Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II3 Valg af virkemidler3.1 Projekterne og deres indbyrdes sammenhæng3.2 Barrierer og løsningsforslag I dette kapitel præsenteres de vigtigste faktorer af økonomisk, viden-relateret eller holdningsmæssig art, der fungerer som barrierer for den fulde udnyttelse af det omkostningsfri potentiale for at reducere pesticidforbruget, som foreslået af Bichel-udvalget. Det er bl.a. disse barrierer og samtidig en række forslag til deres overvindelse, der har begrundet valget af virkemidler i Pesticidhandlingsplan II. Kapitlet beskriver således valget af virkemidler samt de bagvedliggende projekters indbyrdes sammenhæng. 3.1 Projekterne og deres indbyrdes sammenhængI denne rapport evalueres de frivillige, informationsbaserede virkemidler, der sammen med fx en udvidelse af det økologisk drevne areal og forbudet mod sprøjtning i randzoner, har udgjort kernen i Pesticidhandlingsplan II’s aktiviteter, jf. afsnit 2.2. Disse virkemidler har været organiseret i 5 projekter, der har været udført i samarbejde mellem Landbrugets Rådgivningscenter og Danmarks Jordbrugsforskning. Det samlede budget for projekterne for perioden 2000-02 er på knap 40 mio. kroner. Projekterne er vist i tabel 3.1 med angivelse af samlet budget og ansvarlig institution. Projekterne udgør en sammenhængende helhed, idet aktiviteterne spænder fra den grundlæggende videnudvikling og den praktiske implementering af nye teknikker på udvalgte bedrifter, over formidlingstiltag som demonstration, undervisning og erfaringsudveksling, til individuel rådgivning og bedriftsbesøg hos den enkelte landmand. Figur 3.1 viser sammenhængen mellem de fem projekter, som er sat i værk for at implementere en række virkemidler med det formål at reducere behandlingshyppigheden samt afdække og reducere barrierer for et lavere pesticidforbrug. Projektnumrene er vist i parentes og henviser til tabel 3.1. Som det fremgår af figuren, sker den primære skabelse og udvikling af ny grundviden på planteværnsområdet i projekt 2 og 3. Projekt 3 fokuserer på mekanisk ukrudtsbekæmpelse, mens projekt 2 anvender varslingssystemer og skadetærskelsmodeller som grundlag for anbefalinger af kemiske metoder til bekæmpelse af sygdomme og skadevoldere. Disse virkemidler kan siges at udgøre det grundlæggende lag af udvikling af ny grundviden. Tabel 3.1
Noter: Det næste lag omfatter de tiltag, som demonstrerer den nye viden og indhent-er de praktiske erfaringer på udvalgte bedrifter. Det vil sige projekt 3, som omfatter ukrudtskontrollerende tiltag på 15 bedrifter med fokus på mekanisk bekæmpelse, og de 17 studiebrug der indgår i projekt 1, der har fokus på at implementere Pesticidhandlingsplan II i praksis. De udvalgte studiebrug bliver også brugt til andre formål end demonstration af Pesticidhandlingsplan II i praksis. Resultaterne fra disse to lag har bl.a. været anvendt i udviklingen og gennemførelsen af de undervisnings- og kursusaktiviteter som primært gennemføres i projekt 1, og som udgør det næste lag. Endelig består det øverste lag af individuelle rådgivnings- og planlægningsaktiviteter som anvendes i projekt 4 og 5. Figur 3.1
Som vist på figur 3.1, er projekt 2 som omhandler videreudvikling af beslutningsstøttesystemer - dvs. primært PC-Planteværn/Planteværn Online (PVO) – repræsenteret i samtlige lag. Dette skyldes at resultaterne og faciliteterne fra dette projekt anvendes i alle lag samt af både forskere, konsulenter og landmænd. Sammenfattende ses, at projekterne er organiseret således at de forskellige virkemidler komplementerer hinanden og kan derfor ikke opfattes som alternativer. 3.2 Barrierer og løsningsforslagValget af virkemidler hænger nøje sammen med eksistensen af en række økonomiske, videns- og holdningsmæssige barrierer for at udnytte det omkostningsfri reduktionspotentiale på 30-40 procent af pesticidforbruget som anvist af Bichel-udvalget. I barriererapporten4 angives en lang række af disse barrierer. I tabel 3.2 er angivet, om barriererne er relevante for henholdsvis landmanden, konsulenten eller dem begge. Udsagnene er desuden klassificerede efter om det primært er mangel på motivation (M) eller information (I), der udgør barrieren. Desuden angives hvilke projekter, jf. tabel 3.1, der primært retter sig mod at nedbryde de enkelte barrierer. Tabel 3.2
Noter: Det ses af tabel 3.2, at det primært er de bedriftsspecifikke tiltag, som implementeres i projekterne 1,3 og 4 som rettes direkte mod barriererne for at reducere behandlingsindekset. I barriererapporten peges desuden på en række muligheder for at overvinde barriererne. I tabel 3.3 er forsøgt for hvert løsningsforslag at bestemme den primære målgruppe, forslagets karakter samt hvilket eller hvilke projekter, der primært retter sig mod den pågældende løsning. Tabel 3.3
F= forskning, I= Information, M= Motivation Værktøjer angivet i parentes under type: 1. PC-Planteværn/Planteværn Online, Skimmelstyring mv 2. Bedriftsvis reduktionsplan 3. Tjekliste for punktkilder Projektnumrene er angivet i tabel 3.1 Kilde: Barriererapporten (1999, pp. 16-19) For målgruppen er det angivet, om det primært er forskere (F), konsulenter (K) eller landmænd (L), forslaget er rettet imod. Med hensyn til forslagets type eller karakter, er det angivet om der fortrinsvis er tale om aktiviteter, der kan rubriceres som forskning (F), information (I), motivation (M) eller om der hovedsagelig er tale om udvikling af værktøjer (V). Disse værktøjer består af beslutningsstøttesystemer, bedriftsspecifikke reduktionsplaner eller tjeklister for punktkilder. Endelig er angivet hvilke projekter, jf. tabel 3.1, der primært er rettet mod det pågældende løsningsforslag. Som det fremgår af ovenstående gennemgang af barrierer og forslag til muligheder for at overvinde dem, så er virkemidlerne i Pesticidhandlingsplan II udvalgt således at de er rettet mod overvindelse af barriererne og mod at udnytte reduktionsmulighederne. Evalueringen har til hensigt at undersøge om og i givet fald hvordan barriererne er overvundet. Endvidere vurderes om overvindelse af barriererne har ført til en reduktion af pesticidforbruget eller om nye barrierer er dukket op som tidligere var skjult. _____________________________________________________________ 4 Barriererapportens4 fulde navn er ’Barrierer for formidling og anvendelse af den eksisterende viden, om muligheder for at optimere anvendelsen af pesticider – resultater af en arbejdsgruppes overvejelser’, Miljøstyrelsen 1999. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
