| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II

7 Reduktionsplaner for pesticidanvendelsen på bedriftsniveau

7.1 Formål med projektet

Formålet med projektet er at udarbejde planer for reduktion af pesticidforbruget på et stort antal bedrifter. Behandlingsindeks og måltal på bedriftsniveau beregnes og bl.a. på den baggrund opstilles konkrete forslag til, hvorledes markdriften på bedriften kan tilrettelægges så pesticidforbruget kommer på niveau med målet i Pesticidhandlingsplan II. Reduktionen tilrettelægges så det på langt sigt ikke går ud over det økonomiske afkast.

Oprindeligt blev det tilstræbt, at der i løbet af en fireårig projektperiode skulle udarbejdes reduktionsplaner på knap 30.000 bedrifter, samt mere end 6.000 opfølgningsplaner. Som konsekvens af finansloven for 2003, er denne målsætning dog ændret, således at der i 2003 tilstræbes 5.300 planer mod oprindeligt knap 26.000. Til gengæld forventes det, at finansiering af projektet fortsættes frem til 2006.

Projektleder: Carl Aage Pedersen, Landbrugets Rådgivningscenter.

7.2 Beskrivelse af projektet

Den lokale planteavlskonsulent udarbejder i samarbejde med landmanden en bedriftsspecifik reduktionsplan baseret på bedriftsspecifikke måltal og behandlingsindeks samt evt. en opfølgningsplan året efter. Virkemidlet kan således karakteriseres som videnformidling.

Konceptet for rådgivningsydelsen blev udviklet i samarbejde med lokale planteavlskonsulenter på to landbrugscentre.

7.2.1 Måltal

Som udgangspunkt for projektet har Landbrugets Rådgivningscenter i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning opstillet måltal for anvendelse af bekæmpelsesmidler i alle landbrugsafgrøder. Måltallene er beregnet således at hvis måltallene som gennemsnit på landsplan overholdes, vil behandlingshyppigheden efter den nye beregningsmetode ligge på 2,1 svarende til 2,0 efter den gamle beregningsmetode. Måltallet korresponderer derfor med målet for behandlingshyppighed 2,0 i Pesticidhandlingsplan II. Måltal er ligeledes beskrevet i kapitel 2.

Formålet med at opstille bedriftsvise måltal har været at synliggøre pesticidhandlingsplanens mål på bedriftsniveau og at angive et mål for bekæmpelsesindsatsen under gennemsnitlige forhold i den enkelte afgrøde ved god landbrugsmæssig praksis.

7.2.2 Behandlingsindeks

Behandlingsindekset for hver deltagende bedrift er beregnet udfra årets sprøjtejournal eller opgørelse af indkøbte bekæmpelsesmidler.

Behandlingsindeks er ligeledes beskrevet i kapitel 2. Der er forskellige værktøjer til rådighed til beregning af BI:

• I ERFA-projektet er der udviklet et internetbaseret program (det omtales BI-programmet og findes på LandbrugsInfo) til beregning af det bedriftsspecifikke måltal og det opnåede behandlingsindeks. Måltal og behandlingsindeks opgives for alle afgrøder og for ejendommen som helhed. Måltal og behandlingsindeks beregnes for middeltyperne ukrudts-, svampe-, skadedyrs- og vækstreguleringsmidler.
• I programmet BEDRIFTSLØSNING (anvendes af LR) er der foretaget justeringer, således at dette program beregner måltal og behandlingsindeks på samme måde som det internetbaserede program. I BEDRIFTSLØSNING er det nødvendigt at arbejde på enkeltmarkniveau, mens man i BI-programmet kan lave opgørelsen mere simpelt på afgrødeniveau.
• Programmet Næsgaard MARK er tilsvarende tilpasset til beregning af måltal og behandlingshyppighed, det anvendes mest af store bedrifter.

Hovedparten af behandlingsindeksene er opgjort via BI-programmet og disse data indgår i en BI-database på Landbrugets Rådgivningscenter. LR foretager en statistisk behandling af de indberettede data og resultatet formidles i pjeceform og via de sædvanlige publiceringskanaler. BI-databasen har vist sig at være et meget nyttigt værktøj til at analysere fluktuationer i pesticidforbruget på de deltagende bedrifter.

Nogle af statistikkerne er gjort tilgængelige via LandbrugsInfo. Fra og med 2002 er der et særligt internet-værktøj ’Statistik på behandlingsindeks’, som kan anvendes af planteavlskonsulenterne til at udtrække gennemsnit mv. for BI og måltal efter forskellige kriterier

7.2.3 Reduktionsplan

Med udgangspunkt i den aktuelle markplan samt de beregnede BI og måltal udarbejdes der en konkret handlingsplan for hvorledes plantebeskyttelsen kan ske med mindst mulig indsats af pesticider. Der tages således udgangspunkt i landmandens sædskifte, men hvis det er nødvendigt med yderligere reduktioner gives der forslag til ændringer af såvel afgrøde som sortsvalget. Handlingsplanen opstilles under den forudsætning at landmanden ikke - over en årrække - sætter penge til ved at følge den. Den udarbejdes ud fra den forudsætning, som ligger bag Bicheludvalgets anbefalinger, at det ved anvendelse af al tilgængelig viden og varslingsresultater på de fleste bedrifter vil være økonomisk acceptabelt – og i mange tilfælde attraktivt - at reducere pesticidforbruget i forhold til det nuværende.

7.2.4 Opfølgningsplan

I de efterfølgende år tilbydes de deltagende bedrifter opfølgningsplaner der indeholder en opgørelse af årets resultat og en justering af de lagte planer, som det ses af tabellen nedenfor er der kun lavet opfølgningsplaner for en del af bedrifterne. Opfølgningsplanen omfatter beregning af behandlingsindeks og måltal, samt vurdering af de opnåede resultater og evt. justering af indsatsområder.

7.2.5 Resultater

Der er blevet udarbejdet tilsammen 9000 planer fordelt på almindelige reduktionsplaner og opfølgningsplaner, se tabel 7.1.

Tabel 7.1
Antal reduktions- og opfølgningsplaner i projektet

År		Almindelige reduktionsplaner		Opfølgnings- planer		Planer i alt		Bedrifter i BI databasen
2000		2169		0		2169		1778
2001		1870		1661		3531		2990
2002		1599		1703		3302		3418
i alt (2000-		5638		3364		9002
2002)
2003 forventet		2900		2400

Note. BI databasen består af den del af reduktionsplanerne som er beregnet via BI programmet samt den del af ERFA gruppernes deltageres reduktionsplaner som er beregnet via BI programmet. BI databasen indeholder 821 bedrifter som har været med i alle 3 høstår.
Kilde: Slutrapport for projektet.

Der er i projektet lavet lidt statistik på den del af bedrifterne, der ligger i BI databasen. Som det fremgår af tabel 7.1 er dette hovedparten af bedrifterne. Som gennemsnit har bedrifterne i BI-databasen i alle tre høstår ligget under deres måltal. Det ses af figur 7.1, som viser arealvægtet gennemsnitligt BI og måltal for henholdsvis 1778, 2990 og 3418 bedrifter fra høstårene 2000-2002.

Figur 7.1
Udvikling i BI og måltal for bedrifterne i BI databasen

Kilde: Projektets slutrapport

Måltallet har vist en nedadgående tendens i perioden 2000-22002, hvilket skyldes en stigende andel af vårbyg på bekostning af vinterhvede. I høstår 2002 ligger BI lidt højere end i 2001 hvilket skyldes et stort sygdomstryk og store forekomster af skadedyr i korn.

I BI databasen er der 821 bedrifter som har været med i alle 3 høstår og udviklingen i disse bedrifters BI er vist i figur 7.2. Ved at sammenligne figurerne 7.1 og 7.2 ses, at i gennemsnit har bedrifterne i BI-databasen i alletre høstår ligget under deres måltal, hvad enten bedrifterne har været med i projektet et enkelt år eller alle tre høstår. Faktisk ligger BI for de bedrifter, der har været med i alle tre år en smule højere end BI databasens bedrifter i gennemsnit. Dette skyldes dog snarere forskelle i afgrødesammensætningen end forskelle i adfærd, da måltallene også er højere for de 821 bedrifter end for BI-databasens bedrifter i gennemsnit.

Figur 7.2
Totalt arealvægtet BI og måltal, 821 bedrifter, 2000-02

Kilde: Planteavlsorientering, 13. marts 2003.

Sammenlignes med resultaterne fra projektet ’ERFA-grupper, rådgivning, uddannelse og demonstration’ (figur 4.2) ses, at ERFA-gruppedeltagere har et højere BI end bedrifter, der har fået lavet reduktionsplaner. Det kunne umiddelbart undre da ERFA gruppedeltagerne har fået tilbudt reduktionsplaner foruden en række andre tilbud. Forklaringen er dog delvis, at ERFA-gruppedeltagerne hovedsagelig er planteavlere og derfor i kraft af deres sædskifte har mere pesticidkrævende afgrøder.

I projektet anføres følgende hovedkonklusioner fra udarbejdelse af reduktionsplaner:

• Der har i de store afgrøder generelt været god overensstemmelse mellem BI og måltal,
• Måltallene har været særdeles nyttige til at synliggøre Pesticidhand-lingsplanens mål på afgrøde- og bedriftsniveau.
• Fluktuationerne i BI mod skadedyr i korn i høstårene 2000-2002 afspejler, at landmændene generelt har justeret deres indsats efter de varierende behov. Til gengæld har indsatsen mod svampe i korn været bemærkelsesværdigt konstant på trods af varierende sygdomstryk i de forskellige høstår. Årsagen skal formentlig søges i, at det eksakte behov først kan opgøres, når svampebekæmpelsen er overstået og høsten i hus. Indsatsen mod svampe har været kendetegnet af, at nettoudbyttet forlandmanden er relativt konstant for et stort interval af BI. Det vil være en udfordring i fremtiden bedre at kunne tilpasse indsatsen til det enkelte høstårs behov.
• Indsatsen mod ukrudt i vårsæd ligger i alle tre år markant over måltallet, hvilket er i modstrid med resultaterne af mange års forsøg med reducerede herbiciddoseringer i vårsæd. Årsagerne skal formentlig søges i, at vårsæden mange steder bruges som sanerende afgrøde, hvor der ryddes op med henblik på efterfølgende dyrkning af specialafgrøder, hvor ukrudtsbekæmpelsen er væsentligt dyrere eller hvor der er begrænsede muligheder for bekæmpelse.
• For visse kombinationer af afgrøde og skadegørere er måltallet sat for lavt, fordi der i perioden er kommet nye skadegørere til. Et eksempel herpå er de senere års hyppige forekomst af rapsjordlopper i vinterraps, som har udløst BI langt over måltallet i denne afgrøde.
• Forekomsten af det effektive bejdsemiddel Gaucho, som ikke bidrager til BI, har gjort, at BI mod skadedyr i fabriks- og foderroer er gået markant ned gennem perioden.
• Generelt har planteavlsbedrifter højere BI i forhold til deres måltal end bedrifter med svineproduktion. Lavest ligger kvægbrugene. Alle tre bedriftstyper har dog ligget under deres måltal. En tilsvarende opdeling efter bedriftens fremherskende jordtype viser ikke overraskende, at det største BI og måltal findes på de sværere jorder, hvilket naturligvis først og fremmest afspejler den sammenfaldende geografiske fordeling af husdyrhold og jordbundstyper i Danmark.
• En opdeling i alle bedrifter efter stigende areal viser for de 80 procent mindste bedrifter med dyrket areal op til ca. 100 ha ingen eller meget ringe sammenhæng mellem BI og bedriftsstørrelse. Imidlertid viser det sig, at for det 20 procent største bedrifter stiger BI og måltal med bedriftsstørrelsen, og yderligere har de største bedrifter et større BI i forhold til deres måltal. Dette kan umiddelbart forklares ved kravet til ’rationel pesticidanvendelse’ på de store bedrifter, hvor mange marker af tidshensyn bliver sprøjtet ens, og hvor det er vanskeligt at opnå optimal timing af sprøjtningerne, når store arealer skal dækkes.
• Som forventet er der en del spredning i forbruget fra ejendom til ejendom.
  

7.3 Barrierer og potentiale

Bedrifterne i BI-databasen er ikke repræsentative, idet:

• De landmænd, som allerede benytter rådgivningstjenesten, og som har været særligt interesserede i reduceret pesticidforbrug, er overrepræsenterede.
• Der er en vis overrepræsentation af vestdanske landbrug, idet de hurtigt viste stor interesse for de støtteberretigede reduktionsplaner.
• Data er hovedsagelig hentet fra landmænd med papirerne i orden klar til indtastning.

Resultaterne fra BI databasen kan derfor ikke bruges som udtryk for behandlingshyppigheden på landsplan. I projektet vurderes at resultaterne i BI databasen i praksis vil ligge 5-10 procent under landsforbruget i det enkelte høstår. På den anden side er opgørelserne baseret på BI-databasen efter projektforfatternes opfattelse langt mere retvisende, når det gælder fluktuationer mellem de enkelte år og afgrøder end den årlige bekæmpelsesmiddelstatistik, som er baseret på en gros salg og en skønsmæssig fordeling af aktivstoffer på afgrøder.

Det har ikke været muligt at måle om reduktionsplanerne har medvirket til at reducere BI. Det vurderes dog, at reduktionsplanerne har medvirket til at ændre landmandens adfærd.

Ud fra de opnåede BI for projektdeltagerne, er det ikke umiddelbart muligt at konkludere, om der er et potentiale for at reducere BI yderligere ved hjælp af reduktionsplaner. Projektets målsætning var ’kun’ at nå ned under måltallet. I gennemsnit har bedrifter haft BI under måltallene allerede før projektstart. Det forventes derfor, at de allerede har udnyttet en del af det omkostningsfrie reduktionspotentiale²¹. Da formålet med projektet således stort set var nået allerede inden projektstarten dvs. før den målrettede rådgivning vedr. pesticidanvendelsen blev sat i værk, vurderes det, at der er et potentiale for at reducere BI yderligere ved brug af rådgivning i form af reduktionsplaner. Det kræver dog at der kommer motivation for landmanden i form lavere måltal eller andre tilsky ndelser.

Der er lavet reduktionsplaner for over 4000 bedrifter svarende til ca. 10% af de bedrifter der er tilknyttet rådgivningstjenesten. Af rådgivningstjenesten vurderes det, at potentialet for at lave reduktionsplaner på bedriftsniveau har en dækningsgrad på 40-50% af bedrifterne tilknyttet rådgivningstjenesten (svarende til 16.000-20.000 landmænd)²². Den øvrige halvdel af landmændene vurderes af LR ikke umiddelbart at have den store interesse i at bruge tid på at tilvejebringe de nødvendige oplysninger, så behandlingsindeks kan beregnes, som incitamentsstrukturen ser ud i dag. Det vurderes således, at der klart er potentiale for at udbrede anvendelsen af bedriftsspecifikke reduktionsplaner til flere landmænd.

Landmændene har generelt været positive for at deltage i projektet – men det har krævet en meget direkte markedsføringsstrategi at få landmændene til at melde sig til at få lavet en reduktionsplan. Potentialet for reduktionsplaner ligger i at

• Reduktionsplanerne er blevet godt modtaget.
• Reduktionsplanerne vurderes at have haft en betydelig effekt.
• Reduktionsplanerne har vist sig at være anvendelige til at påpege ejendomme med store reduktionspotentialer.
• Udarbejdelsen af handlingsplanen har bevirket at der er kommet fokus på pesticidanvendelsen og flere landmænd udtrykker at der er gået sport i at få en ’smilende smiley’ for at komme under måltallet.
• Reduktionsplanerne er en billigere måde end eksempelvis studiebrugenes individuelle konsultationer.
• Reduktionsplaner er et forholdsvist billigt virkemiddel på trods af at det er baseret på direkte kontakt mellem konsulent og landmand. Det skyldes et bevidst valg af et enkelt koncept bestående af beregning af måltal og BI vha. computerprogrammer samt et standard konsulentbesøg der tager 1-2 timer. Effektiviteten af konceptet (og dermed omkostningerne) varierermeget mellem landboforeninger og kan derfor sandsynligvis forbedres yderligere – og dette er nødvendigt for at det vil være interessant for de enkelte landboforeninger at markedsføre konceptet²³. Tilskuddet fra projektet til konsulenten har ligget på 772 kroner per handlingsplan.
• Det vurderes i projektet at udbredelse af reduktionsplaner kræver fortsat finansiering udefra.
  

7.4 Vurdering

Det vurderes at opstilling af afgrødespecifikke måltal samt beregning af bedriftsspecifikke BI har været en god motivationsfaktor for landmanden.

Der vurderes at være et potentiale for at reducere BI yderligere på den enkelte bedrift ved brug af reduktionsplaner. Da alle projektdeltagere lå under måltallene før den målrettede rådgivning vedrørende pesticidanvendelsen blev sat i værk, vurderes det at have været forholdsvist nemt at nå under måltallene. Det indikerer, at der er et potentiale for at reducere BI yderligere ved brug af rådgivning i form af reduktionsplaner, evt. ved inddragelse af erfaringer fra projektet vedrørende ukrudtskontrol (kapitel 6). Det vil kræve en meget engageret konsulent, og det vurderes at en ændring i incitamentsstrukturen, så landmanden i højere grad tilskyndes til at reducere pesticidforbruget, vil øge rådgivningens gennemslagskraft.

Det vurderes at måltallene kan nås for alle landmænd uden andre omkostninger end omstillingsomkostninger (tidsforbrug, tilvænning til nye arbejdsmetoder osv.).

Det vurderes endvidere, at der er potentiale for at udbrede anvendelsen af reduktionsplaner til op mod 20.000 landmænd. Erfaringen fra projektet viser, at det kræver en direkte markedsføringsindsats fra landbocentrene. Denne markedsføringsindsats bliver ikke mindre ved en yderligere udbredelse, da reduktionsplanerne er lavet for de mest interesserede landmænd først. Som incitamentsstrukturen er i dag, skønnes det at være nødvendigt at yde tilskud til såvel landmand som konsulent, så det bliver attraktivt for begge parter, hvis reduktionsplanerne skal udbredes.

Der er tilsyneladende ikke forskel på om bedrifterne har deltaget i projektet i et enkelt eller alle tre år. Det tages som udtryk for at indsatsen bør koncentreres om at få fanget interessen hos så mange landmænd som muligt. Det kan altså ikke ’betale sig’ at br uge penge på at fastholde landmændene –det er nok at vække interessen. 

_____________________________________________________________

²¹  Ligesom 21det var tilfældet med ERFA-gruppe deltagerne og studiebrugene.
²²  Skønnet22 af 3 erfarne konsulenter indenfor området, Landbrugets Rådgivningscenter.
²³  Et enkelt landbocenter har haft gode erfaringer med at få gjort landmændene interesseret i reduktionsplaner på følgende måde: Reduktionsplankonceptet skal markedsføres når man alligevel har fat i landmanden i forbindelse med udarbejdelse af obligatoriske gødningsplaner. Der udarbejdes årligt ca. 37.000 gødningsplaner, hvor en konsulent er mere eller mindre involveret. (fodnote 23 fortsat) Hvis man allerede ved første henvendelse får de pesticidrelevante data, er det muligt at spare en del konsulenttimer, da denne del af arbejdet kan udføres af en sekretær.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |