| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II

5 Videreudvikling af beslutningsstøttesystemer

Dette afsnit inkluderer en række delprojekter indenfor henholdsvis videreudvikling af beslutningsstøttesystemet PC-planteværn (9 delprojekter) og varslingssystemer (2 delprojekter). Dette kapitel indledes med en præsentation af de enkelte delprojekter med hensyn til formål og en kort beskrivelse. Så kommer en kort beskrivelse af programmet PC

Planteværn/Planteværn Online (PCP/PVO). Dernæst præsenteres de delprojekter der har været gennemført for at støtte udviklingen af varslingssystemer. Afslutningsvis beskrives beslutningsstøttesystemernes potentiale samt begrænsninger og en samlet vurdering af de gennemgåede beslutningsstøttesystemer.

5.1 Formål og projektbeskrivelser

I tabel 5.1 er de 9 delprojekter beskrevet kort. Som det fremgår af tabellen, omfatter langt det fleste af projekterne mark- og semi-fieldforsøg af forskellige sorter, midler, sprøjteteknik mv. Resultaterne fra disse forsøg danner grundlag for etablering og justering af PCPs beregningsmodeller og dermed programmets anbefalinger for behandling og dosering. Forsøg er således direkte med til at øge videngrundlaget for anvendelsen af nedsatte doseringer, og er herigennem på sigt medvirkende til en reduktion i pesticidforbruget. Desuden indeholder projekterne udvikling af tilhørende software, fx mht. etablering af beregningsmodeller, brugerflade og internetplatform (delprojekt 7).

Tabel 5.1
Delprojekter til videreudvikling af PC-Planteværn

Titel	Formål	Beskrivelse / Aktiviteter
1. Justering af sortsresistens- faktoren i PC- planteværns- modellerne (Projektleder: Lise Nistrup Jørgensen, DJF)	At vurdere om behandlingsindsatsen i hvede og vårbyg kan justeres yderligere i forhold til graden af sortsresistens bestemt i relevante typesorter, samt at indbygge opnåede erfaringer i Planteværn-online. Desuden at vurdere om de anvendte måltal for hvede og vårbyg er realistiske eller hvorvidt der er potentielle muligheder for yderligere nedsættelser.	Markforsøg (3 års forsøg med hvede- og vårbygsorter med forskellig resistensgrundlag og varierende fungicidindsats) Justering af anbefalinger i Planteværn Online bygget på sorternes varierende resistens overfor svampesygdomme.
2. Justering af klimamodeller for Septoria, skoldplet og bygbladsplet Projektleder: Lise Nistrup Jørgensen, DJF (tidl. Karsten Nielsen)	At undersøge om der kan tilvejebringes et datasæt bestående af sygdomsdata og klimadata, som kan danne baggrund for en justering af de eksisterende klimaværdier (klimamodeller for Septoria, skoldplet og bygbladplet) i PC- Planteværn/PVO.	Projektet består af hovedopgaverne Litteratur review om de tre sygdomme Opbygning af databaser med sygdomsdata og klimadata. Analyse af sygdomsdata og klimadata og vurdering af mulighed for justering

 

Titel	Formål	Beskrivelse / Aktiviteter
3. Bekæmpelsesmodel ler for bladlus i korn Projektleder: Lars Monrad Hansen, DJF	At udvikle to bekæmpelses- modeller for bladlus i korn (vårbyg og vinterhvede)	Data vedrørende havrebladlus i vårbyg og kornbladlus i vinterhvede indsamlet i 90’erne er blevet gennemgået og analyseret. På baggrund af disse data er de relevante bladlusmodeller blevet konstrueret. Der er i 2000 og 2001 gennemført 2 vårbyg- og 2 vinterhvedeforsøg, mens der i 2002 blev gennemført ét forsøg af hver. Herudover er der i forbindelse med Landsforsøgene i årene 1999-2001 blevet udført en række vårbyg- og vinterhvedeforsøg med et ekstra led blev lagt på til validering af bladlusmodellerne. Bladlusmodellerne er for begge afgrøder færdige og klar til at blive programmeret sammen til et egentligt beslutningsstøttesystem. Der er konstrueret et beslutningsstøttesystem for både havrebladlus i vårbyg og kornbladlus i vinterhvede, som dog ikke er implementeret i PCP endnu.
4. Justering af bekæmpelsestærskl er for bladlus samt anvendelse af nedsatte doseringer Projektleder: Ghita Cordsen Nielsen, LR	At belyse mulighederne for at anvende reducerede doseringer af forskellige insekticider ved forskellige angrebsgrader af bladlus i hvede og vårbyg. Endvidere at teste om bekæmpelses- tærsklerne for bladlus i hvede og vårbyg i PC-Planteværn skal justeres.	Der er udført forsøg med bekæmpelse af bladlus i vinterhvede og vårbyg med forskellige doseringer af forskellige insekticider. Modellerne i PC-Planteværn/Planteværn Online har i de fleste tilfælde kunnet udpege, hvor bekæmpelse skulle udføres hhv. kunne undlades.
5. Evaluering, markforsøg og implementering Projektleder: Ghita Cordsen Nielsen, LR	Gennem validering og implementering i beslutnings- støtteværktøjer at få nyttiggjort resultaterne af forskning og forsøg med bekæmpelse af skadevoldere.	På baggrund af resultaterne fra de øvrige projekter er modellerne for svampe- og skadedyrsbekæmpelse i vinterhvede og vårbyg i PC-Planteværn blevet justeret. Vejledning ifølge de reviderede modeller er efterfølgende afprøvet i markforsøg og på baggrund heraf er modellerne yderligere justeret. Vejledning ifølge modellerne har ofte resulteret i et netto-merudbytte og kemikalieforbrug på niveau med de bedste af de øvrige afprøvede strategier. Der har dog også løbende været behov for justeringer.
6. Vedligeholdelse af ukrudts-funktionerne i korn i PC-Planteværn Projektleder: Per Kudsk, DJF	At vedligeholde ukrudts- programmet i PC- Planteværn (nu Planteværn Online) ved at generere data til den løbende opdatering programmet.	Beregningsmodellerne i ukrudtsprogrammet er baseret på resultater dels fra de markforsøg, der udføres som led i anerkendelsen af nye herbicider, dels fra semifieldforsøg. Resultater af semifieldforsøg anvendes til bestemmelse af: doseringskurvens stejlhed (b-parameteren) betydningen af ukrudtets størrelse betydning af temperatur og relativ luftfugtighed synergistisk, antagonistisk eller additiv virkning ved blanding med andre herbicider.

Titel	Formål	Beskrivelse / Aktiviteter
7. PC-Planteværn på internettet Projektleder: Jens Bligaard, LR	At gøre delelementer af PC-Planteværn tilgængeligt via Internettet /udvikling af en internetudgave af alle ukrudts-, sygdoms- og skadedyrsmodeller i vinterhvede i PC-Planteværn/ udvikling af en internetudgave af alle ukrudts-, sygdomme og skadedyrsmodeller i vinterhvede i PC-Planteværn.	Softwareudvikling I projektet er der udviklet og implementeret et komplet nyt internetbaseret beslutningssystem baseret på sygdoms- og skadedyrsmodeller i PC-Planteværn. Planteværn Online indeholder validerede modelberegninger for bekæmpelsesbehov, middelvalg og doseringsberegning for alle svampesygdomme og skadedyr i alle de væsentligste kornafgrøder (havre, vinterbyg, vinterhvede og vårbyg). Ukrudtsprogrammerne fra PCP er ligeledes blevet overført til PVO på baggrund af en omfattende planteværns- og IT-faglig rekonstruktion, der var et resultat af systemeksport til de baltiske lande og Polen i perioden.
8. Reduceret dosis ved bekæmpelse af kartoffelskimmel Projektleder: Bent J Nielsen, DJF (tidl. Lars Bødker)	At efterprøve en forebyggende strategi til bekæmpelse af kartoffelskimmel, hvori indgår sortsresistens, vejrprognoser, fungicidvalg. (Projektets opgave har været, i samarbejde med andre projekter, at levere det faglige grundlag for den optimerede anvendelse af fungicider og udbygge beslutningsstøtte- systemet Skimmelstyring med viden om tilpasning af type og dosis af fungicid i relation til risikoperioder samt forventede risikoperioder i henhold til vejrprognoser.)	Der er i projektperioden i samarbejde med andre projekter udført flere markforsøg ved Forskningscenter Flakkebjerg og DJF‘s forsøgsstationer i Jylland med forskellige strategier med det formål at teste variable doser, sortsresistens og behandling efter vejrprognose. I 2001 blev resultaterne af de første års forsøg implementeret i PlanteInfo på Internettet. Den nye komponent for integreret bekæmpelse af kartoffelskimmel blev kaldt Skimmelstyring. Ski mmelstyring er et værktøj, som skal sikre en nedsættelse i brugen af fungicider, men samtidig være så sikkert et prognoseværktøj, at kartoffelavlerne ikke vender tilbage til rutinesprøjtning.
9. Sprøjteteknik og dosering til fore- byggende behandling mod kartoffelskimmel Projektleder: Lars Møller, LR	Projektet har haft til formål, at gennemføre forsøg til demonstration af mulighederne for at anvende reduceret dosering af sprøjtemidler til forebyggende bekæmpelse af kartoffelskimmmel. Forsøgene har desuden haft til formål at involvere både landmand, konsulent og tilhørende ERFA-grupper i problematikken om hvordan man opnår bedst mulige resultat ved bekæmpelse af kartoffelskimmel med lavest mulig behandlingsindeks.	I 2000 er der gennemført 15 forsøg med hel og halv dosis mod kartoffelskimmel. Forsøgene havde til formål at demonstrere, at man ved forebyggende behandling mod kartoffelskimmel i lavrisikoperioder kan opnå samme resultat med halv dosis som med hel. I 2001 er der gennemført 10 forsøg med skimmelbekæmpelse og sprøjteteknik. Forsøgene har haft til formål, at demonstrere, at man for nogle skimmelmidler med luftassisteret sprøjte kan reducere dosis. I 2002 er der gennemført 6 forsøg med det formål, at demonstrere muligheder for at reducere behandlingshyppigheden ved at anvende PlanteInfo’s beslutningsstøttesystem til forebyggende sprøjtning mod kartoffelskimmel. Forsøg med hel og halv dosis mod kartoffelskimmel gennemført i 2000 viste gode muligheder for, at man med en traditionel bekæmpelsesstrategi over for kartoffelskimmel i melkartofler uden større risiko kan anvende halvdosis i lavrisikoperioder for kartoffelski mmel. Forsøgene med sprøjteteknik i 2001 gav ingen afklaring af hvorvidt man med en ændret sprøjteteknik kan reducere doseringen. Forsøgene med beslutningsstøtte i 2002 viste, at der er store tekniske problemer med at kunne forudsige hvornår det bliver skimmelvejr og at der med beslutningsstøttesystemet ikke blev opnået nogen besparelse i behandlingshyppigheden.

5.2 PC-planteværn/Planteværn Online

PC-Planteværn/Planteværn Online er et beslutningsstøttesystem til brug i plantebeskyttelse. Programmet udvikles og vedligeholdes i samarbejde mellem Danmarks JordbrugsForskning og Landbrugets Rådgivningscenter. Den primære målgruppe er landmænd, men PCP anvendes også af konsulenter til udarbejdelse af generelle anbefalinger samt til nyhedsbreve og afgrødenyt.

Programmets langsigtede mål er at levere beslutningsstøtte til brug for identifikation, monitering og regulering af ukrudt, sygdomme og skadedyr i de vigtigste danske landbrugsafgrøder. På kort sigt skal programmet sikre en rationel og effektiv regulering af ukrudt, sygdomme og skadedyr i hovedafgrøderne med en minimal indsats af pesticider.

PCP/PVO fungerer som opslagsværk over anerkendte pesticiders virkning og dosering samt til identifikation af relevante sygdomme, skadedyr og ukrudt. Baseret på brugerens indberetninger af observationer af afgrødens og eventuelle skadevolderes udviklingstrin, angrebsgrad, klimadata, forventede udbytter etc. beregner programmet om der er behov for bekæmpelse. Hvis der er behov for bekæmpelse, vises en liste med egnede plantebeskyttelsesmidler eller blandinger heraf, med angivelse af dosering, priser og BI-værdier.

Brugeren kan derefter vælge blandt de foreslåede løsninger, og dermed indlægge egne kriterier, som fx laveste pris.

Det er ikke tanken at PCP/PVO udelukkende skal nedsætte pesticidforbruget, men programmet skal vurdere om der er behov for bekæmpelse og sikre, at det ikke er forbundet med økonomiske tab at reducere doseringen. Det er således ikke en selvstændig målsætning at pesticidforbruget skal reduceres hvert år, da der bl.a. er årlige variationer i smittetryk og klimatiske forhold. Over en længere tidsperiode viser programmets anbefalinger for pesticidforbruget dog en faldende tendens.

Programmets anbefalinger indeholder såvel kort- som langsigtede hensyn til ukrudtsbekæmpelse, således at der henholdsvis ikke mistes udbytte i den aktuelle vækstsæson, og at ukrudtet ikke opformeres på længere sigt.

PCP/PVO anviser i gennemsnit fungiciddoser som er i størrelsesordenen 30-40% af de doser, som anvises på produktetiketterne. Forsøg med at anvende PVO til alle ukrudtsopgaver i en hel vækstsæson har fx vist at programmet i forhold til Bekæmpelsesmiddelstatistikken for 2001 kan reducere BI med mindst 35 procent for korn og mindst 50 procent for ærter og bederoer¹⁴.

Programmet tilstræber at herbicidanvendelsen målrettes så kun ukrudtets tabsvoldende effekter forhindres, og generelt accepteres en 10 procents dækning af restukrudt ved høst som værende fuldt tilfredsstillende i alle afgrøder. Af hensyn til opformering af ukrudt, forekommer det dog relativt sjældent at programmet helt udelader anbefaling af bekæmpelse.

PCP/PVOs beregningsmodeller er baseret på semifield- og markforsøg af kvantificeringer af pesticiders biologiske aktivitet. Aktuelt inkluderer PCP forholdsvist meget udbyggede modeller i kornafgrøder, medens der tilbydes simplere modeller i ærter og raps. Desuden er foderroer sidste år blevetintroduceret i programmet samtidig med flere nye værktøjer til at støtte konsulenternes planteværnsrådgivning.

For at lette programmets anvendelighed i forbindelse med observationer i marken, udvikles aktuelt en udgave af programmet, der kan benyttes via en PDA¹⁵ kombineret med adgang til internettet via en mobiltelefon.

Der er for nuværende ca. 1500 danske landmænd, der abonnerer på PCP, og dette tal har ligget nogenlunde stabilt siden 1997. Yderligere 800 abonnementer er solgt til landbrugsskoler, landbrugscentre, private firmaer, etc. Programmet er således til rådighed for samtlige planteavlskonsulenter i rådgivningstjenesten og kan desuden anvendes til undervisningsopgaver. Et abonnement på PC-Planteværn koster kr. 950 plus en årlige opdatering til 400 kr. Det internetbaserede Planteværn Online koster 400 kr. om året, hvis man er abonnent på Landbrugsinfo/Planteinfo (500 kr. pr. år).

I 2000 gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse der omfattede ca. 10 % af abonnenterne. Undersøgelsens formål var at bestemme hvad der skulle ændres for at øge udbredelsen af programmet. Iflg. undersøgelsen var forbruget af sprøjtemidler (dosering) efter anvendelsen af PC-Planteværn i gennemsnit i 4 år faldet for 53% af respondenterne. 38% af de adspurgte svarede at deres hektarvise udgifter var faldet. Ingen rapporterede om en stigning i dosering eller udgifter. Desuden konkluderede undersøgelsen at ca. halvdelen af brugerne anvender programmet regelmæssigt, og at det oftest forekommende argument for ikke at anvende programmet var at man modtog tilstrækkelig vejledning fra konsulenten. Brugerne havde generelt meget stor tillid til programmets anbefalinger, men mente at resultatet ikke altid stod mål med den investerede tid i en travl hverdag¹⁶

For at udbrede anvendelsen af programmet planlægges aktuelt at indføre kollektive licenser, som kan købes af de lokale landboforeninger til fri distribution blandt medlemmerne. Andre tiltag til at øge udbredelsen af programmet er fx en gratis prøveperiode i forbindelse med introduktionen af Planteværn Online.

Foruden PCP/PVO findes en række andre internetbaserede opslags- og beslutningsstøttesystemer tilgængelige via Landbrugets Rådgivningscenters og Danmarks Jordbrugsforsknings hjemmesider. Eksempelvis er programmet Skimmelstyring specialiseret i fungicidbehandlinger af kartofler, og via Planteinfo er det muligt at få elektronisk planteværnsinformation om en række andre afgrøder – dog er denne funktion ikke nødvendigvis interaktiv mht. angrebsgrader og doseringer, eller lige så udbygget som PCP/PVO.¹⁷

5.3 Varslingssystemer

Indsatsen på dette område dækker forbedret varsling baseret på et udvidet registreringsnet samt forbedrede vejrdata og vejrprognoser.

Registreringsnettet omfatter et stort antal lokaliteter landet over, hvor lokale planteavlskonsulenter jævnligt i vækstperioden observerer udviklingen i skadevoldere og sygdomme. Disse data indberettes centralt, og via dynamiske kort på Registreringsnets hjemmeside kan interesserede landmænd eller konsulenter løbende følge udviklingen i lokale planteværnsrelevante data lokalt. De lokale observationer kan desuden kobles med klimadata i beregning smodeller, der angiver om der fx er forhøjet risiko for angreb af en given skadevolder, og den enkelte landmænd eller konsulent kan efter at have gjort sine egne observationer skride til behandling.

Videreudvikling af varslingssystemer omfatter to delprojekter, der kort er beskrevet i nedenstående tabel:

Tabel 5.2
Delprojekter til videreudvikling af varslingssystemer

Kilde: Status- og slutrapporter fra de enkelte projekter
DJF: Danmarks Jordbrugsforskning, Flakkebjerg
LR: Landbrugets Rådgivningscenter
DMI: Danmarks Meteorologiske Institut

Tabel 5.2 viser, at projekterne dels omfatter markforsøg, konsulenternes observationer samt software- og modeludvikling på basis af klimadata. Varslingssystemerne udnytter de internetbaserede mediers muligheder for kontinuerte opdateringer af fx kort, og samkører desuden forskellige datakilder (DMI klimadata og planteavlskonsulenternes observationer) via en fælles beregningsplatform, idet PC-planteværn/Planteværn Onlines beregningsmodeller anvendes som grundlag for Registreringsnets anbefalinger. 

5.4 Barrierer og potentiale

Der er to slags barrierer for at anvendelsen af elektroniske beslutningsstøttesystemer kan lede til en reduktion af pesticidforbruget: Dels programmernes udbredelse og anvendelse, og dels i hvilket omfang at brugen af programmerne rent faktisk fører til en lavere pesticidanvendelse for brugeren.

Mht. udbredelse og anvendelse af elektroniske beslutningsstøttesystemer som PCP/PVO må antallet af direkte brugere målt ved licenshavere siges at være temmelig beskedent. Indirekte, gennem planteavlskonsulenternes brug af programmet til udarbejdelsen af generelle og bedriftsspecifikke anbefalinger, nyhedsbreve mv., synes programmets gennemslagskraft dog at være betydelig. At programmet desuden er tilgængeligt på landbrugsskoler kan tænkes at have en positiv afsmittende effekt på den fremtidige anvendelse¹⁸.

Der eksisterer selvfølgelig en gruppe landmænd, der ikke vil eller kan anvende programmet pga. manglende flair for at benytte en PC. Det er tvivlsomt, om det er muligt at udvikle programmet så det bliver lettere tilgængeligt for denne gruppe. Derimod synes det oplagt at få afdækket tidligere abonnenters holdninger til programmet og deres evt. ændringsforslag og årsager til at de ikke længere anvender programmet.

Foruden at være afhængig af tidskrævende registreringer i marken, stiller brugen af programmet også krav til brugerens viden, fx evne til at identificere skadevoldere på et meget tidligt tidspunkt. Især tidsforbruget er blevet fremhævet som en barriere for udbredelsen af PCP/PVO.

Desuden kunne prisen tænkes at udgøre en barriere for udbredelsen. En sammenligning af programpriserne med potentialet for besparelser på indkøb og udbringning af pesticider vil for nogle landmænd være et økonomisk argument for at bruge fx PVO. Sammenlignet med andre variable omkostninger i produktionen vurderes dette økonomiske incitament dog til at være lavt.

Da de nuværende salgsindtægter fra licenserne kun udgør en relativ lille andel af de samlede omkostninger til PCP/PVO’s udvikling og drift, kunne det overvejes om programmet burde stilles frit til rådighed for interesserede, såfremt omkostningerne til vedligeholdelse af systemet kan finansieres på anden vis. Til disse overvejelser kunne der trækkes på erfaringerne fra lanceringen af Planteværn Online, hvor programmet i en kortere periode i 2002 kunne anvendes gratis.

Det har også været fremført, at de lokale rådgivningscentre indtager en dobbeltrolle i forbindelse med salg og markedsføring af PCP/PVO. Konsulenterne her kan nemlig tænkes at opleve en interessekonflikt, da de har til opgave at markedsføre et konkurrerende produkt til deres egne konsulentydelser indenfor planteværnsområdet. Desuden kan konsulenternes usikkerhed overfor programmets anvendelighed fungere som en barriere for en optimal salgs- og markedsføringsindsats.

PCP/PVO’s beregningsmodeller er baseret på et stort forsøgsarbejde med reducerede doser, og programmets anbefalinger for visse midlers vedkommende ligger langt under doseringen angivet på etiketten. Det er dog dermed slet ikke sikkert, at brugen af programmet vil føre til en lavere pesticidanvendelse for alle landmænd. Det skyldes dels, at en dygtig driftsleders kendskab til planteværn samt gode kendskab til særlige forhold på den enkelte mark i mange tilfælde kan være programmets anbefalinger overlegen. Og det er ikke altid muligt eller ønskeligt at tilpasse programmet til at inddrage yderligere lokale forhold ind i beregningerne, da dette ofte vil medføre yderligere indtastninger og dermed begrænsninger i brugervenligheden. Programudvikleren vil således skulle balancere brugervenligheden med i hvor høj grad, programmet er i stand til at levere ’skræddersyede løsninger’.

Den enkelte landmands håndtering af risici på er en anden årsag til at programmets anbefalede doseringer kan være højere end fx en driftsleder med specialviden på området. For at bevare programmets og evt. konsulentens troværdighed i en rådgivningssituation, er det i PCP/PVO prioriteret at undgå tilfælde med anbefalinger af for lave doseringer og deraf følgende utilstrækkelig behandling. Der er derfor i anbefalingerne indbygget en sikkerhedsmargin i form af en højere dosering, svarende til en gennemsnitsbetragtning. Denne risikostrategi er ikke nødvendigvis optimal ud fra en økonomisk betragtning, men afhænger fx af den pågældende landmands økonomiske situation, holdning til risici, eller hans særlige interesser. Eksempelvis vil en landmænd kunne foretrække at lide et stort udbyttetab pga. for lav dosering et enkelt år, mod til gengæld at spare udgifterne til indkøb og udbringning af en høj dose af sprøjtemidler de øvrige år.

Disse to forhold – afvejningen mellem programmets brugervenlighed på den ene side og målretning gennem inddragelse af særlige forhold eller speciel viden på den anden side, samt programmets vanskeligheder ved at håndtere fx økonomiske risikobegreber – kan forklare hvorfor man ikke for alle kan sætte lighedstegn mellem brugen af Planteværn Online og et lavere forbrug af pesticider, selvom en mere udbredt anvendelse af programmet rummer et stort potentiale for at reducere pesticidanvendelsen.

Programmet udvides løbende til at omfatte nye afgrøder, og senest er bederoer blevet inkluderet. Igen må der ved udviklingen af programmet laves en afvejning af ønsket om at opbygge et omfattende system – der kan appellere til flere brugere og derved muligvis få fat i en bredere kreds af landmænd – og at der samtidig er stor udsagnskraft i og dokumentation for anbefalingerne for de enkelte afgrøder – og som dermed er troværdigt. Sådan et arbejde kunne udnytte, at det i forbindelse med udviklingen af PCP/PVO har været muligt at kvantificere og rangordne forskellige planteværns-parametre ud fra deres potentiale for at reducere pesticidforbruget. Der kan derfor udvikles mindre komplicerede udgaver af systemet, som fx udnytter at BI for herbicider er meget afhængig af de aktuelle ukrudtsarter og den ønskede effekt, men forholdsvis lidt afhængig af forskelle i klima og jordtype.

PCP/PVO beskriver udelukkende kemiske løsningsmodeller. På trods af den meget store variation i og vanskelighederne ved at modellere fx mekanisk ukrudtsbekæmpelse i et beslutningsstøttesystem, synes det alligevel som en oplagt udviklingsmulighed for PCP/PVO at inkludere ikke-kemisk planteværn i programmets anbefalinger og desuden at anvende programmet som en platform for at gøre viden om forebyggelse operationelt.

5.5 Vurdering

Indenfor rammerne af udviklingen af beslutningsstøttesystemer skabes dels grundlæggende faglig viden baseret på markforsøg og semifield-forsøg af sorter, skadevoldere, midler, reducerede doseringer og sprøjteteknik. Desuden modeludvikling og –justering fx i sammenhæng med klimadata, justering af behandlingsanbefalinger som følge af ny viden og nye midler, samt udviklingsarbejde der sigter på øget brugervenlighed og PC-planteværns og Planteværn Onlines generelle anvendelighed.

De resultater der skabes ved markforsøg o. lign. indgår i den almindelige, samlede vidensopsamling på planteavlsområdet, og kan således siges at være af generel nytte og interesse. Desuden er resultaterne fra arbejdet med forbedrede varslingsmuligheder fx vha. kobling med klimadata generel anvendeligt til udvikling af behandlingsstrategier med reducerede doser. Der skabes således en stor og stadig opdateret viden om skadetærskler, behandlingsmuligheder mv. for vigtige afgrøder. Programmet fungerer tilsyneladende som en samlet ramme for koordination af forsøgsvirksomhed samt udviklingen af ny viden på området.

Med Planteværn Online eksisterer programmet nu i en Internetbaseret version som er et oplagt medie for kontinuert opdatering af information, og som effektivt understøtter PCP/PVO’s funktion som opslagsværk og til at operationalisere kendt viden om skadevoldere i landbrugsafgrøder. Desuden arbejdes der løbende for at forbedre brugervenligheden og at mindske de tekniske barrierer for at anvende programmet.

Selvom antallet af direkte brugere er forholdsvis beskedent, når programmets anbefalinger og skadetærskler ud til mange landmænd gennem konsulenttjenesten, og resultaterne af udviklingsarbejdet kommer således mange til gode.

Der er dog en række tilpasninger, der ville kunne styrke programmets anvendelighed som beslutningsstøtte under en national målsætning om reduktion af pesticidforbr uget. Selvom programmet generelt anbefaler lavere doseringer end standarddoserne, er det nemlig ikke sikkert at alle landmænd ville få sænket sit pesticidforbrug ved at anvende programmet. Fokus for PCP/PVO synes at være, at det ikke må være forbundet med økonomiske tab at reducere doser, og brugen af programmerne er således ikke i alle tilfælde ensbetydende med lavere pesticidforbrug i forhold til andre lavdosisstrategier. De mange valideringsforsøg, som er udført med PVO, har dog vist, at specielt anvendelsen af herbicider i vårbyg kan reduceres ved en mere udbredt anvendelse af systemet.

PVO har endvidere et potentiale som redskab i forbindelse med produktion af certificerede afgrøder, hvor der bl.a. stilles krav om sporbarhed til den enkelte markbehandling og om at behandling kun ser efter dokumenteret behov. Produktionsaftaler af denne type er under udvikling i flere af vores nabolande, men har indtil videre kun haft begrænset udbredelse i Danmark bl.a. fordi de økonomiske præmier ikke har v æret betydelige.

Introduktionen af andre metoder til håndtering af risici (fx økonomiske optimeringsmetoder, der analyserer variationen i den forventede økonomiske udbytter og sammenholder dem med landmandens indtjeningskrav) vil kunne reducere den nuværende sikkerhedsmargen i form af forhøjede doseringer. Man kunne også forestille sig andre udbygninger af programmet, der muliggjorde at inddrage den dygtige driftsleders specielle viden i beslutningsmodellerne.

_____________________________________________________________

¹⁴  P Rydahl, SK Mathiassen, PE Jensen, & KJ Fertin (2003): Udbygninger af Planteværn Online med henblik på reduktion af behandlingsindeks for herbicider. 20. Danske Planteværnskonference, DJF
Rapport Markbrug nr. 88. Februar 2003, pp. 131-142.
¹⁵  Personal 15Digital Assistant, dvs. en håndholdt computer som fx Palm Pilot.
¹⁶ Iflg. 16præsentationen ’Hvad mener landmanden om PC-Planteværn – resultater fra en spørgeskemaundersøgelse’ af Jens Bligaard, Landbrugets Rådgivningscenter, 2000.
¹⁷  Foruden17 ønsket om et veludbygget system med fokus på kornafgrøder, er der primært historiske årsager til, at de øvrige eksisterende beslutningsstøtte- og informationssystemer ikke er samlet ind under PCP/PVO.
¹⁸  PC-Planteværn blev udgivet som kommerciel software i 1991.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |