| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II

6 Bedriftsorienteret ukrudtskontrol

6.1 Formål

Formålet med projektet¹⁹ er at påvirke landbruget til at nedsætte forbruget af herbicider ved at implementere kendt viden om forebyggelse af ukrudtsproblemer og bruge mekanisk ukrudtsbekæmpelse i størst mulig udstrækning. Desuden er formålet at forbedre den nuværende teknik til båndsprøjtning og radrensning i rækkesåede afgrøder og derigennem øge anvendelsen af denne teknik.

Projektleder: Bo Melander, DJF, Afd. for Plantebeskyttelse, Flakkebjerg.

6.2 Beskrivelse af projektet

I projektet bruges direkte formidling af viden om reduktionsmuligheder til 15 bedrifter, som et virkemiddel til en reduktion af pesticidforbruget på de pågældende bedrifter. Erfaringerne fra bedrifterne anvendes derudover som inspiration for en bredere gruppe af landmænd. Yderligere anvendes udvikling af viden om ukrudtspopulationsdynamik samt forsøg med ikke-kemiske metoder som virkemidler til at opnå en reduktion af pesticidforbruget på længere sigt.

Projektet er opdelt i fire delprojekter. Tabel 6.1 giver en kort oversigt over delprojekterne og deres formål og indhold.

6.2.1 Resultater af beslutningsstøtteværktøj vedr. ukrudtsfrøpulje i vårbyg og vinterhvede (delprojekt 1)

Modellen bygger foreløbig på publicerede data, hvor det er muligt, og på ekspertviden, hvis empiriske data ikke er tilgængelige. Modellen vil efter yderligere udbygning kunne tjene som et nyttigt værktøj i forbindelse med en langsigtet planlægning af ukrudtsbekæmpelsen. Der er et tæt samarbejde med de økologiske sædskifteforsøg.

Note 1) En række forsøg finansieret af anden kilde er nært relateret til projektet: Forsøg med hvedesorters konkurrenceevne overfor ukrudt, ukrudtsharvning om foråret i vinterhvede, samt ukrudtsharvning og radrensning i vinterhvede. De økologiske forsøg omfatter forsøg med radrensning i vinterhvede, ukrudtsharvning i vinterhvede, forskelligt antal ukrudtsharvninger i vårsæd, forskellige kvikbekæmpelses-strategier i henholdsvis anlægsår og 2. år, mekanisk ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer, samt blindharvning og gasbrænding i sukkerroer.
Kilde: Slutrapport for projektet.

6.2.2 Resultater af strategier for bedriftsorienteret ukrudtskontrol på konventionelle og økologiske bedrifter (delprojekt 2)

Der kan uddrages følgende hovedkonklusioner fra arbejdet med de konventionelle bedrifter:

• Driftsledernes egne bekæmpelsesstrategier medførte ofte et BI, som var på niveau med eller under måltallene.
• Dialogen med ressourcepersonen medførte generelt en yderligere reduktion af BI sammenlignet med driftslederens eget valg. Som gennemsnit over marker og år blev BI nedsat til: 0,43 i vårbyg (måltal 0,7); 0,63 i hvede (måltal 1,2); 1,67 i ærter (måltal 1,8); 0 i kartofler (måltal 1,0 for melkartofler); 0 i majs (måltal 1,1); 0,86 i roer (måltal 2,4). Det er således en reduktion i herbicidanvendelsen på 50% i flere afgrøder.
• I langt de fleste tilfælde efterlod begge bekæmpelsesstrategier relativt små og ofte ubetydelige ukrudtsmængder, som vurderes ikke at have nævneværdig betydning for hverken afgrødeudbyttet eller opformeringen af ukrudt på længere sigt
• Ukrudtsharvning i korn kræver stor viden og erfaring for at undgå utilsigtede effekter såsom afgrødeskader eller forværring af ukrudtsproblemet som følge af øget ukrudtsfremspiring.Ukrudtsharvning i korn skadede således i flere tilfælde kornet i mindre grad
• Ukrudtsharvning i kombination med kemisk bekæmpelse gav ikke væsentligt bedre eller mere sikre effekter end ukrudtsharvning alene. Denne ’kemi-mekaniske’ strategi vurderes derfor ikke at være relevant for konventionel korndyrkning for nuværende. Nedsatte herbiciddoseringer kombineret med øget afgrødekonkurrence, eller ukrudtsharvning udført alene, vurderes at være mere økonomisk og rationel end ukrudtsharvning kombineret med kemisk bekæmpelse.
• Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i rækkeafgrøderne majs og kartofler blev gennemført med høj ukrudtseffekt uden behov for supplerende kemisk bekæmpelse. I sukkeroer var båndsprøjtning og radrensning særdeles effektive. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i rækkeafgrøder vurderes derfor i projektet til at have et betydeligt potentiale for at nedsætte BI markant.

I projektet vurderes det at dialogen tydeligt har demonstreret at BI for herbicider kan reduceres betydeligt i forhold til måltallene uden at bekæmpelsesresultaterne bliver uacceptabelt dårligere.

Der har været stor interesse for og villighed til reduktion af BI. Deltagelse i projektet kan have medført, at driftslederne har valgt et lidt lavere BI end de ellers ville have gjort. Alligevel viser projektet vilje og mulighed for reduktion på de deltagende bedrifter.

Der kan uddrages følgende hovedkonklusioner fra arbejdet med de økologiske bedrifter. I flere tilfælde førte forsøgsstrategierne til markant bedre resultater end driftsledernes hidtidige praksis. Følgende 4 forsøgsstrategier gav markant forbedring af ukrudtsbekæmpelsen, op til 80%s forbedring af effekten på ukrudtet på økologiske bedrifter:

• Forårspløjning i stedet for efterårspløjning forsinker fremspiring og vækst af rodukrudt (primært tidsler) og frøukrudt i forhold til vårbyg.
• Gødskning med pilleret husdyrgødning iblandet udsæd af vårbyg fremmer afgrødens næringsoptag i forhold til ukrudtets.
• Benyttelse af en kvik-up harve. Det er et nyt redskab der forbedrer den direkte bekæmpelse af kvik og grå bynke. 
• Radrensning i korn (havre og vinterhvede) på dobbelt rækkeafstand efterfulgt af ukrudtsharvning bekæmper større forekomster af problemukrudt såsom de fleste korsblomstrede arter.

Det vurderes i projektet, at der er stadig en del kendt viden, som driftslederne enten ikke er bekendte med, ikke er blevet stimuleret til at tage i anvendelse, eller ikke har haft mulighed for at gennemføre. Der forestår således et betydeligt formidlingsarbejde målrettet den enkelte bedrift.

De økologiske driftsledere vurderes i projektet at have behov for en betydelig støtte i planlægningen af deres bekæmpelsesstrategier, som ofte er væsentlig mere vanskelige og komplicerede at sammensætte end eksempelvis valget af en herbicidløsning i konventionel dyrkning.

Den seneste viden inklusiv resultater fra forskning og forsøg er løbende formidlet til erhvervet, primært planteavlskonsulenter og landmænd. Kommunikationen har fundet sted via elektroniske/skriftlige meddelelser i form af afgrødenyt, planteavlsorienteringer, dyrkningsvejledninger, temahæfter m.v. og via mundtlig formidling i form af ekskursioner, kurser, seminarer, møder og foredrag samt telefonkonsultationer. Der er på LandbrugsInfo oprettet en temaside, hvor resultaterne fra projektet formidles og som i fremtiden vil fungere som portal for generel formidling vedrørende bedriftsorienteret ukrudtskontrol.

6.2.3 Resultater af forsøg med ikke-kemiske metoder til ukrudtskontrol på konventionelle og økologiske bedrifter (delprojekt 3)

De konventionelle forsøg har vist, at

• Kombinerede kemisk-mekaniske bekæmpelsesstrategier
  (ukrudtsharvning- og sprøjtning) i vårsæd ikke har været attraktive, hverken i form af effekt eller merudbytte.
• Blandt typesorter af vårbyg er en betydelig variation i sorternes evne til at undertrykke ukrudt. Denne forskel bliver kraftigt udjævnet, når der anvendes en beskeden kemisk indsats på omkring halvdelen af måltallet. Ved et økologisk eller pesticidfrit konventionelt dyrkningssystem vil kombination af sortsvalg og udsædsmængde således kunne bidrage væsentligt til reduktion af ukrudtstryk og forøgelse af nettobytte. Men hvis kemisk bekæmpelse på bedriften er accepteret kan det være mere rationelt, idet anvendelse af en lille dosis giver god effekt.

De økologiske forsøg har vist, at

• Økologiske landmænd ofte kan reducere ukrudtsbekæmpelsesindsatsen i vinterhvede og vårbyg.
• Ved bekæmpelse af problemukrudt i vinterhvede kan der med fordel anvendes radrensning i kombination med forøget rækkeafstand.
• Gasbrænding og/eller blindharvning i sukkerroer er effektive til at reducere behovet for håndhakning.
• Braklægning i kortere perioder i løbet af sommeren er en vigtig vej til at nå en mere effektiv kvikbekæmpelse på økologiske brug.

6.2.4 Resultater af forsøg med båndsprøjtning og radrensning (delprojekt 4)

Delprojektet er opdelt i 3 hovedaktiviteter, der alle er af teknisk karakter. I forbindelse med kombineret båndsprøjtning og radrensning er det et stort problem, at under tørre forhold er der risiko for, at støv hvirvles op på ukrudtet i det bånd, som sprøjtes. Derved forringes behandlingseffekten markant. Den første aktivitet har derfor sigtet mod at forebygge støvophvirvling på ukrudtet i rækken.

Den generelle konklusion af forsøg med afskærmning af radrenser enheden er, at der kan opnås samme ukrudtseffekt ved kombineret båndsprøjtning og radrensning som ved bredsprøjtning.

I den anden aktivitet undersøges mulighederne for at minimere båndbredden med en behandlingseffekt, som er bibeholdt i forhold til bredsprøjtning. Aktiviteten har været gennemført ved sideløbende tekniske undersøgelser af dyser og efterfølgende markforsøg, hvor samme dyse er anvendt til båndsprøjtning med undersøgelse af biologisk effekt ved ukrudtsbekæmpelse. Konklusionerne på disse undersøgelser var, at

• der er en række dyser til rådighed, som kan anvendes ved båndbredder på 15 cm med en biologisk effekt på linie med bredsprøjtning.
• det er muligt med anvendelse af båndsprøjtning med 15 cm bånd at opnå samme effekt som ved bredsprøjtning men med en reduktion i herbicidforbruget på 70% i visse afgrøder. Ved anvendelse af 10 cm båndbredde blev der derimod fundet en reduceret effekt ved båndbehandlingen.

Den tredje aktivitet omhandlede brugen af automatisk styring til båndsprøjtning. I et tidligere gennemført projekt ’Rækkedyrkning –planteetablering og plantepleje’ er der opbygget en betydelig ekspertise vedrørende automatisk styring af radrensere med computervision. Opgaven har været at overføre teknologien til automatisk styring af båndsprøjter, idet en sikker og præcis styring vil kunne give en betydelig besparelse i pesticidanvendelsen. Resultatet af den styringstekniske analyse var dog, at systemet var ustabilt. Der konkluderes i projektet, at systemet fungerer hensigtsmæssigt under gunstige forhold på plane arealer.

6.3 Barrierer og potentiale

Projektet har vist mulighederne for at reducere behandlingsindekset markant (ca. 50% i flere afgrøder) uden nævneværdige konsekvenser for økonomi eller for ukrudtsopformering. Der er således et stort potentiale for at reducere pesticidforbruget på den enkelte bedrift. Endvidere viste projektet en markant bedre bekæmpelse i økologisk dyrkning ved brug af målrettet vejledning.

I dette projekt er der eksperimenteret mere med nye vidtgående strategier end i eksempelvis studiebrugsprojektet (kapitel 4), således at man her er gået så langt som ’landmanden ville være med til’. Resultaterne kan ikke umiddelbart overføres til mange flere bedrifter, da bedrifterne i projektet er udvalgt specielt ud fra deres int eresse og (så vidt muligt) forhåndskendskab til mekanisk ukrudtsbekæmpelse. De deltagende bedrifter er derfor ikke repræsentative.

Det vurderes at være en væsentlig barriere at der ikke er tilstrækkelig viden om mekanisk ukrudtsbekæmpelse hos hverken økologer, konventionelle landmænd eller konsulenter. Der er således behov for videreuddannelse af flere konsulenter vedrørende deres viden om mekanisk bekæmpelse samt om dyrkning på økologiske bedrifter.

Der er yderligere en reel barriere for landmanden i form af usikkerhed overfor at forsøge en ny og delvist ukendt metode. Som oftest vil overgang til mekanisk ukrudtsbekæmpelse være mere tidskrævende og denne omkostning skal reelt indregnes, når det vurderes om den ene bekæmpelsesstrategi foretrækkes frem for en anden²⁰. Endelig er landmandens holdning til ukrudtsbekæmpelse en barriere for udbredelse af mekanisk bekæmpelse, idet mekanisk ukrudtsbekæmpelse er ’lidt mere besværlig’.

Det vurderes at det store gennembrud vedrørende skift til mekanisk bekæmpelse kræver at der udvikles markant bedre teknik og et bedre vejledningsgrundlag for anvendelse af mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

6.4 Vurdering

Fokus på ukrudtskontrol har fået bedriftslederen til at reducere herbicidforbruget op til 50% under måltallene. Det vurderes, at det omkostningsfrie potentiale for de deltagende landmænd stort set er udtømt, men at der er potentiale for at udbrede kendskabet til anvendelse af mere mekanisk ukrudtsbekæmpelse end det praktiseres i dag, til alle bedrifter.

Endvidere vurderes der at være en del viden om økologiske dyrkningsmetoder, som med fordel kunne formidles i større omfang til det konventionelle jordbrug og til udenlandske økologer. F.eks. har præsentation af projektresultater på udenlandske konferencer vist at de dansk viden om mekaniske bekæmpelsesstrategier er på forkanten med udviklingen.

Det vurderes samlet, at der er et uudnyttet potentiale for reduktion af BI ved at øge mekanisk bekæmpelse i konventionel dyrkning. Det har dog krævet en meget direkte rådgivnings- og vejledningsindsats hos de 15 bedrifter fordi ændringen i pesticidanvendelsen har medført en relativ stor ændring i landmandens adfærd. Sammenholdt med at den nuværende incitamentsstruktur ikke i tilstrækkelig grad motiverer til pesticidreduktioner, vurderes det således at en yderligere udbredelse af mekanisk bekæmpelse vil kræve en stor indsats i form af engagerede konsulenter og konsulenttimer.

_____________________________________________________________

¹⁹  Projektets^{19 fulde titel er ’Bedriftsorienteret ukrudtskontrol på konventionelle og økologiske landbrug, herunder ukrudtsbekæmpelse i rækkesåede afgrøder’.
20} Tiden anvendt på at sætte sig ind i ny viden kan siges at være en del af landmandens omstillingsomkostninger ved de nye teknikker. Landmanden kunne have brugt den tid til andet arbejde eller fritidsaktiviteter. I begge tilfælde er det muligt at fortolke tidsanvendelsen som en økonomisk omkostning.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |