| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II

4 ERFA grupper, rådgivning, efteruddannelse og demonstration

4.1 Formål med projektet

Projektets formål er at formidle eksisterende viden om plantebeskyttelse, således at pesticidforbruget forsøges reduceret i overensstemmelse med det i Pesticidhandlingsplan II fastsatte mål. Endvidere er formålet at demonstrere at denne reduktion kan ske uden økonomiske tab samt at bearbejde eksisterende barrierer for reduceret pesticidanvendelse. Der er således 3 formål med projektet:

• formidle viden
• demonstrere at reduktionen kan ske uden økonomiske tab
• bearbejde barrierer.

Projektleder: Poul Henning Petersen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landskontoret for Planteavl.

4.2 Oversigt over projektet

Formålene søges opnået ved hjælp tre slags virkemidler, der alle har karakter af videnformidling. Dels anvendes et lille antal studiebrug til demonstration af konsekvenserne af at skulle efterleve Pesticidhandlingsplan II i praksis på en ’rigtig’ bedrift, dels etableres et stort antal ERFA-grupper med fokus på reduceret pesticidanvendelse med henblik på at så mange landmænd som muligt involveres i en ERFA-gruppe. Endelig anvendes rådgivning og uddannelse som midler til at nå en bred skare af landmænd og konsulenter.

Tabel 4.1 giver en oversigt over projektets organisering i delprojekter. Tabellen indeholder delprojekternes formål og en kort beskrivelse. En detaljeret beskrivelse samt resultater præsenteres i særskilte afsnit nedenfor. Efterfølgende i afsnit 4.6 beskrives barrierer og potentiale for virkemidlerne samlet set. I afsnit 4.7 angives en samlet vurdering af de virkemidler der er implementeret i projektet.

Tabel 4.1
Oversigt over organisering af ERFA-grupper, rådgivning, efteruddannelse og demonstration

Delprojektets nummer og titel	Projekt type	Hovedformål	Beskrivelse
1.1. Pesticid- handlingsplan II i praksis – demonstration på studielandbrug	Viden- formidling	Demonstrere at målene kan nås i praksis. Afdække og bearbejde barrierer der knytter sig til reduktion af pesticidforbruget og udvikle metoder til at overvinde disse barrierer	17 studielandbrug modtager intensiv rådgivning vedrørende reduceret pesticidforbrug hos den lokale planteavls- konsulent
1.1. Pesticid- handlingsplan II i praksis – en drifts- økonomisk model	Viden- udvikling	Dokumentere den økonomiske effekt af reduceret pesticidanvendelse samt analysere hvordan risiko påvirker konsulentens rådgivning og pesticidanvendelse	Modeludvikling i dialog med de 17 studielandbrug
1.2. ERFA- grupper med fokus på reduceret pesticid- forbrug	Viden- formidling	Understøtte oprettelsen af ERFA- grupper som målrettet arbejder med at reducere pesticidforbrug. Undersøge evt. barrierer for oprettelsen af ERFA grupper	ERFA-gruppe konceptet markedsføres overfor konsulenter og landmænd og der ydes tilskud til oprettelse af ERFA grupper med fokus på reduktion af pesticid- anvendelsen
1.3 Rådgivning og efter- uddannelse (viden- formidling).	Viden- formidling og -udvikling	Formidle målsætningerne i PHP II og motivere en reduktion af pesticidforbruget. Løbende formidling af den viden som bliver indsamlet i de projekter som igangsættes i forbindelse med handlingsplanen	Beregne måltal og behandlings- indeks for de enkelte afgrøder på den enkelte bedrift. Efteruddanne planteavls- konsulenter og landmænd. Arrangere lokale demonstrations- forsøg. Rådgivning dækker hovedsagelig at måltal og BI indarbejdes i den almindelige rådgivnings- tjeneste, hvorimod rådgivning på studiebrug og i ERFA grupper hører under delprojekterne 1 og 2)

Kilde: Slutrapporten for projektet.

4.3 Demonstration på studielandbrug

4.3.1 Beskrivelse

Delprojektet er baseret på at 17 studielandbrug har modtaget intensiv rådgivning vedrørende reduceret pesticidforbrug af den lokale planteavlskonsulent. Ejendommenes behandlingsindeks og måltal blev beregnet og handlingsplaner for reduktion af pesticidforbruget blev udarbejdet. Alle deltagende bedrifter har fået tilbudt gratis abonnement på PC-Planteværn/ Planteværn Online i projektperioden. Mange har taget imod tilbuddet, men kun få landmænd kom rigtigt i gang med at anvende beslutningsstøtteværktøjet. Omvendt har konsulenterne tilkendegivet, at PC-Planteværn/ Planteværn Online har været nyttig til at anvise løsninger med lavere BI for de enkelte bedrifter. Alle bedrifter fik ligeledes tilbud om deltagelse i en ERFA gruppe, og langt de fleste deltog i en planteværnsrelateret ERFA-gruppe. Det var dog grupper som ikke havde relation til Pesticidhandlingsplan II’s aktiviteter. 

Der er udviklet en driftsøkonomisk planteavlsmodel, som kan beregne et økonomisk optimalt ligevægtssædskifte for en aktuel bedrift. Ved udvikling af modellen er der blandt andet hentet inspiration i samtaler om planteværn og planlægning af markdriften med 17 studielandbrug. I 2002 er modellen med stor hjælp fra de lokale planteavlskonsulenter og Landskontoret for Planteavl blevet afpudset og afprøvet på tre studielandbrug. Afprøvningerne har sikret, at det er de rigtige spørgsmål, begrænsninger, problemer og temaer der behandles i modellen. Modellen er en videreudvikling af den driftsøkonomiske pesticidmodel, der blev benyttet i beregningerne for Bicheludvalget.

Det blev tidligt i projektet klart, at pesticidforbruget har en meget lav prioritet, når landmændene planlægger planteavlen og træffer beslutninger om sædskiftet. I erkendelse heraf, er den driftsøkonomiske pesticidmodel blevet udbygget til en egentlig driftsøkonomisk planteavlsmodel, hvor pesticidanvendelsen og planteværnsstrategierne kun udgør en lille del af det samlede modelapparat.

I modellen er registreret oplysninger om forfrugtsværdi ved forskellige afgrødekombinationer, kvælstofnormer og normudbytter fordelt på jordtyper, kvælstofresponskurver, maskinstationstakster, en lang række forskellige planteværnsstrategier, afgrødepriser og optimal fordeling af gylle. For den aktuelle bedrift indtastes data om forventede udbytter, opdeling af jorden i markblokke efter bonitet og udbyttepotentiale, maskinomkostninger og kapaciteter for egen maskinpark samt antal timer til rådighed i marken. På den baggrund kan modellen foreslå økonomisk optimale sædskifter under hensyntagen til f.eks. kvælstof- og pesticidforbruget, spidsbelastningsperioderne og maskinomkostninger. Modellen giver således konkrete forslag til markplaner, fordeling og udbringning af handelsgødning, gylle og pesticider samt anvendelse af maskiner og maskinstation.

Modellen giver derfor et godt grundlag for en diskussion af mulighederne i planteavlen. Både under udviklingen og ved brugen af modellen er det blevet synligt, at der på mange områder dels mangler viden og dels er usikkerhed om teknisk og faglige forhold af betydning for planlægningen af planteavlen og valget af sædskifte. Den manglende viden og usikkerhed er et generelt ledelsesproblem, som ikke løses med den driftsøkonomiske planteavlsmodel. Modellen kan derimod hjælpe driftslederen til at identificere, kvantificere og revidere en lang række af de tommelfingerregler, der normalt indgår i planlægning af markdriften.

Selvom modellen primært er udviklet til brug i bedriftsrådgivningen, vil Fødevareøkonomisk Institut og Landskontoret for Planteavl kunne benytte og udbygge modellen til miljø- og driftsøkonomiske analyser af f.eks. nye teknologier og politiktiltag i planteavlen.

4.3.2 Resultater

Studiebrugene lå i 2000 i gennemsnit over deres måltal⁶, men lå i 2001 og 2002 under måltallene. Denne udvikling kan tages som grov indikator for at målrettet rådgivning hjælper. I projektet vurderes at bedrifterne, takket være en række faglige tiltag og en øget anvendelse af rådgivningstjenesten, har formået at opnå en reel reduktion i BI over de tre år.

Udviklingen i behandlingsindeks (BI) og måltal for studielandbrugene for høstårene 2000-2002 kan ses i figur 4.1. For høstår 2000-01 er beregningerne baseret på afstemte tal fra studielandbrugs-databasen, medens tallene fra 2002 er indhentet direkte hos planteavlskonsulenterne, som er ansvarlige for dataindsamling fra de 17 bedrifter. Figuren viser, at de 17 studielandbrug ved projektets start i 2002 i gennemsnit havde BI på 6% over deres måltal. I projektet vurderes at det lykkedes at nå en reduktion til 15% under måltallet i 2001, takket være dels en målrettet indsats fra konsulenter og landmænds side, og dels et vækstår, hvor der var mindre problemer med sygdomme og skadedyr i korn. I 2002, der var præget af meget stort sygdomstryk og store forekomster af skadedyr i korn, steg behandlingsindekset til 3% under måltallet.

Figur 4.1
Udviklingen i arealvægtet behandlingsindeks (BI) og måltal på de 17 studielandbrug 2000-2002

Kilde: Slutrapporten for projektet.

I mange afgrøder er der et relativt stort interval af BI, hvor dækningsbidraget er næsten konstant, men et lavt BI vil naturligvis være at foretrække ud fra en miljømæssig synsvinkel. Der er således ikke nogen økonomisk begrundelse for, om landmanden vælger at lægge sig i den nederste eller øverste del af intervallet – det vil være den enkelte landmands præferencer og opfattelse af risiko der afgør det aktuelle forbrug.

Afgrødevalg er i vidt omfang baseret på prisrelationerne mellem indsatsfaktorer, afgrødepriser og tilskudsordninger. Selv i situationer hvor to afgrøder har samme nettoudbytte, men forskellige pesticidbehov, vil landmanden stort set ikke have incitament til at udforske mulighederne for at anvende den pesticidekstensive afgrøde, idet pesticidforbruget kun er en blandt mange faktorer, som inddrages i den samlede beslutningsproces.

Der er afdækket tre forskellige planteavlsstrategier. Den enkelte landmands muligheder og barrierer for at nedbringe BI på bedriften hænger snævert sammen med planteavlsstrategien. Dermed vil også virkemidlernes effekt afhænge af landmanden og hans planteavlsstrategi, og det er derfor vigtigt at indsatsen for at reducere pesticidforbruget målrettes de enkelte strategier. Strategierne er koblet med den betydning, som planteavlen har i forhold til den øvrige bedrift, og dermed de værdier og den indsats, der knyttes til planteavlen.

• Følgeproduktion (eks. kvægbrugeren) kan ikke afsætte den tid, der skal til for at anvende beslutningsstøtte-systemer som PC-Planteværn/Planteværn Online, da pengene groft sagt tjenes i stalden. Til gengæld ville producenten med økonomisk fordel kunne være noget mere tolerant i forhold til skadevoldere og ukrudt end landmænd, som praktiserer en af de øvrige strategier, da han ikke er så afhængig af markudbyttet. Monitering og beslutning om bekæmpelse kunne ofte med fordel overlades til planteavlskonsulenten.
• For bulkvareproducenten på de større bedrifter med enkelt sædskifte er det ikke økonomisk rationelt at vælge behovsbaseret pesticidanvendelse på den enkelte mark, fordi en rationel udnyttelse af tiden er meget vigtig på de store bedrifter. Til gengæld vil pesticidomkostningerne være så store at producenten med fordel kunne anlægge nogle mere overordnede risikoanalyser for den enkelte afgrøde (for eksempel i form af en risiko analyse, hvor forventede tab som følge af ’for lavt pesticidforbrug’ i et enkelt år vurderes i forhold til at producenten har sparet kemikalieomkostninger i en række år). Afgrødevalg og sprøjteplaner er kan være enkle metoder for at reducere pesticidforbrug i masseproduktionen.
• Specialproducenten har fokus på specialproduktionen som eksempelvis kartofler, frø og sukkerroer. Producenten har typisk stor viden om planteavl og kender sine marker. Hos specialproducenten er der fundet de laveste doseringer i projektet. Til gengæld er specialproducenter også ofte meget intolerante overfor ukrudt hvilket fører til et højt pesticidforbrug. Der er således stor spredning på pesticidforbruget i denne gruppe af landmænd og fokus på planteavl fører således ikke nødvendigvis til et lavt behandlingsindeks. Der er stor specialviden i denne gruppe så videnformidling er ikke et relevant virkemiddel. Til gengæld er tolerancetærsklen hos specialproducenten ofte for lav set ud fra en økonomisk synsvinkel – indsatsen for at reducere pesticidforbruget kan derfor med fordel lægges i at ændre producentens skadestærskel.

I projektet er der fremkommet følgende resultater vedrørende hvor der kan sættes ind for at reducere BI uden nævneværdige økonomiske tab for landmændene:

• Omlægninger af sædskifte og mere bevidst valg af sorter med mindre behov for fungicidanvendelse og vækstregulering.
• Plet- og randsprøjtninger mod problemukrudtsarter (eks. rodukrudt) og invaderende ukrudt (såsom grå bynke og burresnerre).
• Begrænsning af forebyggende sprøjtninger med skadedyrsmidler, såkaldte ’feriesprøjtninger’, hvor der anvendes skadedyrsmiddel sammen med sidste svampesprøjtning i korn, hvis der blot er optræk til skadedyrsangreb. Tal fra BI opgørelserne i BI-databasen har dog ligeledes vist at forbruget af skadedyrsmidler hos de deltagende landmænd har været i rimelig overensstemmelse med rådgivningstjenestens vurdering af behovet. Det er således ikke alle landmænd der ’feriesprøjter’.
• Mere udbredt anvendelse af reducerede doser af skadedyrsmidler.
• Bedre behovsvurdering forud for anvendelse af vækstreguleringsmidler (der anvendes stadig en del vækstregulatorer –selv om landsforsøg og måltal viser at det oftest er overflødigt).
• Forbedret rettidighed ved ukrudtsbekæmpelse mv.
• Overgang til båndsprøjtning og radrensning i sukkerroer.
• Anvendelse af doseringsvinduer for konstatering af effekten af hhv. nedsat og forøget dosering i forhold til den af landmanden anvendte.

Disse tiltag er taget i anvendelse på alle bedrifterne i større eller mindre omfang, og har som nævnt givet resultater.

Det blev ligeledes udtrykt, at deltagelsen i projektet har været med til at sætte fokus på pesticidanvendelsen, og at ’gamle vaner’ er blevet brudt. Alle 17 landbrug har udviklet sig løbende. Blandt aktuelle eller fremtidige tiltag på flere bedrifter kan nævnes anvendelse af reduceret jordbearbejdning som en omkostningsbesparende foranstaltning. Dette stiller i sig selv større krav til driftsledelse og effektiv håndtering af især ukrudt og sygdomme, og det er en udfordring at fastholde de opnåede resultater under den ændrede praksis. I projektet konkluderes at arbejdet med studielandbrugene og den økonomiske model har endvidere ført til nedenstående resultater.

• Det har tidligere generelt været vanskeligt for konsulenter og landmænd at diskutere reduktion af pesticidanvendelse i rådgivningen. Opgørelsen af BI på den enkelte bedrift gør det noget lettere at tage disse spørgsmål op i dialogen. Når konsulenten fornemmer, at landmanden efterspørger løsninger med lavere BI, bliver det en faglig udfordring for begge parter at nå målet.
• Det er i høj grad er den enkelte landmands interesse og driftsledelsesfilosofi der bestemmer, hvor meget pesticidforbruget vil blive reduceret. Det er således vigtigt, at virkemidlerne målrettes de enkelte planteavlsstrategier.
• Lavere dosis menes blandt landmænd at øge risikoen – selv om erfaringen viser, at de fleste gange, hvor det er gået galt, når man har reduceret sprøjtningen, skyldtes det andre faktorer end selve sprøjtedoseringen eksempelvis forkert middel eller uheldigt udbringningstidspunkt.
• Det blev klart at fastsættelse af pesticidforbrug har lav prioritet i sædskiftebeslutninger.
• Den driftsøkonomiske model kan angive forslag til sædskifte osv. således de økonomiske konsekvenser af eksempelvis krav til reduceret pesticidforbrug minimeres
• Usikkerhed om eksempelvis vejrforhold fjernes ikke, men den driftsøkonomiske model giver mulighed for at inddrage usikkerhed i beslutningsprocessen på en systematisk måde, hvilket er en hjælp til at håndtere usikkerheden økonomisk rationelt. Ved et statusmøde i 2002 tilkendegav landmænd og konsulenter, at der stadig er små uudnyttede potentialer for reduktion af pesticidforbruget (smertegrænser er ved at være nået). Endvidere blev det tilkendegivet at væsentlige yderligere reduktioner af BI må afvente teknologiske fremskridt, som blandt andet vil forbedre mulighederne for en nøjagtig kortlægning af skadegører-forekomsterne i markerne, anvendelse af positionsbestemt sprøjtning, forbedret sygdomsresistens osv. Opfattelse af at potentialet er nær udtømt, støttes hverken af Bicheludvalgets analyser eller af den overordnede evaluering af virkemidlerne som præsenteret i kapitel 9. Det er et udtryk for nogle landmænds vurdering af situationen og hvis denne holdning er udbredt, så er det en reel barriere reduktion af pesticidforbruget.

4.4 ERFA-grupper

4.4.1 Beskrivelse

Indsatsen i projektet har både været rettet mod markedsføringen af ERFA-gruppe konceptet generelt og mod at reducere pesticidforbruget i de ERFA-grupper der har fokus på pesticidanvendelsen.

Fremme af grupperådgivning i ERFA-grupper med henblik på at reducere pesticidforbruget har været et af indsatsområderne i Pesticidhandlingsplan II på baggrund af tidligere gode erfaringer. Som støtte og opfordring til at flere foreninger øger rådgivningen i ERFA-grupper, blev der udarbejdet et idékatalog for konsulenter til etablering af nye ERFA-grupper og desuden et forslag til et informationsbrev, der opfordrer landmanden til at deltage i en ERFA-gruppe⁷.

Endvidere stillede 3 erfarne konsulenter, deres erfaringer med rådgivning i ERFA-grupper til rådighed overfor den øvrige konsulentkreds, således at der kunne ske erfaringsudveksling og sparring blandt konsulenter og kontorer.

Rådgivning med fokus på pesticidforbruget er gennemført i 95 ERFA-grupper bestående af 4-8 landmænd og deres planteavlskonsulent. Gennemsnitsstørrelsen var i 2002 på 7 medlemmer⁸. Landmændene i ERFA-grupperne har fået tilbudt en række værktøjer til reduktion af pesticidforbruget:

• fået beregnet behandlingsindeks og udarbejdet en handlingsplan for nedsættelse af pesticidforbruget på bedriften
• grundigt vurderet behovet for bekæmpelse inden sprøjtning
• anlagt doseringsvinduer for at vurdere effekten af højere/lavere dosis
• trænet kendskab til skadevoldere og til sprøjtemidlernes stærke og svage sider
• anvendt varslinger og beslutningsstøtteværktøjer (registreringsnettet for sygdomme og skadedyr, foreningens afgrødenyt, Planteværn Online, telefonavis m.m.)
• arbejdet med valg af sprøjteteknik og foretaget pletsprøjtning mod f.eks. rodukrudt 

4.4.2 Resultater

Resultaterne kan formuleres på to niveauer – dels om det er lykkedes at udbrede anvendelsen af ERFA-grupper og dels erfaringer med hvordan det er muligt at reducere pesticidforbrug uden økonomiske konsekvenser.

Vedrørende udbredelse af ERFA-gruppekonceptet har det været begrænset, hvor meget tilbud om støtte fra de 3 erfarne konsulenter har været efterspurgt. Dette tolkes i projektet på den måde, at det ikke er manglende kendskab til konceptet, der er begrænsende for udbredelsen af denne rådgivningsform.

Etablering af nye grupper vurderes primært at være sket i et begrænset antal foreninger, hvor man ikke tidligere har anvendt denne rådgivningsmetode. I nedenstående oversigt ses udviklingen i antal grupper og antal deltagende bedrifter. Opgørelsen omfatter alle ERFA-grupper i planteavl, hvor planteværn er et centralt emne for alle grupper. I lyset af strukturudviklingen mod større og færre bedrifter, dækker den lille stigning i antallet grupper i de seneste 3 år over en lidt større forholdsmæssig stigning.

Tabel 4.2 Oversigt over udviklingen i ERFA grupper indenfor planteavl i projektperioden

 Note: Tallet er beregnet udfra oplysning om at der er oprettet i alt 95 grupper i løbet af projektperioden.
Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2002, s. 325.

Ligesom for studiebrugenes vedkommende vurderes i projektet, at resultatet af ERFA-gruppe deltagelsen har vist at forbruget gennem en målrettet indsats kan komme under måltallet. Endvidere angives i projektet at, set fra et rådgivningssynspunkt, vil det være en fordel, at de nuværende måltal fastholdes, således at det bliver realistisk at nå målet for alle. At ligge under måltallet har vist sig at være en god motivation for at fastholde et lavt forbrug, hvilket også bekræftes af resultaterne fra ERFA-grupperne.

Deltagerne i ERFA-grupper med fokus på at reducere pesticidforbruget har i betydeligt omfang været landmænd, som i forvejen har haft god tilknytning til rådgivningstjenesten og har været interesseret i planteværn⁹. Som følge heraf har de allerede tilpasset forbruget til et lavt niveau. Det har derfor vist sig, at de deltagende landmænd allerede fra første år har ligget omkring 10 procent under pesticidhandlingsplanens mål med hensyn til behandlingshyppighed. Dette er årsagen til, at forbruget kun i begrænset omfang blev reduceret. I 2001 er forbruget reduceret til ca. 16 procent under måltallet, mens det i 2002 ligger ca. 7 procent under. Stigningen i forbruget i 2002 kan primært forklares med en større indsats mod bladlus i korn. Udviklingen i BI og måltal for ERFA grupperne er vist i figur 4.2.

Figur 4.2
Måltal og behandlingsindeks i ERFA-grupper 2000-2002

Kilde: Slutrapport for projektet

Der er en vis usikkerhed om hvor meget de opgjorte BI afviger fra bedrifternes reelle forbrug, idet det indberettede forbrug normalt ikke afstemmes med regnskabet. Erfaringerne fra studielandbrugene viser, at man ofte mangler omkring 5 procent af forbruget angivet i sprøjtejournalen i forhold til den endelige afstemning med regnskab.

Vedrørende mulighederne for at reducere pesticidforbruget har udvalgte landmænd i ERFA-grupperne angivet følgende udsagn i forbindelse med et spørgeskema. Det vurderes i projektet, at disse udsagn giver et godt billede af landmændenes opfattelse af den gennemførte rådgivning.

• I ERFA-gruppen får jeg den faglige sparring og erfaringsudveksling, som er nødvendig for at anvende reducerede doseringer.
• I gruppen er der gået sport i at køre med mindst mulig dosis samtidig med, at der opnås god effekt.
• Doseringsvinduerne giver mig et overblik over, hvor langt jeg kan gå ned i dosis på mine marker og de viser, at jeg ikke kan drive landbrug uden brug af sprøjtemidler.
• Varsling giver et godt billede af, om det er nødvendigt at sprøjte.

Tilsvarende har konsulenterne fremsat følgende udsagn:

• Der er ikke nogen af landmændene der har lyst til at bruge flere penge ude i marken end højst nødvendigt. For dem er det meget et spørgsmål om økonomi.
• Der er generelt et ønske om at komme så langt ned med doseringen som muligt, men det må ikke koste nettomerudbytte.
• Deltagerne i ERFA-gruppen brugte i forvejen nedsatte doseringer og var meget bevidste om kun at sprøjte efter behov.
• Der bliver vurderet mere på behov og dosering, men da grupperne gennem flere år har fokuseret på emnet er ændringerne i forbruget ikke så markante.
• Opfølgning og information er vigtige redskaber til at sænke forbruget.
• Rådgivningen i ERFA-grupperne har gjort det nærværende at tale om behandlingsindeks, BI i daglig tale. En aktivitet i ERFA-grupperne som har bidraget til dette har været, at konsulenterne med det internetbaserede BI-program har kunnet udtrække statistikker for hver enkel gruppe. Dermed har de enkelte landmænd kunnet sammenligne sig med kollegaerne.

4.5 Rådgivning og efteruddannelse

4.5.1 Beskrivelse

Den mest synlige aktivitet er opstillingen af måltal på bedriftsniveau. Måltal for behandlingsindeks blev ved projektets start opstillet for alle landbrugsafgrøder og udsendt som planteavlsorientering, folder og dyrkningsvejledning via LandbrugsInfo. Anvendelsen af måltal og behandlingsindeks på afgrøde- og bedriftsniveau blev hurtigt indarbejdet i rådgivningsarbejdet, herunder i programmet Bedriftsløsning, afgrødenyt og sprøjtevejledninger. En række artikler i fagbladene har sikret et meget bredt kendskab til måltal og BI. I Landsbladet MARK har der eksempelvis over en hel vækstsæson kørt en artikelserie med temaet ’Klub 2,0’, hvor der blev fokuseret på at reducere pesticidforbruget.

En anden aktivitet af stor betydning er udviklingen af et internetbaseret program (BI programmet) til opgørelse af behandlingsindeks på afgrøde- og bedriftsniveau. Programmet er anvendt i andre projekter, bl.a. til udarbejdelse af reduktionsplaner på bedriftsniveau (kapitel 7) og til brug i studiebrugene og ERFA-grupperne i indeværende projekt. Programmet er af konsulenterne anvendt til beregning af BI og måltal for henholdsvis 1778, 2990 og 3418 bedrifter i 2000-2002. Disse data indgår i den såkaldte BI database. Denne database er et værdifuldt opsamlingssted for detaljerede informationer om landbrugets pesticidanvendelse.

Et IT-baseret kursusmateriale til landmandskurser og –møder blev udarbejdet i 2000 og opdateret i 2001. Dette har været tilgængeligt på LandbrugsInfo¹⁰ og blev præsenteret på efterårskonferencen i 2000. Det er vores vurdering, at materialet primært er anvendt af konsulenterne i forbindelse med møder, hvor man har orienteret om Pesticidhandlingsplan II. Der har været afholdt et vist antal korte kurser (max. 1 dag), mens antallet af flerdagskurser har været yderst begrænset. Kursusmaterialet vurderes derfor ikke at være blevet anvendt helt som oprindeligt planlagt, nemlig til kurser alene om nedsat pesticidanvendelse. Til gengæld synes det i forskellig at være blevet grad brugt på stort set alle planteavlsmøder og kurser i perioden.

Til såvel efteruddannelse som til arbejdet i ERFA-grupperne er der fremstillet en billednøgle med skadevoldere.

Der er indhøstet erfaringer med anvendelse af IT i efteruddannelsen af konsulenter på 2 kurser for nyuddannede. Erfaringerne viste, at der ikke indenfor projektets rammer kunne iværksættes egentlig IT-baseret efteruddannelse, men at digitale fotos og temasider på LandbrugsInfo ville være et første trin mod en mere interaktiv videnformidling.

Såvel lokalt som på landsplan er der gennemført en række demonstrations og informationsaktiviteter. Der er bl.a. informeret om Pesticidhandlingsplan II og reduktionsmuligheder på dyrskuer, Agromek og på markvandringer afholdt af de landøkonomiske foreninger. Til støtte for dette er der fremstillet en række plancher, som har kunnet lånes til disse arrangementer. Ved siden af den generelle informationsaktivitet, er der gennemført en række demonstrationer, som omtales i det følgende.

Med henblik på at udbrede kendskabet og erfaringerne med radrensning i roer og majs er der gennemført såkaldte demonstrationsforsøg, hvor metoderne demonstreres samtidig med at der indsamles data til dokumentation af det opnåede resultat, herunder økonomien ved metoderne¹¹.

For at demonstrere konsekvenserne af reduceret pesticidanvendelse, er der gennemført 11 forsøg i vinterhvede, hvor forskellige mål for behandlingsindeks blev søgt nået (Oversigt over Landsforsøgene 2001, side 89-90). Med forbehold for kun et års resultater kunne det dokumenteres, at måltallet i vinterhvede er realistisk og kan nås uden økonomiske tab.

Hos to konsulenter blev der gjort forsøg med at få beslutningsstøttesystemerne bragt helt ud i marken. De to konsulenter anvendte i 2002 en PDA lommecomputer med henblik på at anvende Planteværn Online og andre hjælpeværktøjer direkte i marken. En række tekniske barierrer blev afdækket og det kunne konkluderes, at teknikken endnu ikke er moden til at anvende direkte ved rådgivning i marken.

Projektet har endvidere støttet følgende lokale demonstrationsprojekter:

• Etablering af doseringsvinduer i forbindelse med markvandringer,
• graduering af svampemidler på basis af N-sensormålinger,
• beregning af behandlingsindeks over 10 år i en ’gammel ERFA-gruppe’,
• landmandsmøder om optimering af sprøjteudstyr/teknik,
• nedsat dosis mod rapsjordlopper og
• demonstration af lave doser mod ukrudt i vintersæd.

Der er efter aftale med Miljøstyrelsen udarbejdet retningslinier for sprøjtning langs private haver. Retningslinierne er formidlet ud til jordbrugerne, dels gennem en folder, som konsulenterne har uddelt til medlemmer i de landøkonomiske foreninger, og dels gennem artikler i de landbrugsfaglige blade.

Der er udviklet et kursusmateriale til efteruddannelse af landmænd, som er formidlet til konsulenter og landbrugslærere via LandbrugsInfo.

Målsætningerne i Pesticidhandlingsplan II og den viden, som løbende er blevet indsamlet i de projekter, som blev igangsat i forbindelse med handlingsplanen er formidlet via artikler i landbrugsbladene og på Landbrugets Rådgivningscenters hjemmeside LandbrugsInfo, samt ved en lang række møder såvel lokalt som landsdækkende.

4.5.2 Resultater

Effekten af demonstrationer og anden form for oplysning og information er ikke målbar. Det vurderes i projektet, at især demonstrationer i form doseringvinduer i landmandens egen mark har stor værdi. Det er dog ikke sikkert at mange landmænd tager ideen med hjem pga. manglende tid til at udføre ideen. Der har ikke været så stort udbud af demonstrationer fra konsulenterne som forventet.

Antallet af kurser om mulighederne for at reducere pesticidanvendelsen har været begrænset. Til gengæld er udvalgte dele af det udarbejdede kursusmateriale anvendt ved alle planteavlsmøder og planteavlskurser i den første del af perioden.

I projektet vurderes at med hensyn til information om handlingsplanen og dens mål, har den direkte kontakt mellem landmand og konsulent, faglige arrangementer i de landøkonomiske foreninger og artikler i de landbrugsfaglige blade haft mest gennemslagskraft.

I projektet vurderes endvidere at gennem rådgivning, demonstrationer og demonstrationsforsøg er det formidlet, at pesticidanvendelsen kan reduceres til pesticidhandlingsplanens målsætning uden økonomiske tab for landmændene.

4.6 Barrierer og potentiale

For at kunne vurdere potentialet for virkemidlerne studiebrug, ERFA-grupper og kurser, er det nødvendigt at se på repræsentativiteten af de bedrifter der har deltaget i projektet.

Studiebrugene til dette projekt blev udvalgt blandt eksisterende studiebrug, hvoraf ingen af de udvalgte på forhånd havde specielt fokus på pesticidforbruget. Studiebrugene kan dog ikke betegnes som repræsentative for bedrifter på landsplan, idet studiebrug må forventes at være generelt mere engagerede i deres arbejde end den gennemsnitlige landmand, samt at de har aktivt benyttet rådgivningstjenesten. Tilsvarende kan siges om deltagerne i ERFA-grupper med fokus på at reducere pesticidforbruget. Disse bedrifter har i betydeligt omfang været landmænd, som i forvejen var tilknyttet planteavls ERFA-grupper og havde derfor en vis fokus på pesticidforbrug. Begge grupper har således før projektets start haft et forholdsvist lavt BI.

Samlet kan siges at de deltagende bedrifter har været nemmere at få gjort interesserede i projektet end man kan forvente på landsplan, da de formodes at have været velmotiverede bedrifter. Men samtidig har det været bedrifter, hvor det kan forventes at det omkostningsfri reduktionspotentiale har været mindre end for den gennemsnitlige landmand, af den grund at en del af det omkostningsfrie reduktionspotentiale allerede er udnyttet på de deltagende bedrifter.

Studiebrugene lå i starten af projektet i år 2000 i gennemsnit over måltallene, mens de derefter kom under måltallene. ERFA-grupperne derimod lå under måltallene i alle 3 år. Forskellen i udviklingen kan tages som indikator for at målrettet rådgivning hjælper, idet begge grupper i løbet af projektperioden er kommet under måltallene, og at studiebrugene måske er mere repræsentative end ERFA-grupper i forhold til fokus på pesticidforbruget. Det bemærkes atlandsgennemsnittet for behandlingshyppigheden i 2000 lå præcis på måltallene, dvs. 2,0 efter den gamle beregningsmetode.

Det vurderes, at der er potentiale for at reducere pesticidforbruget yderligere –også på de deltagende bedrifter som i forvejen havde forholdsvist lave pesticidforbrug. Det vurderes ud fra at de forholdsvist nemt er kommet under måltallene. Inddrages resultaterne fra projektet vedrørende muligheder for omkostningsfrie reduktioner i BI, så vurderes at de deltagende bedrifter kan reducere pesticidforbruget yderligere.

Med hensyn til potentialet for udbredelsen af ERFA-grupper har det været projektforfatterne vurdering at rådgivning i ERFA-grupper er så godt indarbejdet i planteavlsrådgivningen, at det har haft begrænset effekt at søge denne ydelse ekstraordinært markedsført i forbindelse med pesticidhandlingsplanen. Det derfor tvivlsomt om det er anstrengelserne værd at satse på at udbrede antallet af ERFA–grupper yderligere i forbindelse med reduktion af pesticidforbruget.

I gennemsnit deltager ca. 12% af de landmænd, der er tilknyttet rådgivningstjenesten (svarende til ca. 4500 landmænd) i en planteavls ERFA-gruppe i dag inklusive ERFA-grupper med fokus på pesticidforbruget. Der er dog forskel på udbredelsen af ERFA grupper i de enkelte rådgivningscentre. I de områder, hvor man målrettet har tilbudt ERFA-grupperådgivning og individuelle aftaler om rådgivning i vækstsæsonen, er der en dækning på omkring 25% af landmænd tilknyttet rådgivningstjenesten¹²: 15-20% er dækket af ERFA-grupper, mens de resterende 5-10% er dækket af individuelle aftaler, som dækker over mere eller mindre intensive besøgsordninger.

Hvis det antages at forskelle i landbocentrenes dækningsgrad skyldes forskelle i markedsføring og at bedriftssammensætningen og landmandstyper i områderne er ens. Med den antagelse kan erfaringerne med udbredelsen af ERFA-grupper overføres til landsplan. Potentialet for deltagere i ERFA-grupper med fokus på planteavl vil så ligge på 6-8000 landmænd svarende til 15-20% af landmændene, der er tilknyttet rådgivningstjenesten med den nuværende incitamentsstruktur for pesticidreduktioner.

Til sammenligning udgør de 95 ERFA-grupper med fokus på pesticidanvendelsen ca. 2% af de bedrifter, der er tilknyttet rådgivningstjenesten. Det synes tvivlsomt om ERFA-grupper med fokus på pesticidanvendelsen er et vigtigt nok ’tema’ til at være int eressant for landmændene.

Ifølge landskontoret er der en generel tendens til, at landmændene i stigende grad søger individuel rådgivning i takt med at deres bedrift vokser. Årsagen er, at man ønsker at spare tid og få konkrete anvisninger på hvordan afgrøderne skal behandles - og denne tendens taler imod udbredelsen af ERFA-gruppe konceptet.

Bl.a. studiebrugsforsøgene har vist at landmænd har forskellige produktionsstrategier baseret på deres viden, holdning, økonomiske situation osv. (og dermed forskellige barrierer). Der skal således anvendes forskellige virkemidler for at nå forskellige landmænd. Det vanskeliggør naturligvis planlægning af rådgivning at tilbuddene skal skræddersys til den enkelte landmand. Omvendt er det ikke så overraskende, at den enkelte landmand er den der bedst kender sine behov, og hvad der skal til for at han billigst muligt reducerer sit pesticidforbrug til et givet niveau¹³. Ud fra en økonomisk synsvinkel, vil det derfor være oplagt at lade landmanden efterspørge de rådgivningsydelser han har brug for, i stedet for at tilbyde ham en række muligheder som måske ikke passer lige til vedkommende.

4.7 Vurdering

Det vurderes at projektet har medvirket til at få fokus på målsætningerne for pesticidhandlingsplan II samt mulighederne for at reducere pesticidanvendelsen. Endvidere har en massiv oplysningskampagne og rådgivning gjort begreberne måltal og behandlingsindeks kendt i en bred kreds af landmænd og konsulenter. Det vurderes dog at budskabet om at målet på 2,0 kun er et skridt på vejen mod at minimere pesticidforbruget er ikke formidlet i tilstrækkelig grad.

Oprettelse af BI databasen med over 4000 pesticidoplysninger på bedriftsniveau er et meget nyttigt produkt af projektet. I dens nuværende form er databasen ikke repræsentativ. Den giver alligevel værdifulde oplysninger om pesticidforbruget og dets bestemmende faktorer, og det vurderes som meget væsentligt at databasen vedligeholdes og udvides.

I rapporten ’Landmanden, konsulenten og pesticidforbruget’ (MST,1997) angives at der i 1997 ikke var stor tilslutning til ERFA grupper om pesticidreduktion. Det resultat synes stadig at være gældende. Det vurderes, at potentialet for udvidelse af ERFA-grupper med fokus på pesticidanvendelsen er yderst begrænset, mens potentialet for udbredelse af planteværnsgrupper vurderes at kunne øges til at dække op til 20% (fra nuværende 12%) af de landmænd som er tilknyttet rådgivningstjenesten med en målrettet markedsføring.

Det har ikke været muligt at måle effekten af deltagelse i studiebrug eller ERFA-grupper da der ikke har været en referencegruppe af landmand, som projektdeltagernes BI kunne holdes op mod.

Det vurderes dog at målrettet rådgivning i ERFA-grupper og på studiebrug kan reducere pesticidanvendelsen til pesticidhandlingsplanens målsætning uden økonomiske tab for landmændene. Projekterne har ’kun’ haft som mål at komme under måltallene, men disse mål var nået allerede før projektstart for ERFA-gruppernes vedkommende, og efter et enkelt år for studiebrugenes vedkommende. Det vurderes derfor, at rådgivning i ERFA-grupper kan bidrage til at reducere pesticidforbruget yderligere. Det kræver dog en meget engageret konsulent eller ERFA-gruppe eller at landmanden direkte motiveres til at efterspørge rådgivning om pesticidreduktion.

Det er ikke muligt at vurdere ud fra de foreliggende oplysninger om landmanden bedst motiveres til at reducere pesticidforbruget yderligere ved formulering af skrappere måltal, eller om det er mere motiverende at komme langt under måltallene, hvilket taler imod skrappe måltal.Da rådgivning kan ses at påvirke pesticidforbruget, må det konstateres at manglende viden om reduktionsmuligheder og uhensigtsmæssige holdninger til ukrudtsbekæmpelse stadig udgør en barriere for at reducere pesticidforbruget.

De manglende økonomiske incitamenter for at reducere pesticidforbruget betyder at beslutninger vedrørende pesticidforbruget har meget lav prioritet i landmandens produktionsovervejelser og det nedsætter gennemslagskraften af rådgivnings- og oplysningsindsatsen.

_____________________________________________________________

⁶ I6 2000 lå 8 studiebrug under deres måltal, mens 9 studiebrug lå over deres måltal.
⁷ Idékatalog og informationsbrev kan findes på hhv. http://www.lr.dk/planteavl/informationsserier/konsulentmeddelelser/lpk15-138b.PDF og http://www.lr.dk/planteavl/informationsserier/konsulentmeddelelser/lpk15-138b1.PDF
⁸ Iflg. Oversigt over Landsforsøgene 2002, s. 325.
⁹ Mange af de ERFA-grupper der blev etableret med specielt fokus på pesticidforbruget var eksisterende ERFA-grupper. Tilskuddet til pesticidgrupperne har nemlig ikke været øremærkede til nyoprettede grupper men blot givet til de grupper der meldte sig.
¹⁰ 10 http://www.lr.dk/planteavl/system/phpkursus.asp
¹¹  Resultaterne er afrapporteret i Oversigt over Landsforsøgene 2002 side 287-290 og 317-318. ¹¹  Resultaterne er afrapporteret i Oversigt over Landsforsøgene 2002 side 287-290 og 317-318.
¹²  Ca. 40.000 landmænd vurderes at være tilknyttet rådgivningstjenesten. I 2002 fik 37.000 landmænd udarbejdet gødningsplaner og her vurderer LR at have en meget stor dækningsgrad hos deres medlemmer. Ca. 17.000 abonnerer på afgrødenyt, hvilket kan tages som indikator for at disse landmænd aktivt benytter rådgivningstjenesten.
¹³  Det er en af økonomiens grundtanker, at markedet i videst muligt omfang skal overlades til sig selv netop fordi det enkelte individ ved bedst selv kender sine behov.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |