforbruget til produktion af herbicider, herunder også fabriksanlæg, samt energiforbrug ved fremstilling af traktorer og redskaber. I nærværende rapport er der ikke foretaget detaljerede beregninger af energiforbrug og CO₂ emission. Der findes ikke gode redskaber til at sammenligne miljørisikoen ved eksempelvis grundvandsforurening med risikoen ved CO₂-emission.

Vi har ikke fundet beskrivelser af planteskoleafgrøders flora og fauna og må derfor holde os til generelle betragtninger for rækkeafgrøder. Vi ved heller ikke i hvilket omfang det er rimeligt at tale om naturindhold i planteskolemarker på samme måde som det øvrige dyrkede land, eller om planteskolemarker i mange tilfælde er specielle. Hvis planteskolerne i stor udstrækning ligger i bynære omgivelser, er naturværdierne måske i forvejen stærkt reducerede.

Ved afdækning af jorden mister marken sin betydning for floraen og store dele af faunaen. Naturindholdet i afdækkede marker må derfor betragtes som meget ringe sammenlignet med sprøjtede marker.

De effekter på flora og fauna der er omtalt som konsekvens af en meget effektiv ukrudtsbekæmpelse med herbicider, gælder også ved mekanisk renholdelse, hvis den er lige så effektiv. Det er den dog sjældent. Harvning og strigling kan endvidere påvirke faunaen direkte fx. ved beskadigelse af store leddyr, lærkereder mv. Mere trafik i marken øger risikoen for trykskader i jorden. Jordbehandlingen kan øge risikoen for nedsivning og afstrømning af næringssalte pga. overfladejordens beskaffenhed.

Der er ikke fundet undersøgelser af flammebehandlings direkte effekt på faunaen, men det vides, at afbrænding kun kortvarigt påvirker leddyrsfauna. Det må dog forventes, at insekter på ukrudtet udryddes.

Ved containerproduktion er der næppe de store naturinteresser involveret. Det primære miljømål her er derfor at reducere tabet af pesticider til omgivelserne.

8.2.4 Væksthuse

8.2.4.1 Generelle metoder til forebyggelse mod angreb fra skadedyr og sygdomme.

Udvikling og implementering af statiske eller, især, dynamiske beslutningsstøttesystemer til danske forhold vil bedre mulighederne for alternativ bekæmpelse af skadedyr og sygdomme. Processen er tidskrævende, men simple statiske systemer kan udvikles indenfor en periode på relativt få år. Mere komplekse statiske systemer, samt dynamiske beslutningsstøttesystemer som er anvendelige i en række kulturer, kræver derimod en større indsats. Der mangler endnu i høj grad essentiel viden og erfaring på en række områder.

Resistensforædling

Resistensforædling et alternativ, som kun i meget begrænset omfang er udnyttet i prydplanter.

8.2.4.2 Alternative metoder til forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme

Styring af væksthusklimaet

Styring af væksthusklimaet er et vigtigt tiltag til bekæmpelse af svampesygdomme i væksthuse. Ved at holde luftfugtigheden under et vist niveau forhindres svampesporer i at spire og inficere, og dannelsen af svampesporer hæmmes. En målrettet styring vil kunne medføre et merforbrug af energi, men i forhold til pesticidbehandlinger er der store besparelser for miljøet generelt og arbejdsmiljøet specielt.

Styringen sker overordnet på erfaringer, og hovedparten af væksthuse styres i dag med en øvre grænse (setpunkt) for luftfugtighed på 80% RH, selv om der er tale om forskellige typer og størrelser af væksthuse og kulturer. Denne statiske styring af klimaet er utilstrækkelig i mange situationer, hvoraf der kan peges på nogle hovedproblemer:

Styringen af luftfugtighed sker ved at hæve temperaturen og efterfølgende åbne vinduerne hvis nødvendigt. Det er en proces, der er energikrævende; i milde vintre er energiforbruget af samme størrelse som i kolde vintre. Det skyldes, at i kolde vintre kondenserer luftfugtigheden på glasset, medens den i milde vintre ventileres ud. I perioder om for- og eftersommeren, når temperaturen udenfor nærmer sig temperaturen i væksthusene, er der ingen effekt af at ventilere, alligevel bruges der energi på at forsøge at sænke luftfugtigheden. Løsningen er en måling af luftfugtigheden udenfor, så en algoritme kan beregne om det kan lade sig gøre at sænke luftfugtigheden i væksthuset ved kombineret varme og ventilation.

En simpel, manuel analyse af luftfugtighed i et væksthus i relation til andre styringer kan vise, at pludselige stigninger i luftfugtighed, med følgende fare for angreb af svampesygdomme, er udløst af frakørsel af gardiner, slukning af vækstlys eller andre styringer, der ændrer energistatus. Løsningen ligger først og fremmest i at foretage analysen, og derefter er det ofte simple tiltag som at tidsforskyde de forskellige styreinstrukser, der kan løse problemet.

Indretning af gartnerier

Indretningen af gartnerierne spiller en væsentlig rolle for den passive spredning af svampesygdomme.

De fleste gartnerier har en fortid som små virksomheder, der har ekspanderet gennem årene. Udbygningen er sket ud fra de øjeblikkelige behov og ønsket om en rationel virksomhed. Det har medført, at mange gartnerier i dag har et centralt område, hvor hovedparten af arbejdsprocesserne foregår, og hvor mobilbordsystemet udnyttes.

Det betyder, at planter af forskellig alder behandles samtidig inden for et lille område, hvor sygdomme kan overføres fra ældre til yngre planter. Når planter med gråskimmel eller meldug håndteres spredes sporerne. I et arbejdsrum, hvor der både blev pottet og sorteret halvfabrikata, var der meget få gråskimmelsporer i luften under potning, men under sorteringen steg sporekoncentrationen markant .

Ved pakning af færdigvarer har man svampesporer på sig, og overfører smitte hvis man derefter arbejder med yngre planter. Det hjælper at vaske hænder og skifte kitler, men det ideelle er, at hver arbejdsproces har sit personale, der ikke flytter rundt til andre arbejdsprocesser.

Hvis moderplanterne er inficerede med svampesygdomme overføres smitte til afkommet, og et så tidligt angreb kan være meget vanskeligt at bekæmpe. Det danske fremavlssystem tilbyder kontrolleret og certificeret plantemateriale, der kan anvendes som udgangspunkt.

Høj luftfugtighed er starten på svampesygdomme, hovedparten af luftfugtigheden kommer fra planter, men utætte vandrør eller skæve standere til recirkulerende vanding, giver fugtige bunde i væksthusene og efterfølgende problemer, når vandet fordamper.

Al håndtering af planter frigør svampesporer. Forskellige systemer med kørende kraner transporterer ofte planter over længere afstande i gartnerier, hvilket bringer dem forbi mange andre planter, med følgende mulighed for overførsel af smitte. Det samme gælder ved intern transport på containere.

Det typiske danske gartneri er en rationel produktionsenhed med muligheder for passiv spredning af svampeproblemer.

Det ideelle gartneri har en enstrenget produktionsgang, hvor planter af forskellige aldre ikke kommer i kontakt med hinanden, og hvor personalet ikke skifter mellem arbejdsprocesser inden for en arbejdsdag.

En tilnærmelse til det ideelle gartneri kan ske med små investeringer, hvor virksomheden gennemgås sammen med en konsulent, der påpeger ændringer af arbejdsgang og indretning, eller med store investeringer, hvor der sker en egentlig ombygning af gartneriet.

Rensning af recirkulerende vande

Lukkede dyrkningssystemer er interessante fordi der ikke er noget spildt af vand eller gødning fra et sådant system, ligesom det forhindrer udslip af pesticider til jord eller overfladevand. Derimod er der i et recirkulerende system en stor risiko for spredning af rodpatogener, svampe- og virussygdomme.

Den bedste måde at udgå risikoen for smittespredning er at forhindre at patogene organismer kommer ind i systemet. Det vil sige anvendelse af sundt plantemateriale, anvendelse af rent dyrkningssubstrat, anvendelse af rent vand og sidst men ikke mindst omhyggelig hygiejne (se også afsnit 3.5.2). Er dette ikke muligt, vil det være nødvendigt at foretage en desinfektion (se afsnit 3.8.1). Hvor der anvendes overfladevand eller vand opsamlet fra drivhustage til recirkulerende systemer, vil en desinfektion altid være nødvendig.

Mikrobiologisk bekæmpelse

Mange forsøg med mikrobiologisk bekæmpelse af både rod- og bladpatogene svampe i forskellige forskergrupper verden over har givet lovende resultater, men der er endnu kun få eksempler på at denne metode også virker under gartnerpraktiske dyrkningsforhold. Der er således endnu ikke grundlag for at mikrobiologisk bekæmpelse fuldstændig vil kunne erstatte kemisk bekæmpelse, men en yderligere udbygning af videngrundlaget om disse antagonister vil kunne skabe baggrund for bedre udnyttelse af mikrobiologisk bekæmpelse af sygdomme i fremtiden.

Tabel 7.15
Oversigt over alternative strategier til bekæmpelse af sygdomme i væksthusproduktionen

Kultur	Strategi	Effekt på sygdomme	Effekt på nytte-organismer	Effekt på afgrøde eller kvalitet
Grønsager Prydplanter	1) 1)	Op til 100% Ditto	Ingen/positiv effekt Ingen/positiv effekt	Ingen/positiv effekt Ingen/positiv effekt
Grønsager Prydplanter	2) 2)	Op til 100% Op til 100%
Grønsager Prydplanter	3) 3)	Kan være stor Ditto	Ingen/positiv effekt Ingen/positiv effekt	Ingen Ingen
Grønsager Prydplanter	4) 4)	Op til 100% Op til 100%	Ukendt Ukendt	Ingen Ingen
Grønsager Prydplanter	5) 5)	Op til 100% Op til 100%	Ingen/negativ effekt Ditto	Ukendt Ukendt
Grønsager Prydplanter	6) 6)	Op til 75%	Kun få forsøg	Stimulering af plantevækst

1) plantebeskyttelsesmodeller og beslutningsstøttesystemer
2) prognose/varsling
3) forebyggelse ved indretning af gartnerier, arbejdsgange m.v.
4) forebyggelse ved rensning af recirkulerende vand
5) forebyggelse ved værtplanteresistens
6) biologisk bekæmpelse

For at få en mere præcis evaluering af mikrobiologiske midlers effektivitet er det nødvendigt at udvikle patosystemer, som kan opskaleres til gartnerilignende forhold. Det er endvidere vigtigt at der fokuseres mere på muligheder for at kombinere forskellige bekæmpelsesmetoder og integrere mikrobiologisk bekæmpelse med gartnerpraksis som en del af en flerstrenget strategi til bekæmpelse af sygdomme i væksthuskulturer.

Oversigt over strategier angivet i Tabel 7.15.

8.2.4.3 Alternative metoder til forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr

Diverse forebyggende foranstaltninger kan mindske angreb og spredning af skadedyr og dermed brugen af pesticider. Forebyggende metoder vil desuden øge mulighederne for en stabil biologisk bekæmpelse. Visse forebyggende foranstaltninger er umiddelbart realisable i ethvert gartneri, mens andre kræver gartneri-specifikke ændringer, der kan være mere eller mindre tidskrævende og omkostningsfyldte.

Karantæne

En stor del af skadedyrsproblemerne i danske væksthuse hidrører fra indslæbning på det plantemateriale, der hjemtages til gartneriet. Ved at holde nyligt hjemtaget materiale i karantæne i en periode og løbende observere for fremkomst af skadedyr har gartneren mulighed for tidligt at få identificeret og bekæmpet eventuelle indslæbte skadedyr, før plantematerialet placeres blandt gartneriets øvrige planter. Herved begrænses den plantemængde, der skal behandles, og der spares tid og penge. Forudsætninger for denne procedure er karantænefaciliteter, moniteringsarbejde og en erkendelse hos gartneren af, at dette er den mest rationelle fremgangsmåde. Det er vanskeligt at bedømme, hvor mange gartnere, der anvender karantæne i produktionen, men foranstaltningen er tilsyneladende ikke meget udbredt (Anne Krogh Larsen, DEG, pers. komm.).

Arbejdsgange

Indretning af gartnerierne og arbejdsgangene i disse er ofte uhensigtsmæssige, idet de øger skadedyrenes mulighed for spredning mellem kulturfaser og forskellige afdelinger i gartneriet. Der er mange lighedspunkter mellem hhv. skadedyr og sygdomme, hvad angår væksthusindretningens indflydelse på spredning.

Ved en nærmere analyse af arbejdsgange og flow af plantemateriale gennem gartneriet vil man i mange tilfælde kunne foreslå ændringer, der kan mindske spredningen, hvorved bekæmpelsesbehovet vil reduceres. En komplikation er, at ændringsforslagene vil være fuldstændig afhængige af det enkelte gartneris indretning, hvorfor der således bliver tale om analyser og ændringsforslag på gartneriniveau.

Hygiejne

En vigtig forebyggende foranstaltning overfor skadedyr er at holde en høj hygiejnisk standard i drivhuset, primært med henblik på at fjerne ukrudt og dekorationsplanter, der kan tjene som reservoir og opformeringssted for skadedyrene. Herved undgås, at kulturen vedvarende geninficeres med skadedyr, og herved kan bekæmpelsesbehovet reduceres.

Insektnet

Indflyvninger af skadedyr over sensommeren skaber ofte problemer i danske gartnerier, særligt i tilfælde, hvor der anvendes biologisk bekæmpelse, idet nytteorganismerne ikke er i stand til at hamle op med den bratte stigning i tætheden af skadedyr. Der har i udlandet været arbejdet en del med forskellige former for netdækning af væksthusets vinduer med henblik på at finde ud af hvilke maskestørrelser, der skal anvendes til at holde forskellige skadedyrsarter ude, og med henblik på at afklare netdækningens indflydelse på væksthusklimaet. Der er opnået gode resultater med netdækning, hvor det har været muligt at reducere indflyvningen af skadedyr betydeligt. Reduktionens størrelse afhænger af maskeudformning og -størrelse. Væksthusklimaet påvirkes af netdækning, idet luftudskiftningen mindskes, og temperaturen og fugtigheden derfor stiger. Størrelsesordenen af denne stigning vil afhænge af nettets maskestørrelse.

Netdækning kan også give forhøjelser af luftfugtigheden som kan have betydning i relation til svampeangreb.

Biologisk bekæmpelse

For agurk og tomat er der ikke de samme krav til insektfrie afgrøder som for prydplanter. For de fleste skadedyr vil en mindre forekomst ikke skade kulturen , hvorfor biologisk bekæmpelse med nyttedyr anvendes med stor succes i både tomater og agurker. Bekæmpelsesmidler anvendes oftest kun til at korrigere hvis den biologiske bekæmpelse kommer ud af kontrol eller til sanering ved afslutningen af en kultur. Biologisk bekæmpelse anvendes i væsentligt mindre omfang til prydplanter og potentialet for en øget brug af biologisk skadedyrsbekæmpelse ligger indenfor prydplanteproduktionen. I princippet kan alle skadedyr i danske prydplanter bekæmpes biologisk. Der er dog en række forhold som komplicerer anvendelsen i disse kulturer, herunder at der mangler essentiel viden på en række områder. Med en massiv indsats til afhjælpning af barriererne vil der kunne ske en væsentlig forøgelse i biologisk bekæmpelse i prydplanter indenfor en 10 års horisont. Det forudsætter endvidere, at der er de nødvendige nyttedyr til rådighed, hvilket kræver mere udvikling.

Miljøvenlige gasser

Insektbekæmpelse vha. miljøvenlige gasser er en potentiel interessant metode til behandling af planter umiddelbart før de importeres/eksporteres og således ’rense’ planterne for såvel skade- som nyttedyr i de aftagerlande, som har en meget lav eller 0-tolerance overfor tilstedeværelse af skade- og/eller nyttedyr på salgstidspunktet. Metoden er ikke umiddelbar anvendelig før der bliver udviklet en tilstrækkelig effektiv gasningsmetode, som ikke er planteskadelig.

Resistens

Anvendelsen af resistensforædling vil sandsynligvis være meget afhængig af de respektive væksthuskulturer. I mange væksthuskulturer er disse resistensmekanismer gået tabt i tidens løb, fordi resistens mod skadedyr ikke har været en avlsparameter hos planteforædlerne. Bredden af den genetiske baggrund, der er tilstede i en bestemt planteart i kultur, vil være afgørende for gennemførligheden af fremavl af resistente sorter inden for den respektive planteart. Det ligger imidlertid fast, at praktiske erfaringer fra danske væksthusgartnerier viser, at der ofte er forskel i forskellige sorters følsomhed over for skadedyr. Derfor vil en simpel screening af de nu dyrkede sorter højst sandsynligt kunne tilvejebringe information om resistensniveauer i sortsmaterialet og give forædlerne et vigtigt redskab i det fortsatte forædlingsarbejde.

Vælges der konsekvent sorter med mest mulig resistens mod skadedyr, vil der umiddelbart kunne registreres et fald i insekticidforbruget og en effektivisering af biologisk bekæmpelse. Egentlig resistensforædling er specielt af interesse i store kulturer, som kan betale for det nødvendige udviklingsarbejde.

Gensplejsning kan vise sig et vigtigt redskab også i mindre kulturer efterhånden som effektive metoder bliver udviklet og effektive gener isoleret. Resistensforædling er et langsigtet men effektivt alternativ til andre metoder for at reducere pesticidforbruget i gartnerierhvervet.

Oversigt over strategier angivet i Tabel 7.16

Tabel 7.16.
Oversigt over alternative metoder til forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr i væksthusproducerede planter.

Kultur	Strategi	Effekt på skadedyr	Effekt på nytte-organisme	Effekt på afgøde eller kvalitet
Grønsager Prydeplanter	1) 1)	Red. i pesticid-forbrug Ditto	Ingen/positiv effekt Ingen/positiv effekt	Ingen/positiv effekt Ingen/positiv effekt
Grønsager Prydeplanter	2) 2)	Red. i pesticid-forbrug Ditto	Ingen/positiv effekt Ditto	Ingen/negativ effekt2 Ditto2
Grønsager Prydeplanter	3) 3)	Op til 100% Op til 100%	Ingen/negativ effekt Ditto	Ukendt Ukendt
Prydeplanter	4)	Op til 100%	Vides ikke	evt. skader
Grønsager Prydeplanter	5) 5)	Red. i forbrug Op til 100% Ditto	Ingen Ingen	Ingen Ingen

1) plantebeskyttelsesmodeller og beslutningsstøttesystemer
2) forebyggende foranstaltninger som karantæne, arbejdsgang, netdækning
3) værtplanteresistens
4) Insektbekæmpelse vha. miljøvenlige gasser
5) biologisk bekæmpelse

8.2.4.4 Alternative, ikke-kemiske metoder til vækstregulering af prydplanter

På trods af, at kemiske vækstreguleringsmidler udgør hovedparten af den mængde pesticider som anvendes til væksthusproduktion af prydplanter, er forskning i alternative, ikke-kemiske metoder til vækstregulering af prydplanter kun i meget begrænset omfang medtaget i nuværende forskningsprogrammer. Indsatsen er her langsigtet, hvorfor brug af en del af de omtalte metoder først vil kunne ske på længere sigt. Igangværende forskning med fokusering på alternative, ikke-kemiske metoder til vækstregulering peger på, at der er flere metoder med et stort potentiale og som med en yderligere forskningsindsats med tiden kan tages i anvendelse og medvirke til at reducere brugen af kemiske vækstretarderingsmidler. På nuværende tidspunkt anvendes alternative metoder til vækstregulering kun i meget begrænset omfang i gartnerierne og kun i få kulturer.

Kun få alternative metoder er færdigudviklet til at kunne anvendes i praksis og udover en øget forskningsindsats på dette område kræves ligeledes en implementeringsfase i erhvervet med konsulentvejledning til en tilpasning af metoderne til den enkelte kultur, før der kan ske en væsentlig reduktion i anvendelse af kemiske vækstreguleringsmidler.

Oversigt over strategier angivet i Tabel 7.17.

Tabel 7.17.
Oversigt over alternative metoder til vækstregulering af prydplanter.

1) forædling
2) tørkestress
3) reduceret næringsstoftilgængelighed
4) klimastyring (temperatur og lys)
5) mekanisk vækstregulering
7) mikroorganismer som biologiske vækstreguleringsmidler

8.2.4.5 Alternative metoder til reduceret anvendelse af øvrige midler (desinfektions- og holdbarhedsmidler)

Desinfektionsmidler er ikke underlagt bekæmpelsesmiddellovgivningen og anvendelsen er således ikke reguleret. Omfanget af anvendelsen af desinfektionsmidler i væksthuse kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Forhandlerne og forbrugerne af potteplanter stiller store krav til planternes holdbarhed. I nogle potteplantekulturer behandles blomsterne med det kemiske holdbarhedsmiddel (natriumsølvthiosulfat), som p.t. er det eneste godkendte holdbarhedsmiddel til prydplanter, for at den enkelte blomst skal holde sig bedre. Der er igennem de seneste år udviklet et nyt holdbarhedsmiddel (1-MCP) som anvendes med stor succes især til snitblomster i USA. Af potentielle metoder til forbedring af planters holdbarhed har hærdning af planter under produktionen ved hjælp af reduceret tilgængelighed af vand- og næringstoffer (især forfor og kvælstof) vist lovende resultater.

Oversigt over strategier angivet i Tabel 7.18.

Tabel 7.18.
Oversigt over metoder til reduceret anvendelse af øvrige midler som desinfektionsmidler og holdbarhedsmidler.

1) desinfektion
2) kulturtekniske foranstaltninger som tørkestress og ændret gødningsstrategi sommetode til at forbedre prydplanters holdbarhed uden brug af holdbarhedsmidler

8.2.4.6 Miljøvurdering alternativer

Alle foreslåede alternative strategier vil medføre en reduktion i pesticidforbruget, hvilket alt andet lige vil reducere risikoen for forurening via slam og pottemuld, kloakafløb, udsivning osv. Hvis man ved hensigtsmæssige konstruktioner og driftsmetoder reducerer risikoen for forurening af omgivelserne til at være meget lille, vil en yderligere reduktion ved nedsættelse af pesticidforbruget selvsagt kun have ringe numerisk betydning.

En bedre udnyttelse og implementering af plantebeskyttelsesmodeller og beslutningsstøttesystemer kan medføre betydelige energibesparelser for enkelte tiltags vedkommende. Det har imidlertid ikke været muligt at beregne energibesparelsen ved en samlet strategi.

Der findes ikke for nærværende gode redskaber til at sammenregne miljørisikoen ved pesticider og CO₂ -emission.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |